"Vigtig Viden"

Når man bevæger sig fra eet sted til et andet, skal man normalt - hen, ud, ind, over, op eller ned - ja?

Befinder man sig i KØBENHAVN, skal man fx op til Helsingør, ned til Køge, ud til Rødovre, ind til byen,over til Esbjerg og Odense og sådan fremdeles.

MEN HVAD MED FX ROSKILDE OG KORSØR?

AHHHHHHHHHHHH

Det er københavner viden......

Sagde jyden.

Det er jo 100% relativt. Hvis jeg står i Slagelse vil jeg sige jeg skal ind til københavn, op til kalundborg og ned til næstved. Det er vel rimelig åbenlyst ;)

KBB,
Netop min pointe.

Du ta'r IND til København, men hvad når du skal tilbage? Kører du så UD til Slagelse?

Hjem til Slagelse eller bare til Slagelse.

Det er virkelig sort snak det her! Petitesse væddemål?

@LoneEagle
Jeg kører til Slagelse! Jeg behøver ikke definere det nærmere! Men jeg vil sige ud til Slagelse, hvis jeg står midt på Rådhuspladsen!
Men hvis jeg står i en landsby 5 km uden for Slagelse byskilt, vil jeg sige ind til Slagelse!

I Århus siger jeg f.eks. ikke skal vi mødes inde i byen, selvom jeg bor i 8200 N! Jeg siger skal vi mødes nede i byen, af den simple grund, at jeg skal ned af bakke!

Du kan ikke finde en præcis definition af den korrekte måde at forklare det du søger. Det handler om personens egen subjektive opfattelse af, hvor man befinder sig i forhold til X, samt om man beskriver sin egen geografiske placering eller om man beskriver den geografiske placering af den man taler til.
Jeg kan blive ved! Det er et cirkulært spørgsmål, som K_B_B så fint siger er relativt!

Niels Hausgaard siger jo at København begynder ved Slagelse, så er de mere perifære stedbetegnelser vel ligegyldige :-)

Ellers vil jeg også sige til Slagelse og til Roskilde.

Man tager da ud til Roskilde og ned til Korsør og over til Slagelse.

hen til

Sproget (kan) bruges til at gøre information bekendt over for en modtager. Typisk vil en velformet ytring bestå af nødvendige og tilstrækkelig delelementer til at opnå et formål (nemlig at gøre din intention bekendt). I dette tilfælde er det nok at sige: "Jeg skal til Roskilde" eller "Jeg tager til Roskilde"

Mit bud på, hvorfor disse "unødvendige" præpositioner ofte optræder, kommer fra pragmatikken, og angår diskursreferentens (altså dig) ønske om at placere sig selv i verden, og dermed give en "bonusinformation", som ikke har nævneværdig betydning for information om den pågældende rejse. Pointen er, at "Jeg tager op til København" ikke er mere informativt, end "Jeg tager til København".

Bemærk forresten, at præpostitioner ofte er metaforiske af karakter. I tilfældet med byer, refererer de ekstra præpositionsled til vores kartografiske eller geografiske viden, men kan ikke - i streng forstand -siges at være udtryk for sandhed. Fx. siger vi ikke, at Kina befinder sig langt nede, selvom det jo strengt taget er tilfældet. På samme vis går solen heller ikke ned bag horisonten, jorden roterer "bare". Men den metaforiske forklaringskraft er ganske god og kan forklare, hvorfor vi bruger den i sproget.

Nå, tilbage til spørgsmålet. Hvis du gerne vil have et ekstra præpositionsled i "Jeg tager til Roskilde", så vil jeg foreslå "Jeg tager hen til Roskilde" :) Men som beskrevet har det ingen oplagt funktion, hvorfor det efter min mening må betegnes som en pseudo-bekymring.

jeg bruger mest over og op til, og meget sjældent ned, medmindre jeg skal til tyskland eller sydligere.

Jeg tager øst til Roskilde.....eller noget...hmm "hen" må være svaret :)

@Fibonacci
Det kan vist ikke gøres meget mere præcist.

Men jeg har et spørgsmål: Min elskerinde siger altid jeg skal stå af i Roskilde, hvad betyder det???

@Bowlar

Good 1 :)

@ Bowlar

LOL! :D

Og tak for de fine ord :)

Forstår ikke hvorfor nogen vil til Slagelse.

@Fibonacci

"Pointen er, at "Jeg tager op til København" ikke er mere informativt, end "Jeg tager til København"."

Uenig - du får mere information i førstnævnte - det er så bare din subjektive holdning at du ikke kan bruge denne information til noget.
Måske fordi du ikke er så geografisk orienteret :-)

Du modsiger faktisk dig selv, for hvad mener du med at Kina "strengt taget" ligger "langt nede"? Det kan vel kun være i forhold til dig selv - og derved i din optik en unævneværdig oplysning.

Btw. Kina ligger nord for ækvator, så derfor vil jeg heller ikke mene at Kina rent faktisk ligger "langt nede".

@ Zeeto

Det er naturligvis muligt, at jeg er geografisk udfordet ;)

Men det er ikke så vigtigt i denne sammenhæng. Vi diskuterer informativitet og metaforteori (eller metaforisk forklaringskraft).

Informativitet
I sprogteori antager man regler for kommunikation. En af den kan formuleres således: Gør dit samtalebidrag netop [altså hverken mere eller mindre] så informativt som det påkræves af samtalesituationen. (Se evt. Grices konversationsmaximer.)

I en situation, hvor man vælger ytringen "Jeg tager til København" vil man ofte forudsætte modtagerens kendskab til i Københavns beliggenhed. Hvis Københavns geografiske position forventes ukendt vil man ofte bruges mere præcise formuleringer, fx. "Jeg tager til København, som er Danmarks hovedstad" eller "Jeg tager til København, som er en by i Europa" alt efter, hvilken præcision samtalesituationen fordrer. Jeg kan ikke komme på en situation, i hviken det ekstra op gør ytringen mere informativ. Kom gerne med dit bud.

Metaforer
Når man overfører betydning fra et billedelement til et realelement taler man om metaforisk betydning. Fx. "Solen er en citron", "Du er smuk som en blomst", "Tyskland ligger neden for Danmark" og lignende banale betydningsoverførsler.

På samme vis er mange af præpositioner også metaforiske. Mennesket oplever sig selv som en entitet (= en fysisk "ting") i tre dimensioner, der befinder sig og agerer i et tredimensionelt rum. Vi kan referere til ting i verden ved at pege på dem og angive, hvor de pågældende ting er i forhold til os. Derfor ligger bolden nede på jorden, fulgen flyver oppe på himlem osv. Når vi refererer til geografiske postitioner antager vi et todimensionelt verdensbillede, sandsynligvis grundet vores kartografiske erkendelse af verden som værende i landkortets to dimensioner. Når jeg skriver, at Kina strengt taget er nede, mener jeg, at hvis du skulle pege i den retning, hvor Kina rent faktisk ligger (altså i vores tredimensionelle rum), så skal du pege nedad.

Men den kartografiske metaforik har en rigtig god forklaringskraft, når man vil angive geografiske positioner, hvorfor sprogbrugere gør brug af netop denne metaforik frem for andre.

Jeg håber det gav mening :)

Hvis du er interesseret i metaforteori kan du læse Metaphors we live by (1980) af George Lakoff og Mark Johnson. Peter Widell har skrevet en god oversigtsartikel, som du kan finde her: www.nordisk.au.dk/forskning/publikationer/artikler/widell.pdf

Edit: Tastedonk.

Lægger starks mærke til OPs pointe..

.. for jeg sætter ikke noget på Roskilde og Korsør - og det er da pudsigt at der er nogle steder man ikke gør det - endsige lige kan finde et passende ord.

Ind på værelset, ud til postkassen, ned i Fakta, over på cafeen.. til Roskilde!.. thats kinda funny

Redsox,

Du er åbenbart ene om at kunne følge mig - tak!

Jeg har talt dansk i 68 år, og ved selvfølgelig hvor og hvornår man siger hvad, men det er uomtvisteligt, at der er nogle steder man ikke kan komme til ved brug af de nævnte betegnelser :)

Klart et emne der indbyder til side lange posts, som alle har travlt med at læse... Måske undtaget mig.

Jeg har bedre ting at interessere mig for: politiken.dk/videnskab/article661370.ece

LOl

Men vi ved alle hvad det betyder hvis man skal på Roskilde ;-)