Om at dø..

#1| 2

Ved ikke om jeg burde poste dette under Bad beat...

Men situationen er den, jeg er mand, jeg burde blive 26 til Maj, men som tingene er nu, når jeg det næppe. Jeg har cancer og det har nået grænsen, toppen om man vil. Der kommer ingen indsamling, eller noget what so ever, så plz lad vær at dreje den hen på det er den slags post. Jeg gider faktisk ikke engang diskutere sygdommen...

Problemet er, jeg har 2 børn og 1 kone, jeg har ikke været det bedste menneske i livet, alle har vel været en lort til tider, men jeg er opvokset midt i social arv med tyveri, alkoholisme osv., jeg er udemærket klar over jeg ikke står øverst på Guds ønskeliste, jeg er i tvivl om Han overhovedet findes, for jeg har sat alt lid til ham, og fandtes han ville han sgu ikke lade mig miste mine 2 børn. De mister mig, men jeg mister så sandelig også dem. Tanken om de skal blive, gro op uden jeg kan få lov at se det er fuldstændig uoverskueligt, og alle med børn må kende den følelse, man går fra at kører uden sele, til altid at have den på.. ikke for ens egen skyld.
Jeg sidder alene lige pt. min kone er på arbejde, mine børn er i institution, jeg har levet et "rigt" liv, om man vil, har ingen gæld, og måtte stoppe med at arbejde for ca. 6 mdr siden, da jeg begyndte at drikke mig ud af smerten, og siden der har jeg faktisk haft en gigantisk heater på mht. poker, så det ikke som om de kommer til at stå og mangle noget de næste par år(er også forsikret igennem Tryg - det bliver dyrt:) ...nu jeg nået til det punkt jeg ikke engang ved hvad fanden jeg skal skrive, for jeg skriver det kun for at tømme lungerne.. Der er 2 ting inden for de seneste par år der har givet mig gæsehud, det er 2,20 sek inde i den her www.youtube.com/watch?v=KL4GdUMlACg eller den her www.youtube.com/watch?v=RMpOFtPkwHw&feature=PlayList&p=CDD7E05350414ABF&playnext=1&index=37 .. jeg ville så gerne flette det hele sammen til noget tekst jeg kunne skrive på min facebook, myspace som de kunne se når tiden engang er, og det vil jer egentlig gerne bede om jeres hjælp til.

20-02-2009 12:30 #2| 0

Wow. Tror lige tiden stod stille et øjeblik.

What can I say...

20-02-2009 12:35 #3| 0

Grav dybt i dit indre - og skriv fra hjertet til dine børn og til din kone - så kommer teksten helt af sig selv.

/Muhsen

20-02-2009 12:36 #4| 0

ret svær post at svare noget på.
Ked af at høre om din situation.

jeg ville prøve at finde et digt at binde noget af det op på. evt Piet Hein

Du skal plante et træ.
Du skal gøre en gerning.
som lever, når du går i knæ,
en ting, som skal vare
og være til lykke og læ.

Du skal åbne dit jeg.
Du skal blive et enste trin
på en videre vej.
Du skal være et led i en lod,
som nåer ud over dig.

Du skal blomstre og dræ.
Dine frugter skal mætte
om så kun det simpleste kræ.
Du har del i en fremtid.
For den skal du plante et træ.

20-02-2009 12:39 #5| 0

blev sq lidt blød i knæene af at læse dette, lidt tom for ord:(

20-02-2009 12:53 #6| 0

puha det giver sku lige en opvækker ;(

som addict7800:Tom for ord!!!!!!!!!!!

20-02-2009 13:12 #7| 1

Måske du kunne skrive nogle breve til dine børn, som de kunne læse når de bliver ældre, lige som en arv, med dine tanker og håb, og evt. hvad du føler i forhold at skulle forlade dem, så tideligt.

20-02-2009 13:21 #8| 0

Måske som HenrikH, men hvor du sørger for, at det bliver givet til børnene igennem livet, evt. med nogle faderlige råd. Du kan så få din kone til at give dem på et tidspunkt du finder passende, ellers må der være firmaer man kan få til at sende ting på bestemte tidspunkter.

F.eks. kunne du lave et brev til dem de kunne få hver fødselsdag til de bliver 18.

20-02-2009 13:25 #9| 0

får mig til at tænke på sangen "time of your life" med green day.

Håber du har haft din "Time of your life".

20-02-2009 13:46 #10| 1

Wow, sidder sku her med tårer i øjnene!

Find stryke fra den ubetinget kærlighed dine børn har til dig

Jeg syntes det HenrikH skriver lyder som en rigtig god ide. Måske hvis du ikke magter at skrive det ned, så køb en diktafon. Så kan du jo skrive nogle stikord ned på papir og snakke udfra dem. Så kan din kone og børn altid høre din stemme når de har lyst!

Ellers er kan du altid skrive lidt til dine børn/kone om at:
Lev livet i nuet
Elsk som var hver dag den sidste
Omfavn kærligheden fra sine elskede
Familie er det vigtigste i verden

Hvis du en dag syntes det hele er noget skidt er du velkommen til at sende en PM.

20-02-2009 13:50 #11| 0

Det ramte mig sgu det her.. Gode idéer fra I andre. WP!

20-02-2009 13:52 #12| 0

Hvis du orker det, så hold dine børn hjemme, og lav alt muligt sjovt med dem.
For det første går du ikke alene og spekulerer, for det andet får de nydt deres far mest muligt!!

20-02-2009 13:59 #13| 0

er sgu søgligt, men måske gør lidt a det som de viser på tv2 pt,,, men er også det som mange skriver...

min bedste tanker til dig

20-02-2009 14:03 #14| 0

clrawe helt korrekt.

Du skal opleve en masse ting med dem, så de har mange flere oplevelser med dig end det forhåbenlig allerede har en forvejen. Tag på en lang ferie 14 dage til syden eller hvis i kan lide sne tag på en hytte tur i Norge eller hva der nu kunne falde dig ind og nyd livet mens du kan og være der for børnene og selfv. din kone

20-02-2009 14:07 #15| 0

Livet er sku ikke altid fair. Hvorfor skal der findes cancer og aids plus ås mange åndsvage sygdomme :((((

Ønsker dig virkeligt alt godt må din tid med kone, børn og venner blive en god tid.. Lad dem få det bedste indtryk af deres far..

mine bedste tanker til dig..

20-02-2009 14:07 #16| 0

Som alle andre bliver jeg sgu stum af at læse din historie.

Er selv far til 2 små hoveder, og har så stor sympati for din situation. Ikke retfærdigt at man ikke skal have lov til at se sine børn vokse op.

Som clrawe ville jeg også brugfe alt den tid som jeg havde tilbage med min familie. Gør alt hvad du magter den sidste tid for at give dem oplevelser med dig og din kone, jer som en familie.

Må indrømme at jeg sidder og fåre tårer i øjnene når jeg skriver dette, da man ikke kan undgå at sætte sig selv i din situation.......

Må du få det bedste ud af den sidste tid.........

20-02-2009 14:09 #17| 1
OP

Jeg har klikket på tråden hver eneste gang nogen har svaret, men har ikke rigtig kunne finde et svar til nogen post, ikke fordi der ikke er et, det vil bare ikke "ud"..

Mange er inde på, efterlad noget de får med tiden, måske har nogen(som Nymann er inde på) set på tv2 med dem der skal sige farvel, når man står i samme situation herhjemme tilråder de det samme, samme mønster, der er endda nogen der vil stå for det hvis man ønsker det. Men som når man skal noget, man venter gerne med at stryge skjorten til samme dag man skal ud af døren.. for man ved jo bedre end alle andre.. ik'?
Andre der nogensinde har prøvet at skrive noget, og med Gud som vidne, jeg har prøvet at få startet sååå uendeligt mange gange, men hver gang jeg vil skrive noget, er det på engelsk? wtf er det for noget? Jeg hader mig selv for ikke bare at få det gjort, eller at skrive det, og så bare gemme, og lade dem tage dét til sig de nu engang ønsker til den tid, velvidende at jeg bare "løb med vinden"... men som tingene er nu, har jeg intet, og jeg går i seng hver dag og undre mig over om jeg får i morgen med. Det underlige er, hvis nogen står i bare noget der ligner, byd ind, når jeg tænker på det, er jeg slet sleet ikke nervøs for mig selv, jeg er ikke bange for hullet, not at all, men jeg er inderligt bange for tanken om ikke at få lov at se mine børns liv. ffs.. ville ønske jeg ikke havde skrevet noget mere fordi den første post beskrev alt jeg havde brug for at få ud, men kunne heller ikke bare lade som ingenting...ffs..

20-02-2009 14:17 #18| 0

Hold ud - tro kan flytte bjerge.

20-02-2009 14:31 #19| 0

Har selv 2 små, og derfor skrev jeg det med brevene, kender ikke det TV2 program, men jeg kender mine følelser for mine børn, og det må være et "fucking realtime" mareridt du har nu :(

Din ide med facebook, er sådan set flot, men ikke over for dine børn, du har ingen kontrol over om facebook er der til næste år, tjenester på nettet kan blive lukket dag for dag, men det kan sikkert give din famile og venner en sted at samle deres tanker.

Og jeg tror det vigtigste for dine børn i fremtiden er dine ord, med hvor meget du elsker/elskede dem, og at de skal få det bedste ud af livet, for det er dyrebart.

Hilsen Henrik

20-02-2009 14:40 #20| 0

@ DØDONK

Forhelvede noget skidt - lige et lidt naivt spørgsmål, idet jeg intet ved om kræft;

Har du overvejet de behandlinger som foregår i Kina? De skulle efter sigende ha´ stor virkning, idet de - modsat behandlingen i DK angriber kræften med flere forskellige behandlingsformer?

De bedste hilsner
Nisbaron

20-02-2009 14:52 #22| 0

Du skriver at hver gang du forsøger at skrive noget, så bliver det på engelsk.
Der er rigtig mange som har lettere ved at udtrykke deres følelser på et fremmedsprog. Det giver en form for distance og gør det mere upersonligt hvilket gør en mindre sårbar.

Jeg synes det er fint at starte med at skrive det du gerne vil sige til dine kære på engelsk og så oversætte det til dansk bagefter. Det kan forhåbentlig få ordene til at glide.

20-02-2009 20:02 #23| 0

Jeg har 2 ting jeg lige vil ud med til dig.
Ku dog skrive en masse, men det måske os lige i overkanten da jeg ik kender dig og der dør jo folk i hobetal hvert år af kræft desværre.

Men se for fanden at få optaget en masse video sammen med dine børn og det kan kun gå for langsomt og der skal ik spares på båndene.
Ta på nogle oplevelsesture med dem og få evt. en ven til at filme, så både dig, konen og børnene er med på.
Det vil være guld værd for dine børn senerehen, da minder i hukommelsen har det med at faldme.

Dernæst burde du måske overveje at gi kina en chance??
Man hør det utroligste derfra for tiden, med kræftpatienter de får heldbredt.
Men det ved du jo bedst selv om det er en mulighed eller ej.
Jeg havde dog nok prøvet....igen for dine børns skyld.


Lige til sidst...en lille ringe trøst.
Men jeg havde en morbror der nok havde været lidt ligsom "kokken" i sine unge dage.
Han blev lam ved et uheld fra halsen og ned og blev til sidst kvalt af vand og slim i lunger og luftveje. hans indre organer var alligevel os ved at stå af.
Men han var på et tidspunkt ved at sove ind mens min mor sad ved hans side og hun fik så liv i han igen ved at yde førstehjælp og fik råbt efter noget lægehalløj.
Men da han kom til live igen smilede han bare.
Hun spurgte så ind til hvorfor han smilede og han forklarede bare kort, at hvis det var sådan at dø, sku hun aldrig frygte døden.
Det var en utrolig dejlig "oplevelse" ku hun forstå på ham.
Jeg ka ik helt forklare det ordret.
Men det var lidt i den stil...ved godt det måske ik er til den store hjælp.
Ville dog blot lige fortælle det alligevel.


gl

20-02-2009 20:39 #24| 0

Har lige sendt en pm.

20-02-2009 21:25 #25| 0

Lov mig for guds skyld ikke at drikke hverken dine sorger eller din smerte væk! Det er ikke sådan du ønsker, at din kone og dine børn skal huske dig!!!

20-02-2009 21:31 #26| 0

Det gør mig utroligt ondt at høre.

Jeg mistede min kammerat i en trafikulykke for 5 år siden, som jeg selv kom ud til. Det førte mig ud i en stor livskrise, hvor jeg bl.a. gik alvorlig ned med stress. Indtil for et år siden var jeg ateist og Darwenist. Nu er jeg troende.

Nogle af livets store spørgsmål dukkede op undervejs i krisen, og jeg begyndte at søge efter information, og døden var et rigtigt ubehageligt emne for mig. Det gik op for mig, at jeg vil være kommet nemmere igennem min krise, hvis jeg havde haft en tro.

Jeg blev derfor anbefalet at læse ”Sjælerejser” af Michael Newton. Bogen handler om livet mellem livene, hvor Michael Newton har haft 7.000 mennesker under hypnose, hvor de så har fortalt om livet mellem livene. Den gav mig så meget mening, og specielt også fordi jeg har oplevet nogle af de ting, som er beskrevet i bogen, omkring hvordan efterladte kan trøstes.

Efter den og mange efterfølgende bøger er jeg i dag fuldt spirituelt troende. Jeg har bl.a. også været hos en spirituel coach, hvor min kammerat kom igennem fra den anden side, hvor jeg fik mange personlige ting at vide, samt at han havde det rigtig godt nu.

Jeg vil derfor give ”Sjælerejser” mine varmeste anbefalinger til dig og din familie. Den vil hjælpe jer godt på vej i jeres videre færd.

Sluttelig vil jeg sige, at tro kan flytte bjerge også i din nuværende situation.

Jeg vil bede og ønske dig og din familie alt godt fremover.

Peter

21-02-2009 01:05 #27| 0

Hej dødonk. Jeg blev dybt rørt af din historie og jeg håber at din tid med din familie bliver så god så mulig.

Jeg kan kun bakke op om de andres forslag om at få så meget kvalitetstid med din familie så muligt, og så ideen om at forberede en arv til dine børn så de vil huske dig bedre.
Jeg vil klart foreslå at lave en masse videooptagelser af både dig selv alene og dig sammen med dem, så de en dag når de er modne nok kan se dem og du på den måde kan bidrage til deres udvikling til voksne mennesker selvom du ikke er her mere. De vil kunne mindes deres far og se dig med billede og lyd på og det tror jeg de vil takke dig for.

Livet er ikke altid fair men vi må få de bedste ud af det vi har. Vi må spille vores hånd så godt så muligt uanset hvilke kort vi få delt ud.

Du ønskes alt godt her fra. "Nothing lasts, but nothing is lost".

21-02-2009 02:12 #28| 0

Sådan en historie rammer hårdt, og sætter selvfølgelig tanker igang.

Mht dit spørgsmål, så optag noget video af dig selv til dine børn, din kone, og din nærmeste familie, og gør det med det samme.

Det skal være noget som dine børn om mange år kan se, og hvor de kan se den far, som du gerne vil have at de skal se. Fortæl om dine tanker, kom med de gode råd en far skal give, og bare få sagt noget, så de får et minderigt billede af dig, som de altid kan tage frem.

02-03-2009 12:37 #29| 0

damn...ved ikke hvad jeg skal skrive....som andre har sagt: "tom for ord".

Som Jensen - optag en video eller flere til dine nærmeste - men især til dine børn.

Håber miraklet når dig i tide!

02-04-2009 22:36 #30| 0

Hvis der er nogen, der kender hans rigtige navn, burde de kontakte hans kone. Han skriver jo meget om de ting, han ikke kunne få sagt til hende. Jeg tror, hun ville sætte pris på det indblik i hans tanker, som de to post giver.

03-04-2009 17:44 #31| 0

R.I.P

05-04-2009 17:52 #32| 0

får det så dårligt af at læse denne tråd igen her to mdr. senere.

R.I.P

05-04-2009 18:10 #33| 0

@repsak

forstår dig sgu godt og har også selv læst disse tråde flere gange. Men omvendt snakker vi altså om en mand, som vi ALLE kan lære en masse af. Så jeg har ihvertfald brugt denne tråd til at blive "mere viis", gøre mig selv nogle tanker osv.. Har aldrig kendt DØDONK (ad, hvopr jeg hader at skrive det!!), men han har alligevel formået at gøre et usletteligt indtryk på mig. Syntes at specielt denne her tråd giver indblik i nogle af de tanker han gjorde sig. Er fuld af beundring over at han ville dele sine tanker med os herinde på pokernet. Så istedet, at få det alt for skidt over at læse tråden, så prøv at vende den om og lær noget af den (ikke ment bedrevidende!!).

/henrik

05-04-2009 18:58 #34| 0

Nu har jeg vidst ikke tidligere skrevet i nogle af hans tråde, men jeg så lige dette indslag på den lokale TV kanal, og selvom noget af det han siger er meget præget af at han er præst så håber jeg, at når jeg forhåbentligvis om lang tid skal herfra at jeg er ligeså klar på det.

Jeg trækker ikke paralleller imellem en gammel mand og så DØDONK, tænkte bare at det var et godt indslag som nogen her i tråden måske ville finde interessant

www.tv2fyn.dk/video/20745

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar