Hvorfor kan jeg ikke vinde på Pokerstars

#1| 0

Nu vil mange selvfølgelig sige at det er fordi jeg ikke er god nok, og det vil de selvfølgelig have ret i :) Årsagen til indlægget er at jeg er meget ofte i pengene når jeg spiller sng på Pacific, men når aldrig når jeg spiller på PokerStars... Jeg spiller med helt samme strategi, så det undrer mig. Det er måske ligesom om der spilles væsentligt mere tight på PokerStars. Jeg spiller selv meget tight på de første 3-4 levels, og løsner derefter op.

Kort sagt synes jeg at det er underligt at jeg ikke kan nå tilnærmelsesvis den samme ROI på de to sites. På $10 og $20 sng på Pacific har jeg en ROI på 42 på 200 spil. På PokerStars hedder den -12 dog kun på ca. 50 spil.

Mvh
Vanelli

06-02-2010 19:58 #2| 0

morsomt indlæg, du kender vidst ikke til varians :)

Man kan sagtens have en ROI på 42% efter 200 SNGs, og så have en ROI på f.eks -20% de næste 200 SNGs igen. Så det har intet at gøre med at det er PokerStars, bare normal varians :)

06-02-2010 19:58 #3| 0

Din sample er alt alt for lille til du kan regne med det, vent lidt før du sammenligner.

Derudover ville det være en god ide at tilpasse sig sine modstandere og ikke kun følge samme strategi :)

06-02-2010 20:00 #4| 0

@op..

Som de andre er inde på er det simpelthen en aaaalt for lille sample size du har.. du skal i hvert fald have et par tusind sngs inden du kan regne med det :)

06-02-2010 20:06 #5| 0
OP

Takker og bukker for kommentarerne. Som det ses er jeg helt og aldeles novice. Synes dog det er s... skægt at spille og vil prøve at sætte mig dybere end i varians og andre teknikaliteter. Nogle forslag til læsestof, videoer eller andet materiale?

På forhånd tak.

06-02-2010 21:10 #6| 0

Som de andre siger, er det en ubrugelig størrelse sample til at udlede ret meget af.

Mht. værktøjer, er der en tråd i vidensbanken, om alle de forskellige værktøjer PokerNets brugere anvender. Der er skrevet hvilke som er til SNGs, og hvilke er til andre spiltyper. Da den ser underlig ud, har jeg sakset det til dig her:

Pokerbøger

Turneringer: Harrington on Holdem Vol. 1-3 af Dan Harrington
Måske de bedste bøger, der er skrevet om multitable turneringer til dato. Dan Harrington formår at komme i dybden med alle aspekter af spillet på en måde, så det er let forståeligt. Derudover leverer han en masse eksempler fra real life, som man selv kan bruge i praksis efterfølgende.

Sit & Go's: Sit & Go Strategy af Collin Moshman
Der er ikke skrevet ret mange bøger om Sit & Go's, men den her må nok være en af de mest populære. Hans måde at skrive på minder meget om Dan Harrington, og han har formået at skrive en bog, som nybegyndere såvel som øvede kan få meget ud af. Ligeledes også med masser af konkrete eksempler på hvordan man spiller forskellige hænder udfra position, stacksizes, reads osv.

The Poker Mindset af Matthew Hilger og Ian Taylor
Forfatterne arbejder her med den mentale tilgang til spillet og forståelse for hvordan elementer af spillet kan påvirke dig og dine modspillere.

Pokersoftware

Cashgames: Pokertracker / Holdem Manager / Pokeroffice
Programmerne laver statistikker over modstandernes spillemåde, som kan ses direkte på bordene. Man kan fx se hvor meget de raiser preflop, hvor tit de continuation better eller hvor tit de caller på river. Disse programmer er for mange multi-tablere uundværlige, da de giver et nemt og overskueligt overblik over modstanderne, hvilket er nødvendigt, når man spiller mange borde.

Desuden holder programmerne styr på dit eget spil, hvilket er mindst lige så vigtigt. De er gode redskaber til at finde leaks, og har man brug for at få finpudset sit pokerspil af andre, er det ofte en god idé at poste diverse stats.

Priserne på programmerne er til at overkomme for de fleste, og mange ser det som en investering og ikke en decideret udgift. Man kan downloade en gratis trial version, hvor man kan bruge dem gratis i X-antal dage.

Cash games: Pokerstove
PokerStove bruges meget af cash game spillere. Det er et godt program, der regner odds mod konkrete hænder eller mod ranges. Programmet er anbefalet flere steder og er desuden gratis.

Sit & Go's: Sharkscope
Sharkscope er en hjemmeside, som tracker spilleres resultater i Sit & Go's fra stort set alle de netværk, der findes. Man kan bl.a. se, hvor mange Sit & Go's de har spillet, om de har overskud eller underskud, ROI (Return of Investment), hvilket limit de spiller og meget mere. Det er et rigtig godt værktøj til tableselection, for hvis du finder et bord, hvor der er 8 spillere registreret, og du kan se på Sharkscope at de 7 af dem er vindende, så er det en god idé at finde et andet bord. Man får 5 gratis søgninger pr. dag. Ønsker man flere søgninger, skal man betale for dem.

Man kan desuden tilkøbe Sharkscope HUD (Heads Up Display), som er et program, der placerer din modspillers statistik direkte på bordet imens du spiller. Det er især nyttigt, når man multitabler, så man ikke skal besværes med at søge hver enkelt spiller manuelt.

Sit & Go's: SnG Wizard
SnG Wizard er et rigtig godt værktøj til at analysere dit spil omkring boblen. Programmet tager udgangspunkt i ICM (Independent Chip Model) og kan fortælle, hvornår det er optimalt at folde eller gå all-in. SnG Wizard koster $99, men kan downloades i en gratis trial version, som man kan benytte i 30 dage.

Multi table tournaments: Official Poker Rankings og Pokerprolabs
2 opslagsværker som minder lidt om Sharkscope, hvor man tracker spilleres resutater, men i modsætning til Sharkscope har man her fokus på multi table tournaments.

Cash games: Pokertableratings.com
Endnu et opslagsværk, men dette tracker cash game resultater.

Cash games: StoxEV / Pokerazor
Måden det virker på, er at man gør sig antagelser om hvilken range de forskellige spillere i en hånd spiller, og hvilken del af deres range de spiller på hvilken måde. Man kan vælge at analysere en specifik hånd fra et bestemt street, hvis man selv på det givne sted i hånden har en fornemmelse for hvilke ranges man kan sætte de aktive spillere på, eller man kan starte sin analyse helt fra pre flop beslutningen til show down, og med diverse antagelser om modstanderes spillestil, kan man opsætte et stort beslutningstræ, som definerer en hel strategi.

Det er et meget lærerigt program at sidde og lege med, og giver en god forståelse af vigtigheden af at have en plan med sin hånd fra start til slut, da beregningen af hvor vidt en bestemt beslutning er + eller -EV på floppet i høj grad afhænger af hvad man har tænkt sig at gøre på river. Programmet viser de matematiske realiteter bag udsagnet om at "man skal have en plan for hånden" sort på hvidt.

SteelChicken skriver:
"Ofte når jeg har siddet og leget med programmet, er jeg blevet overrasket over hvilke strategier der er +EV, hvilket har gjort en tydelig forskel på mit spil.

Jeg mener StoxEV er bedre end pokerazor, men til gengæld er det også dyrere, og gratis versionen er mere restricted. Pokerazor's brugerinterface er lidt pænere og intuitivt end StoxEV, men det har ikke lige så mange features, og beregningsdelen går sommetider i knæ over opgaver som StoxEV bare æder."

Træningsvideoer

PokerUni.dk (dansk)
Pokeruni.dk tilbyder træningsvidoer for et medlemsskab på 89,- kr. pr. måned. De lægger hovedvægten af videoer på cashgames, men der er også lavet videoer om multitable turneringer og Sit & Go's.

Sitngogrinders.com (engelsk)
Et site der specialiserer sig inden for SNG-videoer, lavet af SNG-eksperter inden for feltet. Sitet spænder over alle typer SNGs; HU, shorthanded, full ring, 18- 27- 180 mands, you name it.

Derudover er Deuces Cracked og Stoxpoker også 2 velrennomerede sites med træningsvideoer. De er begge engelsk sprogede.

Pokercommunities

PokerNet og 2+2
Pokerforums er de perfekte steder at mødes med andre folk, som deler samme interesse for poker som dig. PokerNet er det største dansksprogede, hvor 2+2 er det største engelsksprogede forum.

Optagelse af egne sessions

Camtasia Studio
www.softwarecasa.com/camtasia-studio.h(...)
Programmet kan bl.a. bruges til at optage, når du spiller, for at du kan offentliggøre det f.eks. her på PokerNet og derefter få feedback på dit spil. Programmet er dyrt ($279), men det indeholder en masse features. Der ligger en vejledning til brug af programmet her: www.bimbampoker.dk/Forside/PokerSoftwa(...)

Camstudio
camstudio.org/
Hvis man er på udkig efter et gratis program, kan man bruge Camstudio. Det kan ikke så meget som Camtasia Studio, men det er fint til at optage pokersessions med. Razga har lavet en vejledning til brug af programmet, som findes her: www.pokernet.dk/blog/Razga/video-2-4-t(...)

Jing
www.jingproject.com/
Jing er et gratis program til optagelse af sessions ligesom Camstudio.

Regnskab

Det er en god idé at holde regnskab med sine resultater, så man hele tiden er up to date. Der findes forskellige regneark rundt omkring på nettet til formålet. Jeg bruger et regneark til Sit & Go's, som kan hentes her: www.pokerliv.dk/diverse/2p2SNGspreadsh(...)

God fornøjelse!

06-02-2010 21:20 #7| 0

Ved ikke om det bare er mig der mener at PokerStars er det tougheste sted at spille med de bedste spillere på low og micro limit

06-02-2010 21:25 #8| 0

@short3

Det er nok ret korrekt.
Stars, Full Tilt og iPoker er ihvertfald nogen af de værste.

06-02-2010 21:30 #9| 0

@short3

Jeg har lige snakket med et par stykker om det så sent som i eftermiddag. At det er en gammel skipperskrøne, at de store sites har de blødeste spil. De har flest fisk, ja, men osse en syg røvfuld spillere mere end de andre sites.

06-02-2010 21:58 #10| 0

Hvordan er iPoker´s micro og low limit sng i forhold til stars?

06-02-2010 22:50 #11| 0

har en forkærlighed for full tilts omaha- spil.. synes efterhånden at plo50-plo200 er blevet for tørt på stars,, men på tilten møder jeg stadig ofte fisk der stacker af med 2nd nut draws, tvivlsomme top pair / two pair kombinationer

06-02-2010 23:15 #12| 0

@ottoman

Tror ikk der er meget forskel på de to

07-02-2010 13:36 #13| 0
OP

Tak for alle kommentarerne, især til dig Fryden for veludført saksearbejde.

Synes jo bare at det er tankevækkende, selvom jeg forstår at statistikgrundlaget er for tyndt, at jeg i 95% af 200 spil på pacifik bliver 1 - 5, og i 15% på 100 spil på stars bliver 1 - 5. Lader jo også til at jeg ikke er den eneste der har gjort mig den erfaring.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar