Ja, som i en anden tråd er jeg ved at kigge efter lejelighed med en ven.
Vi har været til en del fremvisninger på ejerlejeligheder, og der er mange som er ok.
Vi er nu i den situation at vi også vil kigge på andele, umiddelbart kan vi få en del mere for pengene men vi ved ikke helt hvad der er det helt store minus ved disse lejeligheder.
Vi kigger efter andele til 2-3.5 mill. minimum 4 værelser og forholdvis tæt på indre by altså København (K, V, N, Ø og frederiksberg i nævnte række følge.)
Vi skal ikke have en bolig afgift på mere end maks 10.000kr.
Er helt blank på hvad vi skal være opmærksomme på, håber i kan hjælpe lidt.
Andelsbolig - faldgrupper?
Og fyi så hedder det en faldgrube og ikke en faldgruppe
pas på erhvervslejemål i foreningen - udgør et stigende problem for andelsforeninger, da de ikke kan holde huslejen, og er svære at leje ud i tomgangssituationer.
hermod skrev:
www.business.dk/bolig/pas-paa-faldgruberne-ved-koeb-af-andelsbolig
Og fyi så hedder det en faldgrube og ikke en faldgruppe
Tak for informationen - så lærte jeg noget nyt :)
Dit link virker umiddelbart ikke hos mig?
Har en ven som har sat hans andel til salg, den er super fed og ligger ret centralt v/Høje Taastrup st og er på 88 m2 og en sund forening uden den store gæld og en lav boligafgift på ca. 2800 kr - link til den her:
home.dk/boligkatalog/hoeje-taastrup/2630/andelsboliger/hoeje_taastrup_boulevard_49_2_doerlejl_10_133d00203.aspx
Når du siger en boigafgift på max 10.000 kr. mener du så at du max alt i alt vil af med 10.000 om måneden inkl. udgift til lån ? Eller mener du max 10.000 til andelsboligforeningen ?
Du skal være opmærksom på, du ikke kan finansiere andelsboliger på samme måde som du kan med ejerlejligheder, hvorfor du ofte føler du får mere for pengene end ejerlejligheder, men du betaler så også mere i rente for de penge du køber.
Nu ved jeg ikke om det er nævnt i artiklen da jeg ikke må læse den uden at betale for den.
Du bør være ret opmærksom på om du hæfter for huslejen for de andre medlemmer, og samtidig hvordan deres gæld er sammensat. Hvis de har taget vilde lån og nærmest aldrig afdraget, stiger sandsynligheden for husleje stigninger samtidig med at dette vil øge sandsynligheden for andre andelshaveres konkurs.
Vilde lån og ingen afdrag vil sandsynligvis også indikere en relativ dårlig ledelse af andelsforeningen.
Den bliver betalt kontant så vi skal ikke finansiere den.
Altså andelsforeningen skal være sund, synes bare det er svært at gennemskue. Hvordan tjekker man det?
Som pointeret er høje Tåstrup ikke noget der har interesse, udover det regner jeg med 100m2+
Du undersøger det ved at tjekke hvor meget gæld der er i foreningen. Det vurdere du så op i mod størrelsen på foreningen (antal kvm eller antal andele). Derefter kan du dividere gælden op og finde din del af gælden, som du hæfter for.
Samtidig undersøger du hvilke type lån gælden er stiftet i og vurdere deres risiko, samt går igennem de seneste års regnskaber for at vurdere, i hvor høj grad man har overskud/har overholdt budgettet. Desuden tjekker du referater fra generalforsamlinger for at tjekke om der er større fremtidige renovationer, der kan påvirke boligafgiften eller den samlede økonomi.
Efter dette summere du købsprisen med din andel af gælden. En tommelfinger regel siger så, at dette beløb helst ikke skal overstige 70% af prisen for en tilsvarende ejerlejlighed. Men dette afhænger af bl.a. Boligafgiften, foreningen, gælden, lånene osv
Tror det vil være en rigtig god idé at gå omkring en advokat og få lidt rådgivning inden i for alvor sætter fart på købsprocessen.
Det er selvfølgelig ikke gratis, men kan spare jer for mange ærgrelser sidenhen.
Det virker sindssygt uoverskueligt synes jeg, så hvis vi finder noget det er perfekt må vi nok få en advokat på. Håbede bare selv at kunne lære det, men det lyder for kompliceret.