Efter 20 år på PN, hvor jeg ivrigt har læst med i diverse blogs, synes jeg det er min tur til at bidrage lidt.
Jeg har ferie og turen går til Bratislava for at vinde det polske mesterskab i poker.
Eller i hvert fald give det mit bedste forsøg.
Radaren er med andre ord pejlet ind på Polish Poker Championship på Banco Casino, hvor
turneringen sidste år havde over 7000 entries.
Fra mandag til lørdag i denne uge er der 14 starter.
Jeg giver start 1D et skud i morgen og skyder igen torsdag og fredag, hvis nødvendigt.
Går det ikke som præsten prædiker, så bruger jeg formentlig lørdag og søndag på turisme samt små sideevents.
Mit fly går hjem mandag, hvor finalebordet også spilles.
Jep, det er flyvemaskineversionen af det velkendte livetrick; ”Jeg er all in og klart bagud, så jeg rejser mig fra mit sæde og gør antræk til at gå, da jeg så nok suger ud og vinder”
De tørre data om mig:
Jeg er 47 år på papiret.
Kone og børn er der ikke noget af, så jeg er afsted med ren samvittighed - og med den moralske barriere sat lavt.
Min pokerhistorie ligner de flestes herinde. Jeg hoppede med på bølgen i 00erne og har haft det som hobby lige siden.
Jeg havde nogle helt ok år, da bølgerne gik højest i slut-00erne, men jeg har aldrig
haft niveau eller disciplin nok til at dyrke det som andet end en hobby.
Da jeg er 50/50 dansk-polsk, tager jeg til Bratislava for helt legalt at gøre krav på titlen. Jeg er ikke en mesterskabsskruebrækker som Paul Kristofferson og Fidan Zahiti.
Jeg forventer at træde ind i min lille Airbnb lejlighed ved 23-tiden.
Hvis ikke jeg er blevet dyneklar, så tager jeg den korte gåtur til casinoet for at fange lidt af
stemningen og få registreret mig til i morgen.
Lige nu sidder jeg i toget mod Kastrup Lufthavn og nyder denne mørke sag.
Poker er ikke mit eneste formål med turen, der skal også besøges en masse Craftbeer barer i Bratislava.
