Endnu en vin til maden tråd (3 retters menu)

#1| 0

Står og skal lave lidt god mad imorgen, og vil gerne have det hele går op i en højere enhed, mad og vin mæssigt i hvert fald.
Menuen so far ser således ud:

Blå muslinger

"Pork wellington"

Panna-cotta med pærer

Hvad ville du sætte til disse retter, hvis vi sætter et pris loft på, lad os sige 300,- pr vin.

15-10-2013 13:04 #2| 0

Til moules marineres skal du have fat i fyldig riesling, der kan overleve smør fedmen.

Denne her, måske: www.bichel.dk/2005-riesling-vendanges-tardives-grand-cru-sommerberg-lot-d-albert-boxler-p-0136.html?from_ss=yes&search=riesling

15-10-2013 13:36 #3| 0
Moderator

Bobler til muslingerne!

15-10-2013 15:04 #4| 0

Den vin Kjerstein linker til ville jeg nok gemme til dessert, da det er en senthøstet riesling med meget stor restsødme.Nap i stedet en ung frisk Mosel riesling elle nogle bobler som NanoQ foreslår.

Til hovedretten kan du gå to veje, enten noget pinot noir eller spätburgunder ( det er samme drue)hvis svampene i kødet er det mest dominerende. Hvis de glace'en på grøntsagerne er mere dominerende så kunne noget fadlagret chardonnay være en god mulighed.

Til desserten kunne man også forestille sig muscat de rivesaltes som er temmelig fed og olieret, jeg tror de karamelliserede pærer kan være lidt besværlige ellers.

15-10-2013 15:40 #5| 0

@Claus

Restsødmen er selvklart større, men jeg synes den fungerer fint til fed/intens mad. Har fået den til foie gras, hvilket den klarede glimrende.

Bobler er næsten altid at foretrække, men anbefal lige en flaske til 300,- som går dertil

15-10-2013 16:09 #6| 0

Nu er foie gras og vin med restsødme jo så også en klassiker, jeg mener ikke det kan sammenlignes med muslinger med lidt fløde i suppen.

Du kan da få masser af cava til 300 pr flaske, ligesom der er en del ægt champagne fra små producenter der også kan fås til den pris.

15-10-2013 16:48 #7| 0

Blåmuslinger er da ikke fed/intens mad.

15-10-2013 17:32 #8| 0
OP

Fine forslag indtil videre.

Muslingerne står mellem en god Cava, eller en fed riesling.

Jeg ser gerne det blir rødvin til svinet, er det udelukkende pinot noir folk vil anbefale til det?

Hvad siger folk til desserten? Jeg er selv pjattet med portvin, men er det i virkeligheden et no-go til en sød dessert?

Redigeret af AnMKr d. 15-10-2013 17:33
15-10-2013 18:01 #9| 0

AnMKr

Til hovedretten kunne du også kigge efter noget andet let rødvin med en del syre til at matche grøntsagerne f.eks. barbera.

Jeg er også selv rigtig glad for portvin, men jeg syntes at pærerne og karamellen er et dårligt match.
Jeg tror du vil få større succes med en hvid dessertvin til denne ret.

15-10-2013 18:02 #10| 0
henry skrev:
Blåmuslinger er da ikke fed/intens mad.


Spot-on
15-10-2013 18:06 #11| 0

@Henry

Det er fint nok, men hvilke hvidvine har du prøvet at drikke til moules marineres? En del forsvinder simpelthen i den ret.

15-10-2013 18:09 #12| 0
Claus skrev:
Nu er foie gras og vin med restsødme jo så også en klassiker, jeg mener ikke det kan sammenlignes med muslinger med lidt fløde i suppen.

Du kan da få masser af cava til 300 pr flaske, ligesom der er en del ægt champagne fra små producenter der også kan fås til den pris.


Jeg siger ikke, at man ikke kan, men prøver blot at få dig til at nævne nogle. Af ren interesse. Ta' det ikke så tungt - det er bare lidt sjovere, hvis det bliver mere konkret.
15-10-2013 18:27 #13| 0
OP

+1 til Kjerstein, kom gerne med specifikke skud :)

@ Claus, jeg gemmer portvinen til en anden gang.

Redigeret af AnMKr d. 15-10-2013 18:28
15-10-2013 18:41 #14| 0

Kjerstein,
Prøv at læse opskriften på de muslinger, der bruges 1 dl fløde til 2 kg muslinger og intet smør som du skrev om i din første post, jeg kan slet ikke se hvordan en sød riesling kan være et godt bud til denne ret.

Jeg kan desværre ikke komme med bud på cava eller champagne, da jeg stort set for mit forbrug af bobler dækket ved at køre igennem champagne distriktet om sommeren og købe rigeligt med hjem, men prøv Brdr.D de har et godt hus med flere forskellige kvaliteter.

Jeg regner med at hvis op vil bruge 300 pr flaske så har han et vist kendskab til vinbutikker der kunne være et godt bud.

15-10-2013 18:51 #15| 0
Moderator

Helt specifikt, og med budget i tankerne, kan jeg anbefale denne flaske til moulerne: www.wine.dk/Vine/Vin.aspx?ProductID=54000101400 :)

Redigeret af NanoQ d. 15-10-2013 18:52
15-10-2013 20:32 #16| 0
OP

Tak for forslaget NQ. www.wine.dk/Vine/Vin.aspx?ProductID=18000501400 - har et par af denne i kælderen, som jeg endnu ikke har smagt, tror den bliver prøvet af.

Ryger nok ned til den lokale vin handler her i Odense og spørger efter en PN i 300,- lejet med mindre der kommer gode forslag her henover aftenen?

Ingen der har yderligere kommentarer til desserten?

16-10-2013 02:18 #17| 0

Mulle - Hvid Bourgogne er i mine øjne det eneste rigtige! (pris efter penge pung. dog over 150-80kr flasken)

Grisen kunne der sagtens serveres lettere rødvine til. Barbera d`asti - Pinot Noir - osv.

Pannacotta - Pineau des charentes

Nuts !

16-10-2013 08:59 #18| 0

Vil anbefale en Pugliny Montrachet til muslingerne www.eriksorensenvin.dk/katalog/gruppe2/frankrig/bourgogne/53271
Til hovedret ville jeg også finde en god PN og til desserten vil en Brachetto sandsynligvis gå godt.

16-10-2013 09:17 #19| 0

Jeg er ikke så erfaren med din forret, men til hovedretten ville jeg uden tvivl vælge en Paul sauer, oversøisk bordeaux blend når det er bedst! Hvis John i vinoble (overgade i Odense) har flere i årgang 2005 er den bestemt værd at kigge på, den har syre og helhed man sjældent ser i den prisklasse:
Paul Sauer

Til din dessert ville jeg vælge en sød Pinot Gris. Jeg synes Alsace kan noget med dessertvine, de er mere friske og knap så tunge som de lidt mere voldsomme Sauternes. HjH har nogle muligheder.

16-10-2013 17:12 #20| 0

Det er altså ikke svært at finde god champagne til under 300. I skal bare lade være med at købe de traditionelle og hypede huse.

Lige fra toppen af hovedet har de her producenter indgangsvine til under 300 og ned til en 250'ish

Guy Charlemagne
Lassaigne
Fleury

Og der kan garanteret findes flere.

Jeg synes i øvrigt også at Champagne til Moules mariniéres er et rigtig fint valg. Syren er imo vigtig. Så Riesling, Sauvignon Blanc og selvfølgelig Chardonay (fra borugogne, ikke en kvabset fadet satan fra Australien eller Chile) kan obv også gøre det.

Det er imo ikke nemt at finde god hvid bourgogne under 300. Men det kan lade sig gøre.

Fra toppen af hovedet

Pierre Morey St Aubin 1'er cru.
William Fevre Les Lys 1'er Cru (Chablis).

Begge importeres af vinrosen og koster under 300.

Redigeret af HolchKnudsen d. 16-10-2013 17:12
16-10-2013 17:16 #21| 0

Beklager at jeg som sædvanlig kommer for sent til de her tråde :(

16-10-2013 20:51 #22| 0
OP

Du er ikke for sent på den. Det hele er lige rykket en dag, så det først foregår imorgen. Mange tak for de specifikke forslag. Jeg kigger på det imorgen :).

Redigeret af AnMKr d. 16-10-2013 20:54
16-10-2013 20:53 #23| 0
OP

@HK hvad siger du til svinet? Er det en PN
Vi skal have fat i, og kan det overhovedet gøres for 300,- får jeg mere PN uden for bourgogne, i dette prisleje?

16-10-2013 21:48 #24| 0

Pas på om det er Pinot til svinet. Det tror jeg andre har en god ide om.

Angående Pinot er jeg af den klare holdning at 99% af det der laves uden for Bourgogne er komplet ligegyldigt.

Der kan sagtens findes god Bourgogne for under 300. Men man skal kigge sig for og ikke høre på random vinsælgere, der pusher deres egen vin. (Det var ikke ment til nogen af dem der poster her)

16-10-2013 23:21 #25| 0

Der er jo heldigvis ikke nogen endelig facitliste til den slags - Moules er en af mine absolutte favoritter ... laver dem som regel a l'indienne (med karry i saucen), og til det drikker jeg : Grüner Veltliner fra østrig. Det er absolut ikke en fed riesling, snarere tværtimod - sprød, frisk, nogen gange på grænsen til perlende. Jeg synes det er en pragtfuld kombi.

til svinemørbraden kunne man være fræk og fortsætte i hvidvinen ...men når den er "wellington'et" så ville jeg drikke en Barbera til ... godt bud f.eks. "æselvinen" : tnv-vin.dk/show_varegruppe_item.asp?Katid=1&SubId=3&ItemId=2197

og til desserten ville jeg drikke David Sterza's helt fænomenale Recioto ... kan ikke linke da min vinpusher tilsyneladende har udsolgt, men en god Recioto.

Ingen af de her vine er specielt dyre ... men nu er jeg også en smule vinproletar - er kun stødt på meget få Bourgogne-vine jeg synes var pengene værd (Tollot-Beaut f.eks.)

Redigeret af Zaphod2000 d. 16-10-2013 23:26
16-10-2013 23:43 #26| 0

Findes der fed Riesling? Jeg har kun smagt supersprøde tørre Rieslinger og Mosel udgaverne med restsukker der obv har noget sødme. Men "fed" er sq ikke en etikette jeg vil komme på riesling

Jeg ved ikke om der er nogen der har foreslået "fede" vine til muslingerne", men jeg er helt enig i at det skal det ikke være. Det skal være supersyret. Gruner Veltliner (hvis man er til den drue) må også være et godt bud

Barbera mener jeg er er rigtig godt bud til svine-retten, hvis retten ikke er for fed. Jeg synes man skal passe på med for meget tannin til de glaserede grøntsager og Barbera står imo fint til svin, hvis det er lidt magert. Barbera er ret tannin fattig, men rig på frugtsyre. (Nogen vine bliver så smadret med fad og får tannin den vej fra)

Der findes super mange gode Barberaer i 200-400 kr klassen

G Conterno er og bliver chefen i Piemonte. Hans Barbera som godt nok er lidt dyr er imo bedste Barbera der ikke står Pozzo på. Det skal være "Barbera Cascina Francia", ikke den nye mark "Barbera Cerreta", som imo ikke er på niveau.

Corregia, Sandrone og Spinetta laver også en top Barbera. Vi taler om elite Barolo/Barbarsco producenter der sælger deres Nebiolo for +750 (Ikke Corregia). De ved også hvordan man laver Barbera. Spinetta laver 2, jeg foretrækker hans 'Asti udgave "Bionzo".

Edit: B Mascarello laver imo også en top Barbera d'Alba

Men altså G Conterno er som sagt toppen. Hvis det kan fås i den lokale vinhandler, så er sagen afgjort hvis det skal være den drue. ainec

Redigeret af HolchKnudsen d. 16-10-2013 23:48
17-10-2013 10:18 #27| 0
OP

@ HK. Interessent at du ikke mener der kan findes PN, der er noget værd udenfor bourgogne, jeg var klar over at de ikke hang på træerne med pragtfulde oversøiske PN's, men at det står så slemt til er mig en overraskelse. Det er selvfølgelig din mening, og jeg må ud og smage på egen krop. Jeg ryger ned i din lokale HJ Hansen på vestergade i Odense her over middag en gang. Vil have jeres anbefalinger i baghovedet :).

Ang. hvidvin til svinet, det ville man helt sikkert sagtens kunne forsvare, jeg ser dog personligt gerne at der kommer en rød ind over.

Tak til alle der har bidraget i tråden.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar