..

--

Du bør nok bare beholde job nr. 1, når du nu er i tvivl.

Et tag i skridtet, er bedre end ti skridt på taget.

Man sætter nogen standarder og beviser man kender sin
egen værdi. Det gør man ved at bede dem rykke tidspunktet for aftalen enten til senere tidspunkt på dagen, eller en dag tidligere.

Hvis dette ikke kan lykkes, selvom datoen er så langt ude i tiden, så er du ikke anset som vigtig nok for virksomheden (og virksomheden virker dybt uprofessionelt). I dette tilfælde ville jeg beholde job 1.

fin tanke guldmageren
problemet er, at det er en assesment day, hvor flere kandidater deltager.

Ringer den 27-28/4 til den midlertidige arbejdsgiver og faker et dødsfald/begravelse i familien den 1/5 og du dermed først kan starte 2/5. Easy Peasy.

Jeg forstår simpelthen ikke din tilgang til arbejdsmarkedet. Nu ved vi jo intet om hvorvidt det er dit første job, og hvordan din situation er i øjeblikket.

Med det sagt, så kan jeg kun se at du har to muligheder. Hvis du føler dig overbevist om at du vil få job nummer 2, så er det jo bare at meddele nummer 1 at du trækker dig. Hvis det IKKE er tilfældet, så vil det nok være rimeligt fornuftigt at stå ved den aftale du allerede har indgået, og så tage den derfra, ved stille og roligt få noget erfaring, og stille og roligt arbejde fremad.

At gøre som for eksempel foreslået i #5 bør være no go, med mindre du gennerelt er useriøs.

Jeg forstår godt OP's dilemma!
...har dog ikke nogle gode råd!

Forstår dit dilemma. Jeg ville nok opdigte en historie der gør at du først kan starte d. 2. maj. Jeg ville dog ikke bruge begravelse, da det er noget pis at holde styr på opdigtede, døde fætre hvis de skulle spørge lidt ind. Hvad med at du er blevet indkaldt til scanning af knæ som du har ventet på et par år eller sådan noget. På den måde kan du faktisk også undgå at blive væk hele dagen, men kun være væk de timer jobsamtalen varer.

RIGTIG fin tilgang at starte et nyt job på en løgn.

*Indlæg blev længere end jeg lige regnede med* :)

Ja det er forkasteligt og usmageligt at lyve for sit nye arbejde for at søge et andet sted hen. Set fra den side er det et easy "Desværre du kan ikke deltage til samtale 1/5" og må tage på jobbet du skal starte på.

Der er jo bare en grund til at etiske og moralske dilemmaer er sværre at løse og det er obv at der er flere aspekter i det.

Hvis man skal tænke lidt langsigtet lyder det ikke til, at OP gider sit nye job specielt meget og første indlæg skriger ikke ligefrem af motivation og engagement. At der overvejes at droppe jobbet på førstedagen viser tydeligvis at motivationen for det andet job er større og at det måske kan være chancen/risikoen værd at pjække fra jobbet på førstedagen.

Hvis du fra start havner i et job du ikke er specielt engageret i det, er det alligevel marginalt, hvad du kommer til at få ud af det i længden og værdien i evt at kunne få det andet job er måske så stor at det er værd at overveje pjækdag den første dag.

Det er obv noget kun du kan vurdere i sidste ende og så kan vi egentlig bare komme med vores meninger. Hvis din nye arbejdsplads fint kan undvære dig første dag, synes jeg personligt godt at du kan tage til samtale.
Hvis det derimod påvirker første arbejdsplads betydeligt at du bliver væk, synes jeg ikke du kan tillade dig at blive væk og så må du sige op for at komme til samtale, hvilket virker meget risikabelt og du må jo så ud i en objektiv chancevurdering af chancerne for at få det nye job.

Jeg synes du skal være enormt varsom med din beslutning og kan sagtens se dilemmaet.

Firma der har disse assesment day, har normalt en hvis størrelse. Derfor vil de normalt altid forgår flere steder i landet og flere gang om året. Gøre det klart for virksomheden at du ikke kan deltage den dag de forslå og deltage i et af de andre arrangementer sige du gerne rejser et stykke for det. Hvis virksomheden ikke er villige til det er det en ikke et sted du har lyst til at arbejde imo. (Der kan selvfølgelig være en meget specifikke branche ting som jeg ikke kender til så dette er på baggrund af min erfaring. Men normalt er det altså muligt at få en aftale i en anden by eller aftale at de indkalder en næste gang de har sådan en dag)

Guldmageren skrev:
Man sætter nogen standarder og beviser man kender sin
egen værdi. Det gør man ved at bede dem rykke tidspunktet for aftalen enten til senere tidspunkt på dagen, eller en dag tidligere.

Hvis dette ikke kan lykkes, selvom datoen er så langt ude i tiden, så er du ikke anset som vigtig nok for virksomheden (og virksomheden virker dybt uprofessionelt). I dette tilfælde ville jeg beholde job 1.

Medmindre OP er blevet headhuntet til jobbet (og det lyder unægteligt ikke sådan), så har han ingenting bevist over for virksomheden. Han har som du selv er inde på ingen værdi. Han har ansøgt et job de har udbudt, og er så heldig at komme i betragtning til stillingen. Hvis han begynder at opsætte krav om at ændre datoen, så står der en lang række af andre kvalificerede kandidater klar til at springe til.

Det arbejdsmarkedssystem vi har i Danmark - og forringelsen af dette i de seneste år - gør at arbejdsløse står i en ganske ugunstig forhandlingsposition.

Og nej virksomheden er ikke uprofessionel, hvis den vælger en kandidat fra, når han viser sig ufleksibel i forhold til en ansættelsessamtale.

1. maj ?

Bare sig du skal ud med fanerne ( til din nye arb.plads )

1/5 er en torsdag. Så vær syg torsdag og fredag, det er drøn uheldigt når du lige skal starte på nyt job, men så kan du møde frisk ind mandag istedet. Og husk og tag fredagen med, der er ingen der kun er syge 1 dag...

Man ringer til sin arbejdsgiver og siger at man først kan starte den 2/5 da den 1/5 er du forhindret i at møde op da du har et møde som har været fastlagt før du fik tilbudt jobbet.
Andet behøver du ikke oplyse om.

@Nillson

Hele dit indlæg antyder at du mener en kandidat er en kandidat og de kan det helt samme og har helt samme værdi, hvilket er en helt igennem væk tankegang i min mening. Hvis du har fået gode karakterer, har truffet nogen gode valg, samt kan sælge dig selv, så er du altså ikke bare én ud af mange.

Men du har helt ret i at når han ikke specifikt er blevet headhuntet så er han én ud af mange, hvilket det at komme til kandidatdag også antyder. Det lyder ikke til at man har den største chance i verden sådan et sted, så derfor ville jeg sgu beholde det første job eller melde mig syg.

Fortæl dem sandheden, det et sgu da en ærlig sag hvis der er et godt arbejde i udsigt.

@chrismm Så starte med at sige at man ikke kan møde den første dag på sit nye arbejde, da man er ved at søge andet arbejde. Stort plus for at være ærlig, meeen tvivler på det er en optimal måde at starte på.

Jeg ville nok prøve at høre om jeg kunne bruge et par feriedage torsdag og fredag, og så starte mandag.

Ingen løgn og ingen information om at jeg leder efter andet arbejde.

DeLuck skrev:
@chrismm Så starte med at sige at man ikke kan møde den første dag på sit nye arbejde, da man er ved at søge andet arbejde. Stort plus for at være ærlig, meeen tvivler på det er en optimal måde at starte på.

Jeg ville nok prøve at høre om jeg kunne bruge et par feriedage torsdag og fredag, og så starte mandag.

Ingen løgn og ingen information om at jeg leder efter andet arbejde.

sandheden er altid bare meget bedre

simpelthen sig du ikke kan komme den dag..uden at nævne jobsamtalen

jeg har haft chefer der har været gode til ikke at spørge ind til sådanne ting..man får et bedre forhold..når man ikke sætter hinanden i situationer hvor man ikke kan tale lige ud

@Fukdifuk
Sikke noget pladder.
Der er sguda 1 million+ situationer hvor sandheden er værst tænkelige valg.

Og det her er klart en af dem.

tjah man skal behandle sin arbejdsgiver ligesom man gerne selv vil behandles....husk det hvad du end beslutter :)

supersafe skrev:
@Fukdifuk
Sikke noget pladder.
Der er sguda 1 million+ situationer hvor sandheden er værst tænkelige valg.

Og det her er klart en af dem.

i min verden er det her fucked up!

Ser jeg tyk ud i de her bukser - du ser sgu tyk ud i alting.
Kørte du ikke lidt stærkt der ? - nej betjent. Men du skulle have set mig i går.
Osv
Osv.

Lyv, lyv, lyv!!

umiddelbart kan det på overfladen godt virke som et dilemma for en ung person som måske er nyudannet. (lugter det lidt af op er). Men jeg synes det her drejer sig lidt om hvordan han vil takle ting i sit liv fremover. Går man efter sine drømme/ambitioner så må man nogengange tage chancer også stå ved sine beslutninger, jeg tror at op på sigt vil få mere udaf den her situation rent personligt ved at melde direkte ud hvad han vil.

1. Tag første job som du allerede har sagt ja til og vent så 6 mån./1 år og mød op til en ny "audition"
2. Meld ud til første job at du desværre ikke kan tage imod jobbet alligevel og tage chancen med job 2.

Nu har jeg aldrig været god til at have en arbejdsgiver, men at behandle andre som man selv forventer at blive behandlet er altid en god tommel at have med i bagagen.

du siger vel bare at du gerne vil starte d.2, da du skal til jobsamtale om et FAST job d.1 ?

hvor svært kan det være ? alle kan vel godt forstå man hellere vil søge et fast end et midlertidigt job.

han skrev middelmådigt job ikke midlertidigt....

Bare ring ind og spørg om du kan komme fra d. 02 i stedet, da du havde fastlagt en aftale før du fik jobbet. Der er ingen der er nødvendig den første dag på arbejdet og specielt ikke i slutningen af en uge. Det er de med garanti forstående overfor + at der er så lang tid til du skal starte, at hvis det er noget vigtigt kan dette også blive skubbet. Bedre nu end én uge før.

Jeg synes at det er rystende at så mange finder det ok at lyve her. Ikke alene pisser man på sin nye arbejdsgiver, men også på sine fremtidige kolleger. Har man bare en LILLE smule moral, så takker man nej til job 1, og overlader det til en der rent faktisk gerne vil have jobbet.

1. Det er altid tilladt at søge arbejde mens du har et andet arbejde. Prøv at tænke på, at når du arbejder fuldtid er det sjældent, der faktisk er tid til at komme til en samtale andet sted hvis du ikke får fri. At denne samtale så ligger på dag 1 er branduheldigt.
2. Arbejdsgiveren har ikke krav på at få af vide at du søger andet sted. Dette er for medarbejderens skyld og for miljøet på arbejdspladsen.
3. Hvis folk ikke tog et arbejde, med hensigten at søge videre i mens, ville vores ledighed være langt større og derfor ville vores samfund også lide under det. Hellere tage et arbejde og så søge imens.

Konklusion: Det er bedre han har taget et arbejde og kommer til at betale noget skat til vores samfund, end han bare havde siddet derhjemme og søgt de "fede" arbejder. Man har altid ret til at søge videre. At det kræver at han tager fri, er nok ikke så unormalt ved et fuldtidsarbejde. Det er selvfølgelig uheldigt at det ligger på dag 1, men i teorien er det lige meget om det er dag 1 eller dag 1001.

Derfor er det ikke dårlig moral men helt almindelig arbejdsmarkeds etik.

Du mener altså at det er etisk korrekt at spilde en virksomheds tid og penge fra dag 1?

Helt enig med LoneRangle.

og så bør du krydse fingre for, at din kommende arbejdsgiver ikke læser med her :D

hmm. hvis du møder op til samtalen, hvad vil du så svare vedrørende hvad du laver i øjeblikket. Ikke et fedt signal at give i en jobsamtale at din loyalitet = 0

man kunne vende situationen om også prøv at tænke dig til hvordan du ville have det hvis du nu søgte til job nummer 2 - du fik jobbet men de blev ved med at interviewe folk derefter til din position hvis nu de kunne finde noget bedre.... hvordan ville du så have det ?

Grev_michal skrev:
man kunne vende situationen om også prøv at tænke dig til hvordan du ville have det hvis du nu søgte til job nummer 2 - du fik jobbet men de blev ved med at interviewe folk derefter til din position hvis nu de kunne finde noget bedre.... hvordan ville du så have det ?

Og hvor tit tror du det sker?

Edit: Misforstår muligvis hvem det er du henvender dig til.

efter at de har givet jobbet til en ansøger, tror jeg ikke det sker så tit :)

henvendte mig self til "op"

Det gik så også op for mig da jeg havde postet, men opfattede det lige som svar på #35.

Så jeg er helt enig med dig.

Jeg har virkelig svært ved at se OP handle uetisk her.

Jeg tror de fleste af os på et tidspunkt har taget et job, velvidende at vi kun så det som en midlertidig løsning indtil noget bedre kom op.

Det er en almindelig del af spillet på arbejdsmarkedet, og det ved enhver arbejdsgiver.

Med hensyn til løsningen, så kan jeg dog ikke se en fornuftig udgang på OPs problem.

At melde sig syg/fraværende på 1. arbejdsdag sender et rigtig skidt signal og er en kæmperisiko, eftersom han er på 3 måneders prøvetid.
Hvis jeg selv var arbejdsgiver og havde en medarbejder der meldte sig syg på 1. arbejsdag, så ville han formentlig blive opsagt i prøveperioden.

OP må vælge mellem det job han har, og det job han ønsker - med en stor risiko for at ryge på dagpenge igen.

LoneRangR skrev:
Du mener altså at det er etisk korrekt at spilde en virksomheds tid og penge fra dag 1?

Jeg mener 100 p at det etisk forsvarligt at melde ud til en virksomhed, der har ansat en, at man har en anden aftale og om han kan udskyde sin start til efter d 1/5. Uden at skulle give div. sø-forklaringer med at det er bedst at starte på en ny uge osv., så vil jeg forsvare det med at det er almindelig kotume inden for arbejdsmarkedet, at når har et arbejde og samtidig søger, så tager man fri på de dage, hvor man søger (simpelthen fordi der ikke er tid til samtaler og 37 timer om ugen). Det etisk forsvarlige er at manden har taget et job, som han egentlig ikke gider, for at komme ud af dagpengene. Han er altså i gang med at bidrage til vores samfund, ved at betale skat, i stedet for bare at hæve dagpengene. Han skal selvfølgelig ikke melde sig syg og hæve sygepengene, men bare aftale en senere start-dato end d. 01/05. Det er om 1 måned og helt sikkert muligt, uanset hvilken virksomhed man starter i. Der er ikke nogen virksomheder der er så afhængige at de ikke kan planlægge sig ud af dette.

Hvis du mener med spild af tid, at han søger samtidig, vil jeg henvise til hans bidrag til samfundet. Yder mere er job-situationen pt. i DK at det næsten altid er muligt at finde nogle til at fylde en stilling. Jeg arbejder i et supermarked og får bunker af ansøgninger om ugen.

hvad fanden har hans bidrag/skat til samfundet at gøre med sagen lol :) Det har jo intet at gøre med forholdet med ham og den arbejdsgiver han har sagt ja til at arbejde for. Jeg kan gå med til at man beder om fri til at søge andet arbejde, men sgu da ikke før man overhovedet er begyndt på det arbejde man lige har fået. Det er sgu da at pisse på sin arbejdsgiver.

Sorry to say, men sådan som markedet er nu, så er du nødt til at glemme moralprædikener, og tænke på dig selv.

Kanelsneglen skrev:
Sorry to say, men sådan som markedet er nu, så er du nødt til at glemme moralprædikener, og tænke på dig selv.

Det er nemlig vejen frem. Fuck alt, undtagen mig mig mig mig. SÅ skal alt nok blive godt.

Edit: Ironi kan i øvrigt godt være anvendt.

LoneRangR skrev:

Kanelsneglen skrev:
Sorry to say, men sådan som markedet er nu, så er du nødt til at glemme moralprædikener, og tænke på dig selv.

Det er nemlig vejen frem. Fuck alt, undtagen mig mig mig mig. SÅ skal alt nok blive godt.

Yes, i denne situation er det netop vejen frem. Det er meget sjældent, jeg vil ty til en sådan anbefaling - men dette er et af de tilfælde.

Det er i øvrigt ikke svært at forstå din ironi, når man har læst dine tidlige posts.

Kanelsneglen skrev:
Det er i øvrigt ikke svært at forstå din ironi, når man har læst dine tidlige posts.

Så er du jo lidt skarp, trods alt.

så går jeg selvfølgelig også udfra at kanelsneglen er enig i at hvis hans chef røvrender ham så er det bare ærgeligt og at han skal lukke kaje og ikke brokke sig :) Respekt går begge veje

LoneRangR skrev:

Kanelsneglen skrev:
Det er i øvrigt ikke svært at forstå din ironi, når man har læst dine tidlige posts.

Så er du jo lidt skarp, trods alt.

Vi lader den bare ligge her :)

Shit du er bitter, LoneRangR. Er du blevet brændt af af en medarbejder?

Grev_michal skrev:
hvad fanden har hans bidrag/skat til samfundet at gøre med sagen lol :) Det har jo intet at gøre med forholdet med ham og den arbejdsgiver han har sagt ja til at arbejde for. Jeg kan gå med til at man beder om fri til at søge andet arbejde, men sgu da ikke før man overhovedet er begyndt på det arbejde man lige har fået. Det er sgu da at pisse på sin arbejdsgiver.

Hans bidrag med skat er for at vise det etiske i at han tager fri for at tage en samtale på et job han hellere vil have. Det er et etisk bevidst og ansvarligt menneske der vælger at tage et arbejde, som han egentlig ikke vil have, simpelthen for at kunne bidrage til samfundet i stedet for bare at sidde og modtage. Det er min pointe med bidraget til samfundet. Tænk hvis alle der ikke kunne få lige præcis deres ønske job bare sad derhjemme og ventede? Vores indbetaling til vores fælles samfund ville være væsentligt lavere og vores udbetaling i forskellige støtter væsentligt højere. Det er derfor bedre at han tager et arbejde, og ja bevares, måske ikke ligefrem er Grade A-worker, men han arbejder og støtter, end at han bare ventede på de fede job samtaler.

Hold nu mund med det evige skod argument. Who cares om de manglende penge til statskassen altså? Livskvalitet - også mens man arbejder - er altså et så meget vigtigere emne!

hahaha, det er sku for dumt. Din livs kvalitet afhænger af penge i statskassen. Hvis der ikke er penge i statskassen, kan du ikke få din gratis uddannelse eller lægehjælp når du skal bruge det. Hvordan ser din livskvalitet ud nu? Du har ikke den uddannelse der skal til for at realiserer din ønskedrøm og du har i øvrigt gigt som du ikke kan få behandling for, så du sidder bare i sofaen.

Jeg læste en undersøgelse der sagde at det var marginalen af folk i Danmark der får deres ønskejob. Livskvalitet afhænger af et sikkert liv, garanteret af vores velfærssamfund. Hvis der ikke er nogen penge er der ingen offentlig sektor og så skal du selv betale. Det har du ikke penge til fordi du ikke tog det job der bød sig, men valgte at sidde derhjemme og vente på ønskejobbet. Nu bor du i en papkasse under Clemens bro. Have fun!

Jeg håber du fanger det humoristiske og den kant det bliver sat på - men point being, uden penge i statskassen falder din livskvalitet formentlig drastisk og så er det måske ikke så dum en ting at tage et job for at lede efter andre?

@Guldmageren

Du lyder som en ægte socialdemokrat :)

@HoneyM

Når politikerne behandler landets økonomi som et privatbudget, så er de ude på et stort sidespor. Se på USA med deres astronomiske gæld og alligevel formår præsidenten at levere f.eks. 'Obamacare', så de ting du nævner der bliver kun beskåret hvis der er politisk ønske for det. Jeg tager også gerne et job og søger imens, men jeg forstår godt folk der ikke tager 'lorte-jobs' uden karrieremuligheder. De stjæler kun din tid, dit humør og bidrager sjældent på dit cv.

Udover det søger dit argument at vække følelsen af frygt i folk, selvom der absolut er intet belæg for det. Selvom 10 procent vælger at være dybt kræsne i deres valg af arbejde, så er der stadig en meget stor procentdel som bidrager til samfundet. Hvis samfundet skulle optage gæld under en lavkonjuntur, så gør det nok heller ikke det store når gælden kan betales i en højkonjunktur. Prøv undersøg den retoriske fejl der hedder 'slippery slope' og så undersøg politikernes budskaber, så vil du finde så mange fejlslutninger der ikke er bevis for.

@Nothing

Tror ikke på ideologier, da jeg ser det gode og det dårlige i de fleste modeller. Jeg tror dog stærkt på frihedsprincippet i liberalisme, hvor folk skal have friheden og muligheden til at gøre hvad de vil. Det harmonerer dog på ingen måde med en kapitalistisk verden, hvor folk tvinges med penge til at arbejde i et job de selv opfatter som slavearbejde.

nothing878 skrev:
Shit du er bitter, LoneRangR. Er du blevet brændt af af en medarbejder?

Hvis du mener min bekymring over den stadigt stigende egocentriske holdning til samfundet gennerelt, så kald du mig bare "bitter"

Grev_michal skrev:
umiddelbart kan det på overfladen godt virke som et dilemma for en ung person som måske er nyudannet. (lugter det lidt af op er). Men jeg synes det her drejer sig lidt om hvordan han vil takle ting i sit liv fremover. Går man efter sine drømme/ambitioner så må man nogengange tage chancer også stå ved sine beslutninger, jeg tror at op på sigt vil få mere udaf den her situation rent personligt ved at melde direkte ud hvad han vil.

1. Tag første job som du allerede har sagt ja til og vent så 6 mån./1 år og mød op til en ny "audition"
2. Meld ud til første job at du desværre ikke kan tage imod jobbet alligevel og tage chancen med job 2.

Nu har jeg aldrig været god til at have en arbejdsgiver, men at behandle andre som man selv forventer at blive behandlet er altid en god tommel at have med i bagagen.

Problemet for os der vurderer situationen for OP her, er jo netop at det hele bliver alt for abstrakt, når vi skal vurdere ud fra så sparsomme oplysninger. Hvis han nu har fået et job som telemarketer eller i kassen i et vilkårligt dansk supermarked, efter endt uddannelse som arkitekt, og den anden mulighed er en trainee stilling i et dansk arkitektfirma, ville vi være langt bedre stillet til at hjælpe på vej, end det ene er udsigtsløst mens det andet er der fremtid i. Kassemedarbejder er jo ikke noget man kan bruge sin erfaring fra i et kommende arkitektjob.

IMO ud fra de sparsomme oplysninger vi har, mener jeg selvfølgelig OP skal give jobsamtalen chancen. Men man behøver jo ikke brænde sine broer. Han kunne som nævnt tage 2 feriedage torsdag og fredag, og nævne at det var en tidligere planlagt ferie, og at han ikke lige havde set, at tiltrædelsen startede midt i ugen, da han troede han skulle starte om mandagen. Der er selvfølgelig chancen for, at arbejdsgiver ikke kan acceptere dette, og så kan man selvfølgelig ikke melde sig syg bagefter.
Alternativt kan man melde sig syg torsdag og fredag (ikke noget jeg normalt ville gøre i et nyt job, selv hvis jeg var syg - men nu starter jeg som regel kun i nye jobs jeg selv er interesserede i at få). Her kan man jo være sikker på, at arbejdsgiveren ikke nægter OP at tage fri.

Personligt har jeg selv tidligere kun været i et semi lignende dilemma, hvor jeg var i samtaler med 2 nye jobmuligheder, hvor jeg fik tilbudt det ene, mens jeg ikke var færdig med forhandlingerne med det andet. Jeg valgte det første fra (af flere forskellige årsager - bl.a. var det andet en bedre mulighed, men der var også andre faktorer), og det andet gik i vasken. Jeg ærgrede mig ikke, da jeg havde job i forvejen, men jeg gik efter hvad jeg på daværende tidspunkt anså for den bedste mulighed.