Det sidste halve år i mit pokerliv har været en stor optur. Jeg har rigtig fået rigtig godt styr på mit spil og er efterhånden ved at lave seriøse penge på at spille... faktisk er det problemet som jeg her vil forsøge at få et svar på...
Mit poker er begyndt at gå så godt, at jeg har lyst til t spille 24-7. Når jeg ikke spiller poker, så tænker jeg poker - er jeg klar til at kaste mig over et nyt level, hvilke fejl skal jeg arbejde med etc. På det seneste har jeg taget mig selv i at melde fra til både familietamtam og arrangementer med venner fordi jeg egentlig hellere vil spille poker... Det siger jeg selvfølgelig ikke, men det er faktum...
Her er mit spørgsmål så: Hvornår er man ludoman, og hvornår bør man gøre noget ved det. Jeg kunne aldrig finde på at spille oddset, Black Jack, eller andre heldbetonede spil, men jeg elsker tanken om at sidde ved pokerbordet med dollarskovlen. Jeg er ikke nogen verdensklassespiller men jeg er god til BRM og har super god disciplin og det er det der gør at jeg er en vindende spiller... Og jeg elsker tanken... Faktisk så meget, at den er der hel tiden. Er det er problem og er det noget man børe gøre noget ved...
Er der nogle der har dårlige erfaringer med, at lade den indre ludoman få frit løb?
How to handle the 'ludo' inside...?
Svares der bekræftende på ét til to af spørgsmålene, er du i en risikozone for at udvikle et problemspil.
* Er du stærkt optaget af spil. Bliver du fraværende, når du spiller eller tænker på spil?
Kaldes koncentration :)
* Vender du tilbage til spillestedet for at vinde det tabte tilbage?
Ja sgu da. Der er jo masser af fisk
Beware! Alle pokerspillere er i fare!
helt klart et skidt tegn når man melder fra til familie og venner for at spille poker. Man skal passe på ikke at blive socialt isoleret det er skidt i det lange løb, desuden så skal du vel også ud og have skudt nogle af alle de $ du vinder af?
Så sluk computeren engang i mellem og kom ud blandt andre mennersker
Ludo og Ludo.
Der er forskel på ikke at kunne styre sit forhold til spil og det at være glad for sin hobby.
Du har nok et problem, men det lyder umiddelbart ikke til at være ludomani (sådan som jeg har forstået definitionen af ludomani). Det er nok nærmere pokermani, du er ude i.
Du bør vist ændre lidt på din tilgang til spillet. Det skal ikke være HELE dit liv.
Mvh. Ludo
Det kan godt ske, at det er +EV at spille poker, men det er -EV for dit virkelige liv!
Jeg synes 67allin siger det meget godt.
Hvorvidt det er et problem for dig, kan vi ikke svare på. Du bør derimod stille dig selv de spørgsmål du remser op. Og så må du mærke efter inde i dig selv. Du kan fx spørge dig selv om følgende:
-Har jeg det godt med det jeg laver lige nu?
-Får jeg det ud af mit liv som jeg ønsker?
-Er det holdbart i længden at sige fra over for venner og familie?
Personligt vil jeg mene, at der intet er i vejen for at man kan køre sådan i en periode.
Mennesket er dog et flokdyr, som har brug for andre mennesker omkring sig. Og umiddelbart vil jeg mene, at du vil lide et enormt tab, hvis du fortsætter med at sige fra over for dem som du holder af.
Jeg tror snart, at det vil gå op for dig, at poker ikke er alt i livet. Du vil måske snart føle dig ensom, og savne dine familie og venner.
Men alt i alt er det kun dig selv, som kan vurdere, hvad du kan lide og hvad der er bedst for dig selv.
Held og lykke!
Thaks for the comments boys!
Det er ikke fordi jeg er bange for at jeg er ludoman. Vil lige understrage at jeg har et godt job, dyrker sport 4 dage om ugen, og ellers er meget social... Jeg melder ikke fra til folk og fæ i tide og utide, men tanken er der... Og poker er umiddelbart det der ryger i hovedt på mig, når jeg har en stille stund... Synes godt det kan være lidt skræmmende...
Min spørgsmål er egentlig, hvordan I andre derude forholder jer til "den indre ludoman", som på et eller andet niveau drive enhver poker spiller...
En lille kommentar en smule udenfor emnet da der allerede kommer flere fine svar angående hovedspørgsmålet.
Sportsbetting går i min bog bestemt ikke ind som et "heldbetonet" spil. For folk som ikke gør det godt nok, men stort set spiller i blinde, er det naturligvis et spørgsmål om held, det samme er jo tilfældet i poker. Men, igen ligesom poker, kan den dygtige spiller sagtens lave stabilt overskud år efter år. Så spiller man udfra en søgen efter værdi i sine væddemål er det præcis som med poker kun et spørgsmål om held/varians på kort sigt, mens dygtighed vil belønnes på sigt.
Hehe...kender udemærket godt situationen, men synes den ordner sig selv når den negative varians for alvor kicker in.Så er poker bare noget der skal overståes,og generelt er til at brække sig over :-)
Sidder som man nok kan udlede i et skidt downsing, og har da også taget en uge fri....egentlig rart alt andet lige.Er frisk og vel udhvilet og klar til nye "udfordringer" i løbet af den kommende uge.
Mht til dit indlæg så er det jo dejligt at have det sådan.Jeg tror som mange at det løser sig selv når man efter et stykke tid bliver lidt mere mættet, og at aflyse et par enkelte aftaler her og der, er jo ikke det værste når kortene er varme.Fortsætter tendensen i flere måneder skal du nok justere din tilgang til spillet, og måske fastsætte dage hvor der skal,og IKKE skal spilles kort.
Men indtil da...rens af :-)
GA
"Min spørgsmål er egentlig, hvordan I andre derude forholder jer til "den indre ludoman", som på et eller andet niveau drive enhver poker spiller... "
Jeg anser mig på ingen måder som ludoman, og er i øvrigt ikke enig i, at det er den "indre ludoman" som driver alle pokerspillere.
Jeg spiller poker fordi jeg ofte finder det sjovt, og fordi jeg kan tjene mange penge på det ved at spille godt. Jeg kan dygtiggøre mig selv ved at læse bøger og analyser. Jeg har en stor indflydelse på selve spillet. Det er det som driver mig.
Jeg anser ikke poker som et spil. Poker er mit arbejde. Jeg vinder ikke penge, jeg tjener penge.
Godt emne, som må berøre mange pokerspillere.
Jeg kender det nok kun alt for godt. Siden jeg er begyndt at spille seriøst poker (lad os bare sige siden jeg sagde mit fritidsarbejde op), så er jeg blevet mere asocial, hvis man kan sige det. Ikke ment på den måde, at jeg ikke længere går i byen, eller tager med klassekammeraterne på café efter skole om fredagen, men sådan som at samles om eftermiddagen og chille, tage til større arrangementer med overnatninger etc.
Nu står jeg her, og har et par dage tilbage af mine teenageår. Og skal jeg være helt ærlig, så ville jeg til hver en tid bytte mit nuværende liv ud, med det jeg havde som fx 15-16-årig. Jeg gik i skole, hvilke jeg var god til, uden at lave de vilde lektier. Jeg spillede fodbold og var rigtig god til det. Jeg spillede tennis og var rigtig god til det. Gik i byen og havde en dejlig kæreste.
Udviklingen af min person har været, synes jeg, decideret skræmmende. Dengang var jeg en person fyldt med energi, skulle aldrig rigtig sove, var aldrig hjemme fordi jeg ikke havde tid, det hele kørte. Jeg var en åben og udadvendt person, som nogen betegnede som at være den nemmeste at tale til i hele verden.
Jeg opdagede poker for små to år siden, og om det er det der har gjort, at jeg ikke længere er så udadvendt, er svært at sige. Faktum er, at jeg ikke længere har voldsom lyst til fx tennis, det spilles kun om sommeren, når der er rigtig godt vejr, eller hvis holdet har brug for mig. Fodbold spiller jeg dog, men kun fordi vi har verdens mest stædige træner, som gør alt for, at man spiller fodbold og kommer til træning hver dag. Ellers havde jeg nok også spillet det på et noget lavere plan og ingen træning.
Sidst, men ikke mindst, så er jeg blevet en indadvendt person. Jeg er slet ikke så initiativsdygtig. Selvom det er hårdt, så må jeg nok indse, at hvis ikke jeg har mistet mange kammerater, så har jeg i hvert fald ikke samme forhold til dem, som tidligere. Skyldes det ludomani? Slet ikke! Det er bare bagsiden af poker medaljen.
EDIT: Jeg er imponeret over, at du kan have et job (hvilket job?), dyrke sport 4 gange om ugen være social og samtidig have et seriøst forhold til poker. Er du MTT spiller?
I mine øjne er man Ludoman når man ikke kan styrer sig selv, mister selvkontrollen altå og spiller for penge man ikke har. Period.
Synes ikke det lyder som du er ludoman, snarere workaholic ;)
Jeg tror nøglen er prioritering af din tid. Prioriter tid til poker, familie, fritid osv. Prøv og vær bedre til at fx ikke at sløse med din tid, så du føler, at nu har du jo ikke spillet noget, derfor kan du ikke gøre de andre ting...
Prioritering er svært! Eller i hvert fald at gøre det succesfuldt og derved skære ned på dumme ting, som fx surfing der tager alt for lang tid! Eller TV eller hvad der nu er...
Folk definerer ludomani forkert efter min mening, hvis man snakker om det i denne tråd.
Der findes et hav af mennesker, som bruger mere tid end de burde på deres hobby. Om dette er dykning, puslespil, square dance eller poker er ikke så vigtigt. Det vigtige er, at man forstår at prioriterer og tænke fremad.
En masse pokerspillere ender med at blive en smule asociale og mange ender også med primært at have venner/bekendtskaber indenfor pokeren. Man skal selvfølgelig passe på og regulere sin adfærd, så man i længden får et fornuftigt liv.
Det er sgu ligegyldigt at tjene mange penge, hvis ikke man har nogen at dele dem med.
/Mikael