coolkjaer skrev:
Hvorfor? Politikerlede?
Har tænkt over de meningsmålinger som putter politikerne i bunden af folk man har tillid til. Gælder det mon også de politikere man selv stemmer på eller svarer folk generelt på spørgsmålet? Det er lidt besynderligt at vi internationalt har en ganske høj stemmeprocent men på tillid ligger politikere i bund. Men det gør de nok også i andre lande.
Jeg tror ikke det gælder de politikere man selv stemmer på. Der er politik nok lidt ligesom fanforhold, vores eget hold er ufejlbarligt, mens de andre spillere - der gør det samme som vores spiller - er nogle røvhuller.
Jeg stemmer blankt på trods af at jeg har en kandidatuddannelse i statskundskab. Da jeg startede på studiet for 15 år siden, synes jeg samfundsforhold var vildt interessante; fx hvad skete der hvis man lavede store offentlige investeringer, hvis man satte straffen op på kriminalitet - velvidende at det ikke virkede, hvorfor politikere ikke lyttede til sagkundskab/videnskab.
Gennem studiet lærte jeg så om nogle af værktøjer som politikere i dag anvender, stemmemaksimering, gerrymandering, spin, sminkning af økonomi, politisk kommunikation etc. etc. - det slog mig at politikere under et hele mestendels er opportunistiske mennesker der tænker kortsigtede løsninger på baggrund af meningsmålinger, der samtidigt elsker at tildele sig selv privilegier.
Der skulle et interview med en DFer i radioen i dag til at jeg har opgivet valgkampen, jeg så/hørte heller ikke et eneste minut under sidste valgkamp.
Summa summarum, jeg er stadig interesseret i samfundsforhold og det 'teoretiske' i politik. Men politikere er under et hele bare ikke særligt likeable. Det behøver de måske ikke være så længe de løser samfundsproblemer, men det synes jeg heller ikke de gør. Jeg tror ikke det bliver politikere der løser vores udfordringer, fx ift. psykiatri, ældreudfordring, klima etc. etc. For nyligt var der et skyderi i Fields, kortvarigt var de fleste partier klar til at tale midler til psykiatrien, det blev så afløst af tørklæder i skolerne, og nu er det så prisstigninger og sikkerhedspolitik der fylder. Det er trods alt vigtige emner, men se hvordan vores folkevalgte går til det, med populisme og personangreb. De kommer ikke til at gøre noget særligt for hverken prisstigninger eller sikkerhedspolitik - måske vi ender med at allokere flere midler til forsvaret.
Måske er vores form for demokrati den mindste ringe model, men jeg har mest af alt lyst til at vise min utilfredshed med politikerne og vores system. For jeg er for apatisk til at tro at min stemme gør nogen forskel. ER der så ikke forskel på fløjene? Jo, men det er trods alt begrænset. Partierne holder hinanden i skak. OG jeg har været skuffet over den siddende regerings manglende evne til at lave rød politik, så mon ikke blå blok får svært ved at lave rendyrket blå politik? Det tror jeg.
Så er der alle personsagerne og privilegierne, det er nok der jeg tænker politikerne i mindst grad er i øjenhøjde med vælgerne. Det er åbenbart et selvmål at undskylde og være ærlig, i stedet har de fået en kommunikationsmand til at strikke et talepapir sammen der giver karakter af papegøjesprog og udenomssnak. For politikere er der nærmest ikke en straf for at bryde loven. OG slet ikke ved deres vælgere. Jeg overraskes til stadighed over hvor stor en mængde af vælgerne der virker totalt ukritiske når først de har valgt et parti.
Derudover modtager FT-medlemmer og ministre en større pose penge i løn, pension, midler, diæter etc. - som de selv fastsætter. Jamen er politikerne så ikke det værd? Politikere har i de flestes tilfælde først en lukrativ civil stilling EFTER de har været på tinge, bl.a. fordi de så har domæneviden om et område, men også fordi de har en telefonbog med alle de rette numre i.
Disclaimer; flere af ovenstående forhold gør sig ikke gældende på lokalt plan, så der har jeg stemt personligt ved seneste kommunalvalg.