Fodbold - vil gerne vinde (brokhoved)

#1| 0

Hej

Når jeg spiller fodbold vil jeg vinde for næsten enhver pris og det giver desværre lidt brok fra min side, når spillet ikke kører og vi f.eks brænder en kæmpe chance eller lukker et dumt mål ind.

Lige så snart jeg forlader banen er alt tilbage ved det gamle, men kan mærke med mig selv at jeg brokker mig for meget og synes ikke det holder over for mine holdkammerater.

Nu har jeg prøvet de sidste par mdr. at love mig selv at holde kæft uden held på banen.

Er der nogle som har en god artikel eller videoklip, da jeg skal have løst dette.

Jeg er 38 år og spiller i de lavere rækker.

23-01-2013 21:44 #2| 10

Her: www.kvindekenddinkrop.dk/

23-01-2013 21:45 #3| 1

+1 Foeller. Men ellers så tag nogle pils med og glæd dig til at stikke snablen i dem så går det nok ;)

23-01-2013 22:46 #4| 0

Kan godt følge OP. Spiller serie 3 og Har det på samme måde, brokker mig dog aldrig til kort eller noget. Men på den anden side synes jeg det er iorden at gå op i spillet. Som regel er der sgu aldrig nogen der tænker på det efter kampen alligevel. Hvis du går over grænsen skal du sgu nok få det at vide af dine holdkammerater:)

23-01-2013 23:12 #5| 0

@Nafu

Men er det så slemt at du får kort? Eller er det bare brok til dine medspillere?

Der er en på mit hold (serie 2) der har tendens til at brokke sig så meget, at det går ud over hans spil og koncentration, og det er først der jeg synes det er et problem.

23-01-2013 23:14 #6| 1

som vi siger i vores klub er du en af dem som hænger hjernen i omklædningsrummet og går ud og spiller bold og lukker en masse lort ud.. sjove typer:)

23-01-2013 23:17 #7| 0

Hver gang en anden laver en fejl, så tænk om du ikke også, har lavet en fejl i samme kamp. Hjalp mig rigtig meget. Kan godt være min fejl ikke var betydende (mål, målchance, whatever), men det er der jo ikke nogen der håber, at deres fejl er.

Jeg har selv været ret slem, og kan til tider ske igen, at jeg bliver lidt for grebet af spillet. Det bunder dog oftest i, at jeg selv har lavet flere fejl i kampen og derfor er mere irritabel.

23-01-2013 23:19 #8| 0

Det er lidt en hårfin grænse et eller andet sted. Især over for egne holdkammerater. Man kan vende det til noget positivt som indpisker hvis ikke man ligefrem deler svinere ud:)

23-01-2013 23:20 #9| 7

Du vil vinde for enhver pris - så spørg dig selv, hvordan det hjælper dig til at vinde, at du råber og skriger som en sindsforvirret Københavner.

- Bliver dine medspillere bedre? NEJ!
- Dømmer dommeren ofte til din fordel? NEJ!
- Påvirker det modstanderne negativt? NEJ!
- Kan du bedre træffe korrekte beslutninger? NEJ!

Du spiller i en lav række og er 38 år. Så den eneste grund til at spille er for motion og fordi du nyder/elsker spillet.
SÅ GØR DET DOG!

Hvis det hjælper dig yderligere, så er du jo ikke en døjt bedre selv. Du laver lige så mange dårligere afleveringer, missede tacklinger, umotiverede driblinger, underlige løb og brændte chancer.

Jeg hader din type over alt på jorden, og forstår virkelig ikke, hvad der driver jer.

24-01-2013 01:15 #10| 2

Du er en af dem jeg ville stemple hver gang jeg fik chancen til træning!
- Kan slet ikke ha folk der går så meget op i serie-bold!!
Spiller selv udelukkende for sjov, dog vil jeg da gerne vinde - men der er satme ikke nogen der skal råbe af mig når jeg ikke er enig, bare fordi vedkommende vil mere end jeg selv.
Det må være trænerens opgave!

24-01-2013 09:41 #11| 7
Leopatra87 skrev:
- Bliver dine medspillere bedre? NEJ!

Hvis lidt råberi får tændt dine medspillere vil de performe bedre. Sådan virker råberi/brok på mig personligt.

Leopatra87 skrev:
- Dømmer dommeren ofte til din fordel? NEJ!

Så du mener ikke en standard serie dommer bliver påvirket af masse brok over hans kendelser?

Leopatra87 skrev:
- Kan du bedre træffe korrekte beslutninger? NEJ!

Ja, råberi giver først og fremmest tænding til personen selv. Typerne der kommer på banen med masser af lyd kæmper også ofte røven ud af bukserne.
24-01-2013 11:21 #12| 0

@nitram
Hvis man spiller kun for sjov spiller du vel ikke højere end 5/6? Det handler også om engagementet fra medspillere, ledere og lign.
Hvis folk er indstillet på man spiller for at vinde, så er det sgu iorden at folk råber efter hinanden.

Har du aldrig hørt udtrykket "mere lyd på" ?

24-01-2013 11:24 #13| 0

De fleste dommere bliver påvirket af brok, desværre, der er vel ikke nogen der er så naive at de tror Alex Ferguson, Jose Mourinho og Brendan Rodgers mfl konstant brokker sig over dommeren (både før, under og efter kampen) blot pga øjeblikkelig frustation, det er jo en iskold kalkulation, i håb om at få dommeren med sig fremover, hvilket desværre har vist sig at være nyttigt.

Angående råberi, og nu kan jeg kun tale for mig selv, hvis der er en nar af en medspiller der sviner mig til hver gang jeg laver en fejl, det bliver jeg ikke mere tændt af, eller jo til den efterfølgende træning når tåben skal have en svinestreg, men sku ikke under kampen.

Men hvis råbene er "kom igen" eller noget andet konstruktivt synes jeg det er fint.

24-01-2013 12:13 #14| 0
SørenMatias skrev:

Leopatra87 skrev:
- Dømmer dommeren ofte til din fordel? NEJ!

Så du mener ikke en standard serie dommer bliver påvirket af masse brok over hans
kendelser?


At du har observeret at en dommer dømmer bedre efter du har brokket dig er IKKE ensbetydende med at dit brokkeri virkede. Det er en klassisk fejl i logik mange begår.

Normalt er det i stedet "regression towards the mean" som er "årsagen".
24-01-2013 12:18 #15| 0

Jeg har en helt konkret situation fra den sidste kamp jeg spillede.

Kampen er igang og der er god tænding på, det er en meget lige modstander, så kampen bliver højst sandsynlig vundet med max. 1-2 mål. Vi har spillet en ½ time og kampen står 0-0. Vores angriber for en kæmpe chance og beslutter sig for at prøve at score med hælen og jeg tænder af i pausen og siger til ham det er sgu for dårligt at prøve på det lort. Han bliver mega børnefornærmet og siger jeg altid skal rette på folk og på den point har han ret, da jeg kommer op i det røde felt, når man som holdspiller ikke gør sit bedste for holdet og træffer dårlige beslutninger på banen.

Jeg har altid lyd på og er også den første til at rose, high five når min medspiller laver noget godt.

24-01-2013 12:37 #16| 0

Hvis ikke man kan tåle at få at vide, at man er pivringe i en given situation, så er holdsport sgu nok ikke sagen.

Og hold da op et sørgerligt indlæg fra en ellers saglig person, Leopatra.

Som SørenMatias skriver det, så hjælper det tit og ofte person selv til at performe bedre.
Hvis jeg fx ikke må råbe og have lyd på, så ville mit niveau falde betydeligt. Jeg kan ikke lade være. Er nødt til at råbe og dirigere, rose og skælde ud. Hvis alle render rundt og intet siger, så bliver stemningen da lige så kampfesen som til en begravelse.

@OP:
Så længe du også roser folk, ser jeg ikke problemet. Måske prøv at tænk lidt over hvem det er du siger de forskellige ting til. Du ved helt sikkert hvilke personer fra dit hold, som er mere nærtagende end andre. Uanset hvem du lige har skældt ud, så næste gang han laver noget der bare er tilnærmelsesvis godt, så ros ham. Lyder måske som common knowledge, men det fungerer sgu fint, og så er han også mere tilbøjlig til at glemme, at man lige har ladt sine frustrationer gå ud over dem.

24-01-2013 12:50 #17| 0
Thyssen skrev:
SørenMatias skrev:

Leopatra87 skrev:
- Dømmer dommeren ofte til din fordel? NEJ!

Så du mener ikke en standard serie dommer bliver påvirket af masse brok over hans
kendelser?


At du har observeret at en dommer dømmer bedre efter du har brokket dig er IKKE ensbetydende med at dit brokkeri virkede. Det er en klassisk fejl i logik mange begår.

Normalt er det i stedet "regression towards the mean" som er "årsagen".


Men er det ikke under antagelse af at hvert hold får lige mange kendelser i en kamp? Jeg tror min pointe er at lidt brok kan flytte gennemsnittet, både til dit eget og modstander holdets fordel, afhængig af omstændighederne (primært dommerens personlighed).
24-01-2013 12:53 #18| 0

Kom med ind og spil noget Dota.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar