Gode idéer til speciale om politisk kommunikation

Hej PN.

Jeg er i øjeblikket ved at finde ud af, hvad jeg skal skrive speciale om til september. Jeg ved, at det overordnede emne skal være politisk kommunikation, men da specialeprocessen er så lang, og jeg efterhånden har hørt så mange skrækeksempler om folk, der qua dårligt emnevalg er gået døde i skrivning, vil jeg gerne høre PN's input til spændende emner.

Jeg er særligt interesseret i framing, medieeffekter og de kognitive mekanismer, der afgør, hvordan mennesker opfatter og bearbejder politiske budskaber, og hvordan denne proces har indflydelse på valghandlingen. Jeg er dog åben over for alle idéer inden for pol. kom. og hører også gerne om bud på metodevalg.

Pf tak :)

Det kan godt være det er uden for dit område og måske er meget afdækket de senere år.

Men synes det ville være superinteressant at høre hvordan et politisk budskab er gennemtænkt til de "gamle" medier i forhold til de sociale medier, som er blevet den primære "nyhedskanal". Det set i sammenhæng med hvordan ændringen har været de seneste ti år (siden NEWS gik i luften den 1. december 2006).

Jeg kan godt uddybe det hvis du er interesseret og det er indenfor din ramme.

Tænker du, hvordan partier og politikere framer/vinkler et givent budskab forskelligt, alt efter om det skal flyve på SoMe eller "gamle" medier som DR1 eller Politiken? Go' idé - og uddyb meget gerne :)

Det er faktisk ikke 100 % trolleri :) Det kunne være ret spændende at undersøge, hvordan Den Korte Avis-segmentet bearbejder indvandrer-relateret nyhedsstof sammenlignet mindre polariserede vælgergrupper.

Superficious skrev:Tænker du, hvordan partier og politikere framer/vinkler et givent budskab forskelligt, alt efter om det skal flyve på SoMe eller "gamle" medier som DR1 eller Politiken? Go' idé - og uddyb meget gerne :)

Jeg kan ikke huske de præcise tal i hovedet men "discovery" af historier foregår i over 50% af tilfældene på SoMe (FB). De traditionelle medier kan groft sagt enten dreje den digitale nøgle om eller gå i seng med FB som har indlejret deres artikler. Det betyder at det ikke længere er medierne der bestemmer om en historie skal blive stor men brugerne - her er det delingen af historierne der er afgørende også for hvordan det kommer ind i venners og venners venner feed.

Den viden har partierne selvfølgelig også, og derfor prøver de at gå direkte til brugerne hvor de kan komme med deres uredigerede budskaber. Løkke kørte ofte i sin første periode som statsminister udenom medierne og lancerede udelukkende "ting" på FB. Jeg er ikke sikker på at han kører den taktik længere men har ikke tjekket.

Grunden til at NEWS er interessant er at det også ændrede den politiske kommunikation i DK hvor man ellers groft sagt skulle stå på mål overfor Print-aviserne, nyhederne, radio- og tv-avisen. Nu skulle man stå på mål hele tiden og i meget længere tid hvilket på et tidspunkt gav hovedbrud til kommunikationsafdelingerne fordi de var vant til at forberede politikerne på 2-4 spørgsmål og nu kom der 10. Samtidig ændrede det også fødesystemet i og med Ritzau var kongen men nu stod NEWS og kørte døgnet rundt på kontorene hos de 179 folkevalgte.

For to-tre år siden begyndte medierne så deres store digitale strategier. På DR og TV 2 havde hovedudsendelserne altid været konge (selvom NEWS havde ædt sig godt ind på den position på TV) nu blev ressourcerne allokeret over til det digitale jeg vil tre de fleste mediehuse har tre gange så mange digitale medarbejdere end for 3 år siden.

Jeg ved ikke om det er interessant men er ret sikker på at de to mest skelsættende ting i politisk kommunikation de sidste 10 og mere er NEWS (da det blev en succes efter nogle år) og så den kæmpemæssige digitale satsning.

Nu er jeg på ingen vis specialist i poliitisk kommunikation, men lad os bare sige at jeg efterhånden er ret godt inde i branding og marketing. Og rent teoretisk ser jeg ikke den store forskel: budskaber der søger at influere en mængde hjerner til at tage specifikke beslutninger (om det så er i egen interesse eller ej).

Jeg tror der kunne være noget i at gå dybt i "dual system theory of the brain": yderst groft sagt sætter vi et skel mellem rationelle og følelsesmæssigt drevne beslutninger, som bliver behandlet af forskellige dele af hjernen på meget forskellig vis - og hvorledes man influerer disse dynamikker. Mange mennesker bliver overraskede over i hvor ekstremt høj grad vi alle tager følelsesmæssigt drevne beslutninger.

Det er mit absolutte indtryk at der er en stærk korrelation mellem populister og følelsesmæssig kommunikation (fascinerende for mange at Trump ikke behøver at bekymre sig om fakta: han går behændigt rundt om alle faktafiltrene og ender lige i maven i stedet hos en stor mængde modtagere). Hvor ligeledes der er en negativ korrelation mellem dem der - groft sagt - har fakta på sin side, og deres niveau af følelsesmæssig kommunikation - de spiller ofte kun i den rationelle arena. De kan let vinde i denne arena, men igen og igen går vælgerne stik imod rationel fakta når de trykker på valgknappen. Hvilket jeg gætter på frustrerer fakta-politikerne uden at de måske helt kan forstå hvorfor det sker. DF gør det relativt skarpt.

Jeg tror der er noget at hente her; der er flere sider i det og generelt handler det sandsynligvis meget om kompleksiteten af et givent emne. Jo mere komplekst, jo mindre hjerneenergi kan vælgerne - fuldt forståeligt - dedikere til at analysere emnet. Dermed bliver det til dels skubbet videre til den emotionelle del af hjernen (tag f.eks. den seneste danske EU-afstemning; vi ved nu at dem der stemte ja havde en bedre forståelse af emnet generelt, men generelt var der ikke mange der overhovedet forstod hvad afstemningen var om - og dermed stemte de egentlig om noget helt andet. Samme senest i Holland, ligeledes snart i UK).

Kig evt på hybrid organisationer (f.eks. offentlig-privat samarbejde): De skal håndtere forskellige logikker hvor det ene valg går ud over det andet, så der er visse researchere der snakker om at managere/politikere i sådanne organisationer bruger visse strategier. I den forbindelse ville det være super interessant at kigge på legitimitet, institutional teori, strategisk legitimitet og meta-governance. Af researchere vil jeg anbefale Scott (for institutionel/legitimitetsteori), Suchman og Oliver for strategisk legitimitet, meta-governance tjek evt Sørensen og Brunsson, og hybrid organisationer kan du tjekke Boxenbaum, Battitala samt Pache og Santos. Jeg vil anbefale et socialt konstruktivt paradigme med et eller flere case studier, hvor du evt kan tage udgangspunkt i Flyvbjergs phronetiske tilgang og få inspiration fra hans meget populære afhandling Rationalitet og Magt. Skriver selv speciale om noget lignende lige nu.

prangstar skrev:Det kan godt være det er uden for dit område og måske er meget afdækket de senere år.

Men synes det ville være superinteressant at høre hvordan et politisk budskab er gennemtænkt til de "gamle" medier i forhold til de sociale medier, som er blevet den primære "nyhedskanal". Det set i sammenhæng med hvordan ændringen har været de seneste ti år (siden NEWS gik i luften den 1. december 2006).

Jeg kan godt uddybe det hvis du er interesseret og det er indenfor din ramme.

Dertil kan man tillægge en dimension omkring nye og gamle partier. Fx hvordan de Alternative og Liberal Alliance kommunikerer i forhold til Social Demokraterne og Konservative

SpongeJoes skrev:
Jeg tror der er noget at hente her; der er flere sider i det og generelt handler det sandsynligvis meget om kompleksiteten af et givent emne. Jo mere komplekst, jo mindre hjerneenergi kan vælgerne - fuldt forståeligt - dedikere til at analysere emnet. Dermed bliver det til dels skubbet videre til den emotionelle del af hjernen (tag f.eks. den seneste danske EU-afstemning; vi ved nu at dem der stemte ja havde en bedre forståelse af emnet generelt, men generelt var der ikke mange der overhovedet forstod hvad afstemningen var om - og dermed stemte de egentlig om noget helt andet. Samme senest i Holland, ligeledes snart i UK).

Det ser jeg også som en kæmpe udfordring for vores styresystem - at så mange har stemmeret, men ingen eller lille forståelse for, hvad de stemmer om (og konsekvenserne på den lange bane). Det er vel også derfor, at vi ser så mange stramninger baseret på enkelt-sager, som f.eks. manden fra Syrien med 3 koner og 19-20 børn.

lilleclown skrev:
Det ser jeg også som en kæmpe udfordring for vores styresystem - at så mange har stemmeret, men ingen eller lille forståelse for, hvad de stemmer om (og konsekvenserne på den lange bane). Det er vel også derfor, at vi ser så mange stramninger baseret på enkelt-sager, som f.eks. manden fra Syrien med 3 koner og 19-20 børn.

Enig! Enkeltsagerne er nok mere end ofte de helt ubrugelige eller direkte vildledende simplificeringer af komplekse emner.

Klaphat skrev:Dertil kan man tillægge en dimension omkring nye og gamle partier. Fx hvordan de Alternative og Liberal Alliance kommunikerer i forhold til Social Demokraterne og Konservative

Det er nemlig superspændende hvordan de blev dømt fuldstændigt ude og fandt alligevel en "tom" plads. Især Alternativet tror jeg er interessant i og med de ikke kommunikerede via de gængse kanaler - helt hvordan de gjorde det er jeg ikke klar over.

Kan i øvrigt også komme med en lille anekdote fra dengang SF var store. Da News startede op blev det ikke regnet for noget og det kunne være svært at få selv politikere i studiet. Bortset fra partiformand, Villy Søvndal. Han sagde ja hver gang og fik utrolig meget taletid. Det som var undgået opmærksomheden hos de andre politiske presseafdelinger var at NEWS god nok kun kom ud meget snævert men alle de andre medier holdt øje. Det betød at Villy fik taletid på News. Ritzau ringede og fik en talestreg eller citerede News. De andre medier ringede derefter til Villy eller tog Ritzau versionen og sende ud. Ved næste valg fik SF det bedste valg nogensinde - jeg siger ikke det pga. det men det var helt sikkert en medvirkende årsag.

I dag er mekanismerne anderledes hvor alle prøver at erobre de digitale terroritorier - og uden at vide det formoder jeg at det var der Alternativet var gode.

Hvad læser du?

skal det være dansk politik?

Hvis ikke, kunne det være interessant at følge de medie strategier der bruges i den nuværende amerikanske præsident valgkamp og især følge Trump.

Selvom Trump lyver hurtigere end end hest kan løbe, så er det som om en stor del af vælgerne ignorerer det faktum. Trumps taktik er at påstå at Mainstreammedierne ikke taler sandt og hans følge ser åbenbart ud til at følge den lærersætning.

Uden at vide ret meget om emnet, så vil jeg tro han bryder ganske mange regler inden for politisk kommunikation. Jeg ved ikke om man kan kalde ham for en form for "sort svane" i politisk kommunikation.

Jeg synes det er spøjst at alle virker til at fokusere nationalt. I bund og grund er det ikke rigtig dem der har fingrene nede i muldet, men derimod lokalpolitikerne som der i min verden er alt for lidt fokus på! Som sagt tidligere så kig evt. over sundet til Sverige for nogen studier på termet

'metagovernance' eller også læs nogen af dem der er lavet her i Danmark - de er helt absurd spændende, og forklarer bare så meget om hvad

der sker. Desuden vil jeg også passe på med at undersøge national politik i og med, at det kan være svært - omend ikke MEGET svært - at få

adgang til dem hvis du ønsker at få en empirisk element i dit speciale. Få evt. fat i den her bog: "The organization of hypocrisy: talk, decisions and actions in organizations" af Nils Brunsson fra 2002, eller bare læs den her artikel: http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE113253/hykleriets-kunst/.

Super gode input - tak for dem!

@prangstar: Selv om der er masser af forskning i gang i SoMe, så er det stadig begrænset, hvor meget data der ligger, da fænomentet er så forholdvis nyt, som det er stadig er. Så det kunne være ret spændende at undersøge, hvordan og hvilke typer historier politikere og partier spreder og framer på hhv. SoMe og i de klassiske medier. Pressemeddelelsen har tabt rigtig meget til SoMe. Dén nye virkelighed kan også være spændende at se på.

@spongejoes: Også et godt bud. Vi ved fra forskningen, at folk, der er inde i et givent emne, er svære at flytte holdningsmæssigt, mens folk, der ikke ved så meget, modsat er meget mere modtagelige for stimuli fra opionsledere, oneliners osv. Men hvad foreslår du helt konkret, opgaven skulle se ud? Mener, hvilket design tænker du?

@Guldmageren: Det lyder et stykke fra mit interessefelt :) Dog er det med sondringen mellem privat og offentlig organsation ret spændende ift. kommunikation (og spin). Indlæg to: Jeg har et okay netværk qua mine studiejob, så jeg tror (naivt) ikke, at adgang bliver et stort problem - selvfølgelig afhængig af hvad jeg efterspørger.

@Klaphat: Lige præcis det har jeg på min short list. LA og Å har på hver deres måde revolutioneret den politiske kommunikation i DK. Det kunne måske være noget at undersøge via en fokusgruppe? Har ingen erfaring med fokusgrupper, men ved, det bliver praktiseret meget i de større partier, og synes, det er et super spændende koncept.

@lilleclown: Enig, teknokrati FTW ;)

@Random: Læser cand.public, men har flest fag på statskundskab og kommunikation.

@Allmin: Jeg foretrækker dansk politik, men amerikansk er også med i overvejelserne. Skal til Washington til efteråret og har et par PR-kontakter derovre, så hvis den kan skæres rigtigt, er det klart en mulighed. Trump har, som du siger, brudt en dogmer inden for politisk kommunikation, så det kunne også være interessant at lave noget om. Jeg foretrækker dog umiddelbart et andet design end en højpandet, teoretisk diskussion om, hvad god politisk kommunikation er.

Lige nu hælder jeg umiddelbart mest til Klaphats idé. Hvilken opsætning tænker I,der kan være interessant i en sådan undersøgelse? Umiddelbart tænker jeg, man benytte sig af kvalitative interviews med relevante kommunikationsfolk i partierne og/eller en fokusgruppe/survey, hvor man undersøger, hvordan de forskellige måder at kommunikere på virker på modtagerne.

@SpongeJoes
På min 'læseliste' til denne sommer står blandt andet Dan Arielys Predictably Irrational - har du læst den? Jeg tror, at den kan være relevant ift- det emne, du beskriver?

@Superficious Sorry for hijack

Rokamp90 skrev:@SpongeJoes
På min 'læseliste' til denne sommer står blandt andet Dan Arielys Predictably Irrational - har du læst den? Jeg tror, at den kan være relevant ift- det emne, du beskriver?

@Superficious Sorry for hijack

Det er en glimrende bog; jeg har selv anbefalet den mange gange de sidste par år (og ja, uden at være biblen på området - det er vel nok stadig Kahneman's Thinking Fast & Slow, i det mindste for dem der ikke er hjerneforskere - så er den superrelevant omkring rationel / irrationel beslutningsteori)

@Superficious: indrømmet at jeg ikke lige har en specialestruktur klar på dette emne, men jeg hælder nok over i noget populistisk stil / effekt overfor "klassiske" partiers stil / effekt (altså en vis form for binær A/B analyse, benchmarking og trends - selvom det nok i sig selv fordrer en ekstrem simplificering). Hvordan man kvantificerer sådan noget, evt. kategoriserer kommunikationsvirkemidler, det er udover hvad jeg lige kan fokusere på pt. Men jeg tænker dog at der er organisationer der gør sig i dette allerede - f.eks. de forskellige trackere af sandfærdighed i politiske udtalelser. Måske man kunne sammenligne disse resultater med reelle valgresultater, lave en form for gapanalyse, så dykke ned i eksempler på hvilke virkemidler der blev anvendt, hvilke vælgerprofiler der blev tiltrukket af disse osv. Det er jo i øvrigt yderst aktuelt med den populist-drejning vi har set i alt for mange lande de seneste år.

Sorry, ren ustruktureret brainstorming her - håber ideerne kan bruges på et eller andet niveau :-)

@spongejoes:det kan sagtens bruges - især det sidste vil jeg pitche for min vejleder. Takker