Artikkel i JP (18/09) om pokerdommen

#1| 0

Juraprofessor Lars Bo Langsted har i dagens Jyllandsposten en helsidesartikkel omkring højesteretsdommen omkring poker (Erhvervssektionen side 14 - den 18/09).

Det jo i sagens natur en interessant artikkel for pokerspillere, og Lars Bo Langsted kommer med nogle gode pointer i sin artikkel.

Hovedpunkterne kan ridses op til:

1. Der er ingen tvivl om, at det med den seneste dom er ulovligt at erhverve sig ved pokerspil, men det er fortsat uklart hvad der ligger i i begrebet "at erhverve sig".

Lars Bo Langsted vurdere, at hobbyspillerne som kun har en beskeden løbende indtægt fra poker i forhold til ens øvrige indkomst ikke er i problemer med loven. Han vurderer heller ikke, at det giver problemer såfremt denne pokerspiller er så "heldig" fx. at vinde en stor gevinst, som samlet overstiger ens indkomst (fx. hvis man vandt en 1 mio. i Wcoop eller noget i den stil, men normalt ikke løbende hæver betydelige gevinster i poker).

Begrebet "At erhvervesig ved poker" er fortsat meget uklart, og må bero på en vurdering i den enkelte sag, men man må formode folk uden indkomst, dagpenge, SU mv. som har en betydelig indkomst i poker er i farezonen - eller folk med arbejde, som supplerer denne med en forholdvis stor løbende indkomst fra poker.

"At erhverve sig" er således en individuel vurdering af kombinationen mellem indkomst, overskud ved poker og tidsforbrug.

2. Ophør af straffritagelse
I dommen blev den dømtes penge konfiskeret, men han blev ikke idømt straf pga. uklarheder omkring lovhjemlen hertil. Med dommen må man antage at denne hjemmel er stadfæstet, og derfor må fremtidige personer, som dømmes efter lignende forhold påregne at denne IKKE bliver fritaget for straf.

Kan kun anbefale folk investerer i dagens JP.

18-09-2009 12:59 #2| 0

Tak for info, det er interessant læsning of os der ikke kan få fat i JP.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar