magli184 skrev:Vil du uddybe en smule mere :)? Har kun lige læst lidt om det på nettet, men kunne være interessant at høre mere om det. Også din første oplevelse med det. Hvor foregår det henne etc. ?
Advarsel: long read
Hmm.. Jeg vil rigtig gerne svare på spørgsmål og hjælpe med oplysninger - selvfølgelig! Omvendt har jeg erfaret at jeg gør min egen oplevelse "mindre" ved at sætte ord på den. Jeg har svært ved at finde balancen...
Jeg kan i hvert fald sige at oplevelsen/erfaringen er meget individuel. Derfor at det følgende også kun min erfaring og oplevelse: jeg taler kun om og for mig selv. Jeg vil også understrege, at jeg ikke anbefaler Ayahuasca til alle, i den forstand at det er min overbevisning, at hvis det er noget for dig, så ved du det selv.
Min egen oplevelse er det bedste jeg prøvet i mit liv. Vejen der til var lang, men man siger også at du ikke finder Ayahuasca, men at hun finder dig når du er klar.
Jeg hørte første gang om Ayahuasca i 2007 da jeg så DR2 dokumentaren "Poeter på trip". Jeg var i en rigtig svær periode i mit liv og det gav genlyd i mig når de involverede forklarede om deres oplevelser. Jeg kan huske at en af dem dagen efter hans første ceremoni i et interview med kameraholdet sagde "at han så hans familie dø og han ville gøre det igen". Det lyder helt blæst, men jeg forstod med det samme, at han havde konfronteret sin største frygt og nu var kommet overens med den: han havde indset at han kunne overleve det. Det vækkede noget i mig og jeg så det instantly som en løsning på de problemer jeg havde. Alligevel var jeg ikke modig nok eller klar til at gøre noget ved det, da jeg synes det var et svært overskueligt projekt at rejse til Sydamerika, men det lagde sig i mit baghoved og jeg tænkte med mellemrum på at det ville jeg gerne.
År senere - vil tro det var i 2011 - sad jeg i et tog på vej fra København til Jylland. En af mine medpassagerer, som sad overfor mig, var noget af en karakter. Han var fit/semi-pumpet, skaldet og med tatoveringer. Han lignede stereotypen på en dørmand eller rocker. Alligevel var der noget der stred imod det synspunkt da han sad med computer, notesbog og andre ting og virkede ultra seriøs mens han arbejdede med det han nu gjorde. Jeg synes han var interessant, men noget afholdte mig fra at tale med ham. Da han skulle af toget i Odense lagde jeg mærke til at han havde nogle streger på hans hånd. Jeg sagde til ham at han vist havde fået kuglepen på hånden. Han kiggede på det og smilede mens han sagde at det var en tatovering. Jeg spurgte hvad den betød og han fortalte at det var et minde fra han havde været i junglen med nogle kammerater. Som jeg husker det sagde han, at det var fordi han og nogle kammerater havde lavet DMT sammen ude i junglen. Jeg anede ikke hvad DMT var dengang, men vidste med det samme at ham her måske kunne hjælpe mig på vej med Ayahuasca. Jeg spurgte ham om han havde prøvet Ayahuasca. Han stoppede med at pakke sine ting, tiden stod nærmest stille da han lænede sig ind over det lille bord i togvognen og kiggede mig lige i øjnene. Han sagde "det har reddet mit liv"! Sjældent har jeg troet på en fremmed som jeg troede på ham. Jeg spurgte ham om han kunne hjælpe mig med hvor jeg skulle tage hen, da jeg længe gerne havde villet, men ikke havde kunnet finde ud af hvordan jeg skulle gribe det an(det var før Ayahuasca eksploderede i kendskabsgrad). Han nævnte navnet på et sted i Peru som han sagde var ordentligt og et sted jeg kunne være tryg ved. Derefter stod han af toget. Jeg skrev ikke navnet på stedet ned. Det vil for evigt være ætset ind i min hukommelse.
Jeg kontaktede stedet og forhørte mig om mulighederne, men det blev ikke til noget. Jeg var ikke klar endnu. Vi lever i et hurtigt samfund hvor de fleste ikke bare rydder kalenderen og smutter ud i junglen for at drikke indianermedicin.
Der gik et par år og jeg flyttede til København for at læse på KU i efteråret 2013. Jeg skulle kun læse 2 fag og da eksamensdatoerne blev offentliggjort i september indså jeg at jeg ville have knap 2 måneder efter eksamen, hvor jeg ikke havde nogle forpligtigelser. Der gik nok ca. 3 sekunder fra jeg indså det, til at jeg så muligheden og besluttede nu skal det være nu. 1 uge senere var alt arrangeret og jeg skulle rejse alene til Lima,Peru medio december for derefter at flyve videre til Iquitos, hvorefter jeg ville blive afhentet, af folk fra det sted jeg skulle hen, sammen med de andre deltagere.
Rejsen fra Iquitos til centeret foregik ved at vi blev afhentet i en amerikansk schoolbus og kørt 45 min ud af byen, hvorefter vi blev læsset i små både/joller med alt vores habengut. Vi sejlede i en times tid ad floden med forventning i maven. Derefter vandrede vi 1-2 timer igennem junglen i gummistøvler. Jeg kan ikke beskrive den spænding jeg havde i maven mens vi sejlede ad Amazonfloden og gik igennem junglen. Jeg er ikke gift eller har børn, men jeg forestiller mig at det er samme forventningsfulde spænding man har i maven(jeg kan blive klogere) - det var så specielt!
Da vi ankom så jeg med det samme en ældre indfødt blandt de gæster og ansatte som tog imod os. Da jeg kom helt frem kiggede hun mig i øjnene og for første og eneste gang i mit liv mærkede jeg et sandt energifelt mellem mennesker. Det var så stærkt at det trodser enhver beskrivelse. Hun smilede til mig og gav mig et knus og jeg blev næsten rørt til tårer. Jeg er ikke grådlabil eller noget, men jeg vidste jeg var hjemme - alt var rigtigt. I dag bærer jeg hendes ansigt på mit venstre bryst tæt ved mit hjerte - i virkeligheden er det hende som bærer mig. Hun er en onanya - the one that knows.
Nå nu kommer vi til det som nok interesserer dig/jer mest. Her fra bliver det primært en objektiv mere end en subjektiv beskrivelse, da det er vanskeligt at beskrive den individuelle oplevelse(i hvert fald for mig).
Dagen efter ankomsten til templet blev vi orienteret om hvordan det hele skulle foregå, samt vi fik en rundvisning på stedet som er kæmpestort og langt hen af vejen selvforsynende. Hele stedet er bygget op omkring permakultur og tanken er at lære den oprindelige befolkning hvordan man dyrker og passer på jorden og naturen. Meget og mange er desværre blevet ødelagt af den vestlige indflydelse og vores jagt på profit. Herefter fik vi alle et floral bath som er en Shipibo tradition hvor man af sin Maestra(shaman) bliver badet i koldt vand som hun har blandet blomster i, med det formål at rense din krop for dårlig energi for at du bliver i stand til at kommunikere med planterne. Det lyder alternativt, men er utroligt lækkert og noget jeg virkelig værdsatte. Der hvor jeg var fik man floral baths på alle dage, hvor der var ceremonier og de fleste af os glædede os meget til det fordi man føler sig så connected med sin maestra og naturen. Derudover er kolde bade dejlige pga. klimaet.
På andendagen, som var dagen for den første ceremoni, indledte vi dagen med vomitivo. Det er en Shipibo tradition som har til formål at udrense kroppen for at gøre den klar til at arbejde med Ayahuasca. Det foregår ved at du drikker 0,5-1 liter lunkent vand med lemongræs efterfulgt af store mængder - 5-10 liter - rent lunkent vand for at inducere opkast. Du skal blive ved med at drikke til du kaster alt vandet op og du må ikke tage fingrene til hjælp. Det lyder ikke lækkert, men er i virkeligheden utroligt forfriskende. Jeg planlægger at gøre det selv som afslutning på min diæt denne gang, hvorefter jeg vil faste derfra til jeg skal drikke samme aften/nat.
Resten af dagen slappede vi af og fastede. Ceremonien skulle starte klokken otte om aftenen, men inden den begyndte mødtes vi i Malokaen(det sted ceremonierne bliver afholdt) for at dyrke (yin)yoga for at forberede os til ceremonien. Ca. klokken otte ankom shamanerne(Maesta og Maestro) med ayahuascaen i en flaske. Alt lys bliver slukket og der er kun et svagt lys fra stearinlyset i midten af maloaken hvor Maestraen og Maestroen sidder. Derefter går vi en efter en op og sætter os på knæ foran dem og får vores kop udleveret - den kan være lille, mellem, eller stor. Du kigger på den og tænker på din intention, hvorefter du drikker den. Det smager modbydeligt! Når alle har fået deres kop og har indtaget deres plads på madrassen i yderkanten af malokaen slukkes lyset. Alt er stille bortset fra lydene fra junglen. Du ligger eller sidder på din madras og venter på virkningens indtræden. Ca. en halv time efter begynder Maestra at synge ikaros, som vel bedst kan beskrives som Maestraens kommunikation fra planterne - hun oversætter planternes sprog til sang for at hele dig/jer.
Efter ca. 45 minutter indtræder virkningen. Du bliver stille og roligt meriado(bedst oversat til søsyg) og dine visions(hvis du får dem) starter. På dette tidspunkt begynder "bivirkningerne" også at komme, dvs. du begynder at kaste op i den spand du har fået udleveret og med mellemrum skal du hjælpes på toilet(du kan ikke så godt gå selv) fordi du får intens diarre - dette er kaldt la purga eller the purge. Dette er din udrenselsesproces hvor du skider og brækker dine livsstilssygdomme og traumer ud. Igen det lyder ulækkert, men mit livs lykkeligste øjeblik foregik på et muldtoilet i den peruvianske regnskov med diarre for fuld udblæsning, mens jeg brækkede mig ned mellem benene ;)
Jeg har utroligt svært ved at beskrive hvordan virkningen er præcist, men jeg blev i hvert fald konfronteret med flere ting som har ligget i min underbevidsthed. Det kan være alt! Jeg har mødt en person som så sin mor blive voldtaget, hvilket hendes mor efterfølgende bekræftede var sket. For mit eget vedkommende havde jeg regnet med at få røven alvorligt på komedie pga min livsførsel, men der kom kun kærlighed. Jeg blev konfronteret med kvinder som jeg havde gjort fortræd(følelsesmæssigt) og blev forliget med kvinder der havde gjort mig fortræd(min mor). Derudover blev jeg reconnected med naturen på en måde som er ubeskrivelig. Det nærmeste jeg kommer det er at jeg "har set verden begynde" :o
Kort sagt så fik jeg fred med mig selv.
Efterhånden som ceremonien skrider frem bevæger både Maestra og Maestro sig fra person til person og synger ikaros for dig. Jeg kan dårligt beskrive hvordan det er, men det er det tætteste jeg har været på en religiøs oplevelse. Det er intenst kombineret med dine indre visioner.
Når ceremonien er slut efter ca. 4-5 timer går man tilbage til hytten hvor man sover og sidder måske og snakker lidt mens man spiser lidt kiks eller andet. Man smiler meget og føler sig så absurd connected med naturen, sine medkursister og i det hele taget bare alle mennesker og skabninger. Bortset måske fra katte, som bliver decideret bange for dig i den tilstand. Sådan var det i hvert fald med den lokale kat ;-)
Nogle gange er man også så træt eller overvældet af ens oplevelse at man sover i malokaen.
For mit vedkommende foregik dette over 7 ceremonier over 9 dage. 2+3+2 med en dag imellem. Efterfølgende skulle jeg blive i templet i knap 3 uger, da jeg var på et såkaldt deep immersion ophold, hvor man bliver længere for at integrere sine oplevelser/indsigter. Jeg forlod dog templet lidt tidligere, da jeg havde mødt en pige i Iquitos. Jeg vil ikke sige jeg fortryder at jeg gjorde det, men jeg ikke anbefale det. Efter så intenst et ophold er du fuldstændig skraldet af følelsesmæssigt, meget påvirkelig og du risikerer at komme i problemer. Det absolut vigtigste for at have succesfulde erfaringer med Ayahuasca er imo at du får integreret dine indsigter. Det føler jeg ikke at jeg 100% har gjort, hvilket også er en del af grunden til at jeg skal afsted igen.
Nå det blev en lang smøre og synes ikke engang jeg er gået særligt meget i dybden. Det skal opleves og det sker når hun kalder på dig:)
Redigeret af ALL IN INC d. 11-06-2017 12:23
