Hvad skal mine roomies betale i husleje?

Hey PN!

Stikker lige en føler ud her;)

Er halvvejs på vej ind i en ny 4-værelses lejlighed i Århus C, hvor jeg skal bo sammen med 2 kammerater.

Jeg kan ikke helt finde ud af hvad der er fair at forlange i husleje.

Den ene vil få et værelse på 8 kvm og den anden et på 16 kvm. Hele lejligheden er 110ish kvm BBR.

Hvad ville være std. i den her situation?

Minimum 500,- om ugen per mand som std.

Man kan så argumentere for at ham med det store skal betale 750-1000,-

kommer vel også an på hvad huslejen i alt er.

imo er 500 ikke nok.

hvor stort er dit værelse i forhold til? går ud fra at de også har frit adgang til stuen?

(samlet husleje) / (de tre værelseres m2) * (enkelt værelses m2)

hermod skrev:
(samlet husleje) / (de tre værelseres m2) * (enkelt værelses m2)

Hvad så med forbrug? - ham med det lille har vel næsten det samme forbrug som ham med det store værelse

forbrug skal obv. deles næsten lige op.

Er stuen fælles eller er den kun din? Det har imo stor betydning for hvorledes lejen skal fordeles...

Klaphat

Ja lejligheden er fælles. Mit værelse er 16 kvm.

Huslejen uden forbrug deles i 5 - hvoraf du og din kammerat med det store værelse betaler 2 andele hver og ham med 8kvm 1 andel.

Derudover deles forbrug jo så bare i 3 lige store dele..

Så bliver det ikke mere fair.

2op.

Hvis du vil have brugbare svar, skal du nok komme med mere info om lejlighed økonomi osv

Jeg ville dele det nogenlunde således op, at I to med store værelser betaler 35% af huslejen hver mens din kammerat med det lille værelse betaler 30%

Værelserne udgør trods alt kun 40 ud af de 110m2

Jeg ville nok gøre således:

Huslejen deles således at værelserne tæller dobbelt i forhold til fælles arealer (da man nok opholder sig mest på sit værelse). Fællesarealerne deles ligeligt.

Det giver at ham med det lille værelse skal betale 25,7% af lejen og jer med de store værelser skal betale 37,1% af lejen.

El, vand og varme deles i 3 lige store dele.

Ville dele huslejen ud på hvor mange m2 hver person har.
Vi siger huslejen er kr. 8.000. Der er i alt 110 m2 hvoraf 40 m2 er værelser. Dvs 70 m2 som er fælles og som deles ligeover.
Kr 8000 / 110 m2 * 70 m2 / 3 pers = 1697 kr pr pers for fælles område

Værelserne deles ud som følger:
Kr 8000 / 110 m2 * 16 m2 = 1164 kr
Kr 8000 / 110 m2 * 8 m2 = 582 kr

Husleje:
Dig: 1697 + 1164 = 2861
Værelse 16 m2: 1697 + 1164 = 2861
Værelse 8 m2: 1697 + 582 = 2279

Forbrug deles lige.

Klaphat har en god pointe med at værelserne burde tælle dobbelt...

c_hope

Månedlige udgifter: 11.000 kr inkl. ejendomsskat, renteudgifter, ejendomsværdiskat, fællesudgifter, varme, vand og el.

Desuden vil jeg sige, at vi kommer til at være langt det meste i fællesrummene medmindre af en os har kæreste på besøg, grinder lektier, poker etc.
Det er ikke en delelejlighed i traditionel forstand.

Hvis den samlede husleje er på 11K inkl. alt, så synes jeg ikke det vil være helt urimelig at fordelingen hed at dig og din kammi med 16m2 værelser smider hver 4K, og ham med det lille værelse smider 3K.. Han har jo stadig glæde af det meste af lejligheden, men bliver vel kompenseret med 1k om måneden for et lidt mindre værelse..

Fair? :-)

De skal vel kompenseres på en eller anden måde for at du ejer lejligheden (og betaler af på den igennem det fælles bidrag) og til hver en tid kan smide dem ud, medmindre I har kontrakt der siger andet?

@msm89dk

Enig, men kun den del der går til nedbringelse af lånet. Renteudgifterne til lånet skal selvfølgelig deles ligeligt.

En lidt ud af boksen tanke er at sætte det i "udbud" mellem dig og dine homies.

En økonom ville sikkert argumentere for, at dette ville allokere bedst i forhold til jeres ønsker og økonomi. Han ville dog næppe argumentere for ikke at maksimere dit udbytte. Jeg ville dog gøre som dig.

Her er et forslag til hvordan dette kunne gøres i praksis.

Først deles fællesudgifterne + forbrug ligeligt. Herefter får i alle tre et par dage til at byde på de tre værelser. Budene skal skrives i en lukket kuvert og skal åbnes i fællesskab. Budene skal være 3 procenttal der tilsammen giver 100 %.
Hvert værelse tildeles så den samlede (tilfredsheds)-procent maksimeres. Der er kun 6 muligheder. Herefter findes huslejen ved at normalisere procenterne. Så udgiften for person x bliver = 1/3 * forbrug + resten * (bud procent)/(samlet budprocent)


eks:

person 1:
værelse 1 (16m2): 36%
værelse 2 (16m2): 35%
værelse 3 (8m2): 29%


person 2:
værelse 1 (16m2): 40%
værelse 2 (16m2): 40%
værelse 3 (8m2): 20%


person 1:
værelse 1 (16m2): 33%
værelse 2 (16m2): 37%
værelse 3 (8m2): 30%

I dette tilfælde giver fås 2 lige gode muligheder:
p1v1+p2v2+p3v3 = 106 %
p1v3+p2v1+p3v2 = 106 %

I de 2 situationer får alle forskellige værelser og 2 får forskellige huslejer. Det kan derfor afgøres ved simpelt flertalsafstemning. Hvis folk har stemt ærligt, vil de ikke have stærke præferencer (medmindre en er presset økonomisk og kun kan klare en lav maksimum husleje).
Er der kun to der berøres af en ændring i situationen må de pågældende forhandle på plads således at den tredje ikke berøres i valg af værelse med tilhørende leje.

Det er ikke sikkert du ønsker "alt i spil". Måske har du udset dig et 16m2 værelse og vil gerne betale det samme som det andet 16m2 værelse. I så fald kan du sætte diverse restriktioner op, eller gøre det til en 2 mands auktion. :)

Kammeratskabet kommer da på en prøve.

Ville personligt have det rigtig dårligt, ved at skulle betale samme "husleje" som ejeren af lejligheden ( for samme størrelse værelse ), og dermed være med til at betale ejerens lejlighed.

@Hawkeye

Har vel også lidt at sige, hvad værelser ville kunne lejes ud til på markedsvilkår. Den pris minus en form for venne-rabat må i mine øjne være det rigtige. Lejerne betaler ikke det samme som ejeren, hvis afbetalingen på lånet trækkes fra (renteudgifterne deles).

Ud over det har lejerne jo også en stor frihed. De kan sikkert smides ud med en eller anden varsel, men omvendt er de jo ikke bundet på samme måde som ejer. Skal de flytte efter studie/arbejde har de det nemmere. Endelig ligger alle udgifterne til forbedringer jo også på ejer.

@Hawkeye

Du stemmer vel rødt?

Hvis OP nu kan give sine kammerater noget bedre og billigere at bo i end de ellers kunne have fået, er det da fløjtenes ligemeget at de betaler det samme.

Go' dag :)

HawKeye

Jeg må nok sige at jeg er lidt uenig her.
Den pris det ender med uanset hvad, vil stadig væk være billigere end hvad du ville kunne finde tilsvarende. Det er stadig vennepris.

Og mine kammerater er selvfølgelig kun med til at betale renteudgifterne og ikke afdragene på selve lånet.

Skum fløden og bed dem betale 5500 hver!

ImStillA skrev:
Skum fløden og bed dem betale 5500 hver!

Du er en god ven :-)

Vi var 3 mates i samme scenarie for 2år siden ~ 115kvm i Århus C.
Samme totale lejebeløb og samme rumfordeling (dog lidt større værelser - 20, 20 og 12kvm)

Vi delte 4k, 4k og 3k i leje, splittede forbrug ligeligt og lavede en kontrakt på ALT inden vi flyttede sammen. Uanset hvor gode venner man er, er det på skrift altså godt at have når i en dag splitter op! :)

Muffies skrev:
Og mine kammerater er selvfølgelig kun med til at betale renteudgifterne og ikke afdragene på selve lånet.

Lidt svært at læse ud fra din tidligere post.

Muffies skrev:
c_hope

Månedlige udgifter: 11.000 kr inkl. ejendomsskat, afbetaling på lån, ejendomsværdiskat, fællesudgifter, varme, vand og el.

hawk

rettet.

@Grethe

Var det en ejerlejlighed?

@ Muffies

Så ser det hele mere retfærdigt ud :-)

@op

Ejendomsværdiskat og renteudgift er ejerudgifter der ikke vedrører lejerne.
Derudover vil ejendomsværdiskatten minimeres ved udlejning.

Du vil komme i brok/problemer hvis du tager en husleje der svarer til markedslejen, og hvis du fastsætter udgiften efter dine rimelige udgifter, leger du julemand overfor vennerne.

Jeg kender ikke husleje niveauet i Aarhus, men mon ikke huslejenævnet ville godkende 10K på en sådan lejlighed ?

3K og 3,5K plus driftsudgifter er vel ikke urimeligt.

@c_hope

Jeg har hørt det formuleret således.
Enten låner man en bolig, og så er man lejer.
Ellers låner man nogle penge, og så er man ejer.
Der findes jo også afdragsfri lån hvor man kun betaler renterne.
Renteudgifterne har rigtig meget med boligomkostningerne at gøre, om man er lejer eller ejer. Derfor skal de også indgå i beregning af huslejen.

Ellers rimelig enig med ovenstående

@suj

Husleje fastsættes enten efter omkostningerne - så er der tale om omkostningsbestemt husleje, hvori renter ikke indgår eller efter markedslejen, og så er udgifterne ikke relevante

Prøv at anskue det på denne måde - værelseslejen skal vel ikke variere afhængig om køber af lejen finansierer sig med F1 eller med OBL. lån. Renten ved Obl. lån er 4 gange så store som ved F1 lån.

På samme måde har ejer ingen renteudgifter hvis han betaler kontant, og store renteudgifter hvis han 100% finansierer.

Derfor indgår renteudgifter ikke i en beregning af husleje.

Muffies skrev:
hawk

rettet.

@Grethe

Var det en ejerlejlighed?

Jep, dog et forældrekøb.

Her er nogle gode forklaringer om forholdet mellem leje/eje.
Inklusiv fint regneark :)


http://academicearth.org/lectures/renting-vs-buying-a-home

http://academicearth.org/lectures/renting-vs-buying-a-home-part-2

http://academicearth.org/lectures/renting-vs-buying-detailed-analysis

@Suj73

Det du henviser til er vedrørende køb/leje og dermed Muffies overvejelser i forhold til køb.

Det forholder sig jo ikke rigtigt til at udleje en del af boligen.

c_hope skrev:
@suj

Husleje fastsættes enten efter omkostningerne - så er der tale om omkostningsbestemt husleje, hvori renter ikke indgår eller efter markedslejen, og så er udgifterne ikke relevante

Prøv at anskue det på denne måde - værelseslejen skal vel ikke variere afhængig om køber af lejen finansierer sig med F1 eller med OBL. lån. Renten ved Obl. lån er 4 gange så store som ved F1 lån.

På samme måde har ejer ingen renteudgifter hvis han betaler kontant, og store renteudgifter hvis han 100% finansierer.

Derfor indgår renteudgifter ikke i en beregning af husleje.

Mener faktisk du tager fejl i begge tilfælde. Da rentetabet er en stor udgift i forbindelse med bolig.

Først mht omkostningsbestemt husleje.

Her er en google på den.



Omkostningsbestemt husleje

Huslejen beregnes i forhold til de driftsudgifter, som knytter sig til ejendommen. Typiske driftsudgifter er udgifter til skatter, afgifter, renholdelse, administration, forsikring og afsætning til ejendommens vedligeholdelse. Desuden kan udlejeren medregne et kapitalafkast, der som hovedregel udgør syv procent af ejendommens offentlige værdi ved 15. almindelige vurdering pr. 1. april 1973.

Der kan også indgå et tillæg for udførte forbedringer. Under punktet forbedringer er det nærmere omtalt, hvordan en lejeforhøjelse for forbedringer fastsættes.

De syv procent kapitalafkast er jo netop en kompensation for dette rentetab.

Dette gælder selvfølgelig også hvis man er gældfri og ejer boligen. Man har så bundet kapital i boligen som ikke bliver forrentet. Kan man ikke få et afkast på dette, vil man med fordel kunne investere i feks statsobligationer.

Ejer kan vælge at betale gælden ned. Ejer kan også vælge at lave forbedringer, hvilket så kan afstedkomme højere leje.

Lejer må dele omkostningerne til boligen: vedligehold, skatter, afgifter plus et kapitalafkast. Kapitalafkastet vil kunne dække rentetabet.
Det samme gør sig gældende hvis der udregnes efter "Det lejedes værdi".

Ser vi på markedslejen er der igen en sammenhæng mellem prisen på at eje og leje, hvilket jeg synes Khan Academy forklarer meget fint. Blev det markant mere fordelagtigt at leje eller eje, ville flere mennesker vælge denne løsning, og priserne ville ideelt set tilpasse sig.
Lad os forestille os vi havde en rente som i firserne, men stadig nutidens huspriser. Så skulle OPs venner selvfølgelig bløde betydeligt mere end tilfældet.

Så efter min bedste overbevisning må lejerne i eksemplet her dele renteudgifterne. Det er jo et "friendly" setup, og parterne ønsker en fordeling der deler udgifterne lige.

@c_hope


Tror måske vi snakker om 2 forskellige ting. Jeg prøver at svare på en "fair" fordeling som OP kalder det.

Efter at have læst dine post igen, tror jeg du taler om, hvordan husleje prissættelse normalt foregør.

@c_hope

Naturligvis indgår en beregnet rente i fastsættelsen af en fornuftig husleje. Og det er uagtet hvordan den er finansieret.

@suj

"Efter at have læst dine post igen, tror jeg du taler om, hvordan husleje prissættelse normalt foregør."

Ja præcis, fordi i tilfælde af en evt tvist er det det afgørende.

Bemærk at det du har copypastet ind, taler om et kapitalafkast på 7% af 1973 vurderingen, og således intet har med nuværende priser og renter har at gøre. (priserne i Aarhus er vel 20 doblet siden 1973, hvorfor det kapitalafkastet på 7% vil svare til 0,35% idag)

@Clientadvis
"Naturligvis indgår en beregnet rente i fastsættelsen af en fornuftig husleje. Og det er uagtet hvordan den er finansieret. "

Det er bestemt ikke naturligt, og rente vil ikke indgå i en juridisk overvejelse skulle der komme en tvist.

Prøv at læse mit indlæg igen.



Samlet handler det om at finde et niveau, der dels er lovligt, og som er rimeligt i forhold til et venneforhold.

Huslejefastsættelse er en speciallovgivning der er ret svær at gennemskue, men intet sted i lovgivningen er der grundlag for at bruge renteudgifter som en del af huslejeberegningen.

ejer's renteudgifter og købspris for lejligheden har ingen som helst juridisk betydning i forhold til at fastsætte en husleje.

Nok om det, Muffies skal finde et huslejeniveau hvor han ikke får problemer, og hvor vennerne ikke føler sig snydt. Det gøres IKKE ved at bruge renter som en omkostning, men om at sætte huslejen efter markedsniveau, og efter hvad huslejenævnet godkender.

c_hope skrev:
@suj

Husleje fastsættes enten efter omkostningerne - så er der tale om omkostningsbestemt husleje, hvori renter ikke indgår

@c_hope
Dette er en forkert påstand. Der indgår en form for forrentning i fastsættelsen af omkostningsbestemt husleje, men det er som skrevet ikke den faktiske omkostning til renter, selvom jeg er af den opfattelse, at de skal dække deres andel af OPs samlede nettoudgift (efter skat). Men de bør have en klar aftale om hvordan evt. forbedringer skal (eller skal ikke) indgå i husleje amortiseret over levetid eller lign.

Hvis de kan finde en markedspris er det dog den rigtige løsning.

Komme en juridisk tvist? Hvordan skulle der komme en sådan, foruden lejer ikke betaler den aftalte leje? Tror du at lejer kan indbringe huslejen for huslejenævnet, som du skriver om i et tidligere indlæg?

7% af 1973 vurdering har intet med renteudgifter i dag at gøre, læs hvad jeg har skrevet til SUJ

Juridisk tvist kan der sgu nærmest altid komme, og for at rette en sådan op, må man finde ud af hvad der er tilladeligt for tilsvarende lejligheder.

Lejer kan ikke indbringe for huslejenævn, hvis lejekontrakten udformes rigtigt, men netop for at undgå sådanne tvister skriver jeg jo præcist at man må sætte huslejen til et rimeligt niveau i forhold til markedet, og hvad huslejenævnet godkender - så ingen føler sig snydt.

Men så skriv dog, at der beregnes et afkast af købsprisen med forbedringer når man taler om omkostningsbestemt husleje. Og hvis dette inkl. løbende omkostninger overstiger markedsværdien, så bør man nedsætte til markedsværdien

@Clientadvis.

Det er præcis det der ikke er tilfældet ! - Ejers købspris og finansieringsomkostninger er helt ligegyldigt i forhold til husleje.

Læs hvad jeg skriver - finansieringsomkostninger indgår ikke i beregningen. Men et beregnet afkast gør. Dog er krav til afkast oftes noget højere end de faktiske finansieringsomkostninger, hvilket nogen nok vil finde mindre "interessant" og rimeligt i OPs situation.

Jeg læser hvad du skriver, og det er desværre forkert. Beregnet afkast bør heller ikke indgå i en huslejefastsættelse, men alene en overvejelse omkring hvad markedet kan trække, og hvad huslejenævnet godkender for tilsvarende lejligheder.

LOL - så opstil gerne et eksempel på fastsættelse af omkostningsbestemt husleje på en ny lejlighed til lad os sige 5 mio, uden væsentlige udgifter andet end fællesudgifter på t.kr 1,5 om måneden.

Gider ikke at bruge meget mere tid på dette. Tror du bare kan google det.

@Clientadvis

Jeg griner - INGEN udlejer til omkostningsbestemt i nyt byggeri, men til markedsniveau (bemærk at boligreguleringsloven ikke dækker ny byggeri - skæring 2001)

En ny 5 mill kr. lejlighed kan man leje ud til det markedet kan trække.

"der ikke at bruge meget mere tid på dette. Tror du bare kan google det. " AGREE.

Muffies skal have nogle retningslinier, og de må være at finde ud af hvad markedet kan trække, og hvad huslejenævnet kan godkende, og ud fra dette sætte en husleje.

Det er præcis hvad jeg gør i tidligere post, hvor jeg gætter på en godkendelig leje på 10K, og fordeler med 3K og 3,5K (og 3,5K til muffies selv)

Lad os sige nyere bolig 15 år gammel - til 5 mio

x

c_hope skrev:
@suj

Husleje fastsættes enten efter omkostningerne - så er der tale om omkostningsbestemt husleje, hvori renter ikke indgår eller efter markedslejen, og så er udgifterne ikke relevante

Prøv at anskue det på denne måde - værelseslejen skal vel ikke variere afhængig om køber af lejen finansierer sig med F1 eller med OBL. lån. Renten ved Obl. lån er 4 gange så store som ved F1 lån.

På samme måde har ejer ingen renteudgifter hvis han betaler kontant, og store renteudgifter hvis han 100% finansierer.

Derfor indgår renteudgifter ikke i en beregning af husleje.

Du gætter jo bare ved den fastsættelse.Edit - du slettede dit indlæg

Og i ovenstående kommer du selv ind på omkostningsbestemt husleje.

Det rigtige er vel at OP bliver enige med vennerne om fastsættelse af en fornuftig og rimelig leje som er tilfredsstillende for alle.

Ja jeg gætter - og jeg gør tydeligt opmærksom på at jeg gætter, da jeg ikke kender huslejeniveauet i Århus.

"Det rigtige er vel at OP bliver enige med vennerne om fastsættelse af en fornuftig og rimelig leje som er tilfredsstillende for alle."

Nu er vi 100% enige, og en afdækning af hvad markedet er, samt hvad huslejenævnet godkender giver en god rettesnor for hvad der er rimeligt - og dermed basis for at der ikke kommer juridiske tvister.

Men ved opgørelse af markedsprisen er der rigtig meget elastik i. Man kan godt fastsætte en rimelig lav leje, men som stadig dækker OPs omkostninger. Min påstand er, at markedsværdien er højere end OP ville forlange.

@Muffies

HUSK SKATTEN:

"Beskatning af lejeindtægten

Hvis du udlejer et eller flere værelser til beboelse i din bolig, er lejeindtægten skattepligtig. Men da du har ret til nogle fradrag, er det kun en del af lejeindtægten, du skal betale skat af. Der findes to forskellige måder at beregne fradraget på: som bundfradrag og regnskab.

Du kan frit vælge mellem de to former for beskatning. Hvis du først vælger at benytte metoden med bundfradraget, kan du godt fortryde og vælge om. Men hvis du fra starten af udlejningsperioden har valgt at benytte regnskabsmetoden, kan du ikke senere vælge fradragsmetoden med bundfradrag.

Hvis du ikke indberetter lejeindtægterne til skattevæsenet, kan du straffes for skattesvig efter skattekontrollovens § 13. Hvis det vurderes, at du har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, kan du straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder. For sager, der omhandler skattesvig, gælder en særlig lang forældelsesfrist på 10 år.

Fradragsmetode med bundfradrag
Med denne metode kommer fradragets størrelse til at afhænge af boligens ejendomsværdi, og du slipper for at holde nøje regnskab med udgifterne. Det er ofte en fordel at benytte bundfradragsmetoden, da du her er sikret et mindste fradrag på 24.000 kr. om året, og du samtidig slipper for at lave et regnskab.

Hvis der bare er tale om, at du lejer et værelse ud til en studerende, vil denne metode i de fleste tilfælde føre til den laveste skat. Skulle lejeindtægten være større end fradraget, beskattes overskuddet som kapitalindkomst, da du er ejer af boligen.

Med bundfradraget regner man sig frem til et fradrag ud fra værdien af ens ejendom.

Eksempel på fradrag med bundfradrag
Ejendomsværdien er f.eks. 3.200.000 kr.
Bundfradraget er 1,33 % af ejendomsværdien

3.200.00 x 1,33 / 100 = 42.560 kr. i fradrag om året.

Det svarer til 42.560 kr. / 12 = 3.546 kr. pr. måned, hvis du lejer værelset ud hele året.

Det betyder, at du ikke skal betale skat, hvis lejeindtægten ikke overstiger 3.546 kr. om måneden.

Hvis du har ejet boligen hele året, har du det fulde bundfradrag for 12 måneder, selvom du kun udlejer værelset i f.eks. et halvt år. Har du kun ejet boligen i en del af året, beregnes der kun et forholdsmæssigt bundfradrag for denne del af året. Bundfradraget er det samme, hvad enten værelset udlejes møbleret eller umøbleret.

Fradragsmetode med regnskab
Hvis du vælger denne metode, bliver du beskattet af overskuddet ved udlejningen opgjort efter de almindelige regler for udlejning. Det betyder, at fradragets størrelse kommer til at afhænge af de dokumenterede udgifter, du har, i forbindelse med udlejningen. Her skal du altså nøje holde regnskab med indtægter og udgifter. Hvis du bruger denne metode, er du ikke sikret et bundfradrag.

De udgifter, du kan trække fra i regnskabet, er de forholdsmæssige udgifter til drift såsom el, gas og varmeudgifter, samt hvis det udlejede er møbleret. Så kan du trække vedligeholdelsesudgifter og afskrivninger fra i forbindelse med inventaret (dog ikke hårde hvidevarer). Du kan også trække en forholdsmæssig del af ejendomsskatten fra. Det vil sige, at hvis du lejer et værelse på 20 m2 ud, og dit samlede boligareal er på 120 m2, kan du trække 1/6 af de nævnte udgifter fra.

Hvis du vælger regnskabsmetoden, er du forpligtet til at udfærdige et ejendomsregnskab, hvilket kan være en fordel at få gjort af en revisor."

fra bolius.dk

- og undskyld at vi fik drejet din tråd væk fra det væsentlge :-)

er enig i mange af de andre svar, så her er min version :)

Lejligheden er ikke et fælleskøb, så afdrag, renteudgifter (fradrag), vedligeholdelse, og skat på indkomst ved udlejning - ligger samlet ved dig, da de forhold er en lejer uvedkommende.

4.000 for værelser på 16 kvm, og 3.000 for værelset på 8 kvm.

er enig i at de private værelser skal tælle mere end fællesareal, så jeg har sat følgende takster:

kr. 90,00 pr. kvm fælles = kr. 6.300 = kr. 2.100 pr. lejer.

kr. 117,5 pr. kvm privat = kr. 1.880 ved 16 kvm = 3.980 i alt.
kr. 117,5 pr. kvm privat = kr. 940 ved 8 kvm = 3.040 i alt.

Som andre skriver, så lav en kontrakt - så der aldrig er tvivl.

Vælger en at flytte, skal den anden så stige i husleje, eller er det dit problem (din udgift) at der ikke er andre der flytter ind?

Skriv ALT hvad i kan komme i tanke om, for da i er enige nu - så er i senere tvunget til at være enig i ALT i har skrevet ned ;)

hermod skrev:
(samlet husleje) / (de tre værelseres m2) * (enkelt værelses m2)

Et værelse på 16kvm skal næppe være dobbelt så dyrt som en værelse på 8kvm, da det at have et værelse overhovedet samt have adgang til køkken, bad, wc osv tilskrives en ret stor værdi.

16kvm skal selvfølgelig være dyrere, men formentlig ikke vildt meget. Men du kan da bare snakke med dine maties. Priserne skal være sådan, at de og du er tilfredse...

Takker for de mange svar og den spændende diskussion.

Har fundet en løsning med mine kammerater til alles tilfredshed:)