Hvordan blev du klog på investeringer?

#1| 3

Hej PN. 


Dette er måske det forkerte forum, men jeg har gennem årene læst meget klogt herinde om investering    

 

Jeg vil gerne have jeres refleksioner over hvordan I har tilegnet og løbende vedligeholder jeres viden om de investeringer I gør jer.

 

Altså hvor kommer jeres grundviden fra (studie, youtube, Millionærklubben, blogs, bøger etc), og hvor meget og hvad følger I med I løbende? 

underspørgsmål kunne være

- Hvordan vil du rate din viden om investering på en skala fra 1-10? 

- hvor har du din viden fra?

- hvor lang tid bruger du ugentlig på at læse/høre om investeringer?

- Hvilke medier bruger du ?

- Hvad er efter din overbevisning det vigtiste at følge med?

 

Jeg er nysgerrig, fordi jeg gerne vil være en bedre investor, men I en travl hverdag er det svært at filtrerer hvad man burde bruge noget mere tid på at læse op på, og hvad man ikke skal bruge tid. Derudover er der nogle af logikkerne i de større sammenhænge (fx den nuværende rente og inflationsdiskussion, som kan være svære helt at forstå i dybden, og derved justerer sin investering i det lys.


Tråden er ikke til konkrete investeringsstrategier og aktietips (det kan man finde så mange andre steder), men jeg er med på, at hvad og hvor meget man læser også afhænger af om man er bitcoinspekulant eller langsigtet, så det kan være relevant nok at nævne hvilken type investering I typisk laver.

 

Håber I har lyst til at dele.


12-09-2021 19:12 #2| 1

Mit bedste råd er at holde sig til de noget "tørre og gammeldags" folk som Jeppe Christiansen (Maj Invest) og andre let nørdede store investeringsnavne. Af bøger kan man læse Børshandlens psykologi (jeg sprang dog over den sidste del der handlede om teknisk analyse) - der er referencer til mange studier som man selv kan dykke ned i senere.

 

Ellers følg med i nyhedsbreve fra diverse store internationale banker og ellers se hvad der rører sig på bloomberg, marketwatch, cnbc, seeking alpha m.fl.


Læs op på Eugene Fama og hypotesen om det efficiente marked og så gå lidt i den anden grøft og læs op på Robert Shiller.

 

I læseprocessen er det vigtigt, at dykke nærmere ned i det man ikke forstår og blive ved til man rent faktisk har fattet ord som P/E, volatilitet og forholdet mellem risiko og investering (sharp ratio).


Imo er det først, når man har det grundlæggende på plads at det giver mening, at høre Millionærklubben og diverse yuotube-videoer så man kan skille snot og skæg for sig.

 

Den kedelige del af investeringer er jo så at det er meget meget få der kan lave et merafkast uden at tage mere risiko. Men mener samtidig, at det er supersundt at kende mekanismerne på markedet og det gør man bare bedst ved selv at investere i andet end nogle dødssyge indeks selvom det nok er det mest fornuftige. 

12-09-2021 19:57 #3| 0

Jeg startede her:

https://jlcollinsnh.com/stock-series/

Har ingen tro eller ambitioner om at kunne slå markedet. 

12-09-2021 22:24 #4| 4

Jeg er ikke klog på investeringer og kan derfor ikke bidrage. Jeg bruger ingen kræfter på at analysere firmaer, brancher, trends osv., og det interesserer mig ikke.

 

Mit fokus er på en passiv approach, konstant eksponering, passende volumen, stor spredning og optimering af omkostninger og skat. Jeg gør intet forsøg på at regne ud, hvem der kommer til at performe, eller hvornår krakket kommer.

13-09-2021 00:43 #5| 2

En kandidatgrad på en finanslinje fra CBS har givet den grundlæggende og robuste teoretiske ramme om effektive markeder (eller dog efficiently inefficient markeder), hvor forventet/gennemsnitligt  afkast over en kæmpe samle er et resultat af risikofaktorer for alle of 99,50% dødelige, der ikke kan slå markedet. Har man ikke fået indsigt i det grundlæggende faktorer, er Prangstars forslag glimrende.

En måske banal men afgørende pointe af få på plads fra klassisk teori er, at større afkast nu og her alt andet lige vil have en tendens stil at give mindre afkast fremadrettet og ikke mindst vice versa. Effekten skal ikke overvurderes, men det er med jævne mellemrum morsomt at se i surveys, hvordan private investorer tenderer til at have det omvendte synspunkt, der i det store billede bidrager til, at private investorer har en tendens til ikke kun at miste store afkast på at prøve at time markedet, men faktisk i svagt omfang formår at time markedet negativt, altså populært sagt sælge på bunden og købe på toppen.

En nøgle til at forstå dette er virkelig at forstå diskontering af pengestrømme, så man ser det i enhver sammenhæng, og i forbindelse med kursudsving forstår, at det både skyldes ændring i tæller (pengestrøm) og nævner (diskonteringsrente). Det er faktisk ikke umuligt, at kursfald i dag betyder større langsigtede forventede afkast, hvis det er via øget diskonteringsrente. Det er omvendt også centralt i det mindste at forstå, at meget høje værdi-ansætninger nødvendigvis hører sammen med meget lave diskonteringsrenter og derved forventede afkast, det er givetvis en meget vigtig pointe, mange privatinvestorer overser.

Da jeg elsker at lytte til emnet, lytter jeg aaalt for meget til podcasts, der reelt ikke rigtig giver den store værdi, selvom de mange større finanshuse og medier  i et eller andet omfang har podcasts.

Ugens højdepunkt lyttemæssigt er med afstande "The Rational Reminder Podcast", der teoretisk/akademisk dækker også de lidt tungere og fundamentale empiriske emner. For youtube synes jeg Pensioncraft er hygge.

Ønsker man mest af alt at holde motivationen/gejsten for det langesigtede kosteffektive seje træk i globale ETF'er, er det også beroligende/hygge at kigge på lidt data fra Damodaran eller macrotrends.net

Redigeret af ElMalo d. 13-09-2021 00:47
13-09-2021 01:58 #6| 0

Tror det er utrolig vigtigt og have en vis nysgerrighed, interesse og åbenhed til investeringer. Jeg synes også det er meget vigtigt at vide dem du får ny viden fra har en proven track record. Jeg har fået utrolig meget viden fra følgende bøger iforhold til hvad jeg har betalt

 

-Common Stocks and Uncommen Profits - Philip A. Fisher

-One Up on Wall street - Peter Lynch

-Diverse andre bøger med fx: Warren Buffet.


Det er blevet meget trend at investere sine penge specialt i aktier lige pt, så er der kommet meget mere content som fx podcast, hjemmesider som tilbyder dit og dat uden at have nogen track record overhoved.


Jeg har prøvet forskellige podcast fx Millionær klubben og synes bestemt der er noise som de fleste nyhedssider som fx Fools.com også er.

De snakker tit om forskellige aktier men går ikke dybt nok ned i det og det bliver meget overfladisk.

De sidste gæster de havde på deres podcast var 2 kvinder som havde udgivet en bog omkring investeringer, fandt så hende den ene der havde en hjemmeside hvor man kunne købe kursus, fordrag eller dyre investerings råd per time basis og en masse var lovet, men på intet sted stod der hvor meget afkast hun havde lavet nogenside. Man skal være meget kritisk hvad man læser fordi utrolig mange hjemmesider, podcast etc har andre tanker end at hjælpe dig gratis. At se at millionær klubben havde taget dem ind uden at de har nogen track record, siger lidt om sådan nogen podcast. Det kan være underholdende, men det giver ligeså meget ny viden og indsigt du kan bruge til noget som netflix gør.


Vil sige 90 % af alt der hedder aktie content er noise, som man ikke rigtigt kan bruge til særlig meget. Læs og hør på nogen der har en proven track record som fx Lynch, Buffet og begynd at føle din egen tanke gang og investering strategi.


Du har bare behov for at læse regnskaber igennem og følge nyheder omkring hvad der sker med dine virksomheder du har aktie i så er du ok. Prøve at forudsige hvornår der kommer et crash eller hvad der sker med inflationen er umuligt og ingen har kunne gøre det long term.

13-09-2021 11:04 #7| 0
henry skrev:

Jeg er ikke klog på investeringer og kan derfor ikke bidrage. Jeg bruger ingen kræfter på at analysere firmaer, brancher, trends osv., og det interesserer mig ikke.

 

Mit fokus er på en passiv approach, konstant eksponering, passende volumen, stor spredning og optimering af omkostninger og skat. Jeg gør intet forsøg på at regne ud, hvem der kommer til at performe, eller hvornår krakket kommer.

 

Jeg er præcis lige så “kedelig” som henry. I længden er jeg heller ikke et øjeblik i tvivl om, at den strategi er den bedste. Ikke dermed sagt, at du ikke kan luckboxe og ramme nogle specifikke aktier lige i røven.

Men at spille “stock picking” mod kæmpe store investerings afdelinger og hedge fonde der har langt mere information til rådighed end dig selv, det tror jeg ikke er et spil man vinder i længden - uanset hvor meget man læser.

Så har man nok bedre chancer ved at ride med på Reddit-bølgen når de går bananas på enkelt aktier, host host, Gamestop eller (tør jeg sige det) Tesla.


Jeg må dog erkende, at det her absurde QE-eksperiment som FED/ECB har gang i gør, at jeg for første gang nogensinde overvejer om jeg (midlertidig) burde skifte til en lavere risiko eksponering … for nu er det dog blevet ved overvejelserne 😂


Denne her totale afsporing af de finansielle markeder (inklusive boligmarkedet) i forhold til den generelle økonomi skriger på en korrektion … spørgsmålet er hvor langt FED/ECB vil gå for at forhindre et setback af økonomien …

Redigeret af rickrick d. 13-09-2021 11:04
13-09-2021 23:15 #8| 1

- Hvordan vil du rate din viden om investering på en skala fra 1-10? 

7-8, væsentligt bedre end gennemsnittet men ikke ekspert. Har venner som jeg vil betegne som eksperter (relevant uddannelse og arbejde) og som har rådgivet mig. Har en tendens til perfektionisme og kan have svært ved at træffe beslutninger på et begrænset grundlag og derfor bruger lang tid på at nørde et emne.

- hvor har du din viden fra?
Tror helt grundlæggende at det har hjulpet mig at have læst på handelsgym (selvom det er 15 år siden). Bl.a. fag som international økonomi, virksomhedsøkonomi og afsætning har givet mig en god basisviden.

Poker har også hjulpet ift. forståelse for varians, vindende strategi osv.
Ray Dalios youtube og bøger fx www.principles.com/the-changing-world-order/

Favoritside er https://portfoliocharts.com/ her er både blogs og stort datasæt med forskellige portoføljer og deres præstation siden 1970.

Har også brugt tid på at undersøge skatteforhold og synes jeg er godt inde i det. Forstår det væsentligste fraset jeg har stadig lidt usikkerhed om kapitalindkomst og synes det er svært at gøre op.

Bøger som jeg har skimmet:

Alex Kuznetsov - The Complete Guide to Capital Markets for Quantitative Professionals-McGraw-Hill Education (2006)

Gillette Edmunds - Comfort Zone Investing_ How to Tailor Your Portfolio for High Returns and Peace of Mind-Career Press (2002)

Lawrence C Marsh - Optimal Money Flow_ A New Vision of How a Dynamic-Growth Economy Can Work for Everyone-Avila University Press (2020)

O'Shaughnessy, James - What Works on Wall Street. McGraw-Hill Publishing (2011_2012)

 

- hvor lang tid bruger du ugentlig på at læse/høre om investeringer?

15-30 min dgl. til at følge borsens daglige newsfeed: https://borsen.dk/investor/

Ellers varierer det meget hvor meget tid jeg bruger på bøger, podcast, online mv.

Fx brugte jeg nogle timer i sidste uge på at regne historisk afkast efter dansk skat ud for golden butterfly portoføljen (se portfoliocharts). Var ret simpelt med excel og lavede nogle lidt grove antagelser om fx kapitalindkomst. Gav mig god indsigt i ulemperne skattemæssigt ved at investere i ting som beskattes med kapitalindkomst. 

 

- Hvilke medier bruger du ?

Youtube har meget godt. Bl.a. fulgt noget af MIT kursus

Topics in Mathematics with Applications in Finance, Fall 2013: http://ocw.mit.edu/18-S096F13

Har meget tid til podcast og hører bl.a. Bougleheads, Infinite loops, rational reminder, opto sessions, Macrovoices, Overskud radio4, 

Følger også hvad ETF'en Risk Parity indeholder på deres hjemmesiden: https://rparetf.com/rpar

Frinans og investopedia har ofte også kortere artikler om diverse emner som jeg bruger når jeg sætter mig ind i et nyt område.

gu.com har en business blog som er ok men UK fokuseret. Vil gerne have en med globalt udsyn og har bruger jeg indtil videre borsen til korte daglige updates. Men hører gerne forslag?

Følger også generelle nyheder særligt politik på fx Euractiv.

 

- Hvad er efter din overbevisning det vigtiste at følge med?

Kan pege på én ting. Synes både inflationstal, makrotrends og hvad folk taler om til fester er vigtig info. 

Jeg prøver selv at finde en balance mellem at have en god investeringsstrategi som tager relativt lidt tid at passe (køber indeksfonde) da jeg har andet jeg hellere vil bruge min tid på. På den anden side vil jeg også en dag gerne have mulighed for at gå tidlig på pension og det tror jeg nemmest kan lade sig gøre hvis jeg er relativt vidende om mine investeringer. Er nået frem til at jeg vil have stor diversitet og have bla. 10% guld men har svært ved at trykke på købsknappen fordi jeg er enig med Buffet i at guld ikke producere noget.

Ellers går jeg også op i at spare og optimere i vores privatøkonomi. Her kan jeg også bruge min tid og tjene/spare på det og det hænger også sammen med mine miljø- og klima mål samt det gør mit investeringsmål for tidlig pension lavere.

 

14-09-2021 19:45 #9| 0

Jeg kan godt lide Mads C. Fra millionærklubben, og begyndte at følge alle dem han følger på Twitter.

Så tænker jeg at han verificere dem for mig, og jeg får hver dag en masse nyttig viden af hvad jeg formoder er kompetente mennesker. :)

14-09-2021 21:13 #10| 0
Don_T skrev:

Jeg startede her:

https://jlcollinsnh.com/stock-series/

Har ingen tro eller ambitioner om at kunne slå markedet. 

 

 All you need to know. 

15-09-2021 03:46 #11| 3

Hvor kommer min grundviden fra: 


  1. Investeret i 20 år
  2. Bankuddannet
  3. Cand.oecon studie
  4. Studiejob hos Aktieugebrevet (har vist skiftet navn til Økonomisk Ugebrev)
  5. Utallige timer på euroinvestor.dk (stoppet for længst)
  6. Sparring med ligesindede
  7. TA kurser
  8. En smule youtube/bøger

Jeg bruger ikke nær så meget tid på det som jeg gjorde tidligere. Tidligere havde jeg flere bekendte som gik meget op i det og det gav utrolig meget. Men planen er dog at opprioritere det igen. 


Rate min viden: 

 

Jeg tror mange overvurderer deres egen viden. For mig handler det om at have styr på de ting jeg kan bruge til noget. 95%+ kan formentlig ikke bruge et regnskab til noget, da de ikke forstår at læse det. De kan alligevel ikke lave relevante beregninger på grund af det eller forstår ikke at det er kendt af markedet og markedet kun interesserer sig for fremtiden. Det kan være interessant at læse, men de fleste vil nok bare se om omsætning/overskud stiger/falder og måske udregne lidt p/e tal. Der er selvfølgelig undtagelser.

 

Ligeledes er der mange der ikke forstår sammenhængen mellem risiko og afkast. Det gør de muligvis fordi de kun har investeret efter 2009 og aldrig oplevet et bear marked. Du vil se mange hype små aktier, hvis du kigger på FB grupper. FB grupper er 95% støj. Mange har opnået utrolig flotte resultater over de sidste mange år og de vil derfor rate deres viden høj, men for langt de fleste er det held/manglende forståelse for sammenhæng mellem risiko og afkast. 

 

Jeg synes dog det er super stærkt at se så mange købe ETF, der fx tracker bestemte indeks. Flere er bekendte med at de ikke kan slå markedet eller at de ikke gider bruge tiden på det. Jeg vil jo argumentere for at deres viden er højere end mange andres for de er bevidste om deres begrænsninger. 

 

Det er fint at tilegne sig noget viden, men du skal virkelig vide hvad du vil bruge den til. Du kommer nok ikke til at lave en DCF valuation, så hvor relevant er det at kunne bryde et regnskab fra hinanden. Hvis du ikke tror på/ønsker at bruge TA, hvad hjælper det så at du ved hvad RSI står for? Det klart vigtigste for alle investorer er at have en strategi og følge denne strategi. Når du har en strategi så bør du fokusere på at lære alt inden for denne strategi, da den er relevant for dig. Jeg vil nok sætte min overall viden til 6,5. Jeg er nok på 8-9 når det kommer til min egen strategi, skat mm, men når det kommer til fx Angel investing og hedge fonde er det måske en 3'er. Det er dog emner, som jeg er ved at lære mere om.  


Min egen strategi er mest baseret på en lidt basic TA approach med fokus på trend. 

 

Mine råd til at søge informationer: 

- Er du ny/grøn og i tvivl om dine strategier så læs nogle af Lars Tvedes bøger. Find en strategi der passer til dig. 

- Er du interesseret i TA så kig på Børshandlens Psykologi af Lars Tvede eller TA Explained (mener jeg den hedder). Det er dog gamle bøger så der kan være bedre på markedet. 

- Vil du lære om Angel investing så læs "Angel: How to Invest in Technology Startups" af Jason Calacanis

- Vil du gerne have gode råd til aktier og analyser der er let forståeligt så tegn et abonnement på Økonomisk Ugebrev

- Find ligesindede og diskuter aktier, strategier og andre relevante emner. Men vær altid kritisk. Det er lidt som i poker. Hvis vedkommende har flaws så risikerer du også at få dem. 

- Vil du fokusere på FA så læs en masse grundige analyser fra finanshuse

 

Min klare personlige favorit er All in Podcast med nogle Silicon Valley Tech fyre. De kommer meget bredt omkring økonomi, corona, så det er ikke stedet for specifikke aktietips. Men jeg synes det er en ekstrem god Podcast, som kun bliver bedre at se den på Youtube. 

 

3 bedste råd: 

  1. Find en strategi der virker i alle markeder, tillær dig viden om det område
  2. The trend is your friend
  3. Vær kritisk med informationer og husk at alle har en bagtanke. 
16-09-2021 23:10 #12| 0

Eneste tilføjelse til mange af de allerede nævnte kilder er Real Vision. Outstanding produkt! 

17-09-2021 10:46 #13| 0

Jeg er blevet anbefalet Bridgewaters (Ray Dalio) daglige nyhedsbrev men når jeg prøver at tilmelde mig får jeg aldrig en bekræftigelsesmail.

Nogle som modtager nyhedsbrevet eller også har problemer med tilmelding?


Link: Stay Informed — Bridgewater Associates




17-09-2021 11:57 #14| 0

Hvad er jeres foretrukne podcasts omkring investering ? kunne være fedt men nogle på Spotify

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar