Min kioskejer

Jeg går rask ned af trapperne i opgangen, efter at have opdaget en manglende ingrediens til en lang dag på arbejdet, nemlig cigaretter.
Den nærmeste kiosk ligger omkring hjørnet, en distance på ca. 16-18 skridt. På vejen når mit syn alligevel, at opfange min kære kioskejer, hive en ramme dåse cola'er op af bagagerummet i bilen. Garanteret udenlandske. Tanken om det udenlandske minder om mine rejser de sidste par år, og ikke mindst hvor poker relateret de alle har været.
Forrige vinter havde jeg fornøjelsen af, at uddele den blå avis fredag og lørdag morgen. Hvordan jeg havde havnet der, var en lang historie. Forrinden havde et godt år på universitet passeret, men det var ikke nok. Jeg havde troet på min kaptajns ord om udsendelse til Irak, 6 måneders tjeneste. Pengene skulle bruges til en øjen-operation, hvilken var en nødvendighed for mit mål. Sidste destination, politiskolen i København.
Kaptajnen glemte, at sende min opskrivelse til missionen, da opgaven blev flyttet til anden part. Hans forsikring om, at jeg var 99% sikker på en flyvetur til Irak, som minerydder/EOD, var åbenbart ikke nok.
Jeg havde et par år tidligere været rundt i Bosniens land, og ledt efter våben & ammonition. Når vi fandt det, hvilket faktisk hændte ret ofte, så blev det stablet i en stor bunke. Resultatet var mildest talt orgasmisk. Glem nytårsaften.
To ton sprængstof, samt diverse ton metaliske genstande fra granater, antiluft, artilleri, lysspor, napalm - whatever you name it. Vi bakkede langt væk denne gang i vores PMV - 50 meter.
Mine 6 måneder i Bosnien havde været en unik og spændende periode. Det var grunden til, at jeg stoppede på universitettet, og søgte mod Irak, og senere planer hos politiet. Men der befandt jeg mig på et torv istedet, og delte gratis aviser ud.

Jeg går ind i kiosken, og ejeren har set mig ude på gaden. Det er oftest denne tid jeg kommer på, og han kommer løbende ind i kiosken. Hans første sætning er ret uforståelig for mig, men konen fjerner sig fra desken. Jeg går udfra han hellere selv vil betjene mig, eftersom jeg er stamkunde. Den tidligere ejer kunne godt være bitter, men den nye, han er verdens flinkeste kioskejer.
Han spørger hvordan jeg har det, og jeg informerer ham, at jeg er ved at komme over feberen. En lille forkølelse jeg nok har fanget efter at have været i Goa i to måneder. Det er koldt at komme hjem.
Han omdirigerer spørgsmålet, og hentyder til pokeren. Mit svar ender ud i, at jeg snakker om varians i turneringer, og vinker pegefingeren op og ned, og prøver at efterligne en graf over SNG's i pokertracker. Han kikker måbende på mig. Måske jeg bare skulle have svaret "Godt!", og taget varerne og smuttet.

Endnu engang tager jeg mig i at snakke detaljeret om poker. Oftest kender folk ikke til de lidt dybere aspekter af poker. De har jo blot set poker i TV'et, og måske endda spilllet med venner.
At de altid omtaler det som "World Series Of Tour" kan forundre af mig. Titler er alt. Get it right.
Efter de har nævnt deres få bekendtskaber med poker, vil man altid finde dem søgende efter slags godkendelse, et svar, et eller andet.
I splitsekunder graves hundrede tusinde hænder, flere tusinde timers spil igennem. Tilbage til begyndelsen.
Jeg prøver at huske, hvordan det var at træde ind i pokerverdenen, og være så grøn.
Det kan ikke lade sig gøre, og mit svar bliver ofte kortfattet (heldigvis) i retning af, at det da også er skide hyggeligt at spiller poker med vennerne.

Jeg får sagt pænt på gensyn til min kioskejer, og traver ud af butikken igen. Mine tanker fortsætter på begynderfasen,<

Mange tak for din historie. Velformuleret og godt opsat.

Håber du får en god dag.

Jannick

Fin story :)

FIDOOOOOOOOOOO, tak for et indblik i din fortid!!

Lyder

N1 :)

Tak!

gjwpnh

måske jeg bare er lost, men meningen med denne fine velformulerede historie???
Undrer mig bare over at folk takker og roser,,,, Måske jeg bare ikke forstår!!!

whitey..

Måske du bare ikke kender fidoo?

Underholdene og godt skrevet, thx : )