Comeback i 2012 - baggrund

#1| 0
Comeback i 2012 - baggrund

Min første pokerblog, som så mange andre blogs er meningen skal holde motivationen i kog for mit pokerspil i fremtiden, således at der er et sted hvor jeg kan formulere mine tanker omkring poker, og forhåbentlig kan holde mig selv oppe på nogle ting.

Min pokerhistorie starter med en masse hyggespil og freerolls tilbage i guldalderen 2004, typisk for nogle 'rester' jeg havde til overs fra sportsbetting, eller måske ved et par homegames med nogle mates.

Mit første seriøse skud på pokeren kom i
foråret 2008, da jeg benyttede mig af et 100% bonus hos Ladbrokes Poker og dermed havde en bankroll på hele 600 gode danske kroner, som jeg begyndte solidt at grinde for på deres NL20 borde i min fritid. Jeg begyndte at læse bøger, analyser på PN, se videoer, og derigennem få en dybere teoretisk viden og forståelse for begreber som BRM. Af sidstnævnte kørte jeg med en meget stram én af slagsen, og i sommeren 2009 havde jeg en rulle på 32K dkk, og spillede på NL50 med skud på NL100. Det var også her at jeg legede med tanken om at man kunne blive så god at man måske kunne leve af det.

I sensommeren 2009 blev jeg ramt af en af livets store kriser, og uden at gå i dybden med det, kom jeg ovenpå igen med et helt andet værdisæt. Poker tiltalte mig ikke rigtig på samme måde længere på daværende tidspunkt, og jeg havde travlt med at realisere andre sider af mig selv. Jeg endte med at lave et withdrawal på hele rullen, og investere det i aktier.

Siden har jeg taget enkelte små skud igen, men uden at være specielt seriøs omkring det. Jeg har også prøvet alle mulige andre pokervarianter (i sær PLO og
SNG), hvilket har været sjovt at spille, og i virkeligheden åbner øjnene for andre moves i ens cashgame. Jeg har netop opgjort, at jeg
i løbet af 2011 har jeg lavet deposits for 3275 kroner, og withdrawals for 4000 kroner, så året ender i et meget beskedent plus. Men jeg fornemmer nu også at niveauet er steget markant på de år jeg har været (semi-)væk fra pokeren, og det er ikke så nemt at få rullen til at yngle som før.

Nu vil jeg dog i 2012 prøve at give det et mere seriøst skud igen. Og hvorfor så egentlig?

For det første fordi jeg elsker poker! Jeg synes spillet er uhyre interessant, og der er så mange elementer dels fra selve spillet og dels fra den hollistiske del af at være poker spiller, som kan direkte overføres til andre facetter af livet.

For mig har det aldrig været pengene der var drivkraften - mere en lækker sidegevinst. Jeg tjener godt i mit "civile" liv, og selvom man jo altid drømmer om flere penge, en større bil, et federe hus, så lider jeg ikke nødvendigvis nød hvad det angår. Jeg vil være bedre end dem jeg
sidder til bords med. Så enkelt er det, og det er dét er drivkraften.
Og så er poker faktisk en fantastisk ventil for mit stressende arbejde. Jeg kobler decideret af, når jeg spiller poker (når jeg ikke lige er på monkey tilt, obv).

Jeg har også fået en fantastisk kæreste, som rent faktisk anerkender poker som værende en form for mental sportsgren for mig, og flere gange har opfordret mig til at tage spillet op igen. Så baglandet er
heldigvis også i orden.

Nok om baggrund. Over de næste par posts vil jeg komme nærmere ind på fundamental strategi, spilstrategi, BRM, osv, som skal udgøre grundlaget for mit poker-2012.

Godt nytår,
kapster

Teksten er indsat automatisk fra MyPokerBlog. Læs det originale indlæg her.
31-12-2011 15:55 #2| 0

Troede først det var Kipster der havde tastet forkert i bunden, men da jeg så gik i gang med at læse bloggen, fornemmede jeg ligesom det var et andet niveau der var tale om ;)

Godt nytår, KAPSTER og Kipster og alle andre pnere ;)

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar