Gullberg 2015: Blog # 6

#1| 66
MESTERBLOGGER


LBO LOCKDOWN (Clyde's Fætter joiner)


Det nye modfænomen i den danske pokerverden er "Lockdown".

I virkelighedens verden er en 'Lockdown' når et fængsel sikrer alle celler, så ingen kan undslippe.

I poker-slang betyder 'Lockdown' at man lukker alt uvæsentligt ude og koncentrerer sig om at yde en god arbejdsindsats.


En BBC dokumentarserie sætter for tiden fokus på bookmakerne i England.



På opfordring fra pn-brugeren tastemykebab går jeg nu med på Lockdown-bølgen og laver fra og med idag den 24 juli til og med lørdag den 1. august en LBO Lockdown.


LBO står for Licensed Betting Office og betyder bookmaker forretning; på engelsk oftest kaldet Betting Shop eller bare Bookie.


Disse afskyelige butikker findes overalt i Englands byer.

I programmet 'Britain At The Bookies' optræder en simpel fyr, der er fanget i spilledjævlens vold.

Hver måned bruger han alle sine bistandspenge hos de skruppelløse bookmakere, der ingen kvaler har ved at vride hver en penny ud af staklen.

Personer som Stuart finder man overalt i Storbritannians spillebutikker.


Den lidt mere sofistikerede vindende kunde bliver derimod prompte lukket ned, så han ikke vinder for meget.


Gamblere, der laver overskud ved at vinde fra bookmakere, er at samligne med frihedskæmpere under 2. Verdenskrig.

De gør noget, der er ildeset hos Ondskabens Imperium (bookierne), men de gør det i en god sags tjeneste!


Hesteeksperten Clyde's Fætter tager sammen med undertegnede i løbet af den næste uges tid kampen op mod de ondskabsfulde bookmakere.


Fjendebilleder:



Lockdown målsætninger:

Minimum 70 timer i fjendeland - dvs 70t fysisk tilbragt i LBOer.

Bank Roll: £10,000 (vi har indskudt £5K hver)

Bank Roll skal gerne omsættes 6 gange, med en ROI på 112% skulle det gerne betyde en fordobling.


Mit Bank Roll indskud:



Nogle læsere håber måske på at denne blog er en opskrift på hvordan man vinder penge på hestevæddeløb.....


Vi vil gøre vores bedste for ikke at skuffe disse læsere - denne blog vil blive en opskrift på hvordan man vinder penge fra de onde bookmakere.


Foreløbige bets lavet til lørdag den 25 juli:


3.15 Ascot, Rene Mathis 20/1 £200ew

3.15 Ascot, Brazos 33/1 £200ew

3.15 Ascot, Donncha 14/1 £100ew

3.30 York Grandads Horse 14/1 £200ew

3.30 York Bogart 12/1 £200ew


.....opdatering følger



*Bemærk pga tåbelige monopol regler er det ikke umiddelbart muligt at spille på engelsk hestevæddeløb fra Danmark.


I næste afsnit af bloggen afsløres, hvilke værktøjer, der skal findes frem fra værktøjskassen for at vinde penge fra bookmakerne.


Redigeret af Gullberg d. 26-03-2017 21:55
24-07-2015 21:08 #2| 0

Havde set frem til en Leveraged Buyout Lockdown, men saa heldig var jeg saa ikke!


Held og lykke med projektet, unge mand.

24-07-2015 21:15 #3| 0
pokerheh skrev:

Havde set frem til en Leveraged Buyout Lockdown, men saa heldig var jeg saa ikke!

Held og lykke med projektet, unge mand.



Da jeg læste oversigten glædede jeg mig også meget til at høre om leveraged buyouts :-)
24-07-2015 21:25 #4| 0

Ondskabens imperium :D


held og lykke med lockdown'et, håber på et fornuftigt resultat.

24-07-2015 21:27 #5| 0
ROI: 80% (3)
Gullberg skrev:

Gamblere, der laver overskud ved at vinde fra bookmakere, er at samligne med frihedskæmpere under 2. Verdenskrig.
De gør noget, der er ildeset hos Ondskabens Imperium (bookierne), men de gør det i en god sags tjeneste!

Den har du vist kopieret ;-)

https://youtu.be/aDfjsoCqzv4?t=2m36s

24-07-2015 21:28 #6| 0

lyder spændende :D held og lykke. Men har bookierne nogen måder at lukke en spiller ned på, når der spilles anonymt i fysiske butikker?

24-07-2015 22:41 #7| 0

Hat, briller og et par spins på rouletten, så er han good to go. Normalt kan medarbejderne i butikkerne godt huske hvordan man ser ud, specielt hvis man better mere end £20. Større bets skal som regel godkendes fra hovedkontoret.


Heldigvis er der rigtig mange butikker i London, så det er bare at tage tuben og besøge dem en efter en.


www.google.com/maps/search/betting+shops+in+london/@51.5364709,-0.1944324,12z/data=!3m1!4b1

24-07-2015 22:47 #8| 0

Ja Pokerface, hvis du vinder for meget kan du blive lukket ned (og hurtigt) jeg løb på et tidspunkt varmt og vandt like 5 bets i træk i en butik efter første bet sagde han £50 only og så blev jeg ellers begrænset indtil mit £10 vandt og han så sagde at jeg slet ikke måtte spille mere. Men som Dieb er inde på er der rigtig, rigtig mange butikker....

25-07-2015 03:00 #9| 0

Slf. lidt off topic, men er der nogen med en idé om, hvordan de få egentlige bettingshops i DK klarer sig? (herunder en unævnelig tyskorienteret bookmaker, der bl.a. har givet hyre til Peter Schmeichel)
De er jo ikke just skudt op som paddehatte efter liberaliseringen - er fysiske butikker bare et særpræget britisk fænomen? :)

Redigeret af ElMalo d. 25-07-2015 03:00
25-07-2015 03:06 #10| 5
Pokernets ME vinder !

Gullberg, du er i sandhed en dejlig mand i ordets reneste betydning.


GL med projektet!

25-07-2015 03:12 #11| 0

Hahaha


GL :)

25-07-2015 04:29 #12| 0

Gullberg

25-07-2015 07:04 #13| 0

Yes - Summer just got better!
Håber du/i renser dem, de har råd til det

25-07-2015 09:12 #14| 0

At Guldberg ikke har sin egen blog eller har en deal med at skrive for PN er mig en gåde... Glæder mig til at følge bookiernes store nedtur !! Alt mulig held og lykke til team Guldberg ...

25-07-2015 14:39 #15| 2
SVPE skrev:At Guldberg ikke har sin egen blog eller har en deal med at skrive for PN er mig en gåde... Glæder mig til at følge bookiernes store nedtur !! Alt mulig held og lykke til team Guldberg ...

Nu skal der jo ikke gå AlexKP i den..

25-07-2015 19:06 #16| 0
ROI: 136.34% (53)
R4MB0 skrev:

Nu skal der jo ikke gå AlexKP i den..




Cliff?
25-07-2015 19:28 #17| 12
Pokernets ME vinder !
Nitrrrrrram skrev:

Cliff?

- KP havde en blog

- KP skrev blog posts hver måned

- KP stoppede med at skrive blog posts

- folk blev sure

- folk er stadig sure

25-07-2015 19:49 #18| 6
Nitrrrrrram skrev:

Cliff?

"Cliff" ?

25-07-2015 19:56 #19| 9
ROI: 0% (2)

Richard?

25-07-2015 20:05 #20| 21
MESTERBLOGGER

# 2: LBO Lockdown


Værktøjskassen åbnes:




Den 25. Juli var dagen da Derby-vinderen Golden Horn skulle forsøge at fuldende den historiske 'Triple Crown' hat-trick kombination af: Derby, Eclipse og King George.



Legendariske heste som Tulyar, Mill Reef og Nashwan er de eneste heste, der tidligere i historien har præsteret et sådant mesterstykke.


Pga de sidste par dages regn var oddset på Golden Horn steget fra odds 1/2 tidligere på ugen til odds: EVS (1/1).


For at forstå disse odds, kigger vi i værktøjskassen:


Værktøj nr 1: Odds tabel:



Odds 1/2 svarer til decimal odds 1.50. Odds EVS (1/1) svarer til decimal odds: 2.0.


Hvis man spiller til odds 1/2 skal man helst have over 66.67 Equity.

Det vil med andre ord sige, man regner med at det udfald, man spiller på er mere end 67% sandsynligt.


Det var en travl lørdag og Clyde's Fætter sendte mig på overarbejde.

Jeg startede i den første LBO kl. 08.00 og sluttede ikke før kl. 18.00


Der blev gjort flittigt brug af værktøjerne, heriblandt:


Værktøj nr 2: Racing Post



Dagens højdepunkt, var hesten Tanzeel, der vandt 3.30 York-løbet.

Vi havde spillet den til odds 8/1 og 7/1:



Resultat for lørdag:


Timeforbrug i LBO: 10 timer

Omsætning: £13,513.50

Returns: £16,412.50

Brutto profit: £2,899

ROI: 21%

TBP: 121%


Dagens skuffelse:


Ejerne af Golden Horn valgte at trække hesten ud pga banen havde taget for meget regn og de ikke ville risikere at den tabte løbet og dens fremtidige værdi som avlshingst dermed bliver væsentligt forringet.



Efter en succesfuld Lockdown Lørdag er det tid til fyraftenspils på det lokale værtshus:





Redigeret af Gullberg d. 26-07-2015 13:07
25-07-2015 20:36 #21| 0
Pokernets ME vinder !

Omsætning: £13,513.50

Returns: £16,412.50
Brutto profit: £2,899

ROI: 1.21%


Hvordan giver det her 1,21% ROI? Og hvorfor er det brutto og ikke netto profit?

25-07-2015 20:50 #22| 2
walth skrev:Omsætning: £13,513.50
Returns: £16,412.50
Brutto profit: £2,899
ROI: 1.21%

Hvordan giver det her 1,21% ROI? Og hvorfor er det brutto og ikke netto profit?

Der må menes 121% ROI - og brutto er vel fordi der skal fraregnes transport omkostninger osv =)

25-07-2015 20:53 #23| 1
Pokernets ME vinder !

got it thx

26-07-2015 09:30 #24| 0

Klasse som altid. Og fin start må man sige....

26-07-2015 10:28 #25| 0

bare lige for at "nitpicke", så er det vel TBP og ikke roi ;)

Ellers super sjov blog. Bliver spændende at følge.

26-07-2015 10:33 #26| 0

26-07-2015 10:58 #27| 0
ROI: 122.73% (57)

Godt spillet ;)


Fed blog. Keep it coming.

26-07-2015 11:47 #28| 3
ROI: 210% (1)

@Uruk-haien

Hvad vil du sige forskellen på TBP og ROI er?

26-07-2015 12:00 #29| 3

Roi er en beskrivelse af profit:

Indsats på 100

Gevinst på 120

Roi = 20%


TBP inkluderer indsatsen:

Indsats på 100

Gevinst på 120

TBP = 120%


Tallene siger det samme, men opstillingen er forskellig.

Ret mig endelig hvis jeg tager fejl.

Sløv tlf så lidt hurtigt sat op. Håber at det giver mening

26-07-2015 22:19 #30| 0
ROI: 0% (0)

@gullberg
Tak for god læsning! Redigerer du ikke i OP, og skriver hvilket indlæg i tråden der indeholder dine blogindlæg? Så kan man lettere se om du har skrevet nyt indlæg uden at skulle scrolle hele tråden igennem.

27-07-2015 20:01 #31| 3
ROI: 0% (1)

Og en lille teaser om hvornår næste indlæg kommer. Jeg slider min telefon i stykker så mange gange jeg tjekker tråden for nyt :-)

27-07-2015 22:16 #32| 31
MESTERBLOGGER

# 3 LBO Lockdown


Mandag morgen startede kl. 07.10 på Aspers kasino - for at få point til Loyalty turneringen den 8. august.

Selvom jeg er midt i en LBO Lockdown, kan jeg ikke helt glemme pokeren.


På Aspers får jeg et solidt morgenmåltid for hvad der svarer til 25kr.




Jeg shortstacker ved et £1-1 bord. Det går ikke særligt godt.


Klokken ti minutter i otte dukker Maksimumdrengene retz og kefir op.

Det er de to unge Brøndby-gutter omtalt i en tidligere blog. De har været i London i 4 uger nu for at spille live poker og har stadigvæk overskud!


- Så må de jo gøre noget rigtig...


Den bedste poker-beslutning jeg tager mandag er da jeg forlader pokerbordet kl. 08.10 med et underskud på £44.

De første tekstbeskeder fra Clyde's Fætter er allerede dukket op og jeg haster til den nærmeste Coral bookmaker-butik.


Resten af dagen indtil kl. 8.20 bruger jeg på at traske fra den ene LBO til den anden - i flere forskellige bydele.


Det går ikke specielt godt idag. Mange steder får jeg 2-3 bets @ £100 stykket men bliver derefter begrænset.

Alt sammen inden hestene nogensinde begynder at løbe....

De kan bare ikke lide mig!


Værktøj nr 3 & 4


Jeg gør flittigt brug af to vigtige værktøjer: Elektronregnemaskinen og mobiltelefonen.




Næsten alle hestene, som bookmakerne ikke vil lade mig spille for meget på, taber idag.


Dagens højdepunkt kommer i det sidste løb fra Galway på den irske vestkyst.



Kalopsi vinder 20.20 løbet. Vi har £300 til odds 11/2.


Dagens tal:

Omsætning: £2400

Returns: £2290

ROI: - 4.6%

TBP: 95.4


Ikke nogen katastrofe, men en britisk sommerdag til glemmebogen.


Redigeret af Gullberg d. 31-07-2015 14:22
27-07-2015 23:09 #33| 0
ROI: 88.93% (3)

Gullberg, du er satme en god blogger...!
Kan det ikke passe at dette er den omtalte dokumentar serie?

https://www.youtube.com/watch?v=_d5BG8Uvqus
Britain At The Bookies :)

28-07-2015 00:30 #34| 0

Edit:

Forsøgte at link til episode 2, men det virkede ikke.

Redigeret af Jigra d. 28-07-2015 00:40
28-07-2015 02:06 #35| 1

Godt at høre fra selveste gullberg at man faktisk gør noget rigtigt ;)

Fed blog igen gullberg, og vi kan måske godt hjælpe med et par bets fra onsdag af, hvis fjenderne giver dig for høje limits :)

30-07-2015 16:53 #36| 0
ROI: 88.93% (3)

Hvordan går det @Gullberg?

30-07-2015 19:42 #37| 16
MESTERBLOGGER

Sviget da det gjaldt!



# 4 LBO Lockdown


Tirsdag startede Glorious Goodwood Festivalen.

Bookmakerne var villige til at tage større bets.

Desværre løb hestene ikke så godt.



Tal for tirsdag:

Omsæting: £9,880

Returns: £6425

Tab: £3,455

TBP: 65%


Onsdag sov jeg over mig. Jeg vågnede først kl. 06.02 istedet for kl. 06.00.

Da jeg skulle spille i Ladbrokes kl. 09.00 var butikken lukket. Det var den næste Ladbrokes 800m derfra også.

Det betød at jeg måtte rejse længere væk til den næste Ladbrokes og oddset på den hest jeg skulle spille på var faldet.

Det var surt, men ikke så surt som 4.45 Galway.


Dagens skuffelse var et væddemål jeg havde lavet med hesten Shanpallas:



Denne hest udgjorde anden halvdel af en each-way double.

En ew-double er et bet på at to heste vinder og eller bliver placeret i to løb.

Doubler kan være lukrative fordi oddsene ganges op. Til gengæld er variansen højere.


Jeg havde spillet hestene Sands Of Fortunne @ 16/1 og Shanpallas @ 10/1 i en £100ew double (total stake: £200)


Sands Of Fortune gjorde sit da den vandt 2.00 Goodwood-løbet, så skulle Shanpallas blot vinde 4.45 Galway-løbet.

Potentiel return for £100ew doublen med odds 16/1 & 10/1 = £20,450 - ikke dårligt for en indsats på £200.





Desværre svigtede Shanpallas da det gjaldt!

Den blev nr 5.


Tal for onsdag:

Omsætning: £10,880

Returns: £9,867.50

Tab: £1,012.50

TBP: 90.6%


Torsdag gik det bedre...

Redigeret af Gullberg d. 31-07-2015 13:18
30-07-2015 19:51 #38| 0

Hvad skete der med Shanpallas? Jeg fik ikke meget ud af videoen.


Ser frem til næste update...

Redigeret af lang d. 30-07-2015 19:52
30-07-2015 21:45 #39| 0
ROI: 0% (0)
lang skrev:Hvad skete der med Shanpallas? Jeg fik ikke meget ud af videoen.

Ser frem til næste update...

Den blev nr. 5

30-07-2015 21:50 #40| 1

"Onsdag sov jeg over mig. Jeg vågnede først kl. 06.02 istedet for kl. 06.00."


Lool!

30-07-2015 22:48 #41| 0

World class.

31-07-2015 11:48 #42| 0

og så blev min formiddag allerede bedre. Tak for det Gullberg.

31-07-2015 12:03 #43| 0

Endnu et stort tak herfra, spændende læsning!


31-07-2015 16:00 #44| 0

Herlige blogs. Ser frem til rapporten for torsdag.

Redigeret af Cisk d. 31-07-2015 16:00
03-08-2015 10:08 #45| 0
ROI: 0% (0)

Glæder mig til at høre om torsdagen...

03-08-2015 18:03 #46| 35
MESTERBLOGGER

# 5 LBO Lockdown


Efter et par dage med underskud, havde jeg ikke så stor lyst til at tage på arbejde torsdag, men jeg kunne jo ikke svigte Clyde's Fætter midt i en aftalt lockdown.


Jeg følte mig efter hånden, som en robot. Jeg traskede rundt fra spillebule til spillebule for at placere bets. Jeg kunne knapt nå at placere et bet i en butik før en ny sms tikkede ind på telefonen.



Helidgivs kunne jeg trække på erfaringen og vidste at i sidste ende giver det overskud, hvis jeg bliver ved med at spille betsene, der kommer fra Clyde's Fætter.


Når der er modgang tænker jeg desuden på min onkels motto.

Min onkel, der nu er gået på pension, var i 40 år kartoffelavler i Vestjylland.

Ofte slog kartoffelhøsten fejl, og livremmen måtte spændes ind, men Onkel Johannes' motto var: "A.P.S!"


A Prøver Sgu' igen!


Det gjorde vi så torsdag. Vi prøvede sgu' igen!


Det gik rigtig godt. CF fandt en stribe vindere til fornuftige odds, desuden var jeg heldig med butikkerne. De var villige til at acceptere bets idag.


Dagen startede med en taber: Clondaw Farmer blev kun nr. 4.



Men senere på dagen vandt Sandymount Duke og vi var i plus for dagen.



Klokken 14.20 sendte CF mig til en Paddy Power butik i Nordvest London for at spille på Qucik Jack til odds 6/1.



Problemet med denne Paddy Power butik er at der arbejder en lille firkantet dame, som jeg kalder for "Frøen".



Det er ikke fordi hun ikke forstår et kvæk. Hun er såmen skrap nok - lidt for skrap faktisk.


Men hun ligner en frø.



Heldigvis var det Frøens makker, som var på arbejde idag:



Hun ville godt tage mit bet; £400 each-way på Quick Jack til odds 6/1



Idag var det Quick Jack's dag:



Tal for torsdag:

Omsætning: £10,465

Returns: £17,703

Bruttofortjeneste: £7,238

TBP: 169%


Fredag var jeg begyndt at få en smule udslæt. Betting shops kan ofte være uhygiejniske steder.


Typisk Betting Shop Toilet:



Jeg købte en lille tube antibakterisk hånd gele.



Den gode stime fra torsdag fortsatte:


Tal for fredag:

Omsætning: £9,205

Returns: £17,826

Bruttofortjeneste: £8,621

TBP: 193%


Lørdag var sidste Lockdown dag. Jeg var ret smadret, men kæmpede mig alligvel igennem en 10-timers dag med en stor omsætning.

Det lykkedes at omsætte hele den forvoksede Bank Roll.


Stor tak til Top-Jockey Frankie Dettori, der vandt dagens to store handicap løb. The Stewards Sprint kl. 14.00 ombord på Golden Steps, som vi spillede til odds 20/1 og senere The Steward's Cup løbet kl. 15.45 på Magical Memory, som vi havde spillet til odds 7/1 og 8/1



Tal for lørdag:

Omsætning: £20,462

Returns: £38,163

Bruttofortjeneste: £17,701

TBP: 186%


Clyde's Fætter havde hedged nogle bets på Betfair og skulle betale nogle andre medhjælpere samt sine kontakter i hestebranchen.


Men alt i alt endte jeg et par tusinde £££ oppe for ugen.


Det fejrede jeg med at tage på Victoria Casino og spise kylling:



Desuden har jeg nu råd til at tage i Primark og købe nye sokker.


Redigeret af Gullberg d. 16-11-2016 23:46
03-08-2015 18:09 #47| 0
ROI: 0% (1)

Glad for det vendte til sidst, Ked af lockdownen er (og dermed opdateringerne) er forbi :-)

03-08-2015 18:18 #48| 0

Super blog.

Vi præsenteres for alle facetter af livet som live-sjuft.....bevares betting live-sjuft, men det smager da lidt af fisk (poker)

Håber at stimen OG de gode blogs fortsætter.

Skriv det og vi læser det ;-)

03-08-2015 18:25 #49| 0
ROI: 26.89% (7)

Klasse reportage som altid. Godt at se toiletterne er blevet pænere siden Trainspotting dagene ;)

03-08-2015 18:56 #50| 0
ROI: 0% (0)

Spændende blog og tillykke med gevinsten

03-08-2015 19:10 #51| 1

Der er ingen der kan skrive blogs som dig Gullberg. Billederne, måderne at skrive tingene på, og den kulsorte humor. Det er verdensklasse!

03-08-2015 19:25 #52| 0
ROI: 122.73% (57)

Super Blog, jeg elsker det !!

03-08-2015 19:27 #53| 0

Hvad blev så resultatet for det lockdowwn? Hvor meget i profit ?

03-08-2015 19:55 #54| 1
ROI: 82.89% (5)

Altid rart når der bliver råd til at købe nye sokker!

03-08-2015 20:02 #55| 2
ROI: 0% (0)

Som "gratis-læser" på siden er det vel for meget forlangt at ønske mere. Men du har en helt speciel humor, som jeg bare er pjattet med. Og håber da vi ser flere blogs om at tjene "alternative" penge i London. Dine blogs er altså bare klasse!


03-08-2015 20:30 #56| 3

God læsning Gullberg, men jeg er lidt bekymret for om du får noget ordentligt at spise.

04-08-2015 21:40 #57| 0
ROI: 0% (3)

Lækkert - tillykke! Han er sgu en guttermand, ham fætteren

04-08-2015 23:47 #58| 0
ROI: 44.75% (57)

Stærkt! :)

05-08-2015 20:17 #59| 0

Verdensklasse !!

05-08-2015 21:10 #60| 0

Du er godt nok en lun fætter, fremragende skrevet.

05-08-2015 21:29 #61| 0

Så meget klasse

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar