HJÆLP ... købelov, salg af hund, regler

Halløj alvidende orakler 

Jeg er (selvfølgelig) med i en hundegruppe på facebook, og er her havnet i en diskussion omkring lov og ret i forbindelse med videresalg af en hund. 

Der påstås, at købsaftaler med en klausul om at køber ikke må videresælge hunden men i stedet skal sælge hunden tilbage til avleren, er juridisk gyldige og "holder i retten". 

Min påstand er,  at det er ligegyldigt om du har købt en hund eller en trailer.  Sælger har kun "lov, ret og pligt" i forhold til købers reklamationer,  men sælger kan IKKE kræve en solgt hund/ hvalp tilbageleveret i stedet for, at køber selv foranlediger en omplacering.  

Problemet er nu, at de ikke accepterer troværdigheden af de artikler og udtalelser jeg linker til som dokumentation.

Så jeg har brug for hjælp til at finde fx en decideret lovtekst og/ eller en kendelse, der giver mig ret. 

og hvis I kun kan finde noget, der giver de andre tosser ret, så er det lige meget

Køber har vel selv skrevet under på aftalen om at tilbagelevere hunden

MartinRaser skrev:

Køber har vel selv skrevet under på aftalen om at tilbagelevere hunden

 Der kan sagtens stå åbenlyst urimelige ting i en kontrakt som ikke holder vand når det kommer til stykket

...

Aftalen er bidende imellem køber og sælger - medmindre den kan tilsidesættes som følge af AFTL ugyldighedsregler.

Spørgsmålet er, om den oprindelige sælger(avleren), vil kunne kræve hunden udleveret fra en godtroende aftaleerhverver. Jeg tror ikke på avleren vil kunne gøre det, men er ikke sikker.

Mellem Køber 1 og avleren kan der endvidere opstå et erstatningskrav, hvis avleren har lidt et tab. Dette særligt hvis Køber 1 sælger til Køber 2 med fortjeneste.

Hvad er det for artikler og udtalelser, du har, der giver dig "ret"? 

Hvis jeg skal sige noget lige fra hoften, lyder det til, at der diskuteres simpel forkøbsret. Du kan som udgangspunkt godt lovligt aftale forkøbsret, eks. at køberen af hunden forud for videresalg til andre skal tilbyde sælger at tilbagekøbe hunden til et nærmere fastsat beløb/dét beløb, der beviseligt kan opnås ved salg til anden side e.l.  

Hvis køber forbryder sig mod den aftale og sælger hunden til anden side, er der dog nok ikke så meget at gøre for sælger 1 udover at forsøge at kræve erstatning. 

Edit: Fantomet er, som navnet antyder, lidt hurtigere end os andre :-) 

Sidebemærkning: Hvem skulle håndhæve en sådan regel, hvis nogen videresælger et kæledyr på trods af at det er aftalt ikke at gøre det?

Travkongen skrev:

Sidebemærkning: Hvem skulle håndhæve en sådan regel, hvis nogen videresælger et kæledyr på trods af at det er aftalt ikke at gøre det?

Domstolene. Afhængigt af udfaldet er det fogedretten, der tvangsfuldbyrder dommen. 

Fantomet skrev:

Aftalen er bidende imellem køber og sælger - medmindre den kan tilsidesættes som følge af AFTL ugyldighedsregler.

Spørgsmålet er, om den oprindelige sælger(avleren), vil kunne kræve hunden udleveret fra en godtroende aftaleerhverver. Jeg tror ikke på avleren vil kunne gøre det, men er ikke sikker.

Mellem Køber 1 og avleren kan der endvidere opstå et erstatningskrav, hvis avleren har lidt et tab. Dette særligt hvis Køber 1 sælger til Køber 2 med fortjeneste.

 Der er tale om en generel klausul i DKK (og andre forbunds købsaftaler), hvor der står, at I tilfælde af omplacering skal sælger have hunden tilbage,  så sælger selv kan omplacere. 

Der er mange sager, hvor køber selv har videreformidlet hunden, hvor avler så hidser sig og spammer facebookgrupperne med efterlysninger og udskamning af (første) køber for ikke at overholde salgsaftalen. 

Men alt hvad jeg har læst i købeloven om salg ml. Private  og salg ml. Kennel og køber, så er der kun nævnt noget om købers rettigheder,  og sælger forpligtelser... intet om den anden vej rundt.  

Jeg har endda fundet en dobbeltsidet fra magasinet Hunden (fra 2012), hvor DKKs egen formand udtaler sig  ... og i faktaboksene står der, at jeg har ret. 

Men den artikel kan jeg ikke linke til, fordi det er en PDF.

og hystaderne i hundegruppen afviser al dokumentation,  der går dem imod. 

Kan sgu godt forstå de bliver sure, når du prøver at finde huller i reglerne.

De fleste dygtige avler har lagt utrolig meget tid og mange penge i at finde de rigtige gener, og komme væk fra sygdommene, så er det sgu da ikke fedt, deres gode avl bliver videre solgt, til en eller anden der masse producere, blot for at tjene penge

Det tætteste på en "lovtekst" der giver mig (lidt) ret, er denne formulering fra DKK side om jura i forbindelse m. Køb/ salg af hvalpe:

>> Det er ikke ualmindeligt, at DKK-købsaftalen vedlægges et tillæg med særlige vilkår. Det vil altid bero på en konkret juridisk vurdering, hvorvidt et aftalevilkår er rimeligt eller ej, og der kan naturligvis være særlige forhold i forbindelse med en given handel, som betyder, at det er rimeligt at pålægge en køber særlige vilkår. DKK´s generelle holdning er imidlertid, at det strider mod DKK´s formål at pålægge en almindelig hvalpekøber/forbruger særlige vilkår, når de køber en DKK-stambogsført hundehvalp.I DKK er opdræt en hjertesag, og selv om det som opdrætter er svært at give slip på hvalpene, bør man som opdrætter holde sig for øje, at når hvalpen er solgt og forlader kennelen, så tilhører hunden ikke længere opdrætteren. << 

 https://www.dkk.dk/raadgivning-fra-dkk/r%C3%A5dgivning-om-jura-k%C3%B8b-salg-mv

"Alle andre steder", står der bare at køb af hvalp hos en kennel = almindeligt forbrugerkøb, hvor købeloven gælder ... og mig bekendt står der intet om købers forpligtelse til at lade sælger tilbagekøbe en vare. Køber er fri til at videresælge sin egen ejendom (varen/ hunden)

Men Tuz.... Dét, at købeloven gælder, betyder ikke, at noget skal stå i købeloven for at være lovligt. Du kan godt lovligt indgå en aftale, eks. om forkøbsret, så længe aftalen ikke strider mod præceptive (ufravigelige) regler i købeloven. 

Den sætning, du har fedmarkeret, går blot ud på, at ejendomsretten over hunden ikke længere er kennelens efter et salg.  

Aftalen kan dog blive tilsidesat af domstolene, hvis den er ugyldig i medfør af bestemmelser i aftaleloven. Hvis jeg forstår dig ret, er der faktisk ikke tale om en forkøbsret, men derimod et vilkår om, at man skal tilbagegive hunden (gratis?) i stedet for at sælge den. Det lyder som noget, der godt kunne blive tilsidesat som et ugyldigt vilkår efter aftalelovens § 36. 

langeløg skrev:

Men Tuz.... Dét, at købeloven gælder, betyder ikke, at noget skal stå i købeloven for at være lovligt. Du kan godt lovligt indgå en aftale, eks. om forkøbsret, så længe aftalen ikke strider mod præceptive (ufravigelige) regler i købeloven. 

 

Den sætning, du har fedmarkeret, går blot ud på, at ejendomsretten over hunden ikke længere er kennelens efter et salg.  

 

Aftalen kan dog blive tilsidesat af domstolene, hvis den er ugyldig i medfør af bestemmelser i aftaleloven. Hvis jeg forstår dig ret, er der faktisk ikke tale om en forkøbsret, men derimod et vilkår om, at man skal tilbagegive hunden (gratis?) i stedet for at sælge den. Det lyder som noget, der godt kunne blive tilsidesat som et ugyldigt vilkår efter aftalelovens § 36. 

 

 

 Jeg tænker, at det er implicit i dén formulering, at sælger skal tilbagekøbe hunden for en eller anden "rimelig sum" ... men jeg tror bare ikke, man rent juridisk ville være bundet af en formulering om, at køber skal give sælger mulighed for at tilbagekøbe hunden i tilfælde af behov for omplacering.

Jeg er enig i, at det skal indskrives fordi man i næsten alle tilfælde er "på god fod" med hinanden efter en hundehandel ... men hvis jeg skulle omplacere min 7 årige hund efter at have haft ham i 7 år, så ville jeg da SELV finde dét hjem og ikke blande avleren ind i det... og derfor er min anke, at jeg simpelthen ikke tror en domstol ville give avleren ret til min hund (mod betaling) selvom der står dén formulering i den oprindelige købsaftale.

Jeg ved ikke om linket virker til artiklen, men her er den:

https://www.dropbox.com/s/v1ci6a4q97ays4e/K%C3%B8b%20og%20salg%20af%20hunde_Ret%20og%20Vrang.pdf?dl=0

tuznelda skrev:

 Jeg tænker, at det er implicit i dén formulering, at sælger skal tilbagekøbe hunden for en eller anden "rimelig sum" ... men jeg tror bare ikke, man rent juridisk ville være bundet af en formulering om, at køber skal give sælger mulighed for at tilbagekøbe hunden i tilfælde af behov for omplacering.

 

Jeg er enig i, at det skal indskrives fordi man i næsten alle tilfælde er "på god fod" med hinanden efter en hundehandel ... men hvis jeg skulle omplacere min 7 årige hund efter at have haft ham i 7 år, så ville jeg da SELV finde dét hjem og ikke blande avleren ind i det... og derfor er min anke, at jeg simpelthen ikke tror en domstol ville give avleren ret til min hund (mod betaling) selvom der står dén formulering i den oprindelige købsaftale.

 

Jeg ved ikke om linket virker til artiklen, men her er den:

https://www.dropbox.com/s/v1ci6a4q97ays4e/K%C3%B8b%20og%20salg%20af%20hunde_Ret%20og%20Vrang.pdf?dl=0

 

“Implicit” og aftaler er en dårlig cocktail. Det vil være svært for kennelen at håndhæve aftalen eller få anerkendt dens gyldighed, hvis der ikke fremgår noget konkret om tilbagekøbet. 

Men aftaler om forkøbsret er altså ikke pr. definition ugyldige, så der skal være noget ved det konkrete vilkår, eller foreligge nogle konkrete omstændigheder, der kan begrunde, at aftalen skal tilsidesættes som urimelig eller i strid med redelig handlemåde. 

Om det er en hund eller en bil er grundlæggende ligegyldigt, da en hund juridisk set er løsøre. 

Jeg har læst artiklen og umiddelbart ser jeg ikke noget i den, der understøtter din påstand om, at en klausul om tilbagekøb ikke vil blive håndhævet af domstolene.

Artiklen beskriver til gengæld en situation, hvor tilbagekøbsklausulen indebærer en bod, såfremt køber sælger hunden videre. Det er også lovligt og kan ligeledes håndhæves ved domstolene, så længe boden er rimelig i forhold til hundens værdi.

I lovmæssig forstand er en hund at betragte som løsøre, og reglerne herfor vil derfor være gældende, uanset hvor knyttet en køber måtte være blevet til denne. 

langeløg skrev:

 

“Implicit” og aftaler er en dårlig cocktail. Det vil være svært for kennelen at håndhæve aftalen eller få anerkendt dens gyldighed, hvis der ikke fremgår noget konkret om tilbagekøbet. 

Men aftaler om forkøbsret er altså ikke pr. definition ugyldige, så der skal være noget ved det konkrete vilkår, eller foreligge nogle konkrete omstændigheder, der kan begrunde, at aftalen skal tilsidesættes som urimelig eller i strid med redelig handlemåde. 

Om det er en hund eller en bil er grundlæggende ligegyldigt, da en hund juridisk set er løsøre. 

 Det som Langeløg har skrevet er helt korrekt. 

Der er som udgangspunkt aftalefrihed, så man kan aftale hvad som helst. Domstolene kan dog tilsidesætte en aftale helt eller delvist, hvis den er urimelig (Aftalelovens § 36). Men der skal virkelig meget til, før denne bestemmelse kan bruges. 

Om det er tilfældet i denne her sammenhæng vil jeg tvivle meget på. (Her forudsætter jeg, at man har aftalt en tilbagekøbspris eller at prisen er sat under hensyntagen til tilbageleveringen). 

Bare fordi en person har indgået en "dårlig" aftale eller har accepteret nogle mærkelig vilkår, så tilsidesættes en aftale ikke bare. 

Lortetråd, minder mig om at jeg ikke slipper uden om en ny hund.. 😉

Jeg ved det er ganske udbredt med den slags kontrakter, om de er juridisk bindende aner jeg ikke. 

Og hvad med de aftaler hvor køber kun må avle på andre godkendte avlshunde. 

Er det samme problemstilling eller anderledes? 

AnyFellow skrev:

Jeg har læst artiklen og umiddelbart ser jeg ikke noget i den, der understøtter din påstand om, at en klausul om tilbagekøb ikke vil blive håndhævet af domstolene.

 

Artiklen beskriver til gengæld en situation, hvor tilbagekøbsklausulen indebærer en bod, såfremt køber sælger hunden videre. Det er også lovligt og kan ligeledes håndhæves ved domstolene, så længe boden er rimelig i forhold til hundens værdi.

 

I lovmæssig forstand er en hund at betragte som løsøre, og reglerne herfor vil derfor være gældende, uanset hvor knyttet en køber måtte være blevet til denne. 

 

 Dette er til jer begge: Jeg er ikke medlem af DKK, så jeg har ikke adgang til at se deres købsaftale --- men sådan her ser teksten ud i købsaftaler for DRU; Danmarks næststørste hundeforbund:

https://dru.dk/sites/default/files/pictures/koebsaftale2.pdf

Her er der gjort plads til en aftalt tilbagekøbspris -- Og hvis dét felt er udfyldt og der ikke kun er sat x i feltet med "sælger har forkøbsret", så har man i hvert fald sikret sig, at køber er bekendt med hvad forkøbsretten indebærer.

Sembach skrev:

 

 Det som Langeløg har skrevet er helt korrekt. 

 

Der er som udgangspunkt aftalefrihed, så man kan aftale hvad som helst. Domstolene kan dog tilsidesætte en aftale helt eller delvist, hvis den er urimelig (Aftalelovens § 36). Men der skal virkelig meget til, før denne bestemmelse kan bruges. 

Om det er tilfældet i denne her sammenhæng vil jeg tvivle meget på. (Her forudsætter jeg, at man har aftalt en tilbagekøbspris eller at prisen er sat under hensyntagen til tilbageleveringen). 

Bare fordi en person har indgået en "dårlig" aftale eller har accepteret nogle mærkelig vilkår, så tilsidesættes en aftale ikke bare. 

Der er nu sket dét i den pågældende tråd i hundegruppen, at flere og flere melder ind, at de har stået i samme situation og endda kontaktet politi og fogedretten for at få "hjælp" til at få de videresolgte hunde tilbage til avler -- og de har fået den melding, at hvis IKKE man har tinglyst købsaftalen, så er klausulen reelt ikke bindende. Og da man tilsyneladende ikke kan tinglyse købsaftaler på kæledyr, så er det reelt en ligegyldig formulering. 

TLDR: Avler har ikke ret meget mulighed for at gennemtvinge sin forkøbsret, hvis oprindelig køber ønsker at videresælge sit dyr og slet ikke hvis dyret allerede er videresolgt.

Jeg kan godt forstå, at man som avler gerne vil have en vis form for kontrol med hvor ens avl ender henne -- man vil gerne gøre sig umage med at sikre dyret et trygt og godt liv, men aligevel "glæder det mig", at man ikke kan ulejlige politi og fogedretten med den type sager.. Dét ville godt nok være vildt, hvis skattepengene skulle kunne bruges på den slags..

langeløg skrev:

 

Domstolene. Afhængigt af udfaldet er det fogedretten, der tvangsfuldbyrder

Travkongen skrev:

Sidebemærkning: Hvem skulle håndhæve en sådan regel, hvis nogen videresælger et kæledyr på trods af at det er aftalt ikke at gøre det?

 

 

langeløg skrev:

 

Domstolene. Afhængigt af udfaldet er det fogedretten, der tvangsfuldbyrder dommen. 

 

Det er ikke realistisk at den slags sager når for en dommer. 

Hvis det skulle ske - og der faldt en dom? Hvem skulle tvangsfuldbyrde dommen? 

Mener du at politiet så finder en sporhund til at opsnuse den solgte hund?

Ikke engang ham på dit profilbillede ville kunne klare sådan en sag.

 

 

tuznelda skrev:

 Dette er til jer begge: Jeg er ikke medlem af DKK, så jeg har ikke adgang til at se deres købsaftale --- men sådan her ser teksten ud i købsaftaler for DRU; Danmarks næststørste hundeforbund:

https://dru.dk/sites/default/files/pictures/koebsaftale2.pdf

Her er der gjort plads til en aftalt tilbagekøbspris -- Og hvis dét felt er udfyldt og der ikke kun er sat x i feltet med "sælger har forkøbsret", så har man i hvert fald sikret sig, at køber er bekendt med hvad forkøbsretten indebærer.

 

 

Der er nu sket dét i den pågældende tråd i hundegruppen, at flere og flere melder ind, at de har stået i samme situation og endda kontaktet politi og fogedretten for at få "hjælp" til at få de videresolgte hunde tilbage til avler -- og de har fået den melding, at hvis IKKE man har tinglyst købsaftalen, så er klausulen reelt ikke bindende. Og da man tilsyneladende ikke kan tinglyse købsaftaler på kæledyr, så er det reelt en ligegyldig formulering. 

 

TLDR: Avler har ikke ret meget mulighed for at gennemtvinge sin forkøbsret, hvis oprindelig køber ønsker at videresælge sit dyr og slet ikke hvis dyret allerede er videresolgt.

 

Jeg kan godt forstå, at man som avler gerne vil have en vis form for kontrol med hvor ens avl ender henne -- man vil gerne gøre sig umage med at sikre dyret et trygt og godt liv, men aligevel "glæder det mig", at man ikke kan ulejlige politi og fogedretten med den type sager.. Dét ville godt nok være vildt, hvis skattepengene skulle kunne bruges på den slags..

 

 

 

 Nej, det er da helt som forventet. Politiet går da aldrig ind i sådan en sag, da der ikke er sket noget strafbart iht. straffeloven.

Fogedretten skal have en dom at kunne tvangsfuldbyrde en sådan aftale.

For at nå så langt, må det et civilt søgsmål til og hvem vil bruge tid og penge på det.

tuznelda skrev:

 Dette er til jer begge: Jeg er ikke medlem af DKK, så jeg har ikke adgang til at se deres købsaftale --- men sådan her ser teksten ud i købsaftaler for DRU; Danmarks næststørste hundeforbund:

https://dru.dk/sites/default/files/pictures/koebsaftale2.pdf

Her er der gjort plads til en aftalt tilbagekøbspris -- Og hvis dét felt er udfyldt og der ikke kun er sat x i feltet med "sælger har forkøbsret", så har man i hvert fald sikret sig, at køber er bekendt med hvad forkøbsretten indebærer.

 

 

Der er nu sket dét i den pågældende tråd i hundegruppen, at flere og flere melder ind, at de har stået i samme situation og endda kontaktet politi og fogedretten for at få "hjælp" til at få de videresolgte hunde tilbage til avler -- og de har fået den melding, at hvis IKKE man har tinglyst købsaftalen, så er klausulen reelt ikke bindende. Og da man tilsyneladende ikke kan tinglyse købsaftaler på kæledyr, så er det reelt en ligegyldig formulering. 

 

TLDR: Avler har ikke ret meget mulighed for at gennemtvinge sin forkøbsret, hvis oprindelig køber ønsker at videresælge sit dyr og slet ikke hvis dyret allerede er videresolgt.

 

Jeg kan godt forstå, at man som avler gerne vil have en vis form for kontrol med hvor ens avl ender henne -- man vil gerne gøre sig umage med at sikre dyret et trygt og godt liv, men aligevel "glæder det mig", at man ikke kan ulejlige politi og fogedretten med den type sager.. Dét ville godt nok være vildt, hvis skattepengene skulle kunne bruges på den slags..

 

 

 

Jeg forstår ikke rigtigt, at du spørger, hvis du ikke vil vide. Det er noget nonsens, der bliver skrevet på det forum. Et aftalevilkårs gyldighed har intet med tinglysning at gøre. 

Tinglysning er en registrering af rettigheder og fungerer som sikringsakt - dvs. når du tinglyser din nye bolig, sørger du for, at sælgeren ikke kan sælge huset til flere på én gang. Det er principielt det samme, når banken som en sikringsakt tager pant i ejendommen ifm. din låneoptagelse. Ved at registrere rettigheden sikrer man, at tredjemand som udgangspunkt skal respektere den. Det hypotetiske eksempel ift. hunde ville være, at kennelen har en tinglyst rettighed over hunden og derfor kan kræve hunden udleveret fra den tredjemand, der køber den. 

Når der så ikke kan ske tinglysning, betyder det, som Fantomet og jeg skrev i hhv. #5 og #6, at kennelen næppe kan kræve hunden udleveret fra tredjemand. I stedet må man så rette et krav via en civil retssag. Her vil retten så - alt efter omstændighederne - formentlig finde, at aftalen er gyldig. Men selv med den dom i hånden, kommer du som nævnt nok ikke igennem med en tvangsfuldbyrdelse ved fogedretten, og kennelen må rette et erstatningskrav eller tage til takke med, at de i princippet havde ret, men ikke kan gøre meget for at håndhæve den ret. 

Så ja; den praktiske virkelighed er, at det bliver svært for kennelen at gøre noget ved, at køber videresælger hunden - de må håbe på, at folk overholder det aftalte. Men det betyder absolut ikke, at aftalen ikke er "juridisk gyldig" eller "holder i retten". Så når jeg læser OP igen, har jeg svært ved at forstå det billede, du lige har indsat. 

Og jeg forstår slet ikke, at det ville være "vildt" at bruge skattepenge på at håndhæve gyldige aftaler, bare fordi det er en type aftale, du ikke kan lide. Mærkelig indstilling i et retssamfund. 

tuznelda skrev:

 Dette er til jer begge: Jeg er ikke medlem af DKK, så jeg har ikke adgang til at se deres købsaftale --- men sådan her ser teksten ud i købsaftaler for DRU; Danmarks næststørste hundeforbund:

https://dru.dk/sites/default/files/pictures/koebsaftale2.pdf

Her er der gjort plads til en aftalt tilbagekøbspris -- Og hvis dét felt er udfyldt og der ikke kun er sat x i feltet med "sælger har forkøbsret", så har man i hvert fald sikret sig, at køber er bekendt med hvad forkøbsretten indebærer.

 

 

Der er nu sket dét i den pågældende tråd i hundegruppen, at flere og flere melder ind, at de har stået i samme situation og endda kontaktet politi og fogedretten for at få "hjælp" til at få de videresolgte hunde tilbage til avler -- og de har fået den melding, at hvis IKKE man har tinglyst købsaftalen, så er klausulen reelt ikke bindende. Og da man tilsyneladende ikke kan tinglyse købsaftaler på kæledyr, så er det reelt en ligegyldig formulering. 

 

TLDR: Avler har ikke ret meget mulighed for at gennemtvinge sin forkøbsret, hvis oprindelig køber ønsker at videresælge sit dyr og slet ikke hvis dyret allerede er videresolgt.

 

Jeg kan godt forstå, at man som avler gerne vil have en vis form for kontrol med hvor ens avl ender henne -- man vil gerne gøre sig umage med at sikre dyret et trygt og godt liv, men aligevel "glæder det mig", at man ikke kan ulejlige politi og fogedretten med den type sager.. Dét ville godt nok være vildt, hvis skattepengene skulle kunne bruges på den slags..

 

 

 

Det er vildt nok, at man kan være så blank.

1) Du lyder klog.
2) Hvad er yngstesønnens og ældstesønnens vurdering af denne sag?
3) Hvis du har lyst til at blive lidt klogere, så lyt til langeløg.

langeløg skrev:

 

Jeg forstår ikke rigtigt, at du spørger, hvis du ikke vil vide. Det er noget nonsens, der bliver skrevet på det forum. Et aftalevilkårs gyldighed har intet med tinglysning at gøre. 

 

Tinglysning er en registrering af rettigheder og fungerer som sikringsakt - dvs. når du tinglyser din nye bolig, sørger du for, at sælgeren ikke kan sælge huset til flere på én gang. Det er principielt det samme, når banken som en sikringsakt tager pant i ejendommen ifm. din låneoptagelse. Ved at registrere rettigheden sikrer man, at tredjemand som udgangspunkt skal respektere den. Det hypotetiske eksempel ift. hunde ville være, at kennelen har en tinglyst rettighed over hunden og derfor kan kræve hunden udleveret fra den tredjemand, der køber den. 

 

Når der så ikke kan ske tinglysning, betyder det, som Fantomet og jeg skrev i hhv. #5 og #6, at kennelen næppe kan kræve hunden udleveret fra tredjemand. I stedet må man så rette et krav via en civil retssag. Her vil retten så - alt efter omstændighederne - formentlig finde, at aftalen er gyldig. Men selv med den dom i hånden, kommer du som nævnt nok ikke igennem med en tvangsfuldbyrdelse ved fogedretten, og kennelen må rette et erstatningskrav eller tage til takke med, at de i princippet havde ret, men ikke kan gøre meget for at håndhæve den ret. 

 

Så ja; den praktiske virkelighed er, at det bliver svært for kennelen at gøre noget ved, at køber videresælger hunden - de må håbe på, at folk overholder det aftalte. Men det betyder absolut ikke, at aftalen ikke er "juridisk gyldig" eller "holder i retten". Så når jeg læser OP igen, har jeg svært ved at forstå det billede, du lige har indsat. 

Og jeg forstår slet ikke, at det ville være "vildt" at bruge skattepenge på at håndhæve gyldige aftaler, bare fordi det er en type aftale, du ikke kan lide. Mærkelig indstilling i et retssamfund. 

 Kan ikke skrives bedre. Fuldstændig korrekt 

For at få lidt balance holder jeg med Tuz selvom I jo nok har ret i, at det formentlig holder i retten, men i praksis er svært for avlerne at håndhæve :-)

Jeg har selv købt flere schæferhunde og der har også været nogle spøjse krav i købskontrakten. En af avlerne havde mange krav, herunder:

- Må ikke sælges videre

- Må ikke bruges i avl uden avlerens accept

- Skal undersøges for HD (undersøgelse og røntgen af hofterne)

- Skal stilles til skue (bedømmelse af eksteriør) 

I sportens verden er den klausul ofte brugt i forbindelse med salg af unge spillere. Tilbagekøbsret eller oplysningspligt omkring salg af spiller, så kan den gamle klub kan vælge at købe spilleren tilbage men her er der ofte et forudsat beløb i kontrakten for tilbagekøb. Ved ikke om hunde går ind under den kategori og ved herudover ikke en dyt om jura :-)

tuznelda skrev:

 Jeg tænker, at det er implicit i dén formulering, at sælger skal tilbagekøbe hunden for en eller anden "rimelig sum" ... men jeg tror bare ikke, man rent juridisk ville være bundet af en formulering om, at køber skal give sælger mulighed for at tilbagekøbe hunden i tilfælde af behov for omplacering.

 

Jeg er enig i, at det skal indskrives fordi man i næsten alle tilfælde er "på god fod" med hinanden efter en hundehandel ... men hvis jeg skulle omplacere min 7 årige hund efter at have haft ham i 7 år, så ville jeg da SELV finde dét hjem og ikke blande avleren ind i det... og derfor er min anke, at jeg simpelthen ikke tror en domstol ville give avleren ret til min hund (mod betaling) selvom der står dén formulering i den oprindelige købsaftale.

 

 Opdrætteren vil sikre sig at hundene lander i gode hjem og I aftaler at han/hun skal have mulighed for at købe hunden tilbage hvis du ikke kan have den mere - er der en grund til at du ikke længere vil overholde den aftale? 

Jeg ved ikke hvad juraen siger i retten men ville det ikke være på sin plads at tale med opdrætteren først?

tuznelda skrev:

Halløj alvidende orakler 

 

Jeg er (selvfølgelig) med i en hundegruppe på facebook, og er her havnet i en diskussion omkring lov og ret i forbindelse med videresalg af en hund. 

 

Der påstås, at købsaftaler med en klausul om at køber ikke må videresælge hunden men i stedet skal sælge hunden tilbage til avleren, er juridisk gyldige og "holder i retten". 

 

Min påstand er,  at det er ligegyldigt om du har købt en hund eller en trailer.  Sælger har kun "lov, ret og pligt" i forhold til købers reklamationer,  men sælger kan IKKE kræve en solgt hund/ hvalp tilbageleveret i stedet for, at køber selv foranlediger en omplacering.  

 

Problemet er nu, at de ikke accepterer troværdigheden af de artikler og udtalelser jeg linker til som dokumentation.

 

Så jeg har brug for hjælp til at finde fx en decideret lovtekst og/ eller en kendelse, der giver mig ret. 

 

og hvis I kun kan finde noget, der giver de andre tosser ret, så er det lige meget

 "og hvis I kun kan finde noget, der giver de andre tosser ret, så er det lige meget". Hvis man på et åbent forum kun ønsker endimensionelle svar og selv mener at have ret trods manglende juridiske færdigheder, så er der vidst kun én tosse at pege fingre ad. Sorry to say!

Jeg er i øvrigt enig med de øvrige. Udgangspunktet i Danmark er aftalefrihed, og man kan derfor aftale det man lyster inden for rimelighedens grænser. Manglende overholdelse af aftalen kan medføre erstatningskrav, men vil næppe medføre, at godtroende erhverver ikke kan beholde den stakkels hund.

langeløg skrev:

 

Jeg forstår ikke rigtigt, at du spørger, hvis du ikke vil vide. Det er noget nonsens, der bliver skrevet på det forum. Et aftalevilkårs gyldighed har intet med tinglysning at gøre. 

 

Tinglysning er en registrering af rettigheder og fungerer som sikringsakt - dvs. når du tinglyser din nye bolig, sørger du for, at sælgeren ikke kan sælge huset til flere på én gang. Det er principielt det samme, når banken som en sikringsakt tager pant i ejendommen ifm. din låneoptagelse. Ved at registrere rettigheden sikrer man, at tredjemand som udgangspunkt skal respektere den. Det hypotetiske eksempel ift. hunde ville være, at kennelen har en tinglyst rettighed over hunden og derfor kan kræve hunden udleveret fra den tredjemand, der køber den. 

 

Når der så ikke kan ske tinglysning, betyder det, som Fantomet og jeg skrev i hhv. #5 og #6, at kennelen næppe kan kræve hunden udleveret fra tredjemand. I stedet må man så rette et krav via en civil retssag. Her vil retten så - alt efter omstændighederne - formentlig finde, at aftalen er gyldig. Men selv med den dom i hånden, kommer du som nævnt nok ikke igennem med en tvangsfuldbyrdelse ved fogedretten, og kennelen må rette et erstatningskrav eller tage til takke med, at de i princippet havde ret, men ikke kan gøre meget for at håndhæve den ret. 

 

Så ja; den praktiske virkelighed er, at det bliver svært for kennelen at gøre noget ved, at køber videresælger hunden - de må håbe på, at folk overholder det aftalte. Men det betyder absolut ikke, at aftalen ikke er "juridisk gyldig" eller "holder i retten". Så når jeg læser OP igen, har jeg svært ved at forstå det billede, du lige har indsat. 

Og jeg forstår slet ikke, at det ville være "vildt" at bruge skattepenge på at håndhæve gyldige aftaler, bare fordi det er en type aftale, du ikke kan lide. Mærkelig indstilling i et retssamfund. 

 Tak for dit svar. Må jeg fjerne referencerne til posts og personer på PN, og sende teksten til den person i hundegruppen, som faktisk står i problemet? Jeg ville selvfølgelig sende pm til dig først,  så du kan godkende redigeringerne. 

Grunden til, at jeg synes det er fint man ikke "kan" ulejlige politi og domstole med den slags twister er, at jeg har set købsaftaler med krav om fx "må ikke maskintrimmes uden avler er kontaktet først og har vurderet pelsens kvalitet,  må ikke bruges til avl af krydsninger" osv. 

altså krav der fuldstændig tilsidesætter købers ret til at bestemme over sin egen hund. 

Og kan man misbruge politiressoucer pga omplacering,  så ville man også kunne gøre det pga maskintrimning. 

Jigra skrev:

 Opdrætteren vil sikre sig at hundene lander i gode hjem og I aftaler at han/hun skal have mulighed for at købe hunden tilbage hvis du ikke kan have den mere - er der en grund til at du ikke længere vil overholde den aftale? 

 

Jeg ved ikke hvad juraen siger i retten men ville det ikke være på sin plads at tale med opdrætteren først?

 

 

 

 Nu er det heldigvis ikke min hund det omhandler,  men en ung hvalp  ... og JO,  hvis det var en ung hvalp som jeg kun havde haft i kort tid, ville jeg klart kontakte opdrættere ved behov for omplacering.  

Men hvis det er en hund man har haft i flere år, der skal omplaceres, så vil jeg altså mene, at det er MIG, der kender hunden bedst og ved hvilken ejer den vil passe bedst sammen med, og ikke en avler, der reelt kun har haft hunden de første 8-12uger af dens liv. 

Hvis klausulen er juridisk bindende,  så gælder den uanset om hunden er 16 uger eller 6 år, og dét er uhensigtsmæssigt efter min mening.

Stamford skrev:

 

 "og hvis I kun kan finde noget, der giver de andre tosser ret, så er det lige meget". Hvis man på et åbent forum kun ønsker endimensionelle svar og selv mener at have ret trods manglende juridiske færdigheder, så er der vidst kun én tosse at pege fingre ad. Sorry to say!

 

Jeg er i øvrigt enig med de øvrige. Udgangspunktet i Danmark er aftalefrihed, og man kan derfor aftale det man lyster inden for rimelighedens grænser. Manglende overholdelse af aftalen kan medføre erstatningskrav, men vil næppe medføre, at godtroende erhverver ikke kan beholde den stakkels hund.

 Der var altså en grineSmiley efter dét om tosserne,  men jeg tror den er forsvundet efter en redigering af indlægget.  

Jeg ved godt det virker "dobbeltmoralsk", men jeg forsøgte at være sarkastisk på mig selv. Det er jo rarest at få ret og ikke så rart at blive modbevist. 

Jeg havde ikke forestillet mig, at tråden ville få så meget respons, men det er jeg glad for den fik. For jeg er helt klart blevet bedre oplyst af jeres indlæg end hvad jeg selv har kunnet finde frem til - eller fortolke teksterne til - og især i forhold til, hvad ekstremerne i hundegruppen hælder ud. 

Der er alt fra krav om fængselstraf, fratagelse af retten til at virke som advokat (ham, der har omplaceret hunden uden om avler er advokat), fratagelse af retten til nogensinde at holde hund igen og endda ønske om tvangsfjernelse af børnene "for når de bare omplacerer en uskyldig hund på den måde, hvordan behandler de så ikke børnene" ... altså temmelig ekstremt og unuanceret.  

Så tusind tak for alle jeres indlæg. Det er virkelig guld værd med den alsidige viden og indsigt der er adgang til på Pokernet <3

tuznelda skrev:

 Tak for dit svar. Må jeg fjerne referencerne til posts og personer på PN, og sende teksten til den person i hundegruppen, som faktisk står i problemet? Jeg ville selvfølgelig sende pm til dig først,  så du kan godkende redigeringerne. 

 

Grunden til, at jeg synes det er fint man ikke "kan" ulejlige politi og domstole med den slags twister er, at jeg har set købsaftaler med krav om fx "må ikke maskintrimmes uden avler er kontaktet først og har vurderet pelsens kvalitet,  må ikke bruges til avl af krydsninger" osv. 

altså krav der fuldstændig tilsidesætter købers ret til at bestemme over sin egen hund. 

 

Og kan man misbruge politiressoucer pga omplacering,  så ville man også kunne gøre det pga maskintrimning. 

 

 Nu er det heldigvis ikke min hund det omhandler,  men en ung hvalp  ... og JO,  hvis det var en ung hvalp som jeg kun havde haft i kort tid, ville jeg klart kontakte opdrættere ved behov for omplacering.  

 

Men hvis det er en hund man har haft i flere år, der skal omplaceres, så vil jeg altså mene, at det er MIG, der kender hunden bedst og ved hvilken ejer den vil passe bedst sammen med, og ikke en avler, der reelt kun har haft hunden de første 8-12uger af dens liv. 

Hvis klausulen er juridisk bindende,  så gælder den uanset om hunden er 16 uger eller 6 år, og dét er uhensigtsmæssigt efter min mening.

 

 Der var altså en grineSmiley efter dét om tosserne,  men jeg tror den er forsvundet efter en redigering af indlægget.  

Jeg ved godt det virker "dobbeltmoralsk", men jeg forsøgte at være sarkastisk på mig selv. Det er jo rarest at få ret og ikke så rart at blive modbevist. 

 

Jeg havde ikke forestillet mig, at tråden ville få så meget respons, men det er jeg glad for den fik. For jeg er helt klart blevet bedre oplyst af jeres indlæg end hvad jeg selv har kunnet finde frem til - eller fortolke teksterne til - og især i forhold til, hvad ekstremerne i hundegruppen hælder ud. 

 

Der er alt fra krav om fængselstraf, fratagelse af retten til at virke som advokat (ham, der har omplaceret hunden uden om avler er advokat), fratagelse af retten til nogensinde at holde hund igen og endda ønske om tvangsfjernelse af børnene "for når de bare omplacerer en uskyldig hund på den måde, hvordan behandler de så ikke børnene" ... altså temmelig ekstremt og unuanceret.  

 

Så tusind tak for alle jeres indlæg. Det er virkelig guld værd med den alsidige viden og indsigt der er adgang til på Pokernet <3

 

 Du får alt for lidt kredit for at være ærlig, betænksom,stå ved dine holdninger, nysgerrighed, videbegærlig etc etc. 

Semi meget off topic

En gang i 90 erne fik jeg stukket et "håndtag" i hånden. det var noget CNC drejet alu halløj hvor der var påsat tynde sorte klistermærker for bedre greb. samt en knap der ikke virkede. og et sort lille hul i fronten. Og da min daværende kammerart sagde at den havde kostet 10.000 kr. var jeg et stort spørgsmål. Men det var et af de skærmbrugte lyssværd fra en Star Wars film. . hvilket stadigvæk var ufatteligt dyrt. men selvom at han havde købt den. ja så stod der i salgskontrakten at det kun var til låns, så hvis George Lucas. ville have det tilbage så kunne kan gør det, og kun betale den org. salgspris  så låne-salgskontrakter er ikke noget nyt. men hvad  med at spørge Dansk Kennel klub, altså ring og få et aktuelt svar.?

/ sorry hvis du har skrevet om at ringe før ( har ikke læst tråden sorry) det før tuz. 

/nuller

#27: spot on i forhold til en lille krølle på halen vedr. de(t) juridisk aspekt(er): I forhold til opdrætters evt. Udleveringsret overfor ny køber, må dette bero på om det i en evt. retssag kan påvises at ny køber var i god eller ond tro om viden om denne klausul (og her det rigtigt at den manglende mulughed fir tinglysning kan besværliggøre det) . 

Men - principielt - I og med at den nye køber får overleveret den oprindelige kontrakt kan sælger vel i hvertfakd ikke siges at have været i god tro - dvs man må forvente at han skal sætte sig ind i det juridiske aspekt her. Vurderes klausulen i tillæg for ikke at være urimelig, og evt.ond tro kan påvises, så kan køber kræve og forvente tilbagelevering håndhævet. 

Hvis såvel køber samt sælger er vidende om en klausuls gyldighed, så er det herefter et spørgsmål om sælger kan kræve erstatning fra køber..... Formentlig ikke, da han vidste under hvilke betingelser han købte hunden (ved påvist ond tro) - eller - hvad vurderers der her (af fx Langeløg, der lader til at have styr på det juridiske). 

Spændende tråd at følge med i 🙂