Jeg har desværre ikke billede (vi var jo sultne) men jeg lykkedes med at lave de bedste svær og steg nogensinde i går.
alle svær var boblet op på den gode måde, ikke en svær var gummiagtig og bedst af alt, ikke en svær var brændt af grillen.
og kødet var mørt og lækkert uden at være tørt.
selvom stegene var taget ud af fryseren lørdag eftermiddag, så var de stadig lige på frysepunktet i kødet da de skulle i ovnen.
jeg ridsede sværen lige til kødet men ikke i kødet. (Det var nemt at undgå, for kun sværen var blød nok til at ridse i, resten af kødet var iset og så fast, at jeg ikke lige ved uheld fik ridset for dybt)
stegene blev IKKE saltet, men lagt med bunden i vejret i bradepanden, så de var helt dækket af vand.
derefter fik de 40 minutter i ovnen med 150gr. "over/ under varme" (jeg bruger stort set aldrig mere varmluft til noget som helst), hvor bradepanden lige nøjagtig var tættere på ovnbunden end på toppen.
så tog jeg stegene ud og saltede grundigt mellem hver eneste svær med groft salt. Jeg satte laurbærblade for hver anden svær (det er mange flere end jeg plejer, så tak til Henrikthing for det tip)
Og derefter fik stegene 3 timer v. 115 grader "over/ under varme" Men denne gang stod risten et par ripper "over midten", så sværen stod tættere på ovntoppen uden dog at stå helt oppe i toppen.
efter 3 timer skruede jeg ovnen op til 225gr. Grill og efter små 10-20 minutter var sværene helt perfekte over alt.
Den ene steg drejede jeg en halv omgang efter 10 minutter, fordi den fik sprøde svær på den ene halvdel men ikke den anden, men efter vending udlignede det sig og det blev perfekt.
Der var så meget stegesky bagefter, at bradepanden tippede, så jeg spildte på gulvet og hele køkkenet trænger til hovedrengøring, for alt er stænket med afsmeltet fedt :/ men det var det værd ... fantastisk sovs, fantastisk kød og de bedste svær ever.