Island - rejse hvornår og lave hvad ?

#1| 0

Hej.

Jeg skal til Island med familien.

Er det bedst at rejse maj/juni ?

Hvad skal man prioritere at se eller lave mens man er på Island?
Vi er 3 voksne omkring 40 og en på 70 og to børn på ca 12 år.

Vi er vilde med natur og mad.

14-07-2026 23:39 #2| 0

Den blå lagune, er altid et besøg værd. 

 

ps. billedet er taget af et snart 30 år gammelt digital kamera, og jeg bliver lidt imponeret over resultatet hver gang jeg lige falder over det .)

 

15-07-2026 05:12 #3| 4

Jeg vil kraftigt fraråde at besøge den blå lagune. Dyrt, overvurderet og ikke engang ægte termiske bade. De er et resultat af overskudsvand fra et nærliggende kraftværk... i umiddelbar nærhed er der langt bedre løsninger ligesom man rundt omkring på øen kan finde gratis "ægte" terniske bade....

 

Hvis i skal opleve det "ægte" Island så skal i væk fra "Den Gyldne Cirkel". Vi var på noget ala denne tur: https://vilholdt.dk/rejser-til-island/koer-selv-ferie-island/islands-storste-vidundere/

 

Jeg vil iøvrigt anbefale at tage fat i Vilholdt rejser. Vi var med dem deroppe for en del år siden og der står stadig som en af de bedste oplevelser rent feriemæssigt. Vi havde Ingi (ejeren) som guide og han brænder virkelig for at give sine gæster en god oplevelse....

15-07-2026 17:17 #4| 1
Lilbabs skrev:

Jeg vil kraftigt fraråde at besøge den blå lagune. Dyrt, overvurderet og ikke engang ægte termiske bade. De er et resultat af overskudsvand fra et nærliggende kraftværk... i umiddelbar nærhed er der langt bedre løsninger ligesom man rundt omkring på øen kan finde gratis "ægte" terniske bade....

 


 

 Tak for info det var jeg ikke klar over. 

 

/nuller

15-07-2026 17:52 #5| 1

Jeg husker ikke hvad den blå lagune kostede, men for mig var det en positiv oplevelse i flotte omgivelser.

Et oplagt sted at slutte sin tur, eller som et afslappende afbræk efter en masse dage på farten.

15-07-2026 19:34 #6| 1

Den blå lagune er klart en “turistfælde” - men, jeg ville klart tilvælge den. Det er en unik oplevelse uanset om det er “rigtigt eller forkert” varme og uagtet at prisen er for høj.

jeg har prøvet den begge gange jeg har været i Island.

sidst vi var der, lejede vi en bil og tog på opdagelse selv. Det var klart at foretrække og der findes ret mange perler. I det hele taget er Island fantastisk og fuldstændig vanvittigt som landskabet ændre sig hele tiden.


black sand Beach får en stor anbefaling herfra i øvrig.

16-07-2026 12:38 #7| 1

Det er bedst at rejse om sommeren. I juli/august sker der nok mest. Der plejer i den periode fx at være pride uge i Reykjavik og det er velbesøgt. Det er dyrt at leje bil, men jeg vil klart anbefale at gøre det alligevel. Der er nogle bjerg veje (F-Roads), som kræver specielle køretøjer og forsikring for at måtte benytte. Det er bare så I er opmærksomme på det hvis I bliver tilbudt køretøjer til F-Roads eller gerne vil op nogle bestemte steder.

 

Lidt udenfor Reykjavik ligger Esjan, som er et populært vandremål: https://guidetoiceland.is/travel-iceland/drive/mt-esja.

 

Hvis I alligevel har lejet en bil, så besøg Secret Lagoon i stedet for The Blue Lagoon: https://secretlagoon.is/

 

Der to ture jeg vil anbefale I tager på. Den første er til Snæfjellsjökull som ligger på vestkysten nord for Reykjavik. Det er ikke så meget for selve bjerget, men naturen omkring. Besøg Hellnar, Djupalonssandur, Skardsvik (en sjælden hvid sandstrand i Island), Svödufoss, Kirkjufell og Grundarfoss. Det er en tur godt kan klares på én dag, hvis man ønsker. Ellers er der små hoteller på ruten. Husk at have fuld tank og fuld reservedunk med, da der kan være langt mellem tankstationerne - jeg taler af egen erfaring ...


Den anden tur er til Vik langs sydkysten. Der er mange seværdigheder på turen og hvis I gerne vil ud og vandre lidt, så vil jeg anbefale at overnatte i Vik og gøre det til en 2 dages tur. På vejen bør I besøge: Dyrhólaey, Reynisfjara, Skógafoss og Seljalandsfoss. Hvis I virkelig vil bruge nogle dage, så tag over til Vestmannaeyja.


Ellers er der også Golden Circle. Den er populær af en grund. Der bør I besøge Thingvellir, Secret Lagoon, Gullfoss, Geysir.


Alt dette er bare udpluk af ting der er værd at besøge på de ture. Der er masser af anden smuk natur og masser af flotte vandfald på turene som ville blive for langt at liste her.


Der er masser af gode spisesteder i Reykjavik. Husk at bestille bord, da de gode steder ofte er ret bookede. Fisk og lam er de to retter som man sjældent går galt i byen med i Island. 

Er man til lidt traditionel gammeldags islandsk så er 3 Frakker et godt sted: https://www.3frakkar.is/ 

Jeg vil anbefale Grillmarkadurinn hvis I vil noget mere moderne: https://grillmarkadurinn.is/

Der er også Reykjavik Food Walk: https://www.thereykjavikfoodwalk.com/

 

Hvis I vil have god mad og gode cocktails så er der Slippbarinn: https://www.slippbarinn.is/en

I det hele taget er cocktail-scenen i Reykjavik på et ret højt niveau.


Et sidste tip: der findes masser af svømmebade i Reykjavik og selv i de fleste mindre flækker ude på landet er der som regel et svømmebad og de har typisk forskellige varme bade. De fungerer som det lokale samlingssted, så de lokaler mødes ofte i de varme bade og hyggesludrer om aftenen. De er forholdsvis billige og det er altid dejligt at slutte en lang dag af i et af de varme bade. De har typisk åbent til 9 om aftenen.



16-07-2026 14:39 #8| 0
Moderator

Jeg er nødt til at skrive det...

 

Er du til lystfiskeri efter laks, havørred eller fjeldørred, findes det ikke bedre end Island. Laks er generelt dyrt. Havørred og fjeldørredfisker er tilgængeligt - og fedt!

23-07-2026 15:36 #9| 0
OP

Tak til alle for input 💙💙💙

24-07-2026 22:00 #10| 0
DanM skrev:

Tak til alle for input

 

 Hejsa, tag også ind i "fly over iceland". Det er fedt lavet.

Hvis i vil vandre op til ægte varmekilde-åer og bade (med små udendørs omklædningsbåse, så skal i tage til hverageròi og gå turen op ad Reykjadalur til badestedet.

fortsæt forbi Vik og tag til Diamond beach også.

I kan også tage til gletsjeren Langijokull og køre på snescooter. Klasse udsigt. Kan gøres hele året.

tag også til Grindavik og se al lavaen som har lagt byen lidt øde hen. Tror stadig man kan se lidt røg nogle steder.

har været på Island 15-20 gange efterhånden, men jeg har aldrig været hele vejen rundt ej heller I blue lagoon.

har været i sky lagoon i reykjavik nogle gange. 

vh

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar