Et studium i nitologi. Første lektion: prae flop

#1| 41

Velkommen på Pokerfakultetet ved Selvstudiernes Universitet. Jeg er Jeres professor, selvom jeg ingenting ved. Jeg håber dog, at vi i fællesskab kan samle viden og bruge logik til at komme frem til nogle sandheder.


I dag lægger vi ud med at studere preflop-spillet hos en spillertype, der er allestedsnærverende på især microstakes. Jeg taler om den herlige NIT!




Tørfisk, Stramrian, OMC ; kært barn har mange navne. Nogle af disse spillere er så stramme, at kun hunde kan høre dem prutte. 


“Professor! Min bedstefar var lav VPIP-spiller, så jeg er faktisk 25% lav-VPIP-spiller. Jeg finder N-ordet stødende og nedladende”


Godt for dig Harmonika. Vi kan kalde dem hvad vi har lyst til, så længe vi er enige om hvad det term indebærer. Jeg holder mig til nit, fordi det er hurtigere at skrive. Men vi skal blive enige om, hvordan vi definerer en nit. 


Til dagens lektion bruger jeg definitionen VPIP<17 ; PFR < 16 ; 3b < 4,3 over mindst 100 hænder.


En helt tilfældigt udvalgt nit kunne altså se således ud:



For at slå deres tørre, tørre spil så godt som muligt, må vi forstå deres spil så godt som muligt. 


“Professor, nits er altså nemme. Bare stjæl deres blinds bredt og spil meget stramt mod deres åbninger og 3bet dem kun med premiums”


Ja, det er måske rigtigt. Men lad os undersøge det og se om vi evt skulle blive overraskede over nogle ting. Jeg har lidt over 37000 hænder på denne spillertype med de ovenstående kriterier. Vi kan starte med at studere de gennemsnitlige åbningsranges i de forskellige positioner:

UTG: 9,6

HJ: 9,6

CO: 10,6

BTN: 12,3

SB: 7,9


Allerede her ser vi nogle interessante tendenser. Det der springer mest i øjnene er, at nitten åbner strammest i den position, hvor han burde åbne løsest, nemlig SB. 7,9% svarer kun til noget i retning af 77+ ; AJo+, ATs+ og KQs. Vi kan altså tillade os at folde vanvittigt meget til en nits SB steal. AQo har 44% equity mod hans range! AJo har 38% og er altså kun et marginalt call hvis man kun ser på pot odds. AK har kun 53%. Vi kan altså tillade os kun at 3bette JJ+ og AK for value, og måske mixe nogen calls ind. Måske det dog i senere studier viser sig, at man kan udnytte nittens postflop-tendenser og tillade sig at calle lidt bredere. Men det er til en anden dag.


Nitten er relativt inelastisk med sine ranges - han åbner ikke meget forskelligt EP kontra BTN. Fra hans bredeste position på BTN er hans range i gennemsnit:

77+

A9s+

ATo+

KJo+

Suited broadways


Mange nits har dog en forkærlighed for PPs og suitede esser, så broadway-delen kan være endnu strammere. 


“Det er det jeg siger professor! Vi skal bare lade være med at 3bette ind i sådan en range uden absolut premiums”


Ja ok kloge-Åge. Hans stærke range er jo dog i princippet sagen uvedkommende, hvis han ikke forstår at spille den ordentligt. Lad os se hvordan nitten reagerer når vi 3better ham:


Nit fold to 3bet afhængig af hans åbningsposition:
UTG: 43%

HJ: 53%

CO: 62%

BTN: 59%
SB: 45%


Nit 4 bet efter RFI og facing 3bet efter position:
UTG: 13

HJ: 11

CO: 10

BTN: 6

4bet range: 1% fra alle positioner


Ok, der er lidt at fordøje her. Nitten 4better altså kun i gennemsnit AA, KK og meget sjældent AKs eller QQ, og han er ligeglad med positionerne. Jeg vil gætte på at sample-sizen er afgørende for nogle af variationerne vi ser i fold to 3bets, og at nitten caller den samme range mod et 3bet uanset position. Lad os sige han folder ca 45% i SB,  50% i UTG, HJ, 55% CO, 60% BTN. Han fortsætter altså med noget, der ligner 


99+ 

AK

AQs

Nogle gange AQo


Ud af 37 nit showdown hænder med AA undlod nitten kun at 4bette én gang. Med KK 4bettede de 80% af gangene. Når en nit caller vores 3bet spiller vi altså imod:AK, 99-JJ(QQ)((KK)), (AQ)


Det er rart at vide. Det kunne dog være rart hvis andre lavede lignende analyse på deres database så vi kunne sammenligne statistik.


“Professor, er det ikke ligemeget når vi lader være med at 3bette dem alligevel?”


Gør vi nu også det? Hvis en nit åbner i CO til 2,5BB ligger der nu 4BB i potten. Hvis vi 3better til 7,5BB på knappen skal alle folde 1 - 4/7,5 = 47% af gangene for at 3bettet er profitabelt i sig selv. Nitten folder som bekendt 55%, så der er stadig plads til et koldt 4-bet fra blindsne af og til uden at vores 3bet brænder penge. 

Hvis vi i stedet var i BB mod nit btn og 3better ham til 10 skal nitten folde 1 - 4,5/9 = 50% af gangene for at 3bettet er profitabelt. Han folder, jævnfør, vores data 60%. Hvis han ikke adjuster kan vi altså 3bette ham med alle vores hænder og tjene penge, selvom hans range er meget stærk, fordi han folder for meget. Synes I stadig at vi aldrig skal 3bette?


“Hm, nej, måske ikke. Men når vi så bliver callet er vi jo på spanden - hvad gør vi så?”

Det er egentlig en del af post-flop studierne, men vi udnytter hans meget snævre range. Han er groft regnet cirka 50% halvhøje PPs og 50% AK. Et Q/J højt flop kan han ofte ikke lide, så dem angriber vi. Og så vælger vi primært hænder at 3 bette med, der kan cooler hans range. Men det kommer senere i studierne.

“Hvad 3better nitsne selv?”


Godt spørgsmål, lad os se hvor ofte de 3better efter position:
HJ; 2,4

CO: 2,4

BTN: 2,3

SB: 2

BB: 2

Vi snakker altså QQ+ og AK. Og på trods af dette folder de faktisk 50% til 4bets. Det er ret fantastisk. De smider deres AK og evt nogle QQ, hvis vores sample er stor nok til at lave konklusioner. Måske det viser sig i postflop studierne, at de spiller missede AK passivt, så vi kan tillade os at calle deres 3bets relativt light og stjæle potten? Vi får se.


Nå, alle siger at man skal stjæle blinds fra nits. Men hvor meget skal man egentlig gøre det? Lad os se hvor meget de folder deres blinds.


BB fold to BTn steal: 82%

SB fold to BTN steal: 90%

BB fold vs SB steal: 77%

Som SB risikerer du 2,5BB for at vinde 1,5BB, så det skal virke mindst 60% af gangene for at være neutralt. Stjæl med arme, ben og 72o. Bare gå amok - en nit på din venstre side er en drøm.

Det sidste emne er nit coldcalls. Nit coldcaller til tider i position bag en raiser, i SB og i BB. Her er deres ranges i de forskellige scenarier baseret på mine data:

Coldcall IP:
AK 5%

AQ 13%

AJ+AT 12%

Suited aces: 10%

AA+KK+QQ: 3%

KQ: 6%

KJ+KT: 8%

QJ: 5%

JJ: 2%

JTs 3%

TT: 3%

Pos 33-99: 25% (overvægt af 7, 8 og 9)

Scs: 6%



Coldcall OOP BB:

AK 5%

AQ 2%

AJ-A8: 8%

Suited aces: 22%

KK: 2%

KQ-KT: 22%

TT: 6%

PP 2-9 : 21%

SC/SGs: 21%

Coldcall OOP SB:

AQ: 13%

AJ-A9: 10%

Suited aces: 15%

TT-QQ: 12%

KQ/QJ/KJ/QT: 17%

PP33-99 : 20%

Mod et coldcall IP er du altså oppe mod især PPs 2-9 ; AT-AK (mest AQ) og høje konger. Fra BB og SB caller de med især suitede aces, høje konger, PPs og SC/SGs (kun fra BB). Flushes skal vi altså især frygte fra blindsne, og lave straights kun fra BB. Det er godt at vide til postflop studierne.

Alt ovenstående er selvfølgelig med forbehold for, at det kun har afsæt i mit eget datasæt. En lille nota-bene er også, at jeg stødte på sporadiske fuldstændige hjerneblødninger fra nitsne, hvor de går helt amok med trash. Jeg vurderer at dette er udtryk for, at også nits kan tilte. 

Tak for god ro og orden. Jeg håber på gode kommentarer og diskussioner og evt at folk kommer med egen data, især hvis den viser noget andet end mit. 


Læringspunkter:
Stjæl med arme og ben

Vær ikke bange for at 3 bette nits

Fold især meget mod SB åbninger

Vær opmærksom på de meget stramme 3- og 4-bet ranges og spil dem klogt

 

 

-DocK

25-05-2023 12:48 #2| 5

Jeg kan ikke forstå at du absolut skal undervise alle i at spille mod mig ! 


Klasse indlæg.

25-05-2023 12:52 #3| 0

Super fedt indlæg! 


Jeg har desværre ikke så meget data/viden at byde ind med omkring NLHE, men med den type værdifuld off table arbejde er du helt sikkert på rette vej! :-)

25-05-2023 13:09 #4| 0
Administrator

Hvad stod der under billedet ?

25-05-2023 13:10 #5| 0

hahaha helt tilfældig nit :D 

25-05-2023 14:04 #6| 0

Æv troet lige det var en lang BK sviner post, men så var den bare helt seriøs!

25-05-2023 14:21 #7| 1
Administrator
djoffer skrev:

Æv troet lige det var en lang BK sviner post, men så var den bare helt seriøs!

 

 De kommer faktisk jævnligt fra “nye” profiler

Jeg kan printe og vise dig de 10 sjoveste en dag 😁

25-05-2023 21:59 #8| 0

Super fed post
Tak
Læser med

25-05-2023 22:01 #9| 0

Fornøjelse.

26-05-2023 01:47 #10| 0
KimN skrev:

Jeg kan ikke forstå at du absolut skal undervise alle i at spille mod mig ! 

 

Klasse indlæg.

 

 Hej Kim,

Hvilke sider spiller du på?

26-05-2023 08:08 #11| 1
Svampebob skrev:

 

 Hej Kim,

Hvilke sider spiller du på?

 

 Tjaa - du bliver nødt til at finde mig live i Malmø eller Las Vegas eller i en klub- men jeg spiller stort set ikke for tiden. 

26-05-2023 10:14 #12| 0
Bridgeking skrev:

 


 De kommer faktisk jævnligt fra “nye” profiler

Jeg kan printe og vise dig de 10 sjoveste en dag




❤️❤️❤️
← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar