Nyt år og nye mål!

#1| 0
Nyt år og nye mål!

Glædelig jul og godt nytår til alle!

Vi er nu gået ind i år 2012 og det er tid til at sætte sig nye mål, både i livet, men også i pokerens tegn. Jeg har længe gået og spekuleret over, hvilket mål jeg skulle sætte mig selv. Jeg satte i starten af 2011 disse mål for mig selv:

- Føre regnskab over hver måned.
- Bedre BRM
- Læse mere teori
- Blive $50/$100 ST HU reg
- Holde en ROI på -1
- Slutte i plus for året


Det er ærlig talt ikke gået fremragende desværre! Har ikke fået ført regnskab over månederne og synes det er en meget vigtig ting, hvis man gerne vil tage
poker seriøst. Bedre BRM er til dels opnået.
Jeg har ikke spillet med den bedste BRM i 2011, men har spillet med en mere liberal BRM, hvor jeg så har været god til at rykke ned, når det er gået skidt. Omvendt har jeg også rykket hurtigt op, så på denne front har det været lidt en
rutschetur dette år. Jeg har ikke fået læst så meget teori jeg gerne
ville, har læst en masse på pokernet, men det har ikke været nok, for meniingen var det også skulle foregå på andre sites. At blive reg. på 50/100 er en lidt blandet fornøjelse. Har logget et par hundrede sngs på disse limits, men nogen rigtig reg blev jeg vidst aldrig her. Stoppede tilmed i maj med at spille SuperTurbo (ST) HU sng og gik over til turbo, da jeg sagtens kunne holde en +ROI her og ikke skulle være rakeback "pro" på den bekostning. Det lykkedes mig også at holde en ROI på -1 i disse spil og
det er naturligvis godkendt. Og så sluttede jeg endeligt året i plus, hvilket jeg da ikke er utilfreds med, omend jeg gerne havde set, at det var gået bedre.

Men hvad skal der så ske i 2012? Det er altid svært at sætte sig selv nye mål, men når vi starter på et nyt år, så synes jeg det er nemmere at
motivere sig selv. Jeg har besluttet mig for at starte et projekt op på PokerStars, som gerne skal løbe helt indtil d. 31. december 2012. Projektet går i al sin enkelthed ud på at jeg starter med $280 og disse skal yngles op til $5.000 i profit. Det vil foregå ved sngs, hvor der startes på $7 niveauet og der så rykkes op ved 40 bi's
til næste limit. Når spillene bliver lidt højere, så bliver BRM også mere solid,
men i starten skal der tages lidt chancer. Samtidig skal der spilles 12.000 sngs i det nye år, hvilket kan klares med under 2 timers grind
pr. dag. Det bliver svært for mig, da jeg ikke rigtig er nogen super-grinder, men nu er der noget at gå efter. :)

Målene for
2012 er altså som følger:
-
Lave $280 om til $5.000 profit
- Følge BRM!
- Holde regnskab
- Spille 12.000 sngs
- Få diskuteret en masse hænder og strategier
- Slutte i plus for året
- Blogge regelmæssigt
- Undgå tilt og stoppe med cashgame

Disse mål kan blive ned- og opjusteret alt efter hvordan det går, men
jeg starter sådan her ud og så skal den bare
have MAX GAS. :)

Endnu engang, godt nytår! Må skrubguderne være med alle PN'ere i det nye år!

Teksten er indsat automatisk fra MyPokerBlog. Læs det originale indlæg her.
Redigeret af Slclausen d. 02-01-2012 03:12
← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar