Til at starte med skulle dette bare have været et kort svar i diskussionen om Snowkings dilemma mht. om han skulle starte på sit job som bankmand eller satse på en tilværelse som pro poker spiller... Men pludselig tog det ene ord det andet, og jeg fór lidt vild i min strøm af tanker. Jeg har derfor valgt at oprette en ny tråd, da jeg gled lidt væk fra det oprindelige emne, og endte med en lang smøre af de tanker som jeg har gjort, og gør mig i pokerens verden.
Og her er så resultatet:
Jeg synes det er en meget interessant diskussion. Måske den mest interresante jeg har set på pokernet i meget lang tid.
Jeg vil lægge ud med ”Venner---> ondt i røven problematikken”
Jeg mener kun dette bliver et problem hvis man selv gør det til det. Hvis man konstant går og flagrer med sine penge, og hele tiden skal påpege sine store sejre og gøre sine venner og bekendte opmærksomme på hvor mange $ man tjener, er der ingen tvivl om nogle vil få ondt i røven. Hvis man har det godt med sig selv, bør man dog ikke have behov for denne selviscenesættelse, og hvis man er lykkelig for ens tilværelse som poker-pro vil det også smitte af på ens humør.. Og alt erfaring taler for at godt humør smitter. Og hvis man ovenikøbet tjener skide godt kan der jo også være plads til lidt gavmildighed som ens venner og familie da garanteret vil sætte pris på.
Hvis man stræber efter at spille professionelt poker for høje summer mener jeg man skal passe meget på ikke at lægge hele sin identitet i spillet. Det kan selvfølgelig være udemærket når man er inde i en winning streak og man føler man er toppen af poppen, men når man pludselig rammer muren og en periode hvor hvert eneste flop er tørt som sahara, står man ligepludselig med en ordentlig lort, hvis den eneste selvidentitet man har er at man er en gudsbenået pokerspiller. Så tror jeg man meget hurtigt kan komme til at føle sig meget ussel.
Som professionel tror jeg derfor det er vigtigt med en masse sidebeskæftigelser, hvor man kan opnå en selvrealisering uden for pokerspillet. Jeg kan huske Tune i et indlæg nævnte at han står i den situation at han kan vælge og vrage sin uddannelse og karriere og spille poker professionelt, men ikke valgte og gøre det da han altid er på jagt efter nye udfordringer. Og i længden er poker bare ikke særligt udfordrende.
Dette er jeg meget enig i. Jeg mener ikke der kan være nogen tvivl om at poker i længden vil blive meget tørt hvis man er nødsaget til at sidde flere timer om dagen og grinde. Men hvis man bliver god nok kan der heller ikke være tvivl om det er en hurtig vej til hurtige penge og meget frihed.
Generelt synes jeg det er meget karekterserende for top-spillerne på pokerteam.dk, at de alle er mennesker med mange jern i ilden. Deres identitet og selvforståelse ligger på ingen måde udelukkende i deres profesionelle pokerkarriere. Hvis man vil spille på top-niveau tror jeg dette er meget vigtigt, da man for at kunne nå dertil skal have en jernhård psyke og have en tilgang til spillet som er: ”Decisions Not Results”.
Når man er nået til det sted hvor man kan smile, når ens modstander caller et potsized all-in bet på turn med sit gut-shot draw, og laver et gigantisk suck-out på én, så tror jeg man er nået meget langt. Og jo bedre og mere selvsikker man bliver i sit spil, jo tættere tror jeg man når på denne tankegang, hvor man kan til enhver tid kan takke sig selv for sine rigtige beslutninger og ikke lade sig genere af diverse fiskede fjolser, som jo faktisk er dem der sørger for man f
En skefuld tanker om poker
Dejligt indlæg! (man skal jo backe sine venner ;-)
Enig i de tre første afsnit.
Uenig med nørdfaktoren, vi er alle kæmpe nørder, specielt mange af high stake spillerne, som tænker rigtig meget poker og har en stor omgangskreds i pokermiljøet, som jeg tror dominerer nogen vennekredse, ihvertfald på den måde, at det er andre pokerspillere man ser mest i hverdagen.
"Man føler sig som vor tids Herkules. Tæt på guddommelig og med en selvtillid så enorm at selv Nik & Jay ville tyre janteloven i fjæset på én."
-Den lader jeg lige stå lidt, nice sammenligning!!! :-D
Rigtig godt indlæg....Mange gode emner du tager op.
Er dog også uenig som Turbofluen med nørdefaktoren. Alle der brænder for poker og ikke på ludoman-måden er mere eller mindre nørder. Bedste eksempel er vel Jani Sointula(hellraiser), Bad_IP og Juha Helpi..osv osv osv.
Men igen så er der selvfølig super smarte Sam Farha og Gus. Hmm kom vidst ikke nogen vejene her.
Pureking: du kan sgu da ikke bruge en finne som eksempel!
Emnet har nu været til grundig debat herinde før men som evigt aktuelt gør det absolut ikke noget at det kommer op igen.
Det er ikke kun når det går dårligt at der ikke er selvrealisation og selvværd i at spille poker. På sigt vil de ikke give mening for de fleste begavede og empatiske mennesker at spille poker.
Det er jo en beskæftigelse som kun producerer noget nyttigt til en person; en selv.
Kasse-damen/-manden i Netto yder en service for resten af samfundet og andre jobs giver endnu mere mening.
Jeg ville nødigt som 60-årig kigge tilbage på et liv som pokerspiller. Hvor jeg måske nok har bidraget noget til familie og venner men kun været til belastning for omverdenen generelt.
At tage penge fra ludomaner og hobby-spillere med for stort ego, er simpelt hen ikke særligt meningsfyldt.
Mvh.
Eksplicit
@ Turbofluen/Pureking
Selvfølgelig er der nogle som bruger rigtig meget tid og ressourcer på spillet, men jeg vil stadig mene de er blevet så gode som de er fordi de er i stand til en gang i mellem og distancere sig fra spillet, og sætte sig tilbage i stolen og egentlig tænke over hvad det er de sidder og laver.
En hardcore indædt nørd er en person som er så ekstremt optaget af sit Warcraft/Red Alert spil at sidder fra han vågner til han går i seng og gamer igennem, uden at have et realt forhold den egentlige omverden, og hvis sociale netværk kun består af andre online-nørder.
Jeg kan ikke forestille mig hverken Bad_ip eller Juha Helpi bruger alt deres vågne tid ved pokerbordene. En ting er at have poker i tankerne meget ofte. En anden ting er ikke og lave andet end at spille.
Hvis man ikke laver andet end og spille poker, vil ens koncentration ikke holde til konstant og spille sit a-game, man vil blive træt, tiltende og ufokuseret og dermed aldrig en topspiller...
Og en helt anden ting.. Det er nemt og sidde og nævne spillere som Juha Helpi som sidder på WPT skærmen og ser lidt nørdet ud, men egentlig ved vi jo ingenting om hans baggrund og hvilke ambitioner han har med sit pokerspil og sit liv. Det samme med Bad_Ip... Måske ser han lidt nørdet ud, men det da sagtens være han er en pisse dygtig tennis spiller, og har masser af andre interesser.. Jeg har da i hvert hørt rygter om han går på nogen temmelig sindsyge byture!
Med mine briller kan man ikke afgøre hvor meget nørd en person er ud fra hans udseende, men ud fra hans handlinger, livsstil og holdinger.
Jeg synes vi må kigge på de danske top spillere som vi trods alt har lidt baggrund på, og så vidt jeg ved har de fleste et langt mere sundt forhold til deres spil, end alle de hardcore danske computere gamere vi ser rundt omkring. Top-poker-spillerne er diciplineret nok til at holde pause hvis det kører rigtig skidt for dem, og de ikke føler sig på toppen. De fleste rigtig hardcore computer-spil-nørder fjerner ikke øjet fra skærmen uanset hvad fanden der sker omkring dem. Og de kunne aldrig nogensinde drømme om at holde en pause.
@Eksplicit
Hvorfor så spille?
Hvorfor være noget du ikke ønsker at være?
Dette synes jeg er et noget vovet postulat. Fordi det giver mere mening for dig at bidrage direkte til samfundet, mener jeg nu ikke det nødvendigvis gælder for dem der lever af dette vidunderlige spil. For mit vedkommende finder jeg til stadighed udfordringer og glæde ved spillet og nyder den frihed pengene giver. Du insinuerer nærmest at man snyder såkaldte fisk ved at spille imod dem. Her er jeg meget uenig. Enhver er selv herre over hvilket spil vedkommende befinder sig i og må tage vare på sig selv. Desuden finder du ikke voldsomt mange ignorante spillere hvor pengene er store. Dem der er har ydermere som regel råd til at tabe..... Vil egentlig gerne sammenligne en pokerspiller med en idrætsudøver. Hvad yder en sådan til samfundet. Ja, en vis portion underholdning på linje med en pokerspiller.
Godt skrub til alle der ikke møder mig på diverse borde....
10-7
@ Eksplicit
Jeg kan godt følge din holdning men jeg ser det fra et andet synspunkt. Poker er et ekstremt konkurrence præget og meget kynisk spil, som uanset hvad altid vil eksistere, uanset om du eller jeg stopper i morgen. Ligesom i alle andre former for sport og konkurrencer vil der altid være gode og dårlige spillere.
Hvis det er negativt og være en pro pokerspiller og ribbe penge fra de dårligere, er det så også negativt og være en pro tennis-spiller som gang på gang smadrer de mindre gode, som jo også har brugt hele deres liv på deres sport, men som bare ikke har det sidste der skal til.
Du siger at pokerspillere ikke har nogen funktion i samfundet, og at en kassedames eller parkeringsvagts funktion faktisk er mere værd. Dette argument kan jeg godt følge, men jeg ser det bare fra en helt anden vinkel.
En pokerspiller lever af sin hobby og jeg er temmelig sikker på den gennemsnitlige pokerspiller er 20 gange mere lykkelig end den gennemsnitlige kassedame eller parkeringsvagt. Og hvis man er lykkelig vil man uden tvivl være mere positiv overfor den verden og de mennesker som er omkring én. Man vil være i godt humør og dette humør vil sprede sig som små ringe i vandet, og ud i samfundet.... Lige indtil en eller anden sur gammel kassedame sender én et og ondt og gennemborende bittert blik som gennemsyrer ens ellers så gode humør.
Personer som laver noget de holder af, vil altid være mere lykkelige end dem som laver noget de er tvunget til... Og jeg tror på lykke spreder sig. Poker er jo bare et af samfundets mange konkurrencer hvor den gode vil vinde over den dårlige i længden.
Hvis vi vil have et godt samfund skulle vi prøve allesammen og smile lidt mer'' og være lidt mere venlige og åbne overfor hinanden. Dette tror jeg vi vil blive ved at tage os lidt sammen og kæmpe for at lave noget vi kan li''!
Et godt eksempel er det heldigvis uddøde fremskridtsparti. Der er vist ingen tvivl om de havde en noget større funktion i samfundet end pokerspillerne, men deres funktion skabte et fordomsfuldt og fremmedfjensk samfund, som en masse racister og folk med had til noget de ikke vidste en skid om, kunne bakke op omkring.
Så vil jeg sgu hellere se på en glad og frejdig pokerspiller i friskt gadedrengeløb komme fjøltende ned af strøget fordi han lige har vundet sin 17 multitable-sejr.
Desuden er det jo ikke kun ludomaner der taber på poker. De fleste gør spiller jo heldigvis for underholdningens skyld og vil selvfølgelig gerne vinde, men de gider ikke sætte sig ordentlig ind i det og synes det er sjvoere end og sidde og spille roulette... Og jeg da sikker på de acceptere fuldt ud af der findes spillere som har sat sig meget kraftigt ind i spillet, som vil vinde over dem i længden.
At tage penge fra ludomaner og hobby-spillere med for stort ego, er simpelt hen ikke særligt meningsfyldt.
så vender vi den lige om:
At arbejde på "indsæt navn" fabrik i 30 år for derefter at have en pension at se frem til, er simpelt hen ikke særligt meningsfyldt.
@ Eksplicit
Løsningen må vel bare være: At bruge de penge man har vundet fra udlændinge til at købe danske varer.. :)
Så drenge... Se at komme ud og spendere på noget B&O!
Godt indlæg :)
I sidste ende er det vel dem der bruger mest tid på at udvikle sig der er bedst - omend det tyder på at nogen har mere flair for det end andre - fx. hr. Lodden.
godt indlæg, og...
er du sindsyg en overspringshandling af kaliber!
Kun en mand der læser til eksamen, kan sætte sig og lave sådan et masterpiece af et indlæg.
Blændende indlæg.
Man får jo næsten tårer i øjnene, når man en sjælden gang ser en ung knægt, der kan dansk.
Indholdet lod heller ikke meget tilbage at ønske.
Gode pointer Saibot.
Jeg er især glad for dine argumenter mod Eksplicits tanker der giver udtryk for den samme holdning der der er udbredt hver gang dette emne kører på 2+2.
Tror du virkelig, Explicit, at en kassedame der sidder i Netto hele hendes liv er lykkeligere end en pokerspiller fordi hun har en behagelig fornemmelse af at bidrage og udføre en service til samfundet?
Som pokerspiller er det da mere end muligt ikke at "være en belastning for omverdenen" endsige bidrage noget til den. Det er helt og aldeles op til en selv.
For det første mener jeg det er ens pligt som professionel pokerspiller at betale skat. Nu er der så småt ved at være styr på reglerne omkring betaling af skat af online gevinster i Danmark. Så er det med at få styr på sin betaling. Hvis ellers man spiller andre steder end de skattefrie. Det er jeg sikker på mange af os gør.
For det andet er der udover den pligt mæssige skat masser af frivillige muligheder for at bidrage til samfundet. Gør som Barry Greenstein f.eks og doner nogle penge til godtgørende formål. En anden løsning der endda kan komme en selv til gode er at investere nogle af sine penge. Investerer du i aktie markedet så er du involveret i nogle virksomheders økonomi og dermed landet generelt.
Sørger man for at involvere sig, så vil jeg vove at påstå at man ret hurtigt får en fornemmelse af mening og værdi. Væsentligt mere end den førnævnte kassedame der højst sandsynligt har for travlt med at kæmpe sig igennem en lang, ensformig og nedslidende hverdag til at overhovedet at overveje sin rolle i samfundet.
Mark
Fint indlæg. Men som jeg også kort kommenterede i den anden tråd så mener jeg altså at man skal have en rulle til at spille spil af en hvis volumen.
"De mange argumenter med at vente til man er en konsistens 5/10 NL spiller og har en milion buy-in''s er jeg dybt uenig i. Selvfølgelig skal man have et stramt og stensolidt bank roll management, men hvis Snowking gennem lang tid har kunnet spille med et gennemsnitligt win på 20K kr. om måneden må man da gå ud fra han vil kunne fortsætte med det, og med mere tid og fokus kunne forbedre dette resultat. Hvis du har evnerne til nu at tjene 20K kr. om måneden med poker som en sidebeskæftigelse synes jeg da nærmest du er forpligtiget til at se hvor langt du kan nå. Og da især når du siger du brænder for spillet! Man bliver sgu nødt til at køre ned af pisten hvis man virkelig vil finde ud af hvor stejl den er Det nytter ik'' noget bare og stå og glo på den!
(Jeg går ud fra de 20K kr. om måneden er langt gennemsnitligt resultat lavet over en kæmpe sample, som du ved du kan holde)"
Vi siger at snow spiller 1-2 og 2-4 NL og laver 20K om måneden. Nu kender jeg ikke manden personligt og derfor kender jeg heller ikke til mandens forbrug. Men hvis hans forbrug nærmer sig hans indtægt, hvordan skal han så bygge sin bankroll større og søge nye udfordringer i større spil. 3/6, 5/10 etc etc....
Grunden til at jeg fx angiver 5/10 NL og 50 buyin rulle er ikke kun nødvendigvis fordi at man som konsistent vinder på de borde har et vist niveau som spiller. Det handler ligesåmeget om at man kan lave en indtægt der giver mulighed for at bygge sin bankroll større samtidig med at man dækker sit forbrug.
Det må være meget forskelligt fra person til person, hvilket limit de som minimum skal spille som evt. pro.
Der er mange andre ting der spiller ind:
En ting er hvilket forbrug deres gevinster skal dække.
En anden ting er hvor meget tid de er villige til at arbejde(spille poker) samt ikke mindst hvor meget de KAN spille uden at begynde at spille dårligt grundet træthed, ukoncentration osv.
Det kommer selvfølgelig også an på hvor mange borde, man har evnerne til at spille samtidigt.
Jeg mener det er vigtigt som udgangspunkt at have en stor BR, ca. 1,5 til 2 gange større end det der normalt anbefales og udover denne også et yderligere rådighedsbeløb svarende til minimum de næste 3 måneders udgifter. Dette skal gerne være med til fjerne følelsen af at hver enkelt hånd man er involveret i gælder "liv eller død".
Tror også det vil være en god ide at se på ens pokerspil som et almindeligt arbejde: sætte et fast beløb som "løn" hver måned og evt. overskydende $ spares op til evt. senere limit skift eller, hvis det er nødvendigt, supplerer rådighedsbeløbet op til de 3 måneders sikkerhedsnet. Sidst men ikke mindst er det overskydende beløb også ren opsparing.
Udfordringer/mål er vigtige i ens almindelige arbejde, det samme må gælde hvis man er pokerpro.
Mål/udfordringer kan være forbedring af ens spil på det limit man er på. Spille flere borde. Rykke op i limit NÅR man er klar til det og man ikke mener at kunne forbedre ens spil på det limit man allerede spiller på. Du rykker ikke bare op fordi nu har du BR til det, slet ikke når du skal leve af dit spil.