PNVA: Nem semi-billig 2-3 retters menu

#1| 0

Kæresten har fået øjnene op for PN-oraklet, og søger hjælp til sin fødselsdag, der skal afholdes næste weekend.

Krav:
- Budgettet er 500 kr
- Der skal være tale om 2-3 retter til 7-8 mand.
- Der er IKKE varmluft i ovnen (det sætter desværre lidt begrænsninger)

Ud over det er der mere eller mindre frit spil. Hun forventer ikke finere fransk madlavning (+ jeg heller ikke gider at lave det efter nytårsaften) for disse penge, men omvendt bør der også kunne laves noget relativt lækkert og festligt (sidste år fik vi en hel and med gammeldags tilbehør samt appelsinsuppe til dessert).

Jeg er selv ude i noget slow cooked meat (nakkefilet eller lignende) med lækkert tilbehør fra pande osv. Men hun vil altså hellere konsultere PN-oraklet først.

På forhånd tak.

05-01-2014 22:16 #2| 0

Satema ikke meget at gøre godt med.. Hvis det ikke er old news i din omgangs kreds ville jeg helt sikkert gå efter pulled pork og hjemmelavet boller og så noget tærte kage til dessert

05-01-2014 22:30 #3| 0

Og så en lille fræk laks til forret ;)

05-01-2014 22:42 #4| 0
OP

@djoffer

Nej. Det er ikke vildt meget at gøre godt med. Men en del gris kan købes for ~100-150 kr, lige så kan andre store stykker kød. Holdes dét billigt, kan resten heldigvis laves forholdsvist billigt :)

05-01-2014 23:45 #5| 0

Jeg ville gå en helt anden vej efter de store menuer til jul og nytår.

Jeg ville lave en buffet af forskellige småretter og så en lækker dessert.

I buffeten ville jeg lave:
Mini-tærter med skinke, porre, broccoli eller tomat/bacon.
Kyllingespyd m. hot 'n sweet marinade
Svinemørbrad omviklet med bacon og stegt i ovn.
Forskellige lækre grøntsager til Saml_selv salat eller nogle forskellige blandede salater og noget godt, groft brød til. Evt. En god hjemmelavet hvidløgssmør/ kryddersmør til brødet.

Det er super lækre retter, der smager godt og ser flotte ud, men ikke er så fede eller tunge at spise.

Redigeret af tuznelda d. 05-01-2014 23:50
05-01-2014 23:48 #6| 0

Minitærter laver jeg altid selv i en silikone muffinform m.12 "huller" i.
Så kan man bage 12-24 på samme tid afhængig af ovnrummets bredde.

05-01-2014 23:56 #7| 0

"Brisket" .. er det nye pulled pork .. som er sooooooo last year!!

05-01-2014 23:59 #8| 0

ELLER .. confiteret gris! også lækkert

06-01-2014 00:21 #9| 0

Mit forslag er inspireret af serien Eat street.

Saml selv tacos(ikke skallerne)

Chili/hvidløg rejer
Kødsovs
Pulles pork
Kylling barbecue eller honning

Guagomole(staveplade)
Salsa
Salat
Coleslaw
Tsasiki(staveplade)
Etc.
Alt hvad I kan lide: Tomater, agurk, ananas, peanuts.....

Dessert:
Tarte tatin med creme fraiche eller hjemmelavet vaniljeis.

06-01-2014 00:25 #10| 0

Havde shippet en omgang wok, men er også lidt pjattet med sprøde grønsager. Julen er over og derfor må der godt være grønsager/salat på bordet.

Kalkunbryst, kylling, svin, oksekød u name it... Tilsæt en masse farverige grønsager. Top det af nudler eller ris.


Man kunne hoppe på noget tærte. laks/spinat eller skinke/broccoli.

06-01-2014 00:28 #11| 0

Svineskank er perfekt til slow cooking. Det er meget billigt og smager fantastisk.

Jeg har selv fulgt denne opskrift til selve braiseringen: gastromand.dk/lbraiseret-svineskank-gron-kartoffelmos-konfiterede-log-olglace/

Jeg lavede dog ikke tilbehøret fra den opskrift, så det tør jeg ikke udtale mig om. I stedet vil jeg stærkt anbefale friteret bagt knoldselleri - det var klart et hit, da jeg lavede det. Jeg skal nok lige finde en opskrift, hvis det har interesse :-)

06-01-2014 00:53 #12| 0
OP

Må du meget gerne finde en opskrift på. Om ikke andet, så kan den sikkert bruges en anden gang:)

06-01-2014 07:49 #13| 0

Kartoffel-porre suppe med sprød bacon drys på toppen kunne være et bud på en billig men lækker forret.

06-01-2014 08:48 #14| 0
Tunmousse

Denne er virkelig lækker. Lavede den i går og var en stor succes :)
06-01-2014 11:22 #15| 1

@OP:

Bagt selleri
Til 12-14 personer

1 knoldselleri
1 spsk. smør
2 spsk. rapsolie
Timian
1 hvidløgsfed
Salt
Peber
Hvedemel
1-2 æggehvider
2 dl pankorasp
Olie til fritering

Skræl sellerien. Pak den ind i dobbelt stanniol sammen med smør, olie, timian, knust hvidløg, salt og peber. Bag sellerien mør i ovnen ved 160 grader i ca. 3 timer.

Lad sellerien køle af, og skær den i 12-14 stykker, der paneres i mel, æggehvider og pankorasp.

Fritér dem gyldne i olie. Drys med salt.

Jeg kan desuden også anbefale at lave lidt surt/syrligt til:

Syltede løg
Til 20 kuverter

20 borettaneløg el. skalotteløg
1 ¼ dl hvidvin
½ dl hvidvinseddike
½ dl sherryeddike
½ dl rapsolie
25 g sukker
Salt
Peber
½ citron saften heraf
½ laurbærblad

Rens og skyl løgene. Giv dem et opkog i vand. Hæld vandet fra, og lad dem køle af.

Kom resten af ingredienserne i en gryde, og kog det hele op.

Kom løgene i kogelagen, og lad dem simre ved svag varme i ca. 10 minutter. Lad dem køle af i lagen.

Lun løgene op i lagen ved servering.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar