Hej
Jeg står overfor at skulle investere i en ejerlejlighed, og i den forbindelse skal jeg have et realkreditlån.
Umiddelbart finder jeg rentetilpasningslån langt mere attraktive end fastforrentede, idet prisen selvsagt er meget lavere i øjeblikket, plus at den økonomiske udvikling i eurozonen ikke ligefrem tyder på at der venter en stor rentestigning indenfor den nærmeste fremtid.
Derudover er det mit indtryk at "eksperter", som anbefaler fastforrentede lån ofte taler til den meget risikoaverse del af befolkningen - en gruppe som jeg ikke er en del af.
Jeg er dog i tvivl om, hvorvidt det er bedre at tage et F5/F3 lån frem for F1, idet jeg med et F5 lån er sikret en længere periode, som måske endda er svarende til den tid, som jeg forventer at eje lejligheden. Men vurderer PN, at de øgede omkostninger ved et F5 lån er den mindre risiko værd?
Så, kort sagt, hvad ville I vælge hvis I skulle have et realkreditlån idag?
Køb af lejlighed - valg af realkreditlån
jeps F1, tag det hvor du kan låne 80 i realkredit og ikke 60- 20/20 i boliglån. Så totalkredit er udelukket her.
men sf, så er din risiko mindre ved f3 og f5, men jeg har selv valgt f1. så længe de skider i egen have nede syd på, så er investorerne glade for os oppe i norden. :-)og renten bliver holdt lav.
Der er meget lille forskel på F1 og F2, så F1 kan aldrig betale sig IMO.
Jeg stod selv med valget mellem F2 og F4 til sidst (F4 er en del billigere end F5). Med den forudsætning at renten er 1,2 % højere om to år, så er det billigere at tage F4, så der endte jeg....
Tag et F3 i stedet for et F1, da F1 er ligeså dyrt, da der tillægges kursskæring ved refinansieringen. Derfor kan du ligeså vel vælge F3 som F1
@ OP
Hvis du laver dine penge på poker og du ikke har en skattepligtig indkomst, så kan du naturligvis heller ikke trækker disse fra, hvilket betyder en lavere rente vil være mere værd end en højere med mindre risiko.
F3 og F5 har typisk 0,1% lavere bidragssats og en del lavere kursskæring, som dog er indregnet i renten. Der er lagt op til realkreditrådet vil sørge for kun F1-renten bliver ramt af den nye lovgivning omkring en sikring, hvilket betyder de rå renter på disse forbliver de samme.
Der er klart mest EV i F3 IMO, og lige pt. er det ikke specielt close. Hvis du vil i F1 og ikke skal have lånet længe, så er Jyskes nye F1 er god mulighed.
PM, hvis du vil have en nærmere vurdering.
Husk hvis du vælger F5 lån, at hvis du skal indfri lånet inden udløb - så koster det en god sjat penge bliver selvfølgelig billigere jo tættere på udløb du kommer.
Men tjek de nye lån jyske bank kommer med, de ser ganske fornuftige ud, og såvidt jeg kan forstå så sparer bidraget, og du kan indfri når du har lyst.
Lige nu er SU(skriver speciale) min eneste skattepligtige indkomst, men der er en god chance for at jeg får/tager et arbejde indenfor det næste års tid.
Min nuværende status som studerende betyder desværre, at jeg ikke kan vælge og vrage mellem realkreditinstitutterne trods en stor opsparing, og de banker, som jeg har været i kontakt med har begge Totalkredit som "leverandør". Grunden til at jeg overhovedet har fået lov til at låne pengene er stærke personlige relationer, idet jeg ud fra en "normal" låne kalkule nok ikke ville kunne få lånet. Derfor er jeg en smule fastlåst - det burde jeg nok iøvrigt have nævnt i det oprindelig indlæg.
fjelle123 skrev:
Husk hvis du vælger F5 lån, at hvis du skal indfri lånet inden udløb - så koster det en god sjat penge bliver selvfølgelig billigere jo tættere på udløb du kommer.
Måske!
Du skal indfri lånet til den gældende kurs og den kan godt være lavere end ved optagelse. Men ligger i øjeblikket ofte over 100 - men du får også udbetalt lånet til aktuel kurs - som også kan være over 100. Men enig i at der er en latent risiko, som ofte er overset ved at vælge "lange" flex-lån.
Enig i at kursen kommer tættere og tættere på 100 i takt med at vi nærmer os refinansieringstidspunktet.
Jeg kan ikke helt forstå at du vil købe lejlighed hvis du kun har planer om at bo der i 5 år.
Det bliver i mine øjne alt for dyrt i handelsomkostninger, plus at du risikerer at din opsparing bliver mindre værd.
Der kan jo ske så mange ting når du ikke har et job endnu, hvad hvis du bliver tilbudt et (drømme)job i en anden del af landet eller udlandet?
Allfen skrev:fjelle123 skrev:
Husk hvis du vælger F5 lån, at hvis du skal indfri lånet inden udløb - så koster det en god sjat penge bliver selvfølgelig billigere jo tættere på udløb du kommer.
Måske!
Du skal indfri lånet til den gældende kurs og den kan godt være lavere end ved optagelse. Men ligger i øjeblikket ofte over 100 - men du får også udbetalt lånet til aktuel kurs - som også kan være over 100. Men enig i at der er en latent risiko, som ofte er overset ved at vælge "lange" flex-lån.
Enig i at kursen kommer tættere og tættere på 100 i takt med at vi nærmer os refinansieringstidspunktet.
Ved ihvertfald at jeg lavdede den fejl da jeg købte lejlighed,
Startede med en f5 - kom ned på en f3 ved refinansiering - ville sælge efter 1 år, der skulle ville jeg have et kurstab på ~40.000 kr. - fortsatte så og tog et f1 lån - satte til salg og solgte med overtagelse 1 okt. - der slap jeg med et 2-3000 kr. i kurstab som ville have være 0 ved refinansering.
Claus skrev:
Jeg kan ikke helt forstå at du vil købe lejlighed hvis du kun har planer om at bo der i 5 år.
Det bliver i mine øjne alt for dyrt i handelsomkostninger, plus at du risikerer at din opsparing bliver mindre værd.
Der kan jo ske så mange ting når du ikke har et job endnu, hvad hvis du bliver tilbudt et (drømme)job i en anden del af landet eller udlandet?
Well jeg har en kæreste som skal bo her i min. to år mere grundet uddannelse, og jeg gider ikke pentle langt frem og tilbage. Derudover har jeg mulighed for at leve af poker, hvis jeg ikke finder et arbejde, hvilket der dog er temmelig stor sandsynlighed for at jeg gør. Slutteligt så er jeg super glad for at bo i Aarhus, og har ikke lyst til at flytte fra byen.
I forhold til det økonomiske, så har jeg rigtig gode håndværksmæssige kontakter, hvilket gør at jeg kan få renoveret lejligheden væsentligt billigere end andre. Derudover er der vist rimelig sandsynlighed for at prisen fortsætter med at stige på lejligheder i Aarhus grundet den store befolkningstilvækst. Det kan dog også godt være at jeg bliver boende i lejligheden i 10 år, men det kan ligeså vel være at jeg er flyttet om tre år. Der er for mange ubekendte faktorer til at jeg kan fastsætte min tidshorisont på købet, men jeg er dog klar over at der er en masse omkostninger ved et lejlighedskøb/salg. Samtidig er jeg også bare træt af at smide 9k væk om måneden på en lejelejehed pt., selvom jeg godt er klar over at man ikke kan se på det så firkantet.
En grov tommelfingerregel er, at man skal beholde hus/lejlighed i minimum 5 år før at det er økonomisk at foretrække frem for leje. Umiddelbart lyder det til, at I har alt for mange variable tilat det er fornuftigt at købe fast ejendom. Der er også en grund til, at I ikke kan vælge og vrage mellem realkreditinstitutterne, da de vurderer risikoen for stor. Hvis de var sikre på, at få deres investering hjem, så ville de jo mere end gerne låne jer til en lejlighed.
mortenj skrev:
En grov tommelfingerregel er, at man skal beholde hus/lejlighed i minimum 5 år før at det er økonomisk at foretrække frem for leje. Umiddelbart lyder det til, at I har alt for mange variable tilat det er fornuftigt at købe fast ejendom. Der er også en grund til, at I ikke kan vælge og vrage mellem realkreditinstitutterne, da de vurderer risikoen for stor. Hvis de var sikre på, at få deres investering hjem, så ville de jo mere end gerne låne jer til en lejlighed.
1. Tråden var ikke oprettet med det formål at diskutere hvorvidt det er hensigtsmæssigt at købe/leje for mig - men for at høre om PN's holdninger til forskellige lånetyper. Men jeres holdninger er naturligvis velkomne - dog synes jeg at vi skal stoppe diskussion her, og istedet fokusere på det oprindelige formål med tråden.
2. For at være helt ærlig så har jeg ikke forsøgt andre steder end de to banker, hvor jeg nu ved at jeg kan låne penge(Der er kun tale om realkreditlån). Men du har ret i, at hvis man kigger nøgternt på min nuværende økonomi(SU), så vil alle banker blankt afvise mig. Det har de to banker ikke gjort i det de kender til min baggrund og fremtidige potentiale, hvis andre gjorde det samme, så ville de næppe vurdere risikoen som værende høj. Jeg har dog så stærke relationer til de banker, at jeg ikke ønsker anden bankforbindelse.
F1 må altid være at foretrække frem for F3 eller F5
DAxelsen skrev:
F1 må altid være at foretrække frem for F3 eller F5
Forskellen på ydelsen lige nu mellem F1 og F3 er næsten ikke-eksisterende. Vi taler ca. 15-20 kr. mere pr. måned for et F3 lån pr. million der skal lånes (før skat). Efter skat er ydelsen på de 2 lånetyper faktisk identisk.
Så F3 ville jeg vælge.
@ Vanvid
Som sagt så passer F3 godt til din risikoprofil, horisont, så umiddelbart, synes jeg det er oplagt.
Jeg har selv købt lejlighed i Aarhus C for knap 1,5 år siden, så du er velkommen til spørge, hvis du har brug for lidt råd udover finansieringsform.
@ Vanvid
Helt i orden. Det var kun tænkt som et ekstra input til dit valg. At købe ejendom er en god investering på lang sigt, men hvis tidshorisonten er kort, så kan man let smide væsentlig flere penge "ud af vinduet" sammenlignet med at leje en lejlighed.
Når du skal gennem totalkredit, kommer du til at tage tolags belåning.
Det betyder at 0-60% finansieres med et lån, og 60-80% finansieres med et andet lån.
Det kan i den forbindelse være hensigtsmæssigt at lade 1. prioriteten være afdragsfri, og afdrage meget hårdere på. 2. prioriteten.
Hvorfor ikke køre mest muligt afdragsfrit under alle omstændigheder?
Hvis man har nogenlunde økonomisk disciplin kan man bruge de sparede afdrag til at polstre sin privatøkonomi i stedet.
Er der nogen, der kan komme med indvendinger imod dette, andet end cigarkasselogik ("det er rart at betale ned på ...")?
Det giver ikke meget mening at afdrage på et realkreditlån og samtidig betale låneomkostninger på eksempelvis kassekredit, billån og lån til andre ting.
Man kan opspare og investere afdragene og give sig selv meget bedre fleksibilitet. Aktieafkast er skattefri for et pænt beløb om året. Hvis man er nervøs for rentestigninger, kan det også af den grund være godt med likviditet.
Min tanke er, at det kan være smart, hvis man i forvejen har lille likviditet og alligevel ikke regner med at blive boende mere end 5-10 år.
@ henry
Deler fuldstændig din holdning. Har bare svært ved, at forklare mine omgivelser det, fordi den gængse opfattelse er, at man jo 'skal' afdrage på sit huslån...
Jeg vil personligt hellere gøre nøjagtig det du skriver - i hvert fald så længe husets værdi overstiger gælden - ergo, hvis jeg en dag skulle sælge huset, så vil det stadig give lidt penge i lommen selvom jeg ikke har afdraget så meget som 1 krone på lånet.
@henry
egentligt enig, dog følgende indspark:
1. OP skal i totalkredit = tvungen afdrag 60-80%
2. Biddragstillæget hos dem der tilbyder afdragsfrit hele vejen - Rd og Brd er på 0,32 og 0,40 %. Det betyder at du - for at låne de sparede afdrag på ca. 2,5-3% øger dit biddrag med 11-13% af det sparede afdrag. Hertil skal lægges den øgede rente.
3. Afdrag på realkreditgælden, gør det nemmere at få omprioriteret, hvilket koblet med blot en moderat prisudvikling vil gøre fremtidigt biddrag mindre.
Hey!
Har OP overvejet Jyske Banks nye realkreditligende boliglån?
Det er muligt at låne op til 80 % i ét lån, både i fast og variabel rente, og både med og uden afdrag.
Så det er muligt at optage et 80 % F1 lån uden afdrag - hvis det er hvad OP søger. (så kan OP afvikle hårdt på boliglånet)
Det er muligt at læse yderligere her:
politiken.dk/oekonomi/bolig/ECE2170960/jyske-banks-nye-boliglaan-slaar-konkurrenterne-paa-prisen/
@ c_hope
Angående 2, så er det hos BRF sådan, at de 0,40 % ekstrabidrag ved afdragsfrihed kun gælder den sidste del af lånet (60-80). Jeg ved ikke, om det er tilsvarende hod RD.
Det betyder, at det vægtede ekstrabidrag kun er 0,15 % af hele lånet. Så de 11-13 %, du snakker om, gælder kun de sparede afdrag fra 60-80. Betragter man hele lånet, er det vel være ca 5 %, man betaler.
Men du har en pointe. Afdragsfriheden fra 60-80 koster en del ekstra, så det er værd at overveje, om man skal nøjes med afdragsfrihed 0-60. Stadig med planen at polstre privatøkonomien med pengene fra de sparede afdrag.
Ups. Glemte at skrive at der ikke er nogen kursskæring ved refinansiering jf. #27.
Så hvis man skal have et F1 lån, er det klart Jyske Bank man skal vælge.
Med OP's tidligere givne historik tvivler jeg på at Jyske F1 kan være en mulighed. Med mindre Jyske Bank er en af OP's bankforbindelser i forvejen.
Derudover er der et lidt "begrænset" antal, hvis man kan sige det sådan i forhold til Jyske F1 og tvivler på det bliver en mulighed for en hvis nuværende primære indkomst er SU.
henry skrev:
@ c_hope
Angående 2, så er det hos BRF sådan, at de 0,40 % ekstrabidrag ved afdragsfrihed kun gælder den sidste del af lånet (60-80). Jeg ved ikke, om det er tilsvarende hod RD.
Det betyder, at det vægtede ekstrabidrag kun er 0,15 % af hele lånet. Så de 11-13 %, du snakker om, gælder kun de sparede afdrag fra 60-80. Betragter man hele lånet, er det vel være ca 5 %, man betaler.
Men du har en pointe. Afdragsfriheden fra 60-80 koster en del ekstra, så det er værd at overveje, om man skal nøjes med afdragsfrihed 0-60. Stadig med planen at polstre privatøkonomien med pengene fra de sparede afdrag.
@henry.
Min beregning ovenfor er lavet ud fra at der kun er biddragsstigning på 60-80% delen, altså helt som du skriver.
Det er virkelig et dyrt lån at tage afdragsfrihed.
@ c_hope
De 5 %, eller 11-13% på de sidste kroner om du vil, hvis man går helt til 80, er jo dog ikke en rentesats.
Når du vælger at henføre det øgede bidrag som en omkostning på det beløb, man sparer i afdrag det pågældende år, hvilket er fair, så skal procentsatserne betragtes som en engangsbetaling (a la stiftelsesomkostninger).
Den løbende rentesats for "lånet" (afdragsfriheden) er så realkreditrenten uden forøget bidrag. Dermed bliver ÅOP ikke specielt høj, hvis man ser over et lidt længere perspektiv.
Så jeg er ikke enig i, at afdragsfrihed er et virkelig dyrt lån.
Hvis man f.eks. forestiller sig, at man skal købe ny bil inden for en årrække, så vil det være langt billigere at spare pengene op med afdragsfrihed og betale bilen kontant, frem for at rode med et billån med høj ÅOP.
henry skrev:
@ c_hope
De 5 %, eller 11-13% på de sidste kroner om du vil, hvis man går helt til 80, er jo dog ikke en rentesats.
Når du vælger at henføre det øgede bidrag som en omkostning på det beløb, man sparer i afdrag det pågældende år, hvilket er fair, så skal procentsatserne betragtes som en engangsbetaling (a la stiftelsesomkostninger).
Den løbende rentesats for "lånet" (afdragsfriheden) er så realkreditrenten uden forøget bidrag. Dermed bliver ÅOP ikke specielt høj, hvis man ser over et lidt længere perspektiv.
Så jeg er ikke enig i, at afdragsfrihed er et virkelig dyrt lån.
Hvis man f.eks. forestiller sig, at man skal købe ny bil inden for en årrække, så vil det være langt billigere at spare pengene op med afdragsfrihed og betale bilen kontant, frem for at rode med et billån med høj ÅOP.
Enig med dine betragtninger omkring oprettelsesgebyr.
Omkring sammenligningen med billån synes jeg du skyder forkert.
At "låne" afdragene giver en finansieringsform der har oprettelsesomk på op til 15% og 1,8% i margin på lånet.
Sagt på en anden måde ÅOP'en for billigste billån kan godt måle sig med denne finansieringsform.
c_hope skrev:
Omkring sammenligningen med billån synes jeg du skyder forkert.
At "låne" afdragene giver en finansieringsform der har oprettelsesomk på op til 15% og 1,8% i margin på lånet.
Sagt på en anden måde ÅOP'en for billigste billån kan godt måle sig med denne finansieringsform.
Jeg ved ikke, hvorfor %-satsen nu i mellemtiden er steget til 15%.
Hvis valget står mellem 0-80 med afdrag og 0-80 uden afdrag, så er den relevante %-sats for at låne disse afdrag ca. 5%, som jeg skrev.
Hvis valget står mellem 0-60 med afdrag og 0-60 uden afdrag, så kommer vi længere ned til en oprettelsesomkostning på måske 3%.
Jeg tror man skal være overordentlig godt inde for at finde et billån, der er billigere end 5 % oprettelse og en løbende rente svarende til den almindelige realkreditrente på et huslån.
ved ikke hvor du har dine 5% fra.
Jeg har prøvet at regne på følgende setup vha. RD's låneberegner:
Lån 1: 200.000 F5 med afdrag - Bidrag 1,45%
Lån 2: 200.000 F5 uden afdrag - Bidrag 1,85%
Lån 1's ydelse er 951,- / MD hvoraf afdrag er 505,88 dvs. udgift er 445,12
Lån 2's ydelse er 518,32 / MD
Det betyder at Lån 2 er 73,20 dyrere første måned, og frigiver likviditet på 432,68
Der er således et "oprettelsesgebyr" på 16,9% af den sparede likviditet
Dette er en beregning på BRF's biddragssatser, og skat er ikke indregnet.
Laves samme beregninger på en lidt højere rente (F10) bliver:
Lån 1 Ydelse: 1.093,73 / MD hvoraf afdrag er 409,59 dvs. udgift er 664,14
Lån 2 Ydelse: 775,32 / MD
Det betyder at Lån 2 er 111,18 dyrere første måned, og frigiver likviditet på 318,41
Der er således her et "oprettelsesgebyr" på 34,9% af den sparede likviditet
Samlet set er min konklusion at afdragsfriheden på 60-80% er en dyr låneform.
Ja, det ved jeg ikke lige. Jeg har ikke tid til at fedte med låneberegnere.
De 5% var et overslag. Min pointe var, at den øgede bidragssats på 0,4% kun gjaldt for 60-80. Når man vælger afdragsfrihed 0-80, skal man derfor regne med en øget bidragssats på 0,15% for hele lånet. Man betaler dog normalt ikke 3% af hovedstolen i afdrag første år, så jeg kan godt se, at de 5% er sat for lavt.
Prisen for afdragsfrihed stiger voldsomt for 60-80. Jeg tror jeg er enig i, at afdragsfrihed for den sidste del af lånet er dyr, og måske også for dyr, hvis man ikke lige har et andet røvdyrt lån at afvikle på for de sidste penge.
Helt enig, og dermed bliver den bedste rådgivning vel også at tage afdragsfrihed 0-60%, og så afdrage 60-80% delen ?
Skal selv ned og skrive under på en købsaftale i morgen, tænkte selv på F1. Men er slet ikke inde i det. Regner med min bankrådgiver ved hvad der er bedst!?
c_hope skrev:
Helt enig, og dermed bliver den bedste rådgivning vel også at tage afdragsfrihed 0-60%, og så afdrage 60-80% delen ?
Formentlig ja. Man kan evt. overveje noget andet, hvis man er belånt helt til skorstenen.
Ved du, om der er ekstraomkostninger forbundet med en sådan opdeling, hvis den foretages ved købet?
Nu har jeg fået købt en lejlighed, og valgt lånetype.
Jeg har dog lige et tillægsspørgsmål til en enkel af de omkostninger, som der er forbundet ved optagelse af et realkreditlån. Hvad dækker "Samlet tinglysningsafgift for realkreditlån inkl. evt. refusion" helt præcist over, og hvad er standardsatsen? Jeg kan regne ud at det er et gebyr for tinglysning af realkreditlån, men jeg er noget overasket over hvor dyrt det er. Jeg har forsøgt at google mig frem, men kan ikke finde et entydigt svar på hvordan dette gebyr udregnes.
Det er 1,5 % af hovedstolen på kreditforeningslånet. + 1660 til tinglysningsretten i gebyr.
En refusion kan komme på tale hvis forrige ejer har et lån og eller et afgiftspantebrev. Så modregner man hovedstolene på disse og derved sparer man stempelværdien af forrige ejers lån.
henry skrev:
Hvorfor ikke køre mest muligt afdragsfrit under alle omstændigheder?
Hvis man har nogenlunde økonomisk disciplin kan man bruge de sparede afdrag til at polstre sin privatøkonomi i stedet.
Er der nogen, der kan komme med indvendinger imod dette, andet end cigarkasselogik ("det er rart at betale ned på ...")?
Det giver ikke meget mening at afdrage på et realkreditlån og samtidig betale låneomkostninger på eksempelvis kassekredit, billån og lån til andre ting.
Man kan opspare og investere afdragene og give sig selv meget bedre fleksibilitet. Aktieafkast er skattefri for et pænt beløb om året. Hvis man er nervøs for rentestigninger, kan det også af den grund være godt med likviditet.
Min tanke er, at det kan være smart, hvis man i forvejen har lille likviditet og alligevel ikke regner med at blive boende mere end 5-10 år.
Hvor får du det fra?
@ Claboin
Enig, det var noget værre sludder. Jeg burde have skrevet, at aktieafkast var relativt lavt beskattet for et pænt beløb om året.
Din aktieskat er 27% på alt under 48.800 (96.600 hvis du er gift), og 42% på alt over det beløb :-)
Mrdonkey skrev:
Det er 1,5 % af hovedstolen på kreditforeningslånet. + 1660 til tinglysningsretten i gebyr.
En refusion kan komme på tale hvis forrige ejer har et lån og eller et afgiftspantebrev. Så modregner man hovedstolene på disse og derved sparer man stempelværdien af forrige ejers lån.
Betaler man altid dette såfremt den forrige ejer ikke har et lån?
@vanvid
ja, det er en afgift (skat)
c_hope skrev:
@vanvid
ja, det er en afgift (skat)
Oki thanks. De tager godt ved de kære skattemyndigheder :)
Ja helt sort at lægge en punktafgift på den "fattige" del af befolkningens boligbehov
Vanvid skrev:c_hope skrev:
@vanvid
ja, det er en afgift (skat)
Oki thanks. De tager godt ved de kære skattemyndigheder :)
Yes og du får også lige lov at betale stempelafgift af skøde ved siden af. Dog ikke 1,5% men "kun" 0,6% - dem får staten uanset eksisterende belåning ved hver eneste bolighandel.
Det er ikke underligt at folk er lidt tilbageholdende med at købe fast ejendom når der er så mange omkostninger forbundet med det. Ved et ubelånt hus til 3 mio er der meget hurtigt omkostninger til lån, advokat og stempelomkostninger på tæt ved 100 t.kr. Og er der så lidt renovering, nye møbler, flytning, maling osv. så kan jeg godt forstå at køber og sælger har svært ved at mødes og finde en god pris. Benytter sælger en ejd mægler har han også ca. omkostninger på 100 t.kr. ved salg.
Sry for derail - bare lidt omkostningsgalde.
Hvorfor ikke spørge i banken om valg af kreditforeningslån?
Eller dem snakker du måske post flop strategi med? :-)
Spøg til side - spørg der hvor den bedste rådgivning findes.
Hvorfor ikke spørge i banken om valg af kreditforeningslån?
Eller dem snakker du måske post flop strategi med? :-)
Spøg til side - spørg der hvor den bedste rådgivning findes.
Og det mener du helt seriøst skulle være en bankrådgiver? please :)
Uanset hvad er det smart at spørge flere forskellige steder, og forholde sig ekstremt kritisk til de svar man får. Også dem fra banken.
@Wizard
Jeg ville bare gerne have et overblik over hvad alle omkostninger indebærer inden jeg har et møde med bankrådgiveren fredag, og jeg tror at jeg er i en bedre forhandlingsposition såfremt jeg er lidt inde i stoffet.
Og ja jeg kunne da måske ligeså godt have ringet til hende selvom Skod har en pointe med at forholde sig kritisk. Derudover hader jeg også bare at fremstå uvidende ;) Så hellere være det på et anonymt forum!
skod skrev:Hvorfor ikke spørge i banken om valg af kreditforeningslån?
Eller dem snakker du måske post flop strategi med? :-)
Spøg til side - spørg der hvor den bedste rådgivning findes.
Og det mener du helt seriøst skulle være en bankrådgiver? please :)
Uanset hvad er det smart at spørge flere forskellige steder, og forholde sig ekstremt kritisk til de svar man får. Også dem fra banken.
Øh, mener du ikke at det er en bankrådgiver du skal snakke kreditforeningslån med?
Eller synes du PNere, folk ved pølsevognen o.lign er relevante i denne forbindelse, please :-)
@Wizard
Du ville blive overrasket over hvor bred og dyb en rådgivning der til tider gives herinde.
@ OP
Måske overså jeg det da jeg skimmede posten, men kan du gøre brug af rentefradraget?
Måske ikke det første år - regnetr dog at tage et job indenfor en overskuelig fremtid. Man kan vel ikke bruge det i forhold til aktieindkomst?
Øh, mener du ikke at det er en bankrådgiver du skal snakke kreditforeningslån med?
Eller synes du PNere, folk ved pølsevognen o.lign er relevante i denne forbindelse, please :-)
Jeg mener, at hvis du spørger en bankrådgiver, så vil han i nogle situationer enten være ukvalificeret eller decideret have incitament til at give dig et råd der ikke nødvemndigvis er det bedste for dig. Det faktum at han er bankrådgiver bør IKKE betyde at du skal forholde dig ukritisk til hans "ekspertviden".
Spørger du derimod PokerNet, så skal du naturligvis også være kritisk, men du får altså flere 100 forskellige syn på sagen i stedet for kun 1.
Selvfølgelig skal du også snakke med en bankrådgiver om det, men jeg ville aldrig nøjes med det.
Nu har jeg fået hjemtaget et realkreditlån til kurs 1.03 - Når man så skal udregne afregningskursværdien/handelskursværdi burde det så ikke være 1.03*hovedstol?
Hvis det er et F-lån, så er kursen lige meget. Der er kun hvis lånet skal indfries, og så bruges det til at udregne det underlæggende rente ift. restløbetiden. Du skal kigge på den rente i % du har hentet hjem til. Heri er kursskæring og bidraget kommer på siden. No more, no less.