artikel på tv2.dk

#1| 0

Hej

Jeg fandt lige denne lille artikel på tv2"s hjemmeside, og tænkte at den nok er lidt interessant for jer.

finans.tv2.dk/nyheder/article.php?id=1596822

Læs især den sidste linie!!

18-11-2004 20:34 #2| 0

Det er sku da utroligt så mange forskellige melleinger de kan komme med..

18-11-2004 20:39 #3| 0
OP

Man skal også tænke på at Tv2 ikke altid laver verdens bedste journalistiske arbejde!!

18-11-2004 20:40 #4| 0

"Et kvalificeret gæt er, at over 50.000 danskere spiller poker på Internettet, og det tror vi kun er begyndelsen"

Det kan man da vist kalde at oversælge - 1 % af befolkningen og mange flere på vej ...

Der må være fede fisk imellem :o)

18-11-2004 20:49 #5| 0

Det er ikke TV2 der har skrevet den,

18-11-2004 20:53 #6| 0
OP

Sorry, men det er da Tv2 formidler og distribuere artiklen. Nå, men intet ondt ord ment med det.

19-11-2004 01:26 #7| 0

Synes ikke der er noget i vejen med at de påpeger at poker kan føre til ludomani, eller at man skal betale skat af sine gevinster.
Begge påstande er jo korrekte.

19-11-2004 09:33 #8| 0

Er det virkelig korrekt at poker kan føre til ludomani ?

Normalt når man hører om ludomaner, der har spillet formuen bort er det på høj varians spil som spilleautomater, lotto, blackjack osv. Selv om variansen i poker er høj, er den slet ikke sammenlignelig med disse spil.

Kim
19-11-2004 09:54 #9| 0

Naturligvis Kan poker fører til ludomani.

En del af profitten fra poker (kan) kommer fra folk der mener at stort set en, hvilken som helst starthånd kan vinde uden at tage andre betragtninger med (dominans,positionchip stack o.s.v.) For dem må man da sige poker er en form gamble.
Poker er samtidig et spil, hvor ens evner i et stort omfang påvirker resultatet. Men selv i opstartsfasen må påberegnes nogle lærerpenge som muligvis går tabt eller fører til flere tabte(Ludomani?) og deri består vel også et gamble.

Jeg tror meget af det bunder ud i den enkeltes motivation for at starte med at spille poker. Og jeg tror at mange af dem der har spillet formuer væk på høj variansspil som lotto og blackjack udefra ville finde poker yderst spændene.

19-11-2004 10:05 #10| 0

Alt spil kan fører til ludomani... sådan er det...

19-11-2004 10:07 #11| 0

@Piskeben

Man kan sagtens være ludoman, selv om man tjener penge på det - ludomani handler ikke om at man tjener eller taber penge på det, ligesom alkoholisme ikke handler om at man har råd til at købe bajere eller ej.

Det forhold at folk spiller alle kort, handler jo bare om at de godt kan lide spillet og den action der er. Derfor behøver man ikke være ludoman.

Jeg tror de rigtige ludomaner vil finde blackjack og frugtmaskiner meget mere spændende, da de er med i hver eneste hånd, og det går meget hurtigere. Fra en pokerhånd starter og til den slutter kan der jo af og til gå op til flere minutter. Og det er ikke hurtigt nok til hardcore ludomaner.

Men hvis man ser på de 10 spørgsmål, som der fremgår af ludomani.dk, så er jeg da helt sikker på at poker kan føre til ludomani.

19-11-2004 10:10 #12| 0

@Piskeben.

Jeg synes du forveksler gambling og ludomani. Der er masser af dårlige pokerspillere der har råd til at gamble og tabe, men som ikke kunne finde på at spille med huslejen.

En ludoman er derimod en der er sygeligt afhængig af spil, og fortsætter, selv om formuen er mistet og han er nødt til at stjæle eller låne sig frem.

Kim

19-11-2004 10:25 #13| 0

Jeg mener ikke jeg forveksler de to ord. Men påpeger bare at gambling elementet er værktøjet der gør at ludomaner kan spille formuen op indenfor poker.

Og, ja du ret i at mange har råd til at gamble og tabe men nu var det en anden gruppe af mennesker du efterlyste.

19-11-2004 10:37 #14| 0

@KimN

Haha, hvis han pludselig vinder 8 millioner i lotto er han altså ikke længere ludoman ?

19-11-2004 10:59 #15| 0

Hey,
Har lige sakset testen fra ludomani.dk
Det er vel et godt tegn når man kun svare ja til 2 af spørgsmålene ik"? :-)

Jeg tror de færreste herinde spiller poker for at være "heldige" og vinde den store gevinst. Man skal ikke have spillet poker lang tid for at finde ud af, at det er et spil der kræver træning, træning og træning for at blive god, og at man har en meget stor mulighed for at påvirke sine resultater, ligesom i en hver ande sportsgren.

Når det er sagt kan man jo så stadig blive ramt af ludomaniske tendenser - vi kalder det bare tilt! For eksempel trangen til at vinde det tabte tilbage, irritationen over at tabe når man burde have vundet (hvem er ikke kommet til at snerre af konen eller hunden efter sådan en aften).

En sammenligning:

Har man overdreven trang til lotto og roulette svarer det til det til alkoholikeren der bare skal have alkohol (brandert = adrenalinrush). Discountpilsner og kirsebærvin will do the job.

Feinschmeckeren (pokerspilleren) der nyder god 1.cru rødvin eller den fineste single malt whisky går efter nydelsen, de fine nuancer, kompleksiteten i smagen og helhedsoplevelsen. Men alkoholen (held) spiller stadig en rolle og man kan stadig blive lige så meget alkoholiker af for megen god rødvin og dyr whisky!
--------------------

Hvornår er man ludoman ?
Er du mere optaget af spil end du selv eller dine nærmeste finder rimeligt? Hører du til dem, der mener at lykken er gjort, hvis bare du vinder en stor pengegevinst? Eller mener du, at alle dine økonomiske problemer og trængsler nok skal blive løst, når du vinder? Det er blot et spørgsmål om at være tålmodig og ihærdig nok indtil det bliver din tur til at være den heldige!

Så er du måske én af de - mange - personer, der har problemer med spil?

Forskningsresultater påpeger, at kan du svare JA til fire ud af de følgende ti spørgsmål , så er der al mulig grund til at stoppe op og søge hjælp.

Sådan kan du teste dig selv:

Er du stærkt optaget af spil. Bliver du fraværende, når du spiller eller tænker på spil?

Har du behov for at øge indsatsen for at opnå spænding?

Bliver du rastløs eller irriteret, når du er nødt til at forlade spillet?

Spiller du for at slippe for at tænke på dagligdagens problemer?

Vender du tilbage til spillestedet for at vinde det tabte tilbage?

Lyver du over for familie og omgangskreds for at skjule din deltagelse i spil?

Har du begået kriminalitet, f.eks. checkrytteri, tyveri eller underslæb for at kunne spille?

Har du mistet eller bragt venskaber, job eller uddannelse i fare på grund af spil?

Har du overladt det til andre, familie eller institutioner, at redde dig ud af økonomiske problemer, som du udelukkende er havnet i på grund af spil?

Har du gentagne gange forsøgt at bringe din spillelidenskab under kontrol, eller forsøgt helt at stoppe dit spil, uden held?

19-11-2004 11:42 #16| 0

Jeg tror bestemt ikke at ludomani indenfor poker er et specielt stort problem i forhold til andre tilfældighedsspil, som roulette, slots osv..

Selv ludomaner ønsker at vinde (de ønsker det faktisk nok lidt mere end andre, hvilket er noget af det der tricker deres sygdom), og de finder ligesom alle andre til sidst ud af, at poker er et skill game.

At spille vindende poker er i sidste ende ikke hyle morsomt, og man får bestemt ikke det samme "gambling rush" som man gør andre steder, og derfor tror jeg faktisk at poker kan være med til at nedsætte gambling lysten hos Ludomaner.

De kan få lov at gamble, men de er tvunget til at tænke sig om mens de gør det. Mange pokerspillere der ender med at vinde kommer ind i en rytme, hvor man går mere op i at spille godt end man gør i at vinde potten, og når først en ludoman når dette punkt, tror jeg han er kommet lang vej!

Men det er selvfølgelig bare min lille lommeteori....

God weekend

Mikael

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar