dlrma_ skrev:Spise ude med børnene, svømmehal, sejle, sauna, skaterbanen, el løbehjul, YouTube. Og det bedste af alt er nok køreturene om aften en tur på Sunset uden mor er med, det er sku kvalitetstid uden lige.
Men ja altså de første 3 år de skal bare overståes, intet at gøre. Tag nogle ekstra timer på jobbet og få dollars ind for det blir der brug for hvis det skal være sjovere end gennemsnittet.
Bare lige for at nuancere det lidt, for folk, som måske læser med.
Det er vist ret forskelligt fra person til person, hvad de får ud af at være sammen med deres små børn. Jeg er selv blevet hjemmepasser og har lige overstået de første to måneder af 12 og jeg har indtil videre elsket hvert sekund. Min søn er 1,5 år og både jeg og min kone kan mærke, at det er godt for ham, at jeg er der.
Min søn har ikke nogen "primær forælder", men kan komme til os begge, hvilket jeg er overbevist om, er en effekt af at jeg er hos ham nu. Jeg ser det hos stort set alle andre børn under 6-7 år, at hvis der sker noget, så løber de til mor, da hun er den der har passet barnet mest.
Hver formiddag går f.eks. vi en tur i haven og samler de nedfaldne æbler og pærer, sætter os på en bænk og spiser et af dem. Kigger på en traktor og nogle fugle eller hvad han nu har lyst til. Jeg behøver ikke interessere mig for det vi laver så længe det gør ham glad.
Det der med, at der "intet er at gøre" de første tre år er lodret forkert. De første år (ca. 5), så vidt jeg ved, er nogle af de vigtigste i et barns liv og der hvor deres hjerner udvikler sig mest. Der er så mange ting der udvikles de år og man misser enormt mange muligheder for at hjælpe sit barn med den udvikling, hvis man bare tager nogle ekstra timer på jobbet.
Bare mine 2 cents.
