Hej Pokernet
Har lige brug for lidt input i et valg min kæreste skal til at træffe.
Sagen er den, at min kæreste læser Ha jur. på CBS. Hun skal til at starte på 2. år. Hun er nu lige blevet tilbudt plads på BA. Jura på KU, og er lidt i tvivl om hun skal sige ja til pladsen.
Sagen er den, at hun gerne vil være jurist. Vi har fundet ud af, at bliver hun på CBS kan hun efter sin Ha jur. tage deltid fag i Århus, som tager 3 år, og derved opnå en bachelor i Jura. Herefter kan hun tage sin kandidat i Jura, og blive jurist. Dette vil så tage 7 år fra nu.
Alternativt kan hun nu skifte til KU nu og være jurist om 5 år.
Der er fordele og ulemper ved begge dele. Ved at skifte til KU nu sparer hun 2 år. Bliver hun på CBS, har hun altid mulighed for at gå tilbage og tage en anden kandidat, hvorimod hvis hun skifter til KU er hun "låst" til jura.
Vi synes det er et svær valg, så håber der er folk der kender til studiemiljøet på jura på KU, hvor hård uddannelsen er, og måske også nogle som kender lidt til branchen og ved, om man i branchen synes at det er lige så godt at tage nogle jura fag på deltid og supplere sin Ha Jur. og den vej rundt blive jurist, som det er at læse en ren BA jur.
Takker for hjælpen, ved godt det blev lidt langt.
Jonas
BA. Jura vs. HA Jur.
Det er jo ikke den samme slags jurist man bliver de to steder. Men det er måske lige meget?
Jeg kan ikke forestille mig at man i branchen helst ser man har læst "ren" jura som du siger. Problemet som jeg læser det ligger vel i om hun er sikker på det er jura hun vil eller ej, når hun finder svaret på det ved hun hvad hun skal vælge.
@maller
Fordi hun sidste år ikke kom ind på BA jur. men fik sin anden prioritet på CBS.
@Skizomick
nej på CBS bliver du erhvervsjurist, hvis du bliver der og tager din cand. merc. jur. Men tager man deltidsfagene i århus, kan du bliver "almindelig" jurist. Tager så 7 år fra nu af.
@pimpefar
Der er tale om BA jur fra start
@michaelS
Du har ret. Problemet er nok at det er svært at sige 100% det er det jeg vil. Så søger lige lidt input:)
Hvis hun vil vaere jurist saa boer hun komme paa KU asap.
Hvis hun vil supplere med noget business senere kan hun altid tage en MBA eller en HD. Det er der langt mere gods i.
som pokerheh - er klart den bedste variant. En alm. cand.jur giver klart flere muligheder.
@Pokerheh og langeland
Er ikke helt inde i MBA eller HD, men hvis det nu viser sig senere at hun måske hellere vil noget med måske markedsføring, er det så muligt at læse en MBA eller HD der giver mulighed for dette, og hvordan søger man ind på dem?
Der er flere, der er hoppet fra HA.jur. til Jura på KU. Jeg har ikke hørt om folk, der er hoppet den anden vej.
HA.jur. giver det problem, at hun får svært ved at få juridiske stillinger, da arbejdsgiveren måske vil foretrække "reelle" jurister. Omvendt står hun måske ikke helt godt på HA-delen (har jeg hørt).
Hvis hun skifter er der det positive, at hun får nemmere ved at forstå Formueret på første år, da hun til dels har haft det på CBS.
Ja, der er rig mulighed for, paa senere tidspunkt, at laese videre. Dette kan foregaa paa CBS eller et vaeld af andre institutioner indenlands og udenlands.
Misforstaa mig ikke, HA.Jur er en glimrende uddannelse - jeg har haft fornoejelsen at arbejde sammen med nogle glimrende kandidater fra cand.merc.jur, men der er efter min mening intet der taeller for at tage en ha/cm.jur hvis tanken er at blive jurist.
Det vil vaere meget nemmere for din kaereste at gaa den anden vej, fra jura til business (om det er marketing, strategi, finansiering, whatever) fordi disse studier typisk er designet til at hjaelpe folk, der allerede er i arbejde og kommer fra andre studieretninger.
Jamen så har hun jo svaret der! Jeg ville sige der er mere value i at holde sine muligheder åbne hvis man ikke er sikker end at ens uddannelse bliver set på som marginalt bedre.
Ja self skal hun på KU og igennem et introforløb med en masser liderlige fyrer ;)
pokerjbm,
af ren nysgerrighed. Var hun på standby fra året før eller har hun søgt ind i år?
@pimpefar
Hun søgte ind på kvote 2 i år med motiveret ansøgning
@BobbyOlsen
Får ikke mig til at stemme for at hun skal vælge ku:)
@alle
Takker for svarende indtil videre. De er meget hjælpsomme. Er der nogle der kender til studiet som sådan.
Er det meget hårdt i forhold til andre studier f.eks.? Hvordan er miljøet på KU på jura linjen. Jeg tænker på
er det meget enspænder studie f.eks?
stemmer personligt på HA. @cbs til hver en tid ;)
ska selv i gang med mit sidste år på cand.merc.dat eller .it som den nu hedder
hvis hun ikke er 100% sikker på det skal være ren jurist vil jeg mene hun står stærkest med ha. og forhåbentligt cand.merc. efterfølgende :)
Hejsa!
Jeg startede med at læse HA Jur på CBS men valgte efter 1. år at gå over på KU og blev BA Jur her til sommer. Der er mile stor forskel på de to uddannelser, og jeg fortryder slet ikke, at jeg valgte "ren" jura, da mikro- og makroøkonomi hang mig ud af halsen til sidst. Der er dog ingen tvivl om, at man med en HA Jur i bagagen kan favne meget bredere i sine karrierevalg, men hvis man brænder for juraen, så er BA Jur et absolut must. Der er samtidig også milevis forskel på studiemiljøet på CBS og på KU. Der er et meget mere afslappet miljø på KU i forhold til CBS, hvor jeg mere oplevede, at det var for de smarte med charme, selvtillid og lækkert hår ;o)
Hvis du har brug for nogle specifikke oplysninger, så skyd endelig løs.
MVH
Mai-Britt
At en ha.jur skulle favne bredere er jeg nu meget uenig i. Du afskærer dig fra stort set alle stillinger i det offentlige i ministerier, styrelser, kommuner, og lign., samt så kan du jo heller ikke bliver advokat. Men hvis man gerne vil have blandingen i ha.jur, så kan det jo netop være det rigtig for en personligt. Men hvis man er i tvivl, så vil jeg til hver en tid anbefale jura på KU.
Men held og lykke til kæresten - ligegyldigt hvad hun vælger :o)
@Angelitta
Når du nu har gået på Ha Jur. også, hvordan vil du så vurdere arbejdsbyrden de to uddannelser i mellem?
Hvad fik dig til at vælge Ba jur. og droppe Ha jur.? Min kæresten er bange for at hun vælger forkert.
Jonas
@pokerjbm
Arbejdsbyrden er klart størst på BA Jur, men hvis det til gengæld er noget, der tænder én, så er det jo alligevel at foretrække ;o)
Jeg valgte at skifte uddannelse, da jeg fandt ud af, at juraen tændte mig meget mere, end økonomi-delen gjorde. Efter at have gået på KU har jeg da også fundet ud af, hvor overfladisk gennemgangen af juraen er på CBS. Hvis din kæreste kun tænder på erhvervsjura, så skal hun jo blive på CBS, men hvis hun også vil have indsigt i f.eks. strafferet, EU-ret, procesret og familie/arveret, så skal hun smutte ind til os hippier på KU ;o)
MB
BA jur > HA jur.
Da jeg var til fordrag om HA jur så får man vist kun kompetencer, Man får ikke en decideret grad.
Derudover så er det vel hovedsagligt juraen der tænker når man vælger den retning så hvorfor ikke gå allin?
@ pokerjbm...
Jeg læser selv jura på SDU og starter 5. semester nu. Overvejde selv Ha.jur inden, men var relativt sikker på, at jeg ville være advokat, hvorfor BA.jur var eneste løsning. Det fortryder jeg bestemt ikke, elsker studiet.
Først og fremmest må det vel handle om, hvad hun interesserer sig mest for? Er hun bedst i og har mest flair for økonomifagene, eller er det selve juraen der trækker mest? Hvad er fremtidsplanerne umiddelbart?
Som nævnt længere oppe sætter HA.jur'en en markant stopper for en del karrieremuligheder navnlig som advokat samt dommer, anklager og en række andre offentlige stillinger.
På SDU i år har næsten hele årgangen (!) der blev HA.jur i juni søgt om optagelse på BA.jur med mulighed for at få merit for en stor del af fagene fra HA.jur. De skifter på dette tidspunkt, fordi de dermed har en bachelor i HA og samtidig får en BA.jur på kun 1.5 år ekstra. De læser så reelt både nogle BA.jur fag og nogle cand.jur fag samtidig. Ganske snedig måde, hvis man orker at læse 6.5 år ialt.
Din kæreste må i øvrigt også kunne få merit for noget af det hun har gennemført på 1. år af Ha.jur'en, og dermed slippe for noget af læsemængden på 1. år af BA.jur...
@dillerhans
Så i realiteten har bruger de 1,5 år efter HA Jur på at få en BA jur, og de kan så i realiteten tage en cand jur bagefter. Derved har de på 6,5 år både en HA jur og en BA jur + Cand jur?
Det er korrekt, ja.
Jeg går ud fra, at meritoverførslen fungerer på samme måde på KU (kræver bare, at fagenes indhold er nogenlunde ens)
På den studieordning jeg hører under har det indtil videre været således, at man får merit for:
-Juridisk Metode (selvom man fra HA.jur mangler en lille del om noget retsfilosofi)
-Formueret 1 (aftaleret, køberet, tingsret, erstatningsret)
-International privat- og handelsret
-Selskabsret
-Kreditsikring og civil tvangsfuldbyrdelse (pant)
-EU-ret
-Obligationsret
Man mangler så fagene:
-Forfatningsret
-Familie- og arveret
-Forvaltningsret
-Kriminalret
-Retshistorie
De fylder cirka 80-90 ECTS og svarer dermed til 1.5 års studier. Den juridiske kandidat toppes så bare oven på, og voila :D Men det er selvfølgelig ingen dans på roser, og rent socialt bliver ens studiemiljø sprængt grundet overflytningen og ændringen i forløbet, det skal tages in mente.
Når alt kommer til alt gælder det dog bare om for hende at beslutte, hvilken retning der vægter tungest. At man tager en BA.jur betyder jo ikke, at man ikke kan få en erhversretlig kandidat. Det er jo muligt at tage en cand.jur nærmest udelukkende bestående af erhversretlige og økonomiske fag.
@Angelitta
Hvordan er selve arbejdsformen på KU jura? Arbejder man meget sammen i grupper, eller er det langt mere individuelt, også i forhold til din oplevelse på CBS. Er der mange "karakter racere" i forhold til andre studier eller hvordan opfatter du det?
@dillerhans
Det lyder interessant. Ved du om de søger ind som alle andre, eller bruger de f.eks. kvote 2 og bruge motiveret ansøgning? Jeg mener det er en interessant mulighed, men man skal så jo være sikker på at have snittet til at komme ind på Ba jur.
Det er helt sikkert en fin løsnng, for folk der gerne vil have en meget bred uddannelse - en cand.jur med noget HA på siden står selvfølgelig rigtig stærkt i erhvervssammenhæng...
Indtil videre har de brugt kvote 2 - dvs. de har skrevet en motiveret ansøgning, de er blevet kaldt til en samtale, og der laves en samlet vurdering på baggrund af deres resultater og forløb indtil videre på HA.jur'en sammenholdt med ansøgningen og samtalen. På SDU er der en ny ordning under opsejlning grundet det store antal af ansøgere fra HA.jur til BA.jur i år. En ordning, hvor det ikke "går ud over" alle de almindelige kvote 2 ansøgere. Det er klart, at søger man kvote 2 på BA.jur efter en bestået HA.jur, så er man alt andet lige bedre rustet, da man på kvalificeret grundlag har vurderet, at juraen er den rette vej for en selv.
For at svare på det andet i forhold til SDU, så er der intet (tvungent) gruppearbejde BA.jur. Man kan selvfølgelig lave sig en læsegruppe, men udover de almindelige eksaminer er der kun en enkelt skriftlig opgave på første semester og en på 5 semester, begge indgår som en del af en efterfølgende eksamen, og opgaverne skrives alene. Der er meget karakterræs hos os, og tvivler på det er anderledes på KU. Sådan vil det være, når karaktererne er så betydende i forhold til at få studiejob og job efter endt uddannelse.
På KU er der ikke meget gruppearbejde, men når vi læser til eksamen, så går vi selvfølgelig sammen i grupper for at læse sammen, da der jo er et tungt læsestof. Jeg har slet ikke oplevet karakter racere på mit hold, men det er også overvejende meget andre typer på KU end på CBS. For at skildre det kan jeg fortælle, at jeg fik pænt mange underlige blikke på CBS, når jeg kom i mine poker-hættetrøjer, men det er folk generelt ligeglade med på KU ;o)
Jeg arbejdede altid alene på CBS, da jeg simpelthen ikke passede ind i miljøet, men når der på KU f.eks. er cases, som skal løses i grupper, så er det aldrig et problem at finde nogen at være i gruppe med.
Jeg håber, hun finder ud af, hvad der lige passer til hende.
MB
Takker for indlægene indtil videre, det hjælper virkeligt!
@angelitta hvordan står det til mht. at finde studiejobs. Er der mange studerende om budet, og hvornår søger studerende typisk studiejobs?
Takker for alle svarene og hjælpen
Vil lige afslutte tråden med at sige, at valget blev at hun bliver på Ha jur. Herefter vil hun læse Ba jur og efterfølgende cand. jur.
Det virker som den bedste løsning for hende og vores fremtid generelt.
Igen tusind tak for hjælpen. Er rart at folk sådan vil hjælpe til med inputs:)
:)