Hej.
Min bedste ven har bedt mig om at være Fader til hans barn til sommer.
Jeg er ikke døbt og når jeg googler mig til det står der man skal være døbt.
Jeg er Ateist og har ikke tænkt mig at blive døbt.
Spørgsmålet er om jeg stadig godt kan blive fader når jeg ikke er døbt eller hvordan og hvorledes?
Hvis du ikke er døbt og ikke vil blive det, så kan du ikke stå fader til barnet.
https://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/daab/faddere-gudmor-gudfar
tuz har ret.
Når det er sagt, er jeg fadder for min søsters tre børn og ikke medlem af folkekirken. Jeg er til gengæld medlem af ateistisk selskab 😄
Worst case scenario er vel at Gud kommer efter dig...
thirdTA skrev:tuz har ret.
Når det er sagt, er jeg fadder for min søsters tre børn og ikke medlem af folkekirken. Jeg er til gengæld medlem af ateistisk selskab
Du behøver ikke være medlem af folkekirken -- du skal bare være døbt inden for én af de kristne trosretninger OG være nået "en passende alder" (bliver oftest tolket som "mindst konfirmationsalder")
Man kan altså godt være meldt ud af folkekirken og stadig stå Fadder .. men man kan ikke være "u-døbt" og stå fadder.
Selvfølgelig kan du ikke det.
Med mindre, at din ven ikke ved, at du er ikke-døbt ateist, så skriger hans uvidenhed om en fadders rolle til himlen. Hvordan skal en ikke-døbt ateist nogensinde kunne introducere din vens børn til kristendommen i tilfælde af barnets forældres bortgang? Det giver jo ingen mening.
tuznelda skrev: Du behøver ikke være medlem af folkekirken -- du skal bare være døbt inden for én af de kristne trosretninger OG være nået "en passende alder" (bliver oftest tolket som "mindst konfirmationsalder")
Man kan altså godt være meldt ud af folkekirken og stadig stå Fadder .. men man kan ikke være "u-døbt" og stå fadder.
Næ... men der er jo ingen der tjekker..
Onde Andy skrev:Selvfølgelig kan du ikke det.
Med mindre, at din ven ikke ved, at du er ikke-døbt ateist, så skriger hans uvidenhed om en fadders rolle til himlen. Hvordan skal en ikke-døbt ateist nogensinde kunne introducere din vens børn til kristendommen i tilfælde af barnets forældres bortgang? Det giver jo ingen mening.
Selvfølgelig kan du det. Det er jo bare et ritual og en skynisse.
Går udfra at vennen tror den eventuelle opdragelse kommer til at køre fint...
så er der ingen grund til at tage hensyn til fiktive karakterers fiktive regler.
OP: Do it!!!
Onde Andy skrev:Selvfølgelig kan du ikke det.
Med mindre, at din ven ikke ved, at du er ikke-døbt ateist, så skriger hans uvidenhed om en fadders rolle til himlen. Hvordan skal en ikke-døbt ateist nogensinde kunne introducere din vens børn til kristendommen i tilfælde af barnets forældres bortgang? Det giver jo ingen mening.
This !
Fadderens rolle er at opdrage forældrenes børn i den kristne tro, hvis de skulle dø tidligt.
Den tro kan han jo ikke forvente at du opdrager dem i.
Hvis det er ment som en eller anden form for gestus eller anderkendelse af jeres gode venskab fra vennens side, så må han desværre vise det på en anden måde i dette tilfælde.
thirdTA skrev: Næ... men der er jo ingen der tjekker..
Selvfølgelig kan du det. Det er jo bare et ritual og en skynisse.
Går udfra at vennen tror den eventuelle opdragelse kommer til at køre fint...
så er der ingen grund til at tage hensyn til fiktive karakterers fiktive regler.
OP: Do it!!!
Det er fint nok, at man ikke selv er troende - eller går op i traditionerne. Men derfor behøver man ikke "pisse" på de mennesker, der gør.
Hvis familien "går nok op" i traditionerne til, at de vil have deres barn døbt i en kirke - så bør man også respektere ALLE traditionerne omkring dét ritual og sige fra, når man ikke lever op til reglerne.
Der er ikke noget galt i at være ateist - men det har bl.a. den sideeffekt, at man ikke kan stå fadder til en barnedåb.
tuznelda skrev: Det er fint nok, at man ikke selv er troende - eller går op i traditionerne. Men derfor behøver man ikke "pisse" på de mennesker, der gør.
Hvis familien "går nok op" i traditionerne til, at de vil have deres barn døbt i en kirke - så bør man også respektere ALLE traditionerne omkring dét ritual og sige fra, når man ikke lever op til reglerne.
Der er ikke noget galt i at være ateist - men det har bl.a. den sideeffekt, at man ikke kan stå fadder til en barnedåb.
Hvorfor skal man lige netop respektere det ritual? Jeg kender ikke én eneste såkaldt kristen, der rent faktisk lever efter alle de kristne budskaber. Når man må plukke alt andet efter forgodtbefindende, så kan det da være lige meget, om man også gør det her. Og hvorfor i alverden skulle en ateist ikke kunne lære et barn om religion?
Gud fri mig vel, om man så må sige..
@OP
Jeg håber, han har bedt dig om at være fadder. Ellers har du ret travlt, og muligvis hans kone også lige skal med indover beslutningen.
Det ville være moralsk forkasteligt, hvis nu forældrene skulle gå bort, og du ikke ville kunne opdrage børnene i den kristne tro. Så du bør undlade at stå fadder, når du ikke er troende.
Btw. hvis forældrene ikke er fanatiske, så kan du obv. godt.
thirdTA skrev: Næ... men der er jo ingen der tjekker..
Selvfølgelig kan du det. Det er jo bare et ritual og en skynisse.
Går udfra at vennen tror den eventuelle opdragelse kommer til at køre fint...
så er der ingen grund til at tage hensyn til fiktive karakterers fiktive regler.
OP: Do it!!!
Der er ingen grund til at tage i de "fiktive" karakteres hus smide vand i hovedet på barnet, hvis forældrene har det på samme måde som dig.
Barnet mister absolut intet ved ikke at blive døbt og kan selv lade sig døbe senere, hvis det selv vælger at blive troende.
Og så fedt er det altså heller ikke at stå i en kirke og se et barn få vand i hovedet.
Forældrene kan bare holde en navngivningsfest. Det er der mange der gør.
nothing878 skrev: Hvorfor skal man lige netop respektere det ritual? Jeg kender ikke én eneste såkaldt kristen, der rent faktisk lever efter alle de kristne budskaber. Når man må plukke alt andet efter forgodtbefindende, så kan det da være lige meget, om man også gør det her. Og hvorfor i alverden skulle en ateist ikke kunne lære et barn om religion?
Gud fri mig vel, om man så må sige..
@OP
Jeg håber, han har bedt dig om at være fadder. Ellers har du ret travlt, og muligvis hans kone også lige skal med indover beslutningen.
Man skal da helt generelt respektere andre menneskers ret til at tro på det og på den måde de vil.
Jeg kunne ikke finde på at latterliggøre en jødes tro eller en muslims tro ved at stille op til ét af deres religiøse ritualer, hvor det er et krav, at jeg selv er døbt/ velsignet i den tro.
Jeg er ikke troende selvom jeg er både døbt, konfirmeret, gift i kirke og begge mine sønner er døbt i kirken. Jeg synes bare det er en vigtig del af vores kulturhistorie, at vi har en folkekirke og derfor støtter jeg både ved at betale kirkeskat og ved at respektere ritualerne.
Det betyder, at jeg synger med på de salmer jeg kender, og rejser/ sætter mig efter forskrifterne, når jeg en sjælden gang er i kirke (fx konfirmationer i øjeblikket) -- og det betyder, at jeg synes det er respektløs at stille op som fadder når man ikke selv er døbt.
Der er intet galt i ikke at være døbt - og der er intet galt i at være døbt ... det er bare respektløs overfor Folkekirken, de reelt troende, de kulturkristne og de historiske ritualer at takke ja til at være en vigtig del af dét allerallervigtigste ritual i Folkekirken, når man ikke er "kvalificeret" til det i følge de regler, der gælder på området.
tuznelda skrev: Man skal da helt generelt respektere andre menneskers ret til at tro på det og på den måde de vil.
Jeg kunne ikke finde på at latterliggøre en jødes tro eller en muslims tro ved at stille op til ét af deres religiøse ritualer, hvor det er et krav, at jeg selv er døbt/ velsignet i den tro.
Jeg er ikke troende selvom jeg er både døbt, konfirmeret, gift i kirke og begge mine sønner er døbt i kirken. Jeg synes bare det er en vigtig del af vores kulturhistorie, at vi har en folkekirke og derfor støtter jeg både ved at betale kirkeskat og ved at respektere ritualerne.
Det betyder, at jeg synger med på de salmer jeg kender, og rejser/ sætter mig efter forskrifterne, når jeg en sjælden gang er i kirke (fx konfirmationer i øjeblikket) -- og det betyder, at jeg synes det er respektløs at stille op som fadder når man ikke selv er døbt.
Der er intet galt i ikke at være døbt - og der er intet galt i at være døbt ... det er bare respektløs overfor Folkekirken, de reelt troende, de kulturkristne og de historiske ritualer at takke ja til at være en vigtig del af dét allerallervigtigste ritual i Folkekirken, når man ikke er "kvalificeret" til det i følge de regler, der gælder på området.
Altså det er jo en dybt tåbelig diskussion det her, for ingen af os får overbevist en anden. Sådan er det bare når emnet er religion eller politik.
Og jeg syntes heller ikke at man skal pisse på andre eller latterliggøre dem, hvor absurd deres vrangforestillinger end er..
MEN det er der jo heller ikke tale om her. Max en fortielsessynd overfor præsten (går ud fra at OPs ven ved at OP ikke tror på guder)
Der er ingen der bliver pisset på eller latterliggjort.
nothing878 skrev: Hvorfor skal man lige netop respektere det ritual? Jeg kender ikke én eneste såkaldt kristen, der rent faktisk lever efter alle de kristne budskaber. Når man må plukke alt andet efter forgodtbefindende, så kan det da være lige meget, om man også gør det her. Og hvorfor i alverden skulle en ateist ikke kunne lære et barn om religion?
Gud fri mig vel, om man så må sige..
@OP
Jeg håber, han har bedt dig om at være fadder. Ellers har du ret travlt, og muligvis hans kone også lige skal med indover beslutningen.
Bare fordi man er ateist(som mig selv), så kan man godt udvise et minimum af respekt for andres tro. Og uanset om du vil erkende det eller ej, så er du 99,99% kulturkristen, ligesom alle os andre. Og det er vel ikke så slemt. Din, og andres, tilgang til emnet viser jo bare med al tydelighed hvor hul og intetsigende ligegyldig de flestes brug af kirken og dens ritualer efterhånden er blevet.
thirdTA skrev: Altså det er jo en dybt tåbelig diskussion det her, for ingen af os får overbevist en anden. Sådan er det bare når emnet er religion eller politik.
Og jeg syntes heller ikke at man skal pisse på andre eller latterliggøre dem, hvor absurd deres vrangforestillinger end er..
MEN det er der jo heller ikke tale om her. Max en fortielsessynd overfor præsten (går ud fra at OPs ven ved at OP ikke tror på guder)
Der er ingen der bliver pisset på eller latterliggjort.
Hvis man er ateist, ikke er døbt og ikke har den mindste tilknytning til folkekirken -- hvorfor i alverden skulle man så lyve for at deltage i et ritual man er ligeglad med? Han kan da vise de venner på 1000 andre måder, at han er glad på deres vegne -- og det er vel ikke for meget forlangt, at han står ved SIT personlige valg om at være ateist og de "konsekvenser" (hvor små og ligegyldige de end er) det har for deltagelse i kristne handlinger...
thirdTA skrev: Altså det er jo en dybt tåbelig diskussion det her, for ingen af os får overbevist en anden. Sådan er det bare når emnet er religion eller politik.
Og jeg syntes heller ikke at man skal pisse på andre eller latterliggøre dem, hvor absurd deres vrangforestillinger end er..
MEN det er der jo heller ikke tale om her. Max en fortielsessynd overfor præsten (går ud fra at OPs ven ved at OP ikke tror på guder)
Der er ingen der bliver pisset på eller latterliggjort.
Det ville jo bare være topmålet af hykleri at stille op i kirken og give den i rollen som fadder, når man er erklæret ikke-døbt ateist(ingen kritik af at være det, fair nok). Så har man bare ikke fattet en bjælde af kristendommens væsen, og er forøvrigt pisseligeglad. Det kan man da sikkert leve et langt og lykkeligt liv med, men hold da kæft hvor er det sølle og inkonsekvent.
Edit:
Ovenstående kom til at lyde som en kritik af OP. Det er det ikke, forudsat, at han takker pænt nej til tilbuddet.
Det var nærmere ment som en kritik af dem, der mener, at han da bare skal stille op uanset hvad, når nu hans ven har bedt ham om det og det bliver skidehyggeligt altsammen, da folkekirken og dens ritualer jo alligevel bare er blevet reduceret til en gang gøgl og spas på Hjallerup marked. I skulle tage og udvide jeres horisont lidt.
Jeg er selv ateist og ikke medlem af folkekirken, og jeg sagde nej til at være fader da min søster fik en knægt, hun er selv troende
Har fuld respekt for folks tro, og folk må tro hvad de vil, sålænge de ikke prøver at pådutte mig deres religion, så syntes heller ikke det er fair at jeg skulle være fader
Så syntes helt klart OP skal takke nej tak til at være fader
tuznelda skrev:
Hvis man er ateist, ikke er døbt og ikke har den mindste tilknytning til folkekirken -- hvorfor i alverden skulle man så lyve for at deltage i et ritual man er ligeglad med? Han kan da vise de venner på 1000 andre måder, at han er glad på deres vegne -- og det er vel ikke for meget forlangt, at han står ved SIT personlige valg om at være ateist og de "konsekvenser" (hvor små og ligegyldige de end er) det har for deltagelse i kristne handlinger...
Hans personlige valg har intet med noget at gøre. Går ud fra at det er vennen der har lyst til, og behov for, at OP er med. Ikke OP selv der prøver st snige sig med i kirke. Og derfor skal han lyve sig til at være fadder. Imo..
Onde Andy skrev:
Det ville jo bare være topmålet af hykleri at stille op i kirken og give den i rollen som fadder, når man er erklæret ikke-døbt ateist(ingen kritik af at være det, fair nok). Så har man bare ikke fattet en bjælde af kristendommens væsen, og er forøvrigt pisseligeglad. Det kan man da sikkert leve et langt og lykkeligt liv med, men hold da kæft hvor er det sølle og inkonsekvent.
Rolig nu...
thirdTA skrev: Hans personlige valg har intet med noget at gøre. Går ud fra at det er vennen der har lyst til, og behov for, at OP er med. Ikke OP selv der prøver st snige sig med i kirke. Og derfor skal han lyve sig til at være fadder. Imo..
Rolig nu...
Der er stor forskel på at være "gæst" til et kirkeligt ritual - bryllup, dåb, begravelse, konfirmation o.l... og så på at takke ja til en "hovedrolle" i et af de selvsamme ritualer hvor det er et krav, at man er døbt.
Man er velkommen som "gæst" eller "deltager" i alle kirkelige ritualer uanset egen religiøs overbevisning -- men man kan da ikke tillade sig at stå i kirken og svare ja til løftet om at ville opdrage barnet i den kristne tro, når man ikke selv er døbt.
I praksis har faddere ingen betydning -- man har ingen juridiske forpligtelser overhovedet. Jeg synes bare man sætter et rigtigt dårligt eksempel for barnet og alle andre, hvis man helt åbenlyst stiller sig op og lyver præsten lige op i ansigtet i en højtidelig situation, som en barnedåb er UANSET om man er eller ikke er troende.
Hvis vi forestiller os at OP, på trods af at han ikke er kristen, er et MINDST lige så godt og kærligt memneske som alle andre!
Så kan han vel teoretisk sagtens sørge for at vennens barn, i tilfælde af at det værst tænkelige skulle ske, bliver opdraget i den kristne tro.
Han kan sørge for at læse bibelen for barnet, han kan gå i kirke med barnet jule aften, og han kan sørge for at barnet kommer med til konfirmationsforberedelse og bliver konfirmeret, eller ihvertfald være med til at påvirke barnets værger, så de sørger for samme.
DET er IMO en fadders rolle, og den kan man vel ret nemt varetage i moderne DK, uden at selv at være troende?
thirdTA skrev: Max en fortielsessynd overfor præsten (går ud fra at OPs ven ved at OP ikke tror på guder)
Der er ingen der bliver pisset på eller latterliggjort.
Hvis forældrene er ligeglade (og dermed næppe kristne) så er jeg enig i at man ikke snyder nogen.
Men jeg kan ikke få ind i mit hoved, hvorfor man vil afholde en barnedåb i kirken, hvis alle parter er ligeglade med den kristne tro.
Jeg opfatter mig selv som liberal kristen (katolik) og der er jo absolut intet fedt ved barnedåben som jeg ikke med glæde vil undvære hvis ikke det handlede om at blive kristen døbt.
En unge der skriger og forældrenes venner der hader forældene, fordi de skal stå med tømmermænd søndag formiddag og høre på det...aaargh!
Hvem har glæde af det scenarie?
tuznelda skrev: Der er stor forskel på at være "gæst" til et kirkeligt ritual - bryllup, dåb, begravelse, konfirmation o.l... og så på at takke ja til en "hovedrolle" i et af de selvsamme ritualer hvor det er et krav, at man er døbt.
Man er velkommen som "gæst" eller "deltager" i alle kirkelige ritualer uanset egen religiøs overbevisning -- men man kan da ikke tillade sig at stå i kirken og svare ja til løftet om at ville opdrage barnet i den kristne tro, når man ikke selv er døbt.
I praksis har faddere ingen betydning -- man har ingen juridiske forpligtelser overhovedet. Jeg synes bare man sætter et rigtigt dårligt eksempel for barnet og alle andre, hvis man helt åbenlyst stiller sig op og lyver præsten lige op i ansigtet i en højtidelig situation, som en barnedåb er UANSET om man er eller ikke er troende.
Fuldstændig enig. Men den erkendelse kræver nok en større grad af livserfaring,
Brunen skrev:Hvis vi forestiller os at OP, på trods af at han ikke er kristen, er et MINDST lige så godt og kærligt memneske som alle andre!
Så kan han vel teoretisk sagtens sørge for at vennens barn, i tilfælde af at det værst tænkelige skulle ske, bliver opdraget i den kristne tro.
Han kan sørge for at læse bibelen for barnet, han kan gå i kirke med barnet jule aften, og han kan sørge for at barnet kommer med til konfirmationsforberedelse og bliver konfirmeret, eller ihvertfald være med til at påvirke barnets værger, så de sørger for samme.
DET er IMO en fadders rolle, og den kan man vel ret nemt varetage i moderne DK, uden at selv at være troende?
Brunen, det er et fint og velmenende indlæg. Men nej - uanset hvor godt og kærligt et menneske en fadder ellers måtte være, så kræver det altså bare, at når et barn bliver døbt til den kristne tro, at fadderen selv er det. Det er ikke til diskussion. Prøv at overbevise en muslimsk eller jødisk familie om, at en (kulturkristen) ateist da sagtens kan introducere deres barn til den pågældende religion............arghh, vel?
Jeg stod fadder for min 9 årige niece i lørdags. Hun var blot navngivet ved fødsel, og har selv valgt at hun er kristen og at hun ønskede en dåb. Det er super fint.
Jeg måtte oplyse fulde navn og cpr. nr., og jeg tænker en af årsagerne er, at det blev kontrolleret om jeg selv var døbt. Jeg ved det dog ikke faktuelt.
Onde Andy skrev:
Bare fordi man er ateist(som mig selv), så kan man godt udvise et minimum af respekt for andres tro. Og uanset om du vil erkende det eller ej, så er du 99,99% kulturkristen, ligesom alle os andre. Og det er vel ikke så slemt. Din, og andres, tilgang til emnet viser jo bare med al tydelighed hvor hul og intetsigende ligegyldig de flestes brug af kirken og dens ritualer efterhånden er blevet.
Er jeg 99,99% kulturkristen? Hvad vil det overhovedet sige, at være 99,99% kulturkristen?
Jeg vil mene, at min tilgang til kirken er noget mere reel end de flestes, eftersom jeg ikke er døbt, og ikke har tænkt mig på noget tidspunkt i mit liv at benytte mig af de ting, kirken kan tilbyde - i modsætningen til andre, der ikke er troende, men stadig benytter kirken fordi "det gør man jo"..
Jeg er ikke ude på at overbevise hverken kristne eller muslimer om at de skal godkende hverken det ene eller det andet.
Men jeg er selv fadder for min brors drenge, og jeg er døbt og konfirmeret - fint nok
Men HVIS jeg nu, inderst inde, ikke troede på gud sådan som kristendommen forkynder - men ikke havde gjort et aktivt til- eller fravalg, ville jeg så heller ikke kunne bruges som fadder?
Hvad nu hvis man bare har en masse tvivl, men tror man er “lidt” troende?
Hvor går grænsen?
Jeg synes det er et underligt område at holde stærkt på “reglementet”
Der er så mange situationer hvor folk er dårlige eksempler for børn, eller decideret ligegyldige med børnenes velbefindede eller endda voldelige overfor dem, men bare de er erklærede kristne - så kan de være faddere!!
Jeg forstår godt hvad i siger Onde Andy og Tuz og andre, og respekterer det også et eller andet sted. Jeg synes bare at respekten for guds eller kirkens regler kan få et lidt skingert udtryk, i en tid hvor folk skider på alle mulige andre fællesskabsregler!
Intet er sort/hvidt
Heller ikke religion bør kunne påråbe sig den ret
At være fader er at være med til at sørge for at barnet opdrages i den kristne tro.
Du er ateist, hvad er det du overvejer?
Sidste gang jeg var til barnedåb var det en farce, 5 børn blev døbt. Jeg vedkender gerne jeg er ateist (jeg er døbt, konfirmeret, og har gået på lutheransk privatskole, så jeg har aktivt valgt det fra). Jeg synes det var fantastisk hyklerisk at se 5 forældrepar, der tydeligvis dårligt kunne deres fadervor (eller vide hvad de skulle gøre, og hvornår, denne ene gang de var i kirke) love at de vil opdrage deres børn i den kristne tro, og derefter få nogle af deres lige så lidt troende venner, til at love det samme foran "Gud", præst og menighed... tradition eller ej, det var 5 løgnagtige forældrepar og minimum 10 løgnagtige faddere...
wzup skrev:Sidste gang jeg var til barnedåb var det en farce, 5 børn blev døbt. Jeg vedkender gerne jeg er ateist (jeg er døbt, konfirmeret, og har gået på lutheransk privatskole, så jeg har aktivt valgt det fra). Jeg synes det var fantastisk hyklerisk at se 5 forældrepar, der tydeligvis dårligt kunne deres fadervor (eller vide hvad de skulle gøre, og hvornår, denne ene gang de var i kirke) love at de vil opdrage deres børn i den kristne tro, og derefter få nogle af deres lige så lidt troende venner, til at love det samme foran "Gud", præst og menighed... tradition eller ej, det var 5 løgnagtige forældrepar og minimum 10 løgnagtige faddere...
Jeg kunne have været en af dem. Og faktisk tror jeg mange - som mig - gør det i næstekærlighedens navn. Vi ved det vil glæde bedsteforældrene mm. og så er det en festdag omkring et ritual hvor begge sider af familien mødes. Forstår godt argumentet om at det kan man også ved en navnefest men har deltaget i begge dele dele og der er bare en anden stemning omkring en dåb fremfor en navnefest.
Er medlem af folkekirken og selv døbt men går aldrig i kirke og tror som sådan ikke på gud uden jeg vil kalde mig decideret ateist.
Brunen skrev:Jeg er ikke ude på at overbevise hverken kristne eller muslimer om at de skal godkende hverken det ene eller det andet.
Men jeg er selv fadder for min brors drenge, og jeg er døbt og konfirmeret - fint nok
Men HVIS jeg nu, inderst inde, ikke troede på gud sådan som kristendommen forkynder - men ikke havde gjort et aktivt til- eller fravalg, ville jeg så heller ikke kunne bruges som fadder?
Hvad nu hvis man bare har en masse tvivl, men tror man er “lidt” troende?
Hvor går grænsen?
Jeg synes det er et underligt område at holde stærkt på “reglementet”
Der er så mange situationer hvor folk er dårlige eksempler for børn, eller decideret ligegyldige med børnenes velbefindede eller endda voldelige overfor dem, men bare de er erklærede kristne - så kan de være faddere!!
Jeg forstår godt hvad i siger Onde Andy og Tuz og andre, og respekterer det også et eller andet sted. Jeg synes bare at respekten for guds eller kirkens regler kan få et lidt skingert udtryk, i en tid hvor folk skider på alle mulige andre fællesskabsregler!
Intet er sort/hvidt
Heller ikke religion bør kunne påråbe sig den ret
Selvfølgelig ville du kunne få lov til at stå fadder .. det eneste kirken kræver, er at du selv er døbt i en af de kristne trosretninger.
Om du så ville have det godt med at stå og "love Gud, Præsten og menigheden" at du vil indføre barnet i den kristne tro såfremt forældrene ikke selv kan .. det må være op til din egen samvittighed.
Kirken har dén ene regel for faddere -- og det synes jeg man skal respektere.
Puuutraalaaa, jeg var ikke lige klar over jeg ville få folks pis i kog over det her indlæg.
Med fare for at putte yderligere brænde på bålet, så er begge forældre på ingen måde kristne (andet end måske lidt kulturkristne, som der også bliver nævnt ovenfor).
Jeg er med på, at man skal opdrage i den kristne tro hvis uheldet skulle være ude. Men i min verden giver det da ikke mening at opdrage barnet i en klassisk kristen tro, hvis barnets forældre har valgt en helt anden retning? Giver det ikke bedst mening at opdrage barnet på den måde som forældrene ville have ønsket det?
Selvom jeg er ateist, ikke medlem af folkekirken, og ikke fejrer kristne højtider, så kender jeg da kristendommmen minimum lige så godt som så mange døbte personer, konfirmerede personer eller kulturkristne. Jeg vil vove den påstand, at jeg uden problemer vil kunne opdrage barnet med et åbent sind, herunder med kristne traditioner, såfremt forældrene, mod al forventning, ønsker det.
Boas skrev:Puuutraalaaa, jeg var ikke lige klar over jeg ville få folks pis i kog over det her indlæg.
.
Jeg tror nu mere debatten skal forståes generelt. Ingen er "pissed" på dig :)
Personligt er jeg dog helt uforstående overfor forældrenes valg.
Det er spild af deres gæsters tid.
Obs: jeg skriver kun dette indlæg og svarer ikke citeringer da jeg ikke gider diskutere det.
Men.. Lad os da lige blive enige om at faddere blot er vidner til barnets dåb, og ikke er andet en "moralsk forpligtet" til at holde øje med om barnet får en lærdom omkring kristendommen.
Man lover altså ikke noget, sværger eller på anden måde er juridisk bindende for noget som helst hvis forældrene dør. Dertil kan man oprette et børnetestamente. Forældre kan desuden også være fadder til eget barn.
prangstar skrev:Jeg kunne have været en af dem. Og faktisk tror jeg mange - som mig - gør det i næstekærlighedens navn. Vi ved det vil glæde bedsteforældrene mm. og så er det en festdag omkring et ritual hvor begge sider af familien mødes. Forstår godt argumentet om at det kan man også ved en navnefest men har deltaget i begge dele dele og der er bare en anden stemning omkring en dåb fremfor en navnefest.
Er medlem af folkekirken og selv døbt men går aldrig i kirke og tror som sådan ikke på gud uden jeg vil kalde mig decideret ateist.
Var det dig der bar iført hullede shorts og en krøllet t-shirt i frederiksberg slotskirke? :)
Hvis man endelig vil døbe barnet for bedsteforældrenes skyld, så kan man i det mindste gøre en lille smule indsats... Festen bagefter fejlede absolut intet, så jeg synes det havde været noget mere reelt "bare" at fejre at barnet har fået sit navn...
Jeg overvejede det meget, og desværre døde min bedstemor inden min søn blev født, men jeg er i dag ikke i tvivl om, at hun ville blive noget mere gal i skralden over at jeg løj over for "Gud", præst og menighed i kirken, end at jeg var ærlig som det ukristelige væsen nu engang er blevet... Så kan min søn jo selv vælge at blive døbt, såfremt han ser lyset...
Brunen skrev:Jeg er ikke ude på at overbevise hverken kristne eller muslimer om at de skal godkende hverken det ene eller det andet.
Men jeg er selv fadder for min brors drenge, og jeg er døbt og konfirmeret - fint nok
Men HVIS jeg nu, inderst inde, ikke troede på gud sådan som kristendommen forkynder - men ikke havde gjort et aktivt til- eller fravalg, ville jeg så heller ikke kunne bruges som fadder?
Hvad nu hvis man bare har en masse tvivl, men tror man er “lidt” troende?
Hvor går grænsen?
Jeg synes det er et underligt område at holde stærkt på “reglementet”
Der er så mange situationer hvor folk er dårlige eksempler for børn, eller decideret ligegyldige med børnenes velbefindede eller endda voldelige overfor dem, men bare de er erklærede kristne - så kan de være faddere!!
Jeg forstår godt hvad i siger Onde Andy og Tuz og andre, og respekterer det også et eller andet sted. Jeg synes bare at respekten for guds eller kirkens regler kan få et lidt skingert udtryk, i en tid hvor folk skider på alle mulige andre fællesskabsregler!
Intet er sort/hvidt
Heller ikke religion bør kunne påråbe sig den ret
Well said - du har nogle gode pointer, som man ikke kan ignorere eller komme udenom.
Man kan sagtens være et sadistisk ledt røvhul, der både er døbt og konfirmeret, og dermed være kvalificeret til at stå fadder - eller være et godt og velmenende menneske, der ikke er det, og dermed ikke kan stå fadder. Men det er ikke kirkens opgave at kontrollere og godkende faddernes kristne sindelag og evne til at overtage opgaven med at opdrage barnet i den kristne tro, hvis forældrene skulle være ude af stand til det - det er forældrenes ansvar at vælge kompetente faddere.
Og at vi lever i en tid, hvor "folk skider på alle mulige andre fællesskabsregler" - hvilket jeg da virkelig håber, at du ikke har ret i - gør de virkelig det? - er ikke en undskyldning for også at skide på kirkens og kristendommens "regler". I så fald er vi som samfund og kultur sunket dybere, end jeg havde frygtet.
I min familie har vi nogle som på ingen måde er kristne og der holder vi bare navngivningsfest. Det bliver fejret på ligevis som, når nogle børn bliver døbt.
Forstår ærlig talt ikke man vil have sit barn døbt vis man overhovedet ikke er kristen, jeg syntes ikke du skal være fadder vis du ikke er kristen eller på nogen måde har tænkt dig at undevise barnet i den kristne tro skulle det værst tænklige ske.
Boas skrev:Puuutraalaaa, jeg var ikke lige klar over jeg ville få folks pis i kog over det her indlæg.
Med fare for at putte yderligere brænde på bålet, så er begge forældre på ingen måde kristne (andet end måske lidt kulturkristne, som der også bliver nævnt ovenfor).
Jeg er med på, at man skal opdrage i den kristne tro hvis uheldet skulle være ude. Men i min verden giver det da ikke mening at opdrage barnet i en klassisk kristen tro, hvis barnets forældre har valgt en helt anden retning? Giver det ikke bedst mening at opdrage barnet på den måde som forældrene ville have ønsket det?
Selvom jeg er ateist, ikke medlem af folkekirken, og ikke fejrer kristne højtider, så kender jeg da kristendommmen minimum lige så godt som så mange døbte personer, konfirmerede personer eller kulturkristne. Jeg vil vove den påstand, at jeg uden problemer vil kunne opdrage barnet med et åbent sind, herunder med kristne traditioner, såfremt forældrene, mod al forventning, ønsker det.
Jo, det giver selvfølgelig bedst mening at opdrage, som forældrene ville have gjort det. Det kan ingen vel være uenige i, og du har dermed fuldstændig ret.
Men problemet er, at forældrene ved at døbe barnet, introducerer barnet til en kristen (ja ja, modificeret efter vor tid og relative afslappethed overfor religion) opvækst, som du dermed også som fadder accepterer at skulle videreføre. Problemet for dig er ikke, at forældrene ikke har tænkt sig at gøre det - problemet er, at de trækker dig med ind i noget, som jo i virkeligheden er en form for hån mod folkekirken - altså at døbe barnet (blot for traditionens skyld), men ikke ønske at opdrage efter decideret kristen tro derefter.
Når det er sagt, så synes jeg bare, du skal sige ja. Folkekirken overlever vel kun fordi folk som din bedste ven, der ikke er synderligt troende, stadig gider betale kirkeskat og efterleve traditionerne. Det er vel i virkeligheden til de få troendes eget bedste, at et flertal ikke-troende er med til at finansiere deres tro? Så må man vel sluge den kamel, at de på sin vis "håner" det skrevne ord ved ikke at efterleve det fuldt ud.
Tvivler på, at det er så sort/hvidt, at det endegyldige facit kan findes i en PN-tråd, for der er helt sikkert flere nuancer end dem, der er kommet frem allerede.
Følg dit hjerte og din samvittighed og lad dig ikke forvirre unødigt af en internetdiskussion - det var i hvert fald ikke det, man havde ønsket dengang man skrev Biblen!
Mikrape skrev:
Tvivler på, at det er så sort/hvidt, at det endegyldige facit kan findes i en PN-tråd, for der er helt sikkert flere nuancer end dem, der er kommet frem allerede.
Det bør nok indskydes at OP faktisk kun spørger til om han KAN stå fadder og ikke om vi herinde synes han moralsk set bør gøre det.
Jeg tør ikke lægge hovedet på blokken, men jeg er næsten sikker på han godt kan.
Jeg har stået fadder i Den danske folkekirke selvom jeg aldrig har været medlem og ikke er blevet døbt i den.
Jeg er dog døbt katolsk, men hvordan skal folkekirken kunne vide det? Jeg er aldrig blevet bedt om at dokumentere det overfor dem.
Jeg skal stå fadder på søndag til min niece og jeg har ikke skulle dokumentere noget som helst. Men egentlig et ret dårligt valg af min søster, det eneste jeg stort set ved om kristendommen er at Jesus blev født juleaften så at jeg skulle opdrage en i den kristne tro bla bla bla kommer sgu ikke til at ske. Til gengæld skal jeg sgu nok sørge for hun aldrig konvertere til islam.
chrismm skrev:Jeg skal stå fadder på søndag til min niece og jeg har ikke skulle dokumentere noget som helst. Men egentlig et ret dårligt valg af min søster, det eneste jeg stort set ved om kristendommen er at Jesus blev født juleaften så at jeg skulle opdrage en i den kristne tro bla bla bla kommer sgu ikke til at ske. Til gengæld skal jeg sgu nok sørge for hun aldrig konvertere til islam.
Så kan man sige du ingenting ved faktisk. Han blev født den 25. december ;-)
nephew76 skrev: Så kan man sige du ingenting ved faktisk. Han blev født den 25. december ;-)
Fedt du lige korrigerer ham 24 timer på en 2000 år gammel fødselsdag...
Hvor sandsynligt tror du det er at nogen af jer har beviseligt ret?
thirdTA skrev:
Fedt du lige korrigerer ham 24 timer på en 2000 år gammel fødselsdag...
Hvor sandsynligt tror du det er at nogen af jer har beviseligt ret?
Det er jo ikke et spørgsmål om beviser, da Jesus nok slet ikke er født på den dag. Derimod er det fastslået i kirkelige doktriner, at man i den vestlige katolske kirke, som vores Luthersk-evangeliske kirke udspringer af, har besluttet sig for, at han er født d.25. december. I den østlige ortodokse kirke er det d.6. januar. Så Nephew har ret.
Onde Andy skrev:
Det er jo ikke et spørgsmål om beviser, da Jesus nok slet ikke er født på den dag. Derimod er det fastslået i kirkelige doktriner, at man i den vestlige katolske kirke, som vores Luthersk-evangeliske kirke udspringer af, har besluttet sig for, at han er født d.25. december. I den østlige ortodokse kirke er det d.6. januar. Så Nephew har ret.
Præcis. Det er et spørgsmål om tro og ikke beviser. Derfor er det fjollet at udfordre ham på niveauet af hans kristendom med 24 timer...
“Min overnaturlige ven siger st din overnaturlige ven tager fejl...
Helt fjollet er det jo ikke, i og med at kirken anser d. 25. december som jesu fødseldag.
Onde Andy skrev:Helt fjollet er det jo ikke, i og med at kirken anser d. 25. december som jesu fødseldag.
Kommer nok an på øjnene der ser... 😄
God lørdag til alle!
Jeg fornemmer, at du ikke gider diskutere det yderligere, og det er også fair nok.
Men jeg vil blot påpege, at kirken aldrig nogensinde har anset d. 24.december som Jesu fødselsdag, men at mange danskere tror det, da det jo er den dag vi valser rundt om juletræet. Det siger bare mere om danskernes totale mangel på viden om kristendommen.....sørgeligt.
Og ja, god lørdag til alle.
Onde Andy skrev:Jeg fornemmer, at du ikke gider diskutere det yderligere, og det er også fair nok.
Men jeg vil blot påpege, at kirken aldrig nogensinde har anset d. 24.december som Jesu fødselsdag, men at mange danskere tror det, da det jo er den dag vi valser rundt om juletræet. Det siger bare mere om danskernes totale mangel på viden om kristendommen.....sørgeligt.
Og ja, god lørdag til alle.
Hvorfor i alverden er det sørgeligt?
Det er jo så bare min mening.
Men jeg synes, at danskerne generelt ved ufatteligt lidt om deres egen histories og kulturs baggrund, og tilmed er pisseligeglade. Det kan man jo så mene om, hvad man vil. Og jeg mener, at det er sølle, sørgeligt og åndsfattigt, at folk går mere op i ligegyldige og overfladiske ting som reality-tv og sociale medier, end i at kende mere til deres kulturs baggrund. Just my 50 cents.
Onde Andy skrev:Det er jo så bare min mening.
Men jeg synes, at danskerne generelt ved ufatteligt lidt om deres egen histories og kulturs baggrund, og tilmed er pisseligeglade. Det kan man jo så mene om, hvad man vil. Og jeg mener, at det er sølle, sørgeligt og åndsfattigt, at folk går mere op i ligegyldige og overfladiske ting som reality-tv og sociale medier, end i at kende mere til deres kulturs baggrund. Just my 50 cents.
Men julen er jo ikke kun en kristen højtid i den danske kultur. Det ved du godt, ikke?
Hvis du bliver i dårligt humør af at snakke om det, så behøver vi skam ikke. Det lød bare på dig som om du mente, at julen ene og alene er en kristen højtid. Og at vi fejrer jul d. 24 skulle være et udtryk for en mangel på viden om kristendommen er jo bare latterligt :-)
Onde Andy skrev:Det er jo så bare min mening.
Men jeg synes, at danskerne generelt ved ufatteligt lidt om deres egen histories og kulturs baggrund, og tilmed er pisseligeglade. Det kan man jo så mene om, hvad man vil. Og jeg mener, at det er sølle, sørgeligt og åndsfattigt, at folk går mere op i ligegyldige og overfladiske ting som reality-tv og sociale medier, end i at kende mere til deres kulturs baggrund. Just my 50 cents.
Det lyder som sådan noget, de ældre generationer altid har sagt. Har du nogle kilder der viser, at danskere i dag ved mindre om vores historie og kultur end tidligere generationer?
Jeg bliver ikke i dårligt humør af at snakke om det - tværtimod, jo flere der byder ind, des bedre....det sætter jeg da pris på.
Hvem andre end kristne fejrer julen? Og min anke gik på, at folk tror, at det faktum, at vi holder juleaften d. 24/12 er ensbetydende med, at så må det jo være Jesu fødselsdag, bare viser hvor lidt danskerne kender til kristendommen, selvom de fejrer den for fulde gardiner juleaften. Der jo en grund til, at d.25/12 hedder juledag, og at børnene i de angelsaksiske lande først får deres julegaver dér.
nothing878 skrev:
Det lyder som sådan noget, de ældre generationer altid har sagt. Har du nogle kilder der viser, at danskere i dag ved mindre om vores historie og kultur end tidligere generationer?
Umiddelbart ved den danske ungdom i dag mere om dansk kultur og historie end den har gjort de sidste tusind år. Det gør den, fordi vi de sidste 200 år har haft en offentlig kulturinstitution, som hedder en skole, som blandt andet skal overlevere en fælles dansk kulturarv. Om den ved mindre nu end for 50 år siden, kan så sagtens tænkes.
Men det har intet at gøre med, at vi fejrer jul d. 24. december. Historienet har et bud på det her: http://historienet.dk/samfund/traditioner/hvorfor-fejrer-vi-jul-den-forkerte-dag
nothing878 skrev:
Det lyder som sådan noget, de ældre generationer altid har sagt. Har du nogle kilder der viser, at danskere i dag ved mindre om vores historie og kultur end tidligere generationer?
I forhold til aldersgennemsnittet på PN, så hører jeg nok også til "de ældre generationer". Umiddelbart er jeg min egen kilde - efter at have undervist i historie, samfundsfag og kristendom i folkeskolen i over 20 år, så er min erfaring, at eleverne(de er undskyldt), men såmænd også deres forældre, ved forsvindende lidt om vores kulturhistorie.
Onde Andy skrev:Jeg bliver ikke i dårligt humør af at snakke om det - tværtimod, jo flere der byder ind, des bedre....det sætter jeg da pris på.
Hvem andre end kristne fejrer julen? Og min anke gik på, at folk tror, at det faktum, at vi holder juleaften d. 24/12 er ensbetydende med, at så må det jo være Jesu fødselsdag, bare viser hvor lidt danskerne kender til kristendommen, selvom de fejrer den for fulde gardiner juleaften. Der jo en grund til, at d.25/12 hedder juledag, og at børnene i de angelsaksiske lande først får deres julegaver dér.
Altså, vi er enige om, at julen som den er i dag er en kristen højtid. Men selve fejringen, og vel hele årsagen til at det i Norden hedder jul og ikke Kristmesse, kommer af festlighederne omkring vintersolhverv.
CykelNille skrev:Altså, vi er enige om, at julen som den er i dag er en kristen højtid. Men selve fejringen, og vel hele årsagen til at det i Norden hedder jul og ikke Kristmesse, kommer af festlighederne omkring vintersolhverv.
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/jul-i-vikingetiden-og-den-tidlige-middelalder/
Lige præcis. De kristne præster indså, at de nok ikke kunne få de nordiske hedninge til at droppe deres Yol-fest(lysets tilbagekomst efter vintersolhverv) Til gengæld lykkedes det for dem, at udskifte indholdet til at markere jesu fødsel i stedet for. Ligesom de kristne totalt kopierede jødernes påskefest, men udskiftede indholdet fra at markere jødernes udfrielse af Ægypten(de 10 plager), til at markere jesu død og genopståen i stedet.
thirdTA skrev:
Fedt du lige korrigerer ham 24 timer på en 2000 år gammel fødselsdag...
Hvor sandsynligt tror du det er at nogen af jer har beviseligt ret?
Jeg ved da godt ingen af os har ret, men når nu han siger det eneste han ved er at Jesus er født den 24. december, så er min kommentar vel ok.
nephew76 skrev: Jeg ved da godt ingen af os har ret, men når nu han siger det eneste han ved er at Jesus er født den 24. december, så er min kommentar vel ok.
Om han er født den 24 eller 25.. Jeg kunne ikke være mere ligeglad :D
chrismm skrev:
Om han er født den 24 eller 25.. Jeg kunne ikke være mere ligeglad :D
Tillykke med det.
Jeg er Gudfader til begge min bror's børn. Hverken han eller jeg er troende, men vi er glad for traditionerne omkring dåben. Ligesåvel har det været for vores børn omkring konfirmation. Syntes at de kirkelige traditioner, omkring dåb, konfirmation, bryllup og begravelse for mig er betydningsfulde og vigtige at fastholde - tiltrods for at jeg ikke er troende.
