Hvad havde PN gjort? #3

#1| 0

I forlængelse af disse tråde:
- www.pokernet.dk/forum/show.asp?tid=205069
- www.pokernet.dk/forum/show.asp?tid=205147

Scenariet:

Du er gået hen og blevet en fattig mand igen efter, at have betalt luksusskiferie for alle dine nærmeste, samt en ny næse til din kæreste da den oprindelige måtte bukke under for alvorlige tredjegrads forbrændinger, forskyldt af et diamantbelagt snowboard og en kop kogende chokolademælk.

Der går dog ikke lang tid før lykken tilsmiler dig igen, da du i bedste Fætter Højben stil snubler over en kuvert, der indeholder VIP billetter til morgendagens storkamp mellem FCK og Brøndby. Udover at du her får muligheden for at se dit hjertehold, som inkarneret FCK fan og roliggan i VIP-logen vil der også være lækker buffet og diverse merchandises oven i hatten. Du smiler stort resten af vejen hjem og tænker for dig selv, at karmaen endelig viser sig fra sin bedste side siden fiasko-turen til de Østrigske alper.

Dagen efter vågner du med et stort smil på læberne og en god krilleren i maven. Det kan kun blive en god dag! Da du ankommer til Parken hvor denne fantastiske fodbold-dag skal udfolde sig, bliver du venligt eskorteret op til VIP logen, som er en stor glasfacade med perfekt udsyn, komfortable sofaer og en lækker buffet med alt hvad dit madglade hjerte kunne begære. Du slår dig ned i en af de bløde sofaer og nyder en tallerken mexikansk lakseroulade og en kølig Chablis. Du når lige at konstatere, at livet sku er for godt til at være sandt, da døren brager op og ind kommer en halvfed mand med hentehår og hareskår iklædt en alt for stor FCK trøje. Manden løfter begge sine næver højt mod loftet og udstammer skingert: "CASUAAAALS, BITCHES... CASUALS MWEHEHEHEHE!!". Manden placere sig selvfølgelig i samme sofa som dig og en træls dunst af arnbitter overdøver den ellers blide smag af Chablis og goodlife du ellers havde i munden.

Kampen starter og allerede her har du en fornemmelse af, at din ellers fantastiske dag var på vej ud på et kedeligt sidespor. Under hele kampen er den trælse mand helt henne foran glasfacaden, hvor han står og puster sig op og giver fuck-finger til Brøndby-fansene der sidder lige nedenfor. Du krummer dine tær og læner dig helt ned i sofaen i håb om ikke at blive set og forvekslet som mandens kammersjuk af de forundrede og lettere ophidsede Brøndby fans der står stirrende nedenfor glasfacaden. Pludselig er der et par forundrede Brøndby'ere der bliver opmærksomme på hans aggressive opførsel, og begynder at ryste på hovedet og fakte med sine arme lige nedenfor glasfacaden. Mandens reaktion på dette er et stort udbrud af hån: "HAHAHA, i er nogle fucking aber man! I kan ikke gøre mig en skid. Kom og mød mig ved min adresse, så kan vi se hvor seje i er!! HAHAHA, fucking aber man!!".

Dette resultere dog endelig i at en af de venlige sikkerhedsfolk får smidt manden ud, hvilket selvfølgelig får manden til at vende sine aggressioner mod de ellers venlige og tålmodige sikkerhedsfolk. Men efter lidt baks og bøvl får de ham heldigvis smidt på porten. Du opdager dog under tumulten, at den aggressive mand taber sit sygesikringskort lige foran sofaen du sidder på. Du tager det op og ser mandens navn: Erik Rasmussen Buche Sørensen (E.R.B.S) Du sidder nu og tænker lidt over mulighederne, hvad gør du?

1. Nyder de sidste 20min af kampen, tager hjem og putter kortet i en kuvert og sender det til staklen.

Eller

2. Kommer til at "tabe" kortet med hans oplysninger ud af det åbne vindue og ned til de "antastede" Brøndby-fans - Og lader beslutningen være op til dem......

04-08-2010 16:18 #2| 0

LOL

04-08-2010 16:34 #3| 0

Aflevere kortet med et smil på læben til de flinke folk på tribunen.

04-08-2010 16:41 #4| 0

Fuck, lol

Smid det i skraldespanden.

04-08-2010 16:59 #5| 0

Pludselig er der et par forundrede Brøndby'ere der bliver opmærksomme på hans aggressive opførsel, og begynder at ryste på hovedet og fakte med sine arme lige nedenfor glasfacaden. Mandens reaktion på dette er et stort udbrud af hån: "HAHAHA, i er nogle fucking aber man! I kan ikke gøre mig en skid. Kom og mød mig ved min adresse, så kan vi se hvor seje i er!! HAHAHA, fucking aber man!!".


Hahah EPIC

04-08-2010 17:02 #6| 0

LOL, great story!

lader det obv ligge på jorden...



04-08-2010 17:11 #7| 0

hahaha story made me laugh :)

Tyrer obv kortet ned til de aggressive fans ! :D

04-08-2010 17:13 #9| 0

HAHA

Den dag man indgår i en af pokerdonky's historie er dagen man bør forlade PN ;D

04-08-2010 17:18 #10| 0
04-08-2010 17:23 #11| 0

Sætter oplysningerne til salg på PN, og sælger det til en dobbeltprofil der under nicket PISSEFISK lover at bruge det til at opsøge gutten, bevæbnet med 4 socialpædagoger og en adfærdspsykolog.

04-08-2010 17:54 #12| 0

Bruger kortet til oprettelse af en blockbuster konto og snakker mig fra det med billed legitimation :-)

05-08-2010 00:00 #13| 0

ynkeligt

05-08-2010 00:36 #14| 0

Fantastisk - intet mindre.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar