EM 1/8-finale: Wales - Nordirland

#1| 1

HVORNÅR? I morgen - lørdag - kl. 18:00



I morgendagens anden kamp tager Bal.. hov.. Wales imod Nordirland. Her i Danmark lyder det som en kedelig kamp, og det kan det meget vel også værre. Retter du dog kikkerten mod vest, vil du i stedet se et Storbritannien, der ser det som den største kamp. Allerede er det helt og aldeles overraskende, at alle fire lande fra Storbritannien er gået videre - England, Wales, Irland og Nordirland - men at de ligefrem skal kæmpe om en kvartfinaleplads? Det er stort.


I denne anledning er det de walisiske drenge, der er favoritter, og det er der en grund til; Gareth Bale. Der er blevet snakket nok om ham, så lad mig gøre det kort. Han har været en af de helt største profiler ved EM, og han har så sandelig indfriet forventninger og båret det her Wales hold. Wales har egentligt ikke spillet prangende, selvom mange hentyder dette. Man kom godt i gang med et frisparksmål mod Slovakiet, hvorefter kampen kunne spilles på Wales’ præmisser. Udligningen kom, men man var heldige med at tage sejren. Mod England spillede man særdeles fantasiløst, men så dukkede Bale op og scorede på frispark igen - hvorefter man uheldigvis tabte i de døende sekunder. Så slog man Rusland 3-0, og det er vel nok det, der især har fået folk op af stolen. Man kan så diskutere, og det var Wales’ eller Ruslands fortjeneste, men flot var det!


Retter vi blikket mod Nordirland, får vi øje på en lidt større sensation. I gruppe med Tyskland, Polen og Ukraine var man ikke levnet mange chancer, før EM begyndte, men Nordirland har for alvor udnyttet den nye struktur. Man har været chanceløse mod både Polen og Tyskland, men mod et uoplagt Ukraine hold tog man tingene i egen hånd og slog dem fortjent med 2-0. Selv efter to nederlag i de andre kampe var det nok for nordirerne. Spillet har dog hverken været sprudlende, kreativt eller på nogen måde imponerende, så det skal blive interessant at se, hvordan Will Griggs drenge går ind til kampen.


Piller vi for en stund Bale ud af ligningen, så har Wales og Nordirland to mandskaber, der niveaumæssigt ligger nogenlunde lige. Bale skal dog på grønsværen i morgen, så derfor er Wales altså også temmelig store favoritter i morgendagens match-up. Det er dog ikke sådan, så Wales decideret har domineret kampene, og det bliver nok også en kamp, hvor boldbesiddelsen er lige, men hvor Wales lige er lidt farligere, når de kommer ned på sidste tredjedel af banen.


Forventet opstilling Wales: Hennessey – Chester, Williams, Davies – Gunter, Ledley, Allen, Taylor – Ramsey, Voakes, Bale.

Forventet opstilling Nordirland: McGovern – J.Evans, Cathcart, McAuley, Hughes– Dallas, Norwood, Davis, C.Evans, Ward – Washington.


De store spørgsmål forud for kampen:


  • Gareth Bale. Så mange forventninger på hans skuldre, og indtil har han virkelig indfriet dem. Kan det fortsætte?
  • Nordirland gik stik imod alle forventninger videre, og nu kan de spille fuldstændig uden noget pres. Skal de være kendt for mere end deres fans ved slutrunden?
Redigeret af SebberG d. 24-06-2016 12:29
24-06-2016 12:10 #2| 0
ROI: 103.95% (18)

Jeg tror du har sprunget et led over. Vi er så vidt jeg ved kun i 1/8 :) Men fin optakt.

24-06-2016 12:16 #3| 0

Bedste odds (europæiske) lige nu:


Wales@ 2.05 Betsafe (Startodds 2.07 hos Pinnacle)

X@ 310 Bet365 (Startodds 3.13 Pinnacle)

Nordirland@ 5 Bet365 (Startodds 4.61 Pinnacle)

24-06-2016 12:57 #4| 0
ROI: 116.95% (44)

Bale er over niveau, uden tvivl - jeg synes dog du glemmer Ramsey.
Uden tvivl MOM mod Rusland, ihvertfald for mig.
Derudover har Joe Allen leveret ganske udemærket.
De spillere synes jeg klart ligger niveauer over hvad Nordirland kan fremvise :-)

24-06-2016 13:00 #5| 1
OP
ROI: 629.26% (10)
Plysling skrev:Bale er over niveau, uden tvivl - jeg synes dog du glemmer Ramsey.
Uden tvivl MOM mod Rusland, ihvertfald for mig.
Derudover har Joe Allen leveret ganske udemærket.
De spillere synes jeg klart ligger niveauer over hvad Nordirland kan fremvise :-)


Set i backspejlet kunne Ramsey godt nævnes, for han har spillet fremragende og er naturligvis også langt mere profileret end hele Nordirlands trup. Taget til efterretning :-)

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar