Betfair Casino - Klage

#1| 0

Hey Pn

Jeg har den sidste uge gået med en hovedpine over håndteringen af en sag på Betfair Casino, hvor jeg ærligt talt synes det ligger på grænsen til snyderi.

Here goes:

Jeg sætter 5.000 DKK ind på min Betfair-konto med en netbank indbetaling.

Jeg sætter 5.000 DKK ind på min Betfair-Casinokonto med en overførsel. Ingen besked om bonus, og hvis der var, ville jeg afvise in a second.

Nedenfor kan i se hvordan det gik:



Jeg forsøger efterfølgende at smide det samlede beløb tilbage til min Betfair hovedkonto, hvor beskeden fremvises:

"Desværre, men på grund af minimum indsatskravene af din seneste bonus, kan du i øjeblikket ikke hæve dette beløb. Vælg venligst et mindre beløb og prøv igen. Held og lykke!"

What? Jeg kontakter support, spørgende hvordan jeg får min ærligt vundne gevinst over på hovedkonto. Altså hvordan jeg afviser/annullerer den bonus som jeg er blevet tildelt min konto pr. automatik

Her er svaret jeg får:

"Tak for din henvendelse.

Du kan annullere bonusen ved at lave en udbetalng fra din Casino-konto. Bemærk, at ved de første tre indsætninger vil systemet udløse en bonus, som du kan afvise.

Venligst kontakt os hvis du skulle have yderligere spørgsmål!"

Altså bare lave en udbetaling? I frygt for at blive misforstået eller miste mine penge skriver jeg endnu engang, her er svaret:

"Tak for din henvendelse.

Var vänlig notera att du kan annulera denna bonus genom att göra ett uttag på den samma summa som du gjorde en insättning på för att ta del utav denna bonus.

Venligst kontakt os hvis du skulle have yderligere spørgsmål!"

Så samme besked igen, på et andet sprog. Nu må det være ligetil - tilbageføre de 5.000 DKK jeg startede med at overføre - så skulle bonussen være væk og jeg kan nyde min gevinst.

Resultat: MINE PENGE ER FORSVUNDET (HELE GEVINSTEN) - så kun mit oprindelige beløb, 5.000 DKK står tilbage på min hovedkonto.

Jeg kontakter support hvorfor mine penge er forsvundet, nu hvor jeg har gjort præcis som de foreskrev.

Svar:

"Tak for din henvendelse.

Var vänlig notera att med anledning utav ditt senaste uttag från ditt casinokonto så avbröts din aktiverade bonus på ditt casinokonto.

Venligst kontakt os hvis du skulle have yderligere spørgsmål!"

HVAD? ER MINE PENGE VÆK? Jeg spørger supporten om dette kan være rigtigt? I det mindste kunne de da lade mine vundne penge stå på casino-kontoen så jeg har en mulighed for at spille den bonus fri (som jeg stadigvæk ikke har bedt om, eller haft mulighed for at afvise)

Svar fra support:

"Tak for din henvendelse.

Venligst bemærk, at hvis man udbetaler de indbetalte penge, som udløste en bonus, fortaber man retten til bonussen og evt. afventende gevinster.

Se specifikke vilkår nedenfor.

Hvis du vælger at acceptere en bonus, skal der spilles for en sum svarende til tyve (20) gange den samlede sum bestående af (i) bonusbeløbet og (ii) den indbetalte sum (i det omfang, den matches af bonussen) på berettigende spil inden for tres (60) dage efter accept af bonussen. Eksempel: Først overførsel er på 1.500 kr. matches med en bonus på 1.000 kr. til samlet 2.000 kr. med et spillekrav (1.000 kr. bonus og 1.000 kr. fra din indbetaling, der blev matchet) på 20 gange, altså 40.000 kr.

Hvis du foretager en udbetaling, før den pågældende bonus' spillekrav er blevet imødekommet, mister du retten til bonussaldoen samt alle afventende gevinster.

Venligst se denne link for alle vilkår.
gamesportal.betfair.com/casino3/promotions/details/welcomebonus/termsandconditions/index.html

Venligst kontakt os hvis du skulle have yderligere spørgsmål!"

-------------------------

Jeg tænker NEJ NEJ NEJ, det er sgu da ikke rigtigt og skriver en lidt mere bestemt e-mail til dem, forklarer at det simpelthen er for dårligt.

Jeg håber da at der stadigvæk kan gøres nogen ved denne mildest talt uheldige situation.

Og inden i siger at jeg nok har fået en e-mail hvor disse ting står omtalt, så ja, MEN DET HAR JEG D. 15/10-2012. Se venligst nedenstående





Jeg håber på en løsning, da jeg som tidligere nævnt er en ellers tilfreds kunde.

- Miller

Edit: Stavefejl

Redigeret af Miller d. 17-10-2012 11:32
17-10-2012 11:31 #2| 0
OP

Damn, fik ikke dato med i mit sidste screenshot, men det er modtaget på min e-mail d. 15/10-2012 - altså stadigvæk efter min indbetaling.

17-10-2012 11:34 #3| 0

Du indsætter 5k og pludselig står der 10k (som du ikke undrer dig over) som du så spiller op i 11k?

Eller misforstår jeg dit session-screenshot?

17-10-2012 11:35 #4| 0
OP

Hm, hvordan kan min startsaldo være 0, men slutsaldo 10.500 kr? Ved det heller ikke.. Ved bare at jeg startede med 5.000 DKK

Redigeret af Miller d. 17-10-2012 11:37
17-10-2012 12:59 #5| 0

Sorry mate, men det her lyder ganske standard.

Du har accepteret nogen betingelser da du signede op, og en af de betingelser er at man mister retten til gevinster indtil man har gennemspillet bonuskravene. Det er såvidt jeg ved standardpraksis i de fleste kasinoer på nettet.

Husk at læse det med småt, det er det eneste råd jeg kan give.

17-10-2012 13:03 #6| 0
OP

@K_B_B

Ja, men det er bare forkasteligt at jeg skal spørge SÅ mange gange for at få et svar jeg kan bruge til noget. Jeg tænkte nok de ville tage gevinsten, men supporten rådgav forkert.

Efterfølgende er deres forsvar Terms and conditions, gerne fortalt 10 gange i træk.

17-10-2012 13:08 #7| 0

korrekt forstået at du smider 5k ind, vinder 5500 på random kasinospil, feks roulette, du prøver at trække ud og nu fjerner de pengene som du vandt ?
¨
det undrer mig konstant at folk synes det er ok.

det der er std er at de fjerner alle bonus penge og du beholder gevinster, det andet er direkte scam.

17-10-2012 13:13 #8| 0

Live, det er bestemt også standard. Er det usmageligt, ja naturligvis, men OP kunne jo bare tænke sig om og læse terms ordentlig (fx: bare blive ved med at spille til enten gevinst/bonus var tabt eller at terms var mødt, hvad end der nu sker først)

17-10-2012 13:16 #9| 0
OP

Jeg har fået en bonus som jeg ikke har bedt om, og så læse terms and conditions når man bare vil spille som var det et live casino? Måske skulle jeg prøve at spørge i receptionen på Aalborg casino om deres terms and conditions, lol.

Måske ville de stikke mig en lap papir hvor der står beskrevet om god opførsel og dresscode.

17-10-2012 13:18 #10| 1
K_B_B skrev:
Live, det er bestemt også standard. Er det usmageligt, ja naturligvis, men OP kunne jo bare tænke sig om og læse terms ordentlig (fx: bare blive ved med at spille til enten gevinst/bonus var tabt eller at terms var mødt, hvad end der nu sker først)


nu mener op ikke han selv har godtaget at skulle have en af deres sucker bonusser om at spille for 20 x indskud om han har overset det fordi de bevidst prøver at skjule det for folk eller de automatisk har givet ham den kommer ud på et, at de bevidst prøver at snyde deres kunder i et spil de allerede har en edge i.

op har gamblet imod dem i et minus ev spil, obv skal han have de penge.
17-10-2012 13:21 #11| 0
OP

Se hvis blot jeg havde fået de bonuspenge fra starten ville jeg vide der var noget i vejen - og fået den bonus fjernet INDEN JEG BEGYNDTE AT SPILLE. Men jeg startede med 5k

17-10-2012 13:37 #12| 0

Hvis og såfremt det forholder sig som du skriver, vil jeg tro en PM til Skod vil løse dit problem.

/N-V-M

17-10-2012 17:16 #13| 2

Hey OP.

Jeg var lidt i tvivl om jeg skulle skrive denne fra Betfair profilen eller Skod. Men nu var det jo Skod, der blev spurgt efter, så nu bliver det denne.

Jeg har lige været i kontakt med diverse foskellige personer, der ved lidt mere om Casino end jeg gør. For at være helt ærligt, så ved jeg for lidt, så har brugt en del tid på at sætte mig ind i sagen.

Man kan mene hvad man vil om T+C, men som i ALLE andre konkurrencer, så bør man læse T+C før man går igang og siger ja til en kampagne.

Som jeg ser det, så har du desværre en dårlig sag, medmindre jeg har misforstået noget.

Uden at komme for meget ind på din specifikke sag, så er der en række mekanismer forbundet med disse bonusser:

1) Du får aldrig tildelt en bonus du ikke selv har accepteret. Det der sker automatisk er, at du får tilbudt en bonus ved dine første 3 indskud, og du får muligheden for at acceptere den eller afvise den. (Du har accepteret den et eller andet sted på en "accept" knap, hvor "reject" også var en mulighed.) Skulle dette have været et missclick, så er der punkt 2.

2) Bonussen bliver instantly krediteret til din konto når du accepterer den. Altså ved du, at der står for mange penge på din konto i forhold til hvad du har sat ind. Det bør man altid undre sig over, og i dit tilfælde virker det oplagt, at der er tale om en bonus. Hvis ikke, så kan man i hvert fald altid kontakte support og spørge ind til hvad der foregår.

3) Når man forsøger at udbetale midt i en bonus, så kommer der ligeledes en advarsel, hvor der står at bonussen vil frafalde. Givet T+C, så betyder det at både bonusdelen og din eventuelle gevinst vil bortfalde.

Det er selvfølgelig ærgerligt, at det ender på den her måde, og jeg vil gerne give dig, at vores support kunne have været mere opmærksomme på at forklare dig T+C. Det sagt, så er det 100% dit ansvar at læse T+C, som du i øvrigt accepterede da du godtog bonussen.

Min konklusion:
Du føler dig røvrendt fordi du mener at du er blevet påtvunget en bonus. Det forstår jeg ganske udemærket, men det er desværre ikke det der er tilfældet. Bonusser tildeles ikke automatisk, og du får ikke en bonus uden at have accepteret den (og T+C).

Vores support har rådgivet dig med forventning om, at du har læst T+C, da du har accepteret denne ved din accept af en bonus. Dette kan muligvis forbedres, uden jeg dog mener det er Betfairs ansvar.

Hvis du har yderligere spørgsmål eller kommentarer, så skal jeg gerne undersøge sagen for dig.

MVH Skod/Betfair

17-10-2012 17:49 #14| 0
skod skrev:
Bonussen bliver instantly krediteret til din konto når du accepterer den. Altså ved du, at der står for mange penge på din konto i forhold til hvad du har sat ind. Det bør man altid undre sig over, og i dit tilfælde virker det oplagt, at der er tale om en bonus. Hvis ikke, så kan man i hvert fald altid kontakte support og spørge ind til hvad der foregår.


Miller skriver jo at skillingerne IKKE stod der instant...Ham smed 5k ind, og det var hvad der stod på kontoen, da han begyndte at spille.

Er der noget jeg misforstår her, eller er vi så ikke ude i at der netop IKKE er indgået en form for bonus-aftale?
17-10-2012 17:49 #15| 0
OP

Hej igen skod

Har du mulighed for at teste om det fungerer som det skal? Jeg tænker på, om du (eller en anden PN'er) for den sags skyld, kunne overføre 100,- til casino for at se om det fungerer? Hvis jeg ser skyggen af ordet bonus på casinoer, ville jeg reject'e instantly.

17-10-2012 17:50 #16| 0
OP
Rythorn skrev:
skod skrev:
Bonussen bliver instantly krediteret til din konto når du accepterer den. Altså ved du, at der står for mange penge på din konto i forhold til hvad du har sat ind. Det bør man altid undre sig over, og i dit tilfælde virker det oplagt, at der er tale om en bonus. Hvis ikke, så kan man i hvert fald altid kontakte support og spørge ind til hvad der foregår.


Miller skriver jo at skillingerne IKKE stod der instant...Ham smed 5k ind, og det var hvad der stod på kontoen, da han begyndte at spille.

Er der noget jeg misforstår her, eller er vi så ikke ude i at der netop IKKE er indgået en form for bonus-aftale?


Korrekt forstået :-)
17-10-2012 17:52 #17| 0

Så fatter jeg ikke en skid alligevel... Altså af hvorfor du så skulle spille en bonus "fri", når der ikke er andet at spille for end dit eget indskud.. pænt shitty bonus dér... :(

17-10-2012 18:25 #18| 0
Rythorn skrev:
Så fatter jeg ikke en skid alligevel... Altså af hvorfor du så skulle spille en bonus "fri", når der ikke er andet at spille for end dit eget indskud.. pænt shitty bonus dér... :(

Tror også det er det hele tvisten handler om. OP mener ikke at pengene stod der, og ligeledes ikke at han har sagt ja til nogle. Af hans screenshots fremgår det han startede med 0 og endte i 10.500 kr. Men om han har vundet 5.500kr eller om han har fået en bonus på 5000 kr og derefter vundet 500 kr. kan man ikke se udfra billedet.
17-10-2012 18:31 #19| 0

@ Rythorn og Miller

Som jeg ser det er det netop der "lorten ligger".
Miller mener at han ikke har spillet med bonus, og at han ikke har bedt om det, og Betfair mener han har spillet med bonus, og har accepteret T+C.

Hvordan og hvorfor Miller har accepteret denne bonus ved jeg ikke, men jeg ved at bonusser ikke tildeler sig selv.

Mere specifikt drejer det sig om en kr. 1000 bonus er hvad jeg er blevet fortalt, og den er blevet krediteret instantly til kontoen. Der har altså stået 1000 kr. mere på din konto efter du har accepteret bonussen.

Jeg må lige se på hvordan det fungerer i praksis, så må lige prøve at sætte lidt penge ind og se hvilken besked jeg får. Det bliver dog ikke lige i dag, da jeg ikke ved om jeg får den besked på min konto (det er en medarbejderkonto, og den fungerer ikke helt ligesom en normal bruger). Desuden er jeg næsten tør for Nem-ID nøgler, men vil lige se om det er muligt for mig at checke hvordan det ser ud, og tage et screenshot evt.

MVH Skod

17-10-2012 20:02 #20| 0

Jeg har overført 100 kr og jeg er ikke blevet spurgt om nogen bonus.

men hvorfor er der ik trukket noget fra min hovedkonto?

17-10-2012 20:49 #21| 0
skod skrev:
@ Rythorn og Miller

Som jeg ser det er det netop der "lorten ligger".
Miller mener at han ikke har spillet med bonus, og at han ikke har bedt om det, og Betfair mener han har spillet med bonus, og har accepteret T+C.

Hvordan og hvorfor Miller har accepteret denne bonus ved jeg ikke, men jeg ved at bonusser ikke tildeler sig selv.

Mere specifikt drejer det sig om en kr. 1000 bonus er hvad jeg er blevet fortalt, og den er blevet krediteret instantly til kontoen. Der har altså stået 1000 kr. mere på din konto efter du har accepteret bonussen.

Jeg må lige se på hvordan det fungerer i praksis, så må lige prøve at sætte lidt penge ind og se hvilken besked jeg får. Det bliver dog ikke lige i dag, da jeg ikke ved om jeg får den besked på min konto (det er en medarbejderkonto, og den fungerer ikke helt ligesom en normal bruger). Desuden er jeg næsten tør for Nem-ID nøgler, men vil lige se om det er muligt for mig at checke hvordan det ser ud, og tage et screenshot evt.

MVH Skod

Hvordan kan du ikke have en KEY? :D
18-10-2012 10:55 #22| 0
OP
kallefar skrev:
Jeg har overført 100 kr og jeg er ikke blevet spurgt om nogen bonus.

men hvorfor er der ik trukket noget fra min hovedkonto?


Øhh, skod hvad siger du til det? Kan en anden PN'er prøve bare for at double-bekræfte?
18-10-2012 13:13 #23| 0

Hey Miller.

Jeg har lige prøvet turen du har været igennem, og det jeg tror der er sket, er, at du bare har trykket accepter i denne boks uden at læse.



Til venstre ser du min konto, hvor der står bonussen du er blevet tilbudt som "pending", og til højre ser du billedet, hvor du bliver bedt acceptere eller afvise din bonus.

Man kan nok godt diskutere om processen er optimal, og jeg både tror på dig, og har forståelse for dig, når du ikke mener, at du har accepteret denne bonus. Men det skyldes efter min bedste overbevisning, at du ikke har læst hvad der står, og det kan jeg desværre ikke rigtig gøre noget ved.

MVH Skod

18-10-2012 13:25 #24| 0

@ Kallefar

Ikke alle overførsler giver en bonus. I dette tilfælde drejer det sig om en velkomstbonus, og den vil man ikke modtage, hvis man f.eks. har spillet casino før.

MVH Skod

18-10-2012 13:35 #25| 0

Har han viundet 5500 el 500? Det må da ku undersøges.

18-10-2012 13:45 #26| 0

@ Ludvig

(Fik lige besked på jeg ikke skulle diskutere enkeltsager her, hvilket nok også er smartest. Vi ved nøjagtig hvad spilleren har vundet, og Miller er også informeret om dette) Men eftersom han har modtaget en bonus, så er pengene vundet på "falske forudsætninger", da han har haft bonusbeløbet til rådighed til at spille for. Netop derfor er der en masse T+C forbundet med disse bonusser, fordi især skandinaver i tidernes morgen var rigtig gode til at udnytte dem.

Jeg har netop accepteret min bonus, og som det ses på screenshottet her, så har jeg nu fået en 100% indskudsbonus, og har nu 100$ til rådighed, selvom jeg kun har indskudt $50.



MVH Skod

Redigeret af skod d. 18-10-2012 13:50
18-10-2012 13:50 #27| 0

skod: der er jo ingen der vælger at give jer 5k gratis, et minimum af god stil er at lade ham få sine penge tilbage på kontoen, så han er klar over han skal op og spille for 40k for at få sine penge ud.

18-10-2012 14:02 #28| 0

@ Live

Der er ingen der har givet nogen kr. 5.000 gratis. Miller har hævet sit initiale indskud, og dermed mistet både bonussen og de eventuelle gevinster jf. T+C.

Som jeg skriver før, så er de her T+C der for en grund. Om man bryder sig om dem eller ej er ikke det debatten drejer sig om. Debatten gik på, at OP mente han har fået en bonus han ikke har accepteret, og det er ikke tilfældet.

Der er ganske enkelt ikke noget at komme efter desværre.

Set fra Betfairs synspunkt, så kan OP eller en hvilkensomhelst anden spille risikofrit, da bonusbeløbet kommer først. Dvs. du kan optjene en profit uden at have risikeret dit initiale indskud, hvilken helt naturligt er grunden til der er et fritspilningskrav og andre T+C. Det er klart, at man ikke bare kan få lov til at hæve en gevinst man har vundet uden risiko. Så ville Betfair hurtigt gå fallit.

Selv hvis OP ønskede det, så kan vi ikke rent teknisk genskabe den situation han havde inden han annullerede bonussen.

Jeg håber alle der læser tråden her fremover kigger bedre efter i T+C inden de acceptere en kampagne, så der i det mindste kan komme lidt godt ud af denne ærgerlige sag.

MVH Skod

18-10-2012 16:27 #29| 0
OP

Det jeg ikke kan forstå er:

- Du skriver at du fik penge krediteret til din konto da du havde accepteret bonussen (Hvordan accepterede du denne?) Jeg overførte blot 5.000,- og startede med hele rullen, 5.000,- på BL-bordet.




18-10-2012 16:38 #30| 0

@ Miller.

Se Screenshot i post 23 til højre, hvor der er 2 knapper hhv. accepter eller afvis, og derefter den aktiverede bonus i screenshot post 26 efter jeg har trykket accepter.

MVH Skod

19-10-2012 10:08 #31| 0

Det er klart at Miller skal miste sin 1000DK bonus.Men at tage hele hans gevinst fra den session, er sku for sygt. Absolut har Betfair ret til dette ifølge deres 3 millioner regler, men fair det er det altså ikke, Miller har jo ikke udnyttet bonus for at vinde sessionen...

Men det beviser bare at Online Casino, som de fleste herinde kan bevidne er Ekstremt tæt på at være Scam. Men det er jo også lovligt at smide x antal gram guld i en kuvert og så håbe på man får en fair deal...not

Redigeret af imsure2win1 d. 19-10-2012 10:09
19-10-2012 11:08 #32| 0

Problemet ligger i, at hvis ikke de regler var der, så ville folk kunne udnytte casinobonus'erne helt som i gamle dage. Det er udbyderne ikke interesseret i, da det bare er at forære penge væk freeroll-style...

At OP ikke har haft den intention synes jeg fremgår tydeligt af tråden. Men reglerne er nødt til at være ens for alle... Det skaber en ærgerlig situation, og man skal være vågen, når man spiller casino og får bonus... De er som udgangspunkt KUN gode for folk, der alligevel vil spille casino regelmæssigt. I det tilfælde er det lidt ekstra gratis chips til lidt ekstra underholdning... Til folk, der vil spille kortvarigt eller forsøge at vinde og cashe ud skal man undlade bonus'er som hovedregel...

19-10-2012 12:49 #33| 0

Smid sagen ind til spillemyndigheden. Hvis de ikke har kompetence i sagen, vil de formentlig henvise dig til forbrugerombudsmanden eller forbrugerklagenævnet (aner ikke hvem der ellers kan have / burde have kompetence i sagen).

Det er fint nok, at spiludbydere forsøger at beskytte sig i deres T&C, men det ændrer ikke ved det faktum, at særligt byrdefulde aftalevilkår skal være tydeligt fremhævet overfor forbrugeren, når aftale indgås.

19-10-2012 14:01 #34| 0

ZorroDK er inde på det rigtige her. Jeg tror såmænd heller ikke at OP har haft til hensigt at "snyde", og jeg tror på det, når han siger, at han ikke har bemærket det. Problemet er bare, at alle skal behandles ens, og at der er rigtig mange der før i tiden har forsøgt at snyde. Derfor kan man ikke rigtig give særbehandling.

Som skrevet tidligere, så modtager INGEN bonusser uden at have accepteret dem, og pengene krediteres med det samme til spillernes casinokonti, så hvis man ikke opdager det, så vil jeg i hvert fald mene man er uagtsom.

Jeg kan kun beklage den her sag, da den ikke rigtig gavner nogen parter, men der er ikke så meget jeg kan gøre ved det.

@ Ceres

Hvis OP ønsker at involvere spillemyndigheden, så skal han naturligvis være velkommen til det. Jeg vil blot vurdere at han har en meget dårlig sag. Jeg er dog ikke ekspert i hverken casino eller jura, det er helt igennem standardprocedure for casinobonusser det her, og der er ingen der tvinges til at tage en bonus de ikke vil have.

MVH Skod

19-10-2012 14:13 #35| 0
ZorroDk skrev:
Problemet ligger i, at hvis ikke de regler var der, så ville folk kunne udnytte casinobonus'erne helt som i gamle dage. Det er udbyderne ikke interesseret i, da det bare er at forære penge væk freeroll-style...


Reglerne var de samme dengang, omsætningskravene skulle opfyldes før de kunne udbetales....

Men bare himmelsk til forskel i omsætningskravene....dengang kunne det vendes til spillerens fordel, hvis man kun gik efter at spille bonusen fri.

Idag er kravene så urimelige, at denne fordel er forsvundet.

Og som Skod til dels er inde på, har "vi" selv være med til at ødelægge dette, ved at bonushunte i stor stil....husker endda en som førte sig frem på tv, om hvor let det var og checks'ene bare dumpede ind ad brevsprækken.
19-10-2012 14:18 #36| 2
OP

Jeg indgiver ikke nogen klage og involverer heller ikke spillemyndigheden, da jeg ikke gider bryde min hjerne om det mere end jeg allerede har gjort + jeg har et fuldtidsarbejde der kræver en klar hjerne.

MEN disse to ting her vil jeg gerne lige have sagt:

1:

Det er simpelthen for ringe af supporten at de ikke tilskriver så vigtig en ting i e-mail korrespondancen, at en eventuel gevinst FORSVINDER hvis jeg tilbagefører et beløb til min hovedkonto. Og jeg spørger endda flere gange om det!

2:

Der er absolut INGEN grund til, at det vundne beløb ikke kunne stå på casinokontoen med mulighed for at spille bonussen fri! Det er ren og skær udnyttelse af T&C der gør, at kunderne mister sin ærligt vundne gevinst.
Giv da kunden en ærlig chance for at spille bonussen fri!

Men tak til skod for at yde en indsats i sagen.

Redigeret af Miller d. 19-10-2012 14:19
← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar