Filter på baggrund af flere kolonner (Excel)

#1| 0

Hej PN,

har en problemstilling som jeg håber en Excel-kyndig PN'er kan hjælpe mig med.

Jeg har data på små 400 amerikanske virksomheder, hvor en af de interessante informationer er segment/industri.
Jeg vil gerne lave et drop-Down filter således at jeg kan se alle de virksomheder der f. eks. arbejder med segment X .

Mit problem er at mange af virksomhederne arbejder i flere segmenter. De skal altså komme frem i min filtrering ved både segment X og Y som står i forskellige kolonner .

Men hvordan laver jeg en filtrering som tager højde for flere kolonner?
Når jeg klikker segment X af i drop Down filteret, så skal den se i kolonne X-Y efter segment X.

Håber jeg fik gjort mig forståelig.

På forhånd tak .

Skrevet fra mobil .

09-04-2014 20:30 #2| 0

Det er faktisk rimelig tricky, medmindre du vender data om.
Lige nu står det sådan her:

Firma1, x , y, z
Firma2, z, x
Firma2, y, z

Du er nok nødt til at vende det så det står sådan her:
Firma1, x
Firma1, y
Firma1, z
Firma2, z
Osv.
Ellers skal du skrive det i vba

09-04-2014 20:37 #3| 0

Hurtig løsning er at lave en ny kolonne der kigger i de relevante kolonner og ser om der står X et af stederne, og så skriver X i kolonnen. Det kan en hurtig hvisformel lave. Det er ikke vanvittigt sexet men det kan løse problemet.

09-04-2014 20:46 #4| 0

Hmm . Jeg takker for hurtigt svar .

Hvis man laver hvis Formel vil man da kunne få den til at trække resten af informationen for virksomheden med?

F. Eks hvis jeg har et sheet med alt data . I et andet sheet laver jeg hvis Formel, så hvis virksomhederne er i segment X bliver de vidst i sheet 2 med al information (f. eks kontaktperson, mødedetaljer osv.?)

Ellers må jeg jo benytte mig af Hermods forslag med at skrive virksomhed for hvert segment de er i .

Vba tror jeg desværre ikke jeg lykkes med .

09-04-2014 20:58 #5| 0

formler der skal liste ting på baggrund af resultater i et filtreret ark er ikke hensigtsmæssigt. Ikke uden at du kommer til at have filter igen i resultatarket.

Kan du leve med at have samme informationer (samme virksomheder) stående i flere rækker, er Hermods forslag ret solidt og nemt at arbejde i.

09-04-2014 21:03 #6| 0

Min løsning er blevet at lave en filtrering i flere kolonner. Man må derfor først kigge i kolonne 1 og derefter kolonne 2 .

Ulempen er at man ikke kan få alle virksomheder i segment X til at stå der sammen :/

09-04-2014 21:57 #7| 0
FTWcHeWiE skrev:
Hmm . Jeg takker for hurtigt svar .

Hvis man laver hvis Formel vil man da kunne få den til at trække resten af informationen for virksomheden med?

F. Eks hvis jeg har et sheet med alt data . I et andet sheet laver jeg hvis Formel, så hvis virksomhederne er i segment X bliver de vidst i sheet 2 med al information (f. eks kontaktperson, mødedetaljer osv.?)


det korte svar er ja... du skal bruge formelen vopslag eller lopslag til at hive resten af informationen ud.
10-04-2014 00:13 #8| 0

Det er virkelig nemt at lave.
Efter sidste kolonne i dit datasæt (lad os sige K-kolonnen) skriver du en hvis-formel for hhv. X, Y og Z.
Dvs. at du i L-kolonnen skriver: hvis(C2="X";1;hvis(D2="X";1;hvis(E2="X";1;"")))
I M-kolonnen laver du samme funktion, men bytter X ud med Y, og samme procedure for Z i N-kolonnen.

Nu kan du så filtrere efter alle 1-taller i L-kolonnen og se alle de virksomheder som arbejder med segment X

Redigeret af Gylletank d. 10-04-2014 00:14
10-04-2014 00:19 #9| 0

Forstår ikke hvorfor du vil have det hele over i et ny ark, men hvis det er fordi det er skolearbejde og du ikke må have beregninger i dit dataark, så lav kolonnerne i et beregningsark, og så laver du en reference til beregningsarket i dataarket. Dvs. Du laver faktisk præcis det samme som beskrevet i tidligere post, men selve beregningen sker i et andet ark.

Du kan godt få det hele over i beregningsarket, men så skal formlen skrive en eller anden identitet (f. eks. Virksomhedsnavn) og så skal du i hver kolonne lave et opslag på baggrund af den identitet som hvis-formlen skriver.

Redigeret af Gylletank d. 10-04-2014 00:22
10-04-2014 00:43 #10| 0

@Gylletank

Det er bare fordi jeg er noob til mange af Excels muligheder.

Har ikke den udgave, hvor virksomheder er indsat da jeg er på min hjemme-PC nu men forestil jer at nedenstående er udfyldt med ca. 360 virksomhedsnavne, kontaktinformationer og mødedetaljer.

Problemet er, at hver virksomhed godt kan være inden for mere end et segment. Jeg vil gerne gøre det muligt segmentfiltrer på baggrund af alle de segmenter den pågældende virksomhed er involveret i.

F. eks. hvis Arla laver både mælk og yoghurt, så står begge der. Og Arla skal blive stående hvis jeg filtrer enten mælk eller yoghurt.



Hvordan er nemmeste måde at gøre dette på?

Har sat billedet ind for at give en idé om hvordan det er sat op. Min løsning indtil videre er blevet at lavet to kolonner. Segment 1 og segment 2. I Arla eksemplet vil mælk være i segment 1 og yoghurt i segment 2.
Problemet bliver her, at filtreringen udelukker alle dem som ikke har mælk i segment 1 (for nogen virksomheder står mælk som segment 2).

10-04-2014 00:50 #11| 0

Har lige prøvet at lave en hvis formel og det ser ud til at fungere ganske udmærket. Selvom den kommer til at fylde lidt meget, når virksomhederne kan arbejde inden for mange forskellige segmenter.

Jeg siger tusind tak for hjælpen :)

10-04-2014 07:59 #12| 0

Jeg tror, at jeg ville bruge filter-fuktionens "Text Filters". Lav en kolonne, hvor du samler tekststrengene fra segmenterne (kolonne D på billedet):


Sæt filtre på dine kolonner. Tryk på filteret i kolonne D --> Text Filters --> Contains... --> Skriv f.eks. Mælk.

Så kommer alle de rækker ud, hvor der står Mælk i segment1 eller segment2.

10-04-2014 08:23 #13| 0

Schrivers forslag er også rigtig fint. Nemt og robust at arbejde med:-)

Du kan prøve at sende filen til mig så kan jeg lave det. Tager max. Ti min. Du kan også sende mig en liste med et udsnit på fem virksomheder og så ændre evt. fortrolige/følsomme oplysninger.

10-04-2014 20:04 #14| 0

Takker for alle indspark til hvordan det kan løses. Om ikke andet har jeg da lært lidt mere i Excel.

@Gylletank

Tak for tilbuddet. Jeg sidder på arbejde, som blokerer PN så skriver fra mobil. Så kan ikke rigtig sende det via PM - men hvis du gerne vil hjælpe vil jeg meget gerne maile det til dig :)

Og undskyld det sene svar. Er 7 timer efter jer i DK :)

Redigeret af FTWcHeWiE d. 10-04-2014 20:05
← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar