Beregn omkostning ved familielån

Håber der er nogle skarpe hoveder på PN, som kan hjælpe med at estimere den reelle omkostning, ved at give et familiemedlem et lån på 750.000 kr.

 

Lånet er rentefrit og skal tilbagebetales med 10.000 kr pr. måned, så lånet skulle være tilbagebetalt efter 6 år og 3 måneder.

 

Som jeg ser det er der 2 omkostninger:

1) Hvis ikke vi gav lånet ville pengene i stedet være investeret i aktier, så vi mister gennemsnitligt aktieafkast.

2) Når lånet er rentefrit vil inflationen udhule købekraften på det beløb vi løbende får retur.

 

Omkostningen skal opgøres i nutidskroner.

 

I beregningen må I meget gerne oplyse hvad I har estimeret som procentsats for inflation og aktieafkast.

 

På forhånd tak og skriv endelig hvis der er noget jeg skal uddybe yderligere.

 

 

dankjar skrev:

Håber der er nogle skarpe hoveder på PN, som kan hjælpe med at estimere den reelle omkostning, ved at give et familiemedlem et lån på 750.000 kr.

 

Lånet er rentefrit og skal tilbagebetales med 10.000 kr pr. måned, så lånet skulle være tilbagebetalt efter 6 år og 3 måneder.

 

Som jeg ser det er der 2 omkostninger:

1) Hvis ikke vi gav lånet ville pengene i stedet være investeret i aktier, så vi mister gennemsnitligt aktieafkast.

2) Når lånet er rentefrit vil inflationen udhule købekraften på det beløb vi løbende får retur.

 

Omkostningen skal opgøres i nutidskroner.

 

I beregningen må I meget gerne oplyse hvad I har estimeret som procentsats for inflation og aktieafkast.

 

På forhånd tak og skriv endelig hvis der er noget jeg skal uddybe yderligere.

 

 

 

 Du kan ikke både indregne inflation og tab af afkast. Det er enten eller. 

prangstar skrev:

 

 Du kan ikke både indregne inflation og tab af afkast. Det er enten eller. 

 

 

Tak for svar prangstar og du har formentlig ret, da jeg bestemt ikke er økonom, men umiddelbart vil jeg mene, at begge faktorer bør indgå i beregningen af omkostningen ved at give lånet.

 

Min logik, som muligvis er helt forkert, er:

1) Jeg har 750.000 ude som jeg løbende får tilbagebetalt over 6,25 år, så der mistes købekraft pga. inflationen.

2) Havde jeg ikke udlånt pengene ville de i stedet stå i aktier, som gennemsnitligt ville have givet X% i afkast.

 

Hvorfor mener du, at kun den ene af disse faktorer bør indgå i beregningen af omkostningen ved at give lånet?

 

 

 

Det bliver noget af en pseudo-sammenligning. En pseudo-sammenligning jeg også selv ville bruge, da jeg ved, jeg ville investere dem i aktier selv, i hvert fald indtil progressionsgrænse. Men en pesudo-sammenligning, da risici ikke er sammenlignelige. Uden at kende låntager, er det nok i virkeligheden det enekeltstående lån, der er mest risikabelt, men umuligt at vide.


Har prøvet at give chatGPT følgende scenarie, der giver umiddelbart mening: 
TLDR: Slag på tasken: 71K negativ nutidsværdi i at udstede lånet


5% realafkast er lige under det langsigtede realafkast for developed markets, af forskellige årsager er det måske en anelse i den høje ende for tidsperioden som retail investor, men dog ikke et udgangspunkt der er grund til at afvige stærkt fra. Men justerer du forventede afkast bare 0,5% ned, når du til en noget mindre værdi af 48,5K negativ nutidsværdi. 

"
Hvad er nutidsværdien af afkastet under følgende scenarie: Jeg lånet 750.000 kr. rentefrit. Jeg skal tilbagebetale 10.000 kr. månedligt til d. 1, rente- og gebyrfrit.
Fælgende antagelser gælder:
Årlige bruttoafkast: 7%
Årlig inflation: 2%
Bruttoafkast besktattes med 27% per år, lad os antage lagerbeskatning ultimo året."

Scenarie (kort opsummeret)


Du låner 750.000 kr. rente- og gebyrfrit.


Du tilbagebetaler 10.000 kr. hver måned, den 1., indtil lånet er tilbagebetalt.


Du investerer hele beløbet og opnår 7% bruttoafkast p.a.


Der er lagerbeskatning (27%) årligt, sidst på året.


Du ønsker at kende nutidsværdien (i dagens kroner) af det reelle afkast – altså hvad denne manøvre egentlig er værd i dag, efter inflation, skat og afkast.

ElMalo skrev:

 

TLDR: Slag på tasken: 71K negativ nutidsværdi i at udstede lånet

 

Tak for dit svar ElMalo.

Bare for at være sikker på jeg forstår det du skriver, så mener du det i nutidskroner vil koste mig 71K ikke har have de 750K investeret i aktier, men i stedet udlånt rentefrit med månedlig tilbagebetaling på 10.000 kr.

Jeg havde selv selv prøvet at lege lidt med ChatGPT og den vurderer omkostningerne væsentligt højere:

ChatGPT estimerer den samlede økonomisk omkostning i nutidskroner ved at yde lånet til ca. 140.400 kr:
- Tabt købekraft pga. inflation: ca. 45.000 kr
- Mistet aktieafkast (efter skat og inflation): ca. 95.400 kr

Jeg bruger ikke meget AI og det er min erfaring, at ChatGPT ofte går helt i skoven ved besvarelse af sådanne problemstillinger. 

Meningen med et familielån er jo netop at man ikke tjener på det, men hjælper et familiemedlem.

Hvorfor vil du lave et familielån?

His Dude skrev:

Meningen med et familielån er jo netop at man ikke tjener på det, men hjælper et familiemedlem.

Hvorfor vil du lave et familielån?

 

Jeg vil gerne hjælpe et familiemedlem og eftersom lånet er rentefrit burde det være åbenlyst, at jeg ikke har planer om at tjene på det, nærmest tværtimod.

 

Selvom man gerne vil hjælpe familien så er det jo ikke ligegyldigt, om den tjeneste ender med at koste mig 50K eller 150K.

Omkostningen er vel maksimeret af, hvad det ville koste dig selv at låne for at låne videre. 

Hvis du hellere vil sælge aktier, må det være, fordi du samlet set vurderer omkostningen ved dette for dig til at være mindre. Det er lidt psedo at regne med en fast afkast-% for aktier.

 

For 10.000 netto kan du (hvis du har lav belåningsgrad i ejendommen) servicere et kortrentelån på ca 710.000 med samme løbetid. Det giver 40.000 i nutidsomkostning + stiftelsesomkostninger.

 

Men hvorfor er det vigtigt når du vil hjælpe, vil du så i stedet for renter så opkræve 50.000 ekstra? Eller er det for at sige at de koster mig 50.000 at hjælpe dig? 

 

Hvis du ikke vil miste penge over de 6,5 år, så må du opkræve renter.

Jeg synes I skyder mig motiver i skoene, som er taget ud af den blå luft.

 

Der er et familiemedlem som mangler 750.000 kr og der overvejer jeg at træde til og eftersom det er familie vil jeg have dårlig smag i munden at bede om renter. Inden jeg tilbyder at hjælpe prøvede jeg bare at vurdere hvor meget det reelt ville koste mig at give denne håndsrækning.

 

dankjar skrev:

 

Tak for dit svar ElMalo.

Bare for at være sikker på jeg forstår det du skriver, så mener du det i nutidskroner vil koste mig 71K ikke har have de 750K investeret i aktier, men i stedet udlånt rentefrit med månedlig tilbagebetaling på 10.000 kr.

Jeg havde selv selv prøvet at lege lidt med ChatGPT og den vurderer omkostningerne væsentligt højere:

 

ChatGPT estimerer den samlede økonomisk omkostning i nutidskroner ved at yde lånet til ca. 140.400 kr:
- Tabt købekraft pga. inflation: ca. 45.000 kr
- Mistet aktieafkast (efter skat og inflation): ca. 95.400 kr

Jeg bruger ikke meget AI og det er min erfaring, at ChatGPT ofte går helt i skoven ved besvarelse af sådanne problemstillinger. 

 

 Er du sikker på, du inkluderede, at du får 10K tilbage hver måned, og ikke blot at CGPT antager, at du får det hele til sidst?

Inflationen er jo inkluderet i antagelserne til CPGT og 2% er nok til den høje side over denne trods alt relativt korte tidshorisont, men vi har slf. før set inflationen stikke af uforudset. Pt. ligger vi jo omkring 1,5% inflation og vil antage at hovedscenariet er, at den vil dale en anelse over årene, men ikke meget. 

Det lyder så også til, at inflation indregnes to gange i ovenstående? 

En mere simpel måde at se på det er måske at gå efter, at der i gennemsnit er 750/2 = 375K ude at hænge (gennemsnit over løbetiden). Hvis vi antager 7% forventet bruttoafkast som retailinvestor, 27% skat  og 2%inflation så: 7%*(1-27%) - 2% =  3,11% realafkast p.a. 


375K * (1+3,11%)^6,5 -375K = 82K tabt realafkast. 
Ændre før-skat afkast til 8%

375K * (1+3,84%)^6,5 -375K = 104K tabt realafkast. 

Så ja, højere end først antaget, ganske vidst. 

ElMalo skrev:

 

 Er du sikker på, du inkluderede, at du får 10K tilbage hver måned, og ikke blot at CGPT antager, at du får det hele til sidst?

Inflationen er jo inkluderet i antagelserne til CPGT og 2% er nok til den høje side over denne trods alt relativt korte tidshorisont, men vi har slf. før set inflationen stikke af uforudset. Pt. ligger vi jo omkring 1,5% inflation og vil antage at hovedscenariet er, at den vil dale en anelse over årene, men ikke meget. 

Det lyder så også til, at inflation indregnes to gange i ovenstående? 

En mere simpel måde at se på det er måske at gå efter, at der i gennemsnit er 750/2 = 375K ude at hænge (gennemsnit over løbetiden). Hvis vi antager 7% forventet bruttoafkast som retailinvestor, 27% skat  og 2%inflation så: 7%*(1-27%) - 2% =  3,11% realafkast p.a. 


375K * (1+3,11%)^6,5 -375K = 82K tabt realafkast. 
Ændre før-skat afkast til 8%

375K * (1+3,84%)^6,5 -375K = 104K tabt realafkast. 

Så ja, højere end først antaget, ganske vidst. 

 

Tak for beregningerne og tage mit spørgsmål seriøst ElMalo.

 

Det er mange penge for at hjælpe et familiemedlem, men ligger indenfor det acceptable og det er trods alt familie, så min kone har lige ringet til sin søster og meddelt, at vi kan give dem et rentefrit lån.

 

dankjar skrev:

Jeg synes I skyder mig motiver i skoene, som er taget ud af den blå luft.

 

Der er et familiemedlem som mangler 750.000 kr og der overvejer jeg at træde til og eftersom det er familie vil jeg have dårlig smag i munden at bede om renter. Inden jeg tilbyder at hjælpe prøvede jeg bare at vurdere hvor meget det reelt ville koste mig at give denne håndsrækning.

 

 

 Du er et godt menneske og din svigerinde bør være lykkelig på din kones vegne. 🥰

Jeg får noget i den her stil, hvor jeg antager, at du løbende investerer de 30.000 du får ind hvert kvartal:

Ved et afkast på 6% og en diskontering rente på 2%, så ligner det, at du "ofrer" ca. 100.000 i nutidskroner over de der godt 6 år. Selvfølgelig mere hvis aktier giver mere ...

 

Og hvis du/I synes det er for flinkt, så smid dog en lille "rente" ind, så ydelsen eksempelvis er 11.000/måned. Det er stadig kæmpe win-win for alle.

 

Men hvis I har råd til det og det ikke betyder noget i det store billede, så er jeg 100% på hold Lilbabs :-)

 

 

dankjar skrev:

Håber der er nogle skarpe hoveder på PN, som kan hjælpe med at estimere den reelle omkostning, ved at give et familiemedlem et lån på 750.000 kr.

 

Lånet er rentefrit og skal tilbagebetales med 10.000 kr pr. måned, så lånet skulle være tilbagebetalt efter 6 år og 3 måneder.

 

Som jeg ser det er der 2 omkostninger:

1) Hvis ikke vi gav lånet ville pengene i stedet være investeret i aktier, så vi mister gennemsnitligt aktieafkast.

2) Når lånet er rentefrit vil inflationen udhule købekraften på det beløb vi løbende får retur.

 

Omkostningen skal opgøres i nutidskroner.

 

I beregningen må I meget gerne oplyse hvad I har estimeret som procentsats for inflation og aktieafkast.

 

På forhånd tak og skriv endelig hvis der er noget jeg skal uddybe yderligere.

 

 

 

Jeremy Siegel (Stocks for the Long Run) beskrev S&P500 afkast efter inflation til historisk at være ca. 6,7% p.a. 

Så vidt jeg er orienteret er den stadig i det leje.

 

rickrick skrev:

Jeg får noget i den her stil, hvor jeg antager, at du løbende investerer de 30.000 du får ind hvert kvartal:

 

Ved et afkast på 6% og en diskontering rente på 2%, så ligner det, at du "ofrer" ca. 100.000 i nutidskroner over de der godt 6 år. Selvfølgelig mere hvis aktier giver mere ...

 

Og hvis du/I synes det er for flinkt, så smid dog en lille "rente" ind, så ydelsen eksempelvis er 11.000/måned. Det er stadig kæmpe win-win for alle.

 

Men hvis I har råd til det og det ikke betyder noget i det store billede, så er jeg 100% på hold Lilbabs :-) 

 

 

Tusind tak for din beregninger og kommentarer @rickrick, det er virkelig påskønnet.

De er økonomisk pressede, hvorfor vi har valgt at give dem lånet rentefrit, selvom en omkostning på 100K lige skulle sluges med en kold øl og et glas vin til konen.

Vi overvejede faktisk, om vi skulle tage en lav rente men besluttede, at hellere have en god smag i munden og gøre det helt rentefrit, end at tage en lav rente og samtidig se at de kæmper med økonomien.

Det er go stil. Jeg vil ikke blande mig i rente eller ej. Men få lavet et stykke papir hvor lån, afdrag og hvad man ellers kan komme i tanke om står der inkl underskrift fra begge parter. Pga beløbets størrelse ville jeg forhøre mig præcis hvor meget der skal med for at det er et legalt dokument. Man ved sku aldrig hvad man kan blive uvenner over, eller ulykker der kan ramme eller lignende. Forhåbentligt skal papiret aldrig bruges men gør det nu bare alligevel og en kopi til begge parter ☺️

har selv lånt et stort beløb af en ven for en del år siden, hvor vi havde sådan et dokument. 

En opsparing startet fra 0 med 6,7% i rente og 10k per måned vil efter 750k indskud have givet 181k i afkast. 

 

At lump summe de 750k vil i samme periode give 393k

 

Dvs forskel på 212k før skat. 

 

Dertil skal lægges risiko for at lånet ikke tilbagebetales eller kun delvist tilbagebetales. 

cains skrev:

Det er go stil. Jeg vil ikke blande mig i rente eller ej. Men få lavet et stykke papir hvor lån, afdrag og hvad man ellers kan komme i tanke om står der inkl underskrift fra begge parter. Pga beløbets størrelse ville jeg forhøre mig præcis hvor meget der skal med for at det er et legalt dokument. Man ved sku aldrig hvad man kan blive uvenner over, eller ulykker der kan ramme eller lignende. Forhåbentligt skal papiret aldrig bruges men gør det nu bare alligevel og en kopi til begge parter ☺️

har selv lånt et stort beløb af en ven for en del år siden, hvor vi havde sådan et dokument. 

 
Tak for dit indspark cains og du har en god pointe. Det er svært at spå, specielt om fremtiden, så bedre at have papir på sådan et mellemværende. 

Vi lavede faktisk allerede i går en skriftlig aftale om familielånet og betingelserne. Vi fandt bare en skabelon på nettet. 

 

Et slag på tasken er mistet 2,9 pct. om året, så mistet ((1,029^(75/12))-1)*750k efter skat.
Vigtigt at er få tinglyst dokumentet og helst med sikkerhed i fast ejendom

dankjar skrev:

 

Tusind tak for din beregninger og kommentarer @rickrick, det er virkelig påskønnet.

 

De er økonomisk pressede, hvorfor vi har valgt at give dem lånet rentefrit, selvom en omkostning på 100K lige skulle sluges med en kold øl og et glas vin til konen.

Vi overvejede faktisk, om vi skulle tage en lav rente men besluttede, at hellere have en god smag i munden og gøre det helt rentefrit, end at tage en lav rente og samtidig se at de kæmper med økonomien.

 

 Ja god stil.

 

ift omkostningen synes jeg stadig, at det er kunstigt at sammeholde med en fiktiv aktieindkomst, der er meget usikker. Risikoen ved aktieinvesteringen forsvinder jo, hvis du ikke længere har aktierne.

 

Som nævnt vil du kunne dække dig ind lånemæssigt for ca 50-60.000 kr. nutidsværdi, og således en del under 100.000. Du vil i så fald kunne beholde samme aktieinvestering som hidtil planlagt.

 

Det kan ske ved et kortrentelån i huset eller eksempelvis et porteføljelån i aktieinvesteringen - forudsat selvfølgelig at du har noget, der kan belånes.

FlinkFyr skrev:

Vigtigt at er få tinglyst dokumentet og helst med sikkerhed i fast ejendom

 Tinglysning ER for at få sikkerhed i fast ejendom. Der er ingen anden virkning af det.

 

Det skal nævnes, at tinglysning af ejerpantebrev vil koste over 10.000 kr. i afgift, hvis der ikke er afgift, der kan genbruges.

dankjar skrev:

 
Tak for dit indspark cains og du har en god pointe. Det er svært at spå, specielt om fremtiden, så bedre at have papir på sådan et mellemværende. 

Vi lavede faktisk allerede i går en skriftlig aftale om familielånet og betingelserne. Vi fandt bare en skabelon på nettet. 

 

 

 Jeg vil også tro, at deres bank pga. hvidvaskregler vil bede om at få kopi af låneaftale, når der pludselig tikker 750.000 kr. ind. 

En skriftlig låneaftale skal selvfølgelig laves. Også aht. Skat. Men en skabelon på nettet burde være fin nok.

Tak for dine kommentarer henry.

 

henry skrev:

 Tinglysning ER for at få sikkerhed i fast ejendom. Der er ingen anden virkning af det.

 

Det skal nævnes, at tinglysning af ejerpantebrev vil koste over 10.000 kr. i afgift, hvis der ikke er afgift, der kan genbruges.

Da det er tæt familie har vi fravalgt tinglysning og spare evt. omkostninger ved tinglysningen.

 

henry skrev:

 

 Jeg vil også tro, at deres bank pga. hvidvaskregler vil bede om at få kopi af låneaftale, når der pludselig tikker 750.000 kr. ind. 

En skriftlig låneaftale skal selvfølgelig laves. Også aht. Skat. Men en skabelon på nettet burde være fin nok.

 

Vi har tidligere i dag talt med vores bankrådgiver og bedt hende sælge aktier til at dække beløbet, samt orienteret hende om, at pengene efterfølgende vil blive overført til min svigerindes konto, som er i samme bank. 

Bankrådgiveren sagde af egen drift, at hun ville anbefale at der laves et lånedokument og til det oplyste jeg, at vi allerede havde lavet en skriftlig aftale. Hun bad ikke om lånedokumentet, men det skyldes måske at min kone arbejder i bankens IT afdeling, samt at søsteren også bruger samme bank.  

 

Du skriver "Også aht. Skat".

Jeg tror ikke Skat spiller nogen rolle ved sådan et lån. Et opslag på Google giver følgende svar:

Et rentefrit familielån har som udgangspunkt ingen skattemæssige konsekvenser for hverken långiver eller låntager, så længe der ikke er tale om renter. Hvis der er tale om et rentefrit lån, skal långiver ikke indberette renteindtægter, og låntager skal ikke beskattes af eventuelle rentebesparelser.

Jeg forstår godt, at I fravælger tinglysning. Det ville jeg nok også have gjort.

 

ift at banken beder om lånedokument: Her tænkte jeg især på modtagerens bank, der er forpligtet til at undre sig over, hvorfor der pludselig kommer 750.000 kr. ind og bede om dokumentation for kundens forklaring. 

 

ift Skat er jeg helt enig i, at der ikke er skattemæssige konsekvenser ved lån. Men I skal helst kunne dokumentere over for Skat, at der ikke er tale om en gave og heraf manglende betalt gaveafgift.

 

 

henry skrev:

Jeg forstår godt, at I fravælger tinglysning. Det ville jeg nok også have gjort.

 

ift at banken beder om lånedokument: Her tænkte jeg især på modtagerens bank, der er forpligtet til at undre sig over, hvorfor der pludselig kommer 750.000 kr. ind og bede om dokumentation for kundens forklaring. 

 

ift Skat er jeg helt enig i, at der ikke er skattemæssige konsekvenser ved lån. Men I skal helst kunne dokumentere over for Skat, at der ikke er tale om en gave og heraf manglende betalt gaveafgift.

 

 

 

 

lige et dumt spørgsmål, for at blive klogere:
Hvor går grænsen for gave, rentefrit er jo en del under markedspris. (jeg ved intet om gaver, men der er jo et max har jeg hørt i forbindelse med at folk giver arv løbende pr år?)

Hvorfor er det at I vælger at sælge aktier, i stedet for at anvende en af de løsninger som Henry er kommet med? :-) 

dankjar skrev:

 

Tusind tak for din beregninger og kommentarer @rickrick, det er virkelig påskønnet.

 

De er økonomisk pressede, hvorfor vi har valgt at give dem lånet rentefrit, selvom en omkostning på 100K lige skulle sluges med en kold øl og et glas vin til konen.

Vi overvejede faktisk, om vi skulle tage en lav rente men besluttede, at hellere have en god smag i munden og gøre det helt rentefrit, end at tage en lav rente og samtidig se at de kæmper med økonomien.

 

 God stil og helt i ånden vedrørende familielån 💪

moktar skrev:

 

 

lige et dumt spørgsmål, for at blive klogere:
Hvor går grænsen for gave, rentefrit er jo en del under markedspris. (jeg ved intet om gaver, men der er jo et max har jeg hørt i forbindelse med at folk giver arv løbende pr år?)

 

 Jeg er ikke bekendt med et max ift lån. Men det skal være et lån til en inden for gavekredsen, dog er søskende også ok, siger en gammel afgørelse. Lånet skal være anfordringsvilkår, dvs skal kunne kræves indfriet når som helst.