DNS blokering/Betydning for Betfred race

#1| 0

når der om en måned eller to blir lavet DNS blokering på diverse pokersites, for det da betydning for os som blandt andet spiller på Betfred. Tænker på om man skal nå, at trække sine penge ud inden da eller vil vi fortsat kunne spille på Betfred (tænker selvfølgelig på betydningen Betfred race)

08-05-2010 13:53 #2| 0

Jeg ville trække pengene ud, og starte med at spille på Classic Poker.

Som det ser ud nu er det det eneste sted som vil fungere normalt i perioden 1. juli - 31- december), da de ikke længere henvender sig til det danske marked i reklamer, dansk sprog mm.

08-05-2010 13:58 #3| 0
OP

Har godt set din anden tråd og overvejer selvfølgelig også Classic Poker, men jeg tror vi er rigtige mange som spiller med i Betfred race´et som vil ha en afklaring fra PN om dette er sidste måned hvor det kører eller hvad???

08-05-2010 14:11 #4| 0

Racet fortsætter. Det vil ikke blive et problem at omgå DNS-blokeringen.

08-05-2010 14:15 #5| 0

@spliff

BF henvender sig heller ikke til det danske marked. De har desuden en omgang advokater i Danmark, der arbejder på højtryk for at Betfred kan køre uden problemer i DK.

08-05-2010 14:19 #6| 0

@nothing878

Som jeg har skrevet i en anden tråd, er der mange pokersites som ikke har en dansk webside eller dansk support/email. De bliver da ikke blokeret vel ? eller skal man have en dansk webside + support for at man kan få lov til at gå fri af blokeringen i dk ? Jeg ved intet om det....

08-05-2010 14:21 #7| 0

Er der en tråd hvor dette emne er nærmere forklaret?

08-05-2010 14:26 #8| 0

@Sitout

Det gælder om, ikke at henvende sig til det danske marked. Det vil sige, at der ikke må være dansk support, danske undersider eller lignende.

Det er faktisk begrænset hvor mange sites der har det nu, så det er ikke kun Classic, der "går fri".

08-05-2010 14:32 #9| 0

@nothing878

Tak for svar. Hvad jeg lige har kunne læse mig til, så pokersites uden noget dansk, går fri indtil den 1 jan. 2011, og derefter skal de have en licens.

08-05-2010 14:36 #10| 0

@GodteTerkel

Der er mange - søg efter tråde med Thyssen eller Hin Spage.

@Sitout

Præcis.

08-05-2010 14:39 #11| 0

Der er ingen grund til at flytte penge fra sit foretrukne site.

I første omgang sker der intet for den almene spiller. Betfred-racet fortsætter, og spillere vil fortsat kunne besøge Betfred.com og spille på klienten, ligesom I fortsat vil kunne følge med i racet herinde.

Denne skæringsdato handler om at de håndhæver at man ikke må reklamere imod danskere. Sådan har reglerne været i flere år, der er bare ikke nogen der har håndhævet dem. Så TV2 må ikke bringe reklamer for spillesites, og EkstraBladet må ikke køre deres massive PokerStars-kampagner.

Det er sådan set det. Spillere får uændrede vilkår, og ingen bliver blokeret i første omgang. Det der KAN blive blokeret, er hvis f.eks PokerStars har en dansk underside (pokerstars.com/da). Så kan vi risikere at bliver denne danske underside bliver blokeret, men så går du bare ind på PokerStars.com, og så fungerer det helt almindeligt igen.

Hvad der så sker efter 1. januar er stadig lidt svævende. Det følger vi med i, og opdaterer så snart vi ved noget. Dog er det altid muligt at spille videre via DNS-tryllerier, men ellers er det simpelthen bare at holde sig til de "lovlige" sider, som vi naturligvis lister herinde på PokerNet. Gør man det, så er der ingen ko på isen.

Jeg gentager: Der er ingen grund til ikke at fortsætte sit spil på sit foretrukne site.

08-05-2010 15:24 #12| 0
OP

@Pisfisk
Takker

08-05-2010 15:30 #13| 0

Jeg undskylder: Betfred henvender sig ikke til Danske Spillere, så ingen problemer.

@Nothing878

Det er simpelthen direkte forkert det du skriver:


Du skriver:
"
Det gælder om, ikke at henvende sig til det danske marked. Det vil sige, at der ikke må være dansk support, danske undersider eller lignende.

Det er faktisk begrænset hvor mange sites der har det nu, så det er ikke kun Classic, der "går fri".
"

---

For det første har classic stadig en dansk underside så de "går ikke fri".

For det andet har LANGT de fleste sites stadig danske undersider; blandt PN's sites kan jeg kun finde Betfred der ikke har dansk materiale.

Følgende sites har danske undersider:

Betsafe
Partypoker
Classic (fandt jeg ud af)
Betfair
Pacific
Unibet
bet24
Scandic Bookmakers
Mermaid Poker

Og sikkert mange flere...

Indtil videre har jeg kun kunnet finde Betfred der ikke henvender sig til danskere.

Er meget interesseret i at høre om de mange andre EU-sites du taler om.

08-05-2010 15:46 #14| 0

@spliff

pokerutd.com

placeret på Malta, men utrolig sparsom med action!

08-05-2010 15:47 #15| 0

lol

08-05-2010 16:03 #16| 0

@ spliff

Hvorfor? Det er super nemt at omgå sådan en blokering!

08-05-2010 16:10 #17| 0

Pokernet reklamerer også på dansk...

08-05-2010 16:15 #18| 0

@ Leander

Ja, men hvad med betalings-blokeringerne ?

Så kan man vælge Neteller, ja; men det er jo vildt dyrt ift. at få penge tilbageført til sit VISA-kort.

Og ingen ved med sikkerhed hvordan reguleringen vil blive mht. bankers overførsler til Neteller/Moneybookers (ved at man på Moneybookers kan klikke hvas man skal bruge dem til gambling).

Heller ingen kan sige med sikkerhed om der bliver pålagt restriktioner ift. Moneybookers/Netellers adgang til at overføre til/fra blockede sites.

Neteller/Moneybookers har vel danske afdelinger, der er underlagt dansk lov for deres danske kunder.

Siger ikke at det bliver et problem, siger blot at det er en usikkerhed.

En usikkerhed der kunne fjernes hvis de tumper der leder poker-sitesne fik fingeren ud og fik slettet deres dansk-sprogede materiale, som Betfred så klogt har valgt at gøre.

Jeg synes at PN, som spillernes repræsentant bør lobby det for det over sitesne. Som stor affiliate er de de eneste som kan få dem i tale.

Mener også det i poker-udbydernes egen interesse.

@ fedesen
Men Pokernet er ikke spiludbyder, men affiliate.

Forbudet mod at reklamere på dansk henvender sig til spiludbyderne. De må f.eks. ikke lave bannere med dansk tekst.



----------------------
EU-Pokersites der ikke henvender sig til danskere, og dermed effektivet har sikret sig mod blokade-problemer pr. 1. juli:


1. Betfred


Opdater gerne !!

08-05-2010 16:33 #19| 0

Betalingsblokeringen starter først til nytår, hvor problematikken omkring markedsføring på dansk så til gengæld er forældet, idet der på dette tidspunkt ikke længere sondres mellem dansk/ikke-dansk markedsføring i spilleloven.

08-05-2010 16:36 #20| 0

OK, det hjælper jo gevaldigt på det.

08-05-2010 16:40 #21| 0

ty for svar @ admins

08-05-2010 17:06 #22| 0

@ henry
Men det er stadig kun sites der henvender sig til danskere der bliver betalingsblokeret pr. 1/1-2011, right ?

08-05-2010 18:38 #23| 0

Jeg fjernede rent faktisk Classics danske hjemmeside så brugere ikke havde direkte adgang til den for en måneds tid siden. Efter førstebehandlingen i folketinget besluttede jeg mig for at sende den live igen af et par grunde som jeg senere i dag vil vende tilbage til og begrunde. Jeg har desværre ikke tid førend i aften.

Jeg har flere gange manet til ”ingen panik” – det står jeg fast ved.

08-05-2010 21:13 #24| 0

@ spliff
Men det er stadig kun sites der henvender sig til danskere der bliver betalingsblokeret pr. 1/1-2011, right ?

Nej, for pr 1. januar 2011 ændres selve definitionen af, hvad det vil sige at et spil er udbudt i Danmark.
Alle ulovlige spil (dvs uden licens) som udbydes i Danmark rammes af alle bans på lige fod.

Derfor er problematikken med sider på dansk o.l. forældet til nytår.

Alt under forudsætning af, at der ikke sker ændringer, selvfølgelig. Det her punkt blev netop ændret fra Skatteministeriets første udkast til lovforslagets fremsættelse i Folketinget.
Oprindeligt skulle definitionen have været ændret allerede ved lovens ikrafttrædelse, hvilket ville have ført til en total lock-out af alle sites i ca ½ år (bortset fra ban-omgåelse).

-
Jeg har sakset lidt fra de specielle bemærkninger til § 67 i spilleloven:

Det følger modsætningsvist, at bestemmelserne i tips og lottolovens § 10 om ulovlig formidling, som gælder i overgangsperioden mellem lovens vedtagelse og lovens ikrafttræden, ikke kan anvendes i forhold til de spiludbydere, der ikke markedsfører sig i Danmark eller retter spillene mod Danske Spillere. Det er, i henhold til tips- og lottoloven, isoleret set ikke ulovligt at modtage spil fra danskere. Dette ændres i spillelovens § 59, som træder i kraft den 1. januar 2011. I henhold til § 59, stk. 1, vil spil, der udbydes via internettet, anses for at være udbudt i Danmark, såfremt spiludbyderen modtager indsatser i spillet fra personer her i landet. En spiludbyder, der er etableret i et andet land end Danmark, skal derfor, efter spillelovens ikrafttræden, overholde nærværende lovs bestemmelser – herunder kravet om tilladelse – såfremt spiludbyderen modtager indsatser i det udbudte spil fra personer her i landet.

08-05-2010 21:17 #25| 0

For lige at gøre det helt klart:

Gammel definition (gælder indtil nytår):
Et spil er udbudt i Danmark, hvis der foregår en markedsføring rettet specielt imod det danske marked.

Ny definition (gælder efter nytår):
Et spil er udbudt i Danmark, hvis spiludbyderen tager imod indsatser fra Danske Spillere.

Alle bans etc. er bundet op på definitionen, samt på at spillet desuden skal være ulovligt (dvs uden særlig licens/tilladelse).

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar