SnG vs Cash

#1| 0

Jeg har lige lavet nogle hurtige estimater over hvordan de opnåelige winrates er i sit-and-goes i forhold til cash games. Ser nedenstående fornuftigt ud i jeres øjne?

Personligt er jeg gået fra NL200 til 22s og jeg mener at modstanden har været betragtelig mere overkommelig der, hvilket harmonerer fint med skemaet. Jeg planlægger at gå op til 33s snarligt.

De højeste levels er kun taget med for hyggens skyld - jeg gør mig ingen forhåbninger om at opnå +EV på de niveauer lige foreløbig :-).

SnG:
****
30 mins => 30% on buy-in
ROI/hr: 30% on 2 x buy-in
= 60% on buy-in

Cash:
*****
60 mins => 10% on buy-in
ROI/hr: 10% on buy-in

Cash-ROI factor: 6
NL25 winrate-equivalent with 6s
NL50 winrate-equivalent with 11s
NL100 winrate-equivalent with 22s
NL200 winrate-equivalent with 33s
NL400 winrate-equivalent with 55s
NL600 winrate-equivalent with 109s
NL1000 winrate-equivalent with 215s
NL2000 winrate-equivalent with 430s
NL5000 winrate-equivalent with 1065s
NL20000 winrate-equivalent with 5300s

28-09-2005 10:37 #2| 0

Hej Pius
Jeg forstår ikke helt din notation. Skal det forstås som at du mener en sng tager 30 minutter ?

Og må man spørge hvor mange borde du kører af gangen ? Og på hvilket pokersite ? Tallene kommer vel til at afhænge en del af hvilken blind-struktur og -stigning sng"erne har.

Jeg spørger bare af nysgerrighed, det er ikke fordi jeg undrer mig (udover det med de 30 min.). Men der er sgu for få der gider diskutere sng"er her, så det er med jo med at gribe chancen når den opstår :-)

28-09-2005 11:51 #3| 0

Jeg forstår ikke noget af det, ved ROI er return on Investement. Kunne du forklare nærmere? lidt mere pædagogisk

28-09-2005 11:57 #4| 0

@hedge

En SnG tager omkring 30 mins ja, nogle varer længere, nogle varer kortere. Pius" tal stammer fra Party netværkets SnG"s. De vil naturligvis ikke være ens for andre sites/strukturer.

28-09-2005 11:59 #5| 0

@Elninho

[a:http://www.pokertips.org/glossarydefs/416.php ][a]

28-09-2005 13:42 #6| 0

@ Pius

Inden jeg rykkede til 2/4 for kort tid siden, var min BB/100 hands på 3.84 (1/2 FL), og med 233 hænder i snit i timen (4-tabling) gav det en timeløn på 17,90 USD over de 10.000 hænder jeg satte mig for at spille inden jeg ville et niveau op.

Hvad svarer det til i dit skema, da jeg også er i tvivl om det er 60% på 11SNG, dvs. 6.6USD ganget med de 4 borde jeg ville spille (26,4USD/time), for så er SNG"er da interessante, eller hvordan skal det læses?

28-09-2005 22:49 #7| 0

Ikke mange svar der kommer her. Pius, jeg forstår stadig ikke din beregning, som nævnt ovenfor. Desuden kan jeg ikke forstå at et spil tager 30 minutter, da det for mig tager nærmere 50-60 minutter at spille en SnG.

28-09-2005 23:02 #8| 0

@Jensen

30 mins er gennemsnittet for en SnG, hvilket er meget realistisk. Nogle gange buster man efter 5 minutter, andre gange vinder man den efter 50 minutter, så gennemsnittet ligger på omkring 30 mins. Umiddelbart vil gennemsnittet dog naturligvis være højere jo bedre man er :)

29-09-2005 00:38 #9| 0
OP

Jeg må vist hellere lige forklare hvad jeg mener. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at skrive et indlæg så jeg sad bare og regnede i notepad. Da jeg så var færdig begyndte jeg at spekulere over om det kunne være rigtigt - så jeg copy-pastede bare og trykkede post. Her er et forhåbentligt bedre forsøg på at forklare udregninger og tankegang.

Her er antagelserne jeg gjorde brug af: En SnG tager GENNEMSNITLIGT 30 minutter. Dette tal har jeg fået ved at kigge på de sidste 500 SnGer jeg har spillet (det præcise tal var 34 mins men her er tale om grove estimater hele vejen igennem).

Mht. til "opnåelige" win-rates: Det er ikke tænkt sådan at alle kan opnå de win rates men i stedet som et realistisk loft for virkelig dygtige spillere. Jeg har ikke selv fundet på dem, men i stedet brugt dem der lader til at være konsensus om i pokermiljøet. Det skal bemærkes at mine long-term win-rates er noget lavere.

Tallene ovenfor er tænkt som NL-cash. De kan slet ikke bruges i fixed da man jo der ikke har fixed buy-in. Men jeg kan da godt finde en faktor for fixed også. Jeg prøver lige at lave beregningerne igen på mere overskuelig vis:

NL SnG (PartyPoker struktur - andre tager længere tid):
Vi antager gennemsnitligt 30 minutter per SnG og 30% ROI per SnG. Det giver 60% ROI per time per bord.

NL Cash (PartyPoker struktur - der skal korrigeres for spil der ikke har 100 Big Blind max buy-in):
Vi antager at man kan vinde 10% af sit buy-in (10BB) i løbet af en gennemsnitlig time. I så fald er ROI 10% per time per bord. Dette gælder for 100BB borde. For andre borde skal tallet korrigeres.

Fixed Cash (PartyPoker struktur):
Vi antager at man vinder 2 Big Bets per time per bord. Lad os beregne buy-in som 100 Big Bets for at sammenligne (det er ligemeget hvilket tal vi vælger). I så fald er ROI 2% per time per bord.

Så de afgørende tal er:
SnG: 60%
NL: 10%
Fixed: 2%

Dette betyder selvfølgelig ikke at SnG er 6 gange bedre end NL eller 30 gange bedre end fixed. Det betyder bare at vi skal benytte de faktorer når vi sammenligner de forskellige spil med hinanden. Hvis vi har fundet nogle fornuftige faktorer kan vi sammenligne SnG, NL og Fixed. Multitabling har den samme effekt uanset hvad man spiller. Dual-tabling med samme win-rate fordobler win-rate, quad-tabling giver yderligere en fordobling osv. Faktoren er altså uafhængig af multitabling. Dog vil nogen mene at visse spil egner sig bedre til multitabling.

Her er så hvad man kan udlede:
En fixed spiller der spiller $1-$2 kan forventes at vinde $4 per time per bord.

En no-limit spiller der spiller NL200 ($1-$2 blinds) kan forvente at vinde $20 per time per bord.

En SnG spiller der spiller $200+$15 kan forvente at vinde $120 per time per bord.

Som i kan se svarer faktorerne altså til dem jeg beregnede ovenfor. Det er aktuelt hvis man fx er $30+$3 SnG spiller og gerne vil forsøge sig med fixed-limit cash games. I så fald er det interessant at vide hvor højt man skal spille for at tjene lige så meget som man tjente på $30+$3 SnG. I dette tilfælde er faktoren 60 hvilket betyder at det fixed game man skulle spille skulle være:

$33 * 30 ~ 1000. Regner vi det om til stakes bliver det altså $5-$10. Tallet 30 får jeg altså ved at dividere de 60% for SnG med de 2% for Fixed.

Her er en forhåbentlig mere overskuelig tabel:

Indtjening per bordtime: $3.5
SnG $5+$1 ~ NL25 ($0.10-$0.25) ~ Fixed $0.50 - $1

Indtjening per bordtime: $7
SnG $10+$1 ~ NL50 ($0.25 - $0.50) ~ Fixed $1.5 - $3

Indtjening per bordtime: $13
SnG $20+$2 ~ NL100 ($0.50 - $1) ~ Fixed $3 - $6

Indtjening per bordtime: $20
SnG $30+$3 ~ NL200

29-09-2005 00:51 #10| 0

@ Orca

Lige præcis det jeg ville frem til. Men har du kun en time at spille i, og 4-tabler, når du næppe heller mere end 4 spil, og så holder den halve time heller ikke, så det kræver at man kan afsætte nogle timer, og man vil miste tid i enden af ens session.

@ Pius

Nu er jeg måske ved at være træt, men er 10% af ens buy-in i NL ikke 5BB (BigBets), eller.....?

Ellers interessant, selvom jeg ikke helt kan gennemskue det endnu, grundet træthed. Kan dog sige at min winrate over 10.000 hænder 1/2 Fl var 3.84 BB/100Hands, og med 233 hænder i timer (4-tabling) gav det 17.8USD i timen.

29-09-2005 01:05 #11| 0
OP

@Jensen
For det første: De 30 minutter er som sagt empirisk data jeg selv har opsamlet og afrundet. Jo kortere sessions du spiller jo færre SnGer kan du spiller per time - mens det ikke går ud over cash games. Du kan som sagt modificerer faktorerne selv efter behov.

I Fixed regner jeg med Bets, i No-Limit regner jeg med Blinds. Det er industry standard. Jeg forsøgte at gøre det klart ved at skrive henholdsvis bets/blinds.

Det er meget imponerende at du har klaret næsten 4BB/100. Der er dog tre ting ved det. For det første er 1/2 ikke så forfærdeligt højt, så du kan ikke regne med at fortsætte med den winrate på de højere niveauer. For det andet er 10k hænder ikke så forfærdeligt mange. Forvent et major downswing inden for de næste 100k hænder. For det tredje regner jeg i BB/hr og ikke BB/100. Specielt på de laveste limits gør det en forskel (da folk sidder og sover/ser tv/snakker i telefon frem for at følge med i spillet).

En anden side af sagen er at winrates selvfølgelig ikke er ens på de forskellige limits. Jo højere man kommer op jo lavere vil winraten målt i Bets/Blinds/ROI være. Ikke desto mindre synes jeg skemaet giver et OK indtryk af hvordan de forskellige spil forholder sig i forhold til hinanden.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar