Fjern billede fra teksten!

Ey.

Skal skrive om; www.roennebech.dk/www_fredericiashistorie/html/fredericia/artikler/joederne_i_fredericia.html, meeen lidt svært når billedet smadre teksten.

WTD?

Kig i kildekoden til siden, her c/p:

Man skelnede tidligere mellem de velhavende og veluddannede jøder fra Spanien-Portugal, der kaldtes sefardiske jøder og de fattige og forfulgte jøder fra Tyskland-Polen der kaldtes askenaziske jøder.
Helt frem til 1814 blev disse to typer jøder behandlet forskellig i dansk lovpraksis.
De sefardiske jøder opnåede langt de fleste privilegier og kunne bl.a. rejse frit rundt i den danske konges riger og lande og drive handel.
Den danske konge gældsatte sig til dem og måtte sætte store ejendomme i pant, da det kneb med at afdrage gælden.

Jøderne i Danmark var underlagt særlige love og regler for, hvor de måtte bo henne. I 1600- og 1700- tallet havde de kun tilladelse til at slå sig ned i København, Fredericia, Nakskov og enkelte byer i hertugdømmerne.

Den 11 marts 1682 fik Fredericia nye privilegier, der gav frihed for alle, uden hensyn til religion og nationalitet til at nedsætte sig i byen hvor de fik fri jord til at bygge på og til agerbrug, samt græsningsplads til kreaturer på i alt 3.000 tdl. Med 350 tdr. hartkorn. I §21 stod desuden, at der bevilligedes en synagoge til jøder, hvis de ville nedsætte sig der.

Denne asylret lokkede hurtigt jøder til at slå sig ned i byen. En overgang var Fredericia den by i landet, hvor der boede flest, og på jødiske festdage strømmede jøder fra omegnen til byen for at deltage i de jødiske fester og handle hos de jødiske grossister i byen. I slutningen af 1700 tallet kaldtes byen ligefrem "Et Jerusalem udi Jødeland". Da byens våben med løven også var et kendt jødisk symbol, kunne dette samlingsmærke også virke samlende på jøderne.

prøv at korpiere teksten om sæt det ind i et worddokument.

Tak.

Damn hvor tænker jeg ikke langt idag.