MartinB skrev:Det er ganske fint at de har den overbevisning, men nu har jeg på egen hånd oplevet op til flere gange hvordan de her stakkels unge mennesker er små skrøbelige glasfigurer som er sygeligt overbeskyttede af deres forældre og på ingen måde kan stå på egne ben med stort set alt i deres liv.
De går til mor og far hver gang der er noget de selv skal tage stilling til eller gøre, og det har den virkning på dem at de ikke bliver modne og ofte har en meget skæv tilgang til almindelig pli/høflighed fordi de absolut ingen reel opdragelse får, blot for at komme med et enkelt eksempel.
Hvis nu curlingforældre var en myte, hvorfor er det så blevet et så omdiskuteret emne? Nok fordi der er noget om snakken :)
Det er ikke en overbevisning. Det er en faglig vurdering fra en professor i udviklingspsykologi samt en sociolog og seniorforsker.
Læg mærke til, at jeg ikke benægter, at der findes såkaldte curlingforældrebørn. Jeg siger bare, at det ikke er så stort et problem, som mange gør det til. Det betyder ikke, at det ikke kan være et stort problem i enkelte tilfælde.
En af grundene til at det kommer op fra tid til anden er dels nyhedsværdien, fordi vi elsker at blive forargede. Og hvis vi kan forarges over andres forargelse, så spiller det 100. Derudover er der mange, der er vant til, at hvis de er utilfredse, så brokker de sig - og gerne på Facebook, så alle kan se det. Betyder det, at folk brokker sig mere end før? Ikke nødvendigvis. Nu har de bare en platform, hvor alle læser med.
