Pension - hjælp mig, det' en jungle

#1| 0

… jeg ved, at der gennem tiden har været flere indlæg med dette, men jeg fandt ingen nyere.


Og jeg har brug for kyndig vejledning, for det er en jungle, synes jeg.


KORT INFO

  • Jeg er nyuddannet, 28 år, og netop startet job
  • Jeg får 11% i pension af min arbejdsgiver, af en løn der ligger lige over de 30.000,- kr
  • Jeg er økonomisk bevidst, og har ca. 500.000,- kr investeret i aktier, hvor min position er langsigtet med høj spredning
  • Jeg går meget bevidst efter at opnå finansiel uafhængighed (altså, at kunne leve, i hvertfald delvist, af et passivt afkast af mine aktiver
  • Jeg bor i KBH, og vil meget gerne købe en ejer-lejlighed, men det er svært at komme ind på det sindssygt dyre marked
  • Pensionsselskab: PFA

Spørgsmål:


Jeg ønsker ikke, at PFA aktivt forvalter mine penge, og tager 2% i ÅOP i en eller anden investeringsforening. Så, er det muligt, selv at få lov sætte dem i en passiv ETF, der nogenlunde følger MSCI World Indekset?

  • Eller, bør jeg gøre andet?

Hvorfor giver det først mening selv at betale ekstra ind til pensionen, når du betaler top-skat?


Livs-pension, rate-pension, alders-opsparing? Hvad skal jeg gøre, hvornår?


Hvad bør jeg ellers vide? Altså, hvad er det klogeste for mig?


Min opfattelse: Jeg er ung, jeg er risikovillig, der er 40 år til jeg skal på pension, så alt skal pr. nuværende i aktier. Jeg vil ikke betale høje administrationsomkostninger, fordi jeg har sat mig ind i markedet.



Så hvordan undgår jeg det?



Alt mulig tak for jeres hjælp her på forhånd.

21-01-2017 12:16 #2| 0

At sætte hele din pension i MSCI World er ikke nødvendigvis optimal diversificering, du kunne f.eks. have fordel af at investere i kreditobligationer o.l. Medmindre du mere aktivt vil investere din pensionsopsparing tror jeg du har fordel af at lade en pensionskasse forvalte dine penge aktivt for dig. Prøv at tjekke lidt op på de omkostninger pensionskasserne rent faktisk tager:


https://pfa.dk/om-pfa/finansiel-information/omkostninger-og-priser/

21-01-2017 12:19 #3| 0

Ift. ekstraordinær indbetaling på pension:


http://www.finanshus.dk/modregning-pension/


http://finans.dk/artikel/ECE5547219/Spar-op-til-pension-og-bliv-flået-i-skat/?ctxref=ext


Jeg holder selv pause i indbetalingerne, da jeg umiddelbart ikke kan se fidusen, når du bliver kneppet ved udbetalingen. Men det er svært overskueligt...

21-01-2017 12:22 #4| 0

Hvis du IKKE betaler topskat, er aldersopsparing nok bedst.

Redigeret af c_hope d. 21-01-2017 12:23
21-01-2017 12:24 #5| 0

1.Dine indbetalinger på ratepension kan fradrages i topskatten. Dermed kan det være en god forretning da din indkomst formodentlig ikke er så høj at du skal betale topskat når du skal på pension. Dette gælder kun ved indbetalinger til ratepension!


2. Valg af pensionstype er smag og behag. Typisk vælger folk livrente eller ratepension og kombinerer en af disse med en aldersopsparing:

-Livrente skal ses som en forsikring. Om du får din indbetaling tilbage afhænger af hvor længe du lever.

-Ratepension udbetales i rater over min. 10 år.

-Aldersopsparingen(den gamle kapitalpension) er en netto-opsparing der udbetales som en engangssum(eller i portioner).


Du vil ikke smide dine frie midler(500k) efter en lejlighed?




Redigeret af manonfire d. 21-01-2017 12:49
21-01-2017 13:17 #6| 0

Men OP mangler ved stadig at få svar på, hvorvidt han kan slippe for PFA's administrering af hans pension. Det tror jeg ikke at OP kan.

Jeg vil også gerne slippe for at betale ind til Magistre og Psykologernes pensionskasse, for jeg ville også hellere slippe for gebyrer og investere selv.

Om man det er fornuftigt og om man kan slå deres afkast er en anden diskussion.

21-01-2017 15:07 #7| 0

Svar:

1. Du kan formentligt ikke komme uden om PFA - men som oftest kan der i et eller andet omfang vælges mellem nogle puljer eller lignende.

2. Ratepension beskattes som personlig indkomst ved udbetaling, er skattesatser som i dag er der ikke vundet noget, ud over besparelsen på afkastet (PAL skat vs. aktie/kapitalindkomst). Er man oppe og betale topskat er der en god sandsynlighed for at der er en lavere beskatning ved udbetaling (dog ingen garanti.

3. Livrente - væddemål, der er godt hvis du bliver rigtigt gammel - kan ikke selv administreres og der er et pensionsselskab der tager deres cut. - ville jeg umiddelbart ikke anbefale. Ratepension - indbetal det tvungne via din arbejdsgiver. Aldersopsparing - har du styr på din likviditet er dette en rigtig god løsning (opret via Nordnet og styr selv, evt. via månedsopsparing).

21-01-2017 15:20 #8| 0

Kontakt PFA om investeringsmulighederne og omkostninger. Det er det letteste, når det er firmapension er der de muligheder, der er.



Du bør nok spare op i frie midler i stedet for at indbetale ekstra på pension. Så kommer du tættere på at kunne købe ejerbolig.



Uden topskat giver det bedst mening at indbetale evt ekstrapension ind på en aldersopsparing. Det er et "efter skat" system, så indbetalinger sker af beskattede midler og udbetalinger så er skattefri. Den kan oprettes i en bank og man kan selv frit vælge sine investeringer, dog er der regler om spredning.



Bemærk dog at regeringen overvejer at nedlægge aldersopsparingsordningen, så der ikke kan indbetales mere end 5000 om året fremover. Så vent hellere til det er afklaret.

Redigeret af henry d. 21-01-2017 15:21
21-01-2017 16:48 #9| 0

Jeg har osse PFA og investerer 100 procent selv. Der er nogle mere eller mindre passive men ikke et stort udvalg. Der er ingen ETF'ere.

Har selv valgt de mest passive og diversificeret med regioner.

Alt efter hvordan det er strikket sammen så er der nogle firmaordninger der gør at du selv kan rykke rundt og feks overføre til Nordnet og styre alt selv.

21-01-2017 18:42 #10| 0

@c_hope


Er det pga. Udbetalingsmulighederne at du foretrækker aldersopsparing?

Redigeret af manonfire d. 21-01-2017 21:23
21-01-2017 19:05 #11| 0
henry skrev:Kontakt PFA om investeringsmulighederne og omkostninger. Det er det letteste, når det er firmapension er der de muligheder, der er.



Du bør nok spare op i frie midler i stedet for at indbetale ekstra på pension. Så kommer du tættere på at kunne købe ejerbolig.



Uden topskat giver det bedst mening at indbetale evt ekstrapension ind på en aldersopsparing. Det er et "efter skat" system, så indbetalinger sker af beskattede midler og udbetalinger så er skattefri. Den kan oprettes i en bank og man kan selv frit vælge sine investeringer, dog er der regler om spredning.



Bemærk dog at regeringen overvejer at nedlægge aldersopsparingsordningen, så der ikke kan indbetales mere end 5000 om året fremover. Så vent hellere til det er afklaret.

Har du et link til det med grænsen på 5000 kr.? Det vil vel sætte en stopper for incitamentet til at spare op til egen pension, såfremt man er under topskattegrænsen.

21-01-2017 19:43 #12| 0

Er der i samme omgang nogen der vil komme med en god og velbegrundet aktie anbefaling? ☺️

21-01-2017 21:24 #13| 0
bechorff skrev:Har du et link til det med grænsen på 5000 kr.? Det vil vel sætte en stopper for incitamentet til at spare op til egen pension, såfremt man er under topskattegrænsen.

Du slipper jo stadig med PAL-skat af afkastet på en pensionsopsparing. Dermed stadig incitament...

21-01-2017 22:09 #14| 0
bechorff skrev:

Har du et link til det med grænsen på 5000 kr.? Det vil vel sætte en stopper for incitamentet til at spare op til egen pension, såfremt man er under topskattegrænsen.




Nej, prøv selv google. Vist en del af 2025-planen. Til gengæld vil man så indføre en aldersopsparingslivrente, dvs samme system men livsvarige udbetalinger i stedet for sum eller rate.
22-01-2017 13:00 #15| 1
manonfire skrev:@c_hope

Er det pga. Udbetalingsmulighederne at du foretrækker aldersopsparing?

Ja, er man ikke top skatte betaler er der lille skatteværdi i at indbetale på pension, og der kan ske modregning i offentlig oension/tillæg.



23-01-2017 15:25 #16| 0
manonfire skrev:1.Dine indbetalinger på ratepension kan fradrages i topskatten. Dermed kan det være en god forretning da din indkomst formodentlig ikke er så høj at du skal betale topskat når du skal på pension. Dette gælder kun ved indbetalinger til ratepension!

2. Valg af pensionstype er smag og behag. Typisk vælger folk livrente eller ratepension og kombinerer en af disse med en aldersopsparing:

-Livrente skal ses som en forsikring. Om du får din indbetaling tilbage afhænger af hvor længe du lever.
-Ratepension udbetales i rater over min. 10 år.
-Aldersopsparingen(den gamle kapitalpension) er en netto-opsparing der udbetales som en engangssum(eller i portioner).

Du vil ikke smide dine frie midler(500k) efter en lejlighed?




Jeg overvejer at købe en lejlighed.

Det er bare super dyrt, og jeg vil gerne have noget på +100 kvm i København, så man kunne have to børn dér i et par år.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar