Jeg sad i et hus i Thailand og spillede poker med nogle venner.
Det var en helt almindelig aften. Vi grinede, spillede kort og tænkte ikke over, at noget var galt.
Så skete det.
Ud af ingenting blev huset omringet. Politiet stormede stedet. Omkring 25 betjente, bevæbnet med maskinpistoler, væltede ind. Udenfor summede droner rundt om huset, så ingen kunne slippe væk. Det føltes ærligt talt mere som en antiterroraktion end en razzia mod et pokerspil.
På få sekunder var alt kaos. Vi blev tilbageholdt, ført væk og endte i et thailandsk fængsel.
Vi tilbragte omkring fire-fem døgn i systemet – fra cellen til ventetiden på retssagen. Vi troede, at sagen var afsluttet, da vi havde fået vores dom og en bøde på 200 kroner. Derefter skulle vi tilbage til immigration, hvor vi forventede at få vores pas tilbage, som var blevet tilbageholdt.
Men sådan gik det ikke.
I stedet truede de os med at annullere vores visa, udvise os fra landet i fem år og holde os fængslet, indtil de havde fundet en flybillet hjem til os. Efter yderligere 10-15 timer i en celle og en del forhandling frem og tilbage krævede de 160.000 kroner pr. person.
Og efter de havde fået pengene lod de, som om det hele aldrig havde fundet sted.
Efter flere døgn i fængsel og 160.000 kroner ude af lommen. Det var dér, det for alvor gik op for mig, hvor anderledes Thailand fungerer.
Men kontrasten til Danmark skulle senere blive lige så voldsom – bare på en helt anden måde.
På samme tidspunkt var jeg i Thailand i seks måneder, da jeg skulle have været mødt op i retten i Danmark.
Sagen handlede om en person ved navn Muhammed, som havde misbrugt min GreenMobility-konto og på en eller anden måde fået hævet omkring 535 kr kroner fra min konto. Jeg ved stadig ikke præcis, hvordan det var sket.
Jeg havde forklaret retten, at jeg befandt mig i Thailand og derfor ikke kunne møde op fysisk.
På et tidspunkt blev der fastsat en ny dato for retsmødet, men jeg opdagede ikke, at datoen var blevet ændret. Derfor tænkte jeg ikke mere over sagen og regnede ikke med, at der pludselig ville ske noget.
Det gjorde der.
Jeg blev hentet på min adresse 24 timer før retssagen(i går). Politiet kørte mig direkte til Vestre Fængsel, hvor jeg blev placeret på Østfløjen i celle 437.
Jeg blev behandlet som en kriminel, selv om sagen i bund og grund handlede om, at jeg skulle forklare, at jeg ikke kendte Muhammed, og at han havde misbrugt min bil og taget omkring 535 kroner fra min konto.
Efter 24 lange timer i Vestre blev jeg hentet af politiet i håndjern og kørt direkte videre til retslokalet.
Jeg kom ikke engang på gårdtur, selvom det umiddelbart er et krav (?)
I fængslet skulle jeg på et tidspunkt tisse. Jeg ringede på den klokke, man skulle bruge for at få personalet til at åbne døren. Men der gik fem timer, før nogen reagerede. På det tidspunkt havde jeg allerede tisset i håndvasken.
Da jeg endelig kom i retten, var det eneste, jeg skulle sige, at jeg ikke kendte Muhammed, og om jeg ønskede de 535 kroner, som han angiveligt havde stjålet fra min konto.
Muhammed mødte ikke engang op.
Så jeg sad alene i retslokalet sammen med én anklager, én forsvarer, én dommer og to nævninge. Det hele tog sammenlagt måske 10 minutter.
Det mest absurde var næsten, at de selv virkede rystede over, at jeg var blevet anholdt 24 timer før et retsmøde, hvor sagen blev afgjort på få minutter (og at jeg bare var vidne) Jeg følte nærmest, at det var mig, der blev straffet – i stedet for den person, der havde misbrugt min bil og min konto.
I Thailand havde jeg siddet fængslet i flere døgn efter en voldsom razzia, betalt 160.000 kroner for at blive løsladt og til sidst fået en bøde på 200 kroner. I Danmark blev en sag om 535 kroner til en anholdelse, en tur i Vestre Fængsel, håndjern og fem minutters retsmøde – fordi jeg ikke havde opdaget, at datoen var blevet ændret.
Det var to vidt forskellige lande og to vidt forskellige systemer. Men begge steder lærte jeg, at man ikke nødvendigvis selv bestemmer, hvornår ens frihed pludselig bliver taget fra én.
Jeg er rystet over, hvor forfærdeligt jeg faktisk blev behandlet i Danmark. I Thailand er der korruption, og det må jeg acceptere, når jeg selv vælger at rejse dertil. Men jeg er godt nok skuffet over den måde, systemet fungerede på i Danmark.
Såfremt det skulle have interesse, kan jeg godt smide nogle YouTube klip ind, og nogle billeder fra mine forfærdelige fængselsbesøg
Skal bare lige klippe klistre lidt, så der ikke er andre kriminelle med på billedet fra Thailand ;-)
Nu vil jeg nyde det gode vejr, og tænke på noget andet, over and out
