Hjælp, stævnet af Novasol!?

#1| 0

Sagen er som følger:

Vi var i sommerferien på en 4 dages sommerhustur i nærheden af Gilleleje.
Ved afrejse får vi at vide at vi ikke har gjort huset ordentligt rent, hvilket selvfølgelig er en smule kedeligt, men vi indvilliger i at gøre huset rent igen. Det gør vi så og Novasol gennemgår huset igen og accepterer det som det er.
Flere uger efter modtager vi så en mail fra novasol om at der er flere ting i huset der ikke er i orden. Først og fremmest er der hul i nogle af lagnerne og de skulle derudover være beskidte (det er altså lagner som ligger på madrassen i forvejen og som jeg tvivler på at nogen kunne drømme om at sove på, da de er gule og plettede). Derudover skulle der være knækket en mede i en sofa, vi skulle have ødelagt deres sofabord og deres hvide tæppe under sofabordet. Dette får vi en regning på 4500 for.
Ingen af tingene kan vi nikke genkendende til, da vi selv og novasol har gennemgået hytten efter vores anden rengøring. Vi mailer derfor en del frem og tilbage med dem, men de bliver ved med at fastholde deres krav. Efter et par uger, hvor vi ikke har hørt fra dem, sender de os lige pludseligt en ny regning på 8000 i alt for skaderne på huset, hvilket vi stiller os endnu mere undrende overfor.
Vi snakker derfor med en advokat, som fortæller os at vi har loven på vores side og at vi derfor skal skrive et svar om at vi ikke vil betale. Det gør vi så og hører intet fra novasol indtil igår, ca 5-6 uger efter vores sidste svar. Endnu en gang står de fast på at betale og truer os nu med at slæbe os i retten for at afslutte sagen.
Vi afviser selvfølgelig igen og nu efter to måneder, sender de os en tredje rykker med besked om at de vil overdrage sagen til inkasso og at jeg vil blive stævnet, hvis ikke jeg betaler inden for 5 dage.

Lidt tanker:
Vi mener at sagen er afsluttet da vi afleverer nøglen og huset er gennemgået for 2 gang!?
Kan de sende sagen til inkasso, når vi har afvist deres klage og er uenige med dem?
Vi har aldrig skrevet under på en lejekontrakt eller noget, da vi lejede huset få dage inden vi tog der op - betyder det noget?

Dette er hvad advokaten anbefalede os at skrive, hvilket vi gjorde:

"Vi kan på baggrund af lejeloven ikke indvillige i jeres krav.
 
Ved nøgle aflevering har vi fået tilkendegjort at lejemålet var godkendt mundligt, hvorfor jeres krav er forældet.

Vi acceptere at I beholder depositumet til at dække omkostninger til rengøring af tæppe, lagner og betræk, hvorefter sagen afsluttes."

Er der nogen af jer der har nogen ide om hvad vi skal gøre? Hvis i har links til, hvor jeg ellers kan få gratis hjælp (debatforum?!) ville det være super.

På forhånd tak.

20-12-2009 20:10 #2| 0

Er ret sikker på i har retten på jeres side, i og med de vælger at acceptere husets stand for 2 gang.

20-12-2009 20:31 #3| 0

Lad dem stævne jer og vind en sag i retten. De har ikke en chance, og så fryd jer over at få støvlen under en flok hustlere :-)

20-12-2009 20:32 #4| 0

Hvis i har noget på skrift fra 2. gennemgang så kan i roligt tage retsagen. Bare generelt, ikke vær så bange for en tur i retten.. firmaer som Novasol taber en del sager.. det er bare billigere for dem at true med det og så tage de få hvor folk ikke betaler til retten end at acceptere deres tab.

Gi den gas :)

20-12-2009 20:36 #5| 0

@PokerHolmes

Vi har desværre ikke noget skriftligt fra dem efter 2. gennemgang, kun mundtligt fået at vide at huset var gennemgået og i orden.

Hvis de sender mig til inkasso, hvad sker der så? Der kommer ekstra gebyr osv på ikke? Og hvad med Ribers, kan jeg risikere noget der ved at sagen ryger til inkasso og videre i retten?

Jeg er helt blank på området desværre :)

20-12-2009 20:38 #6| 0

Well, jeg er enig med resten af flokken, men jeg havde også været et skarn og sendt historien til kontant, basta eller et lignende program.

Det er så fucking sørgeligt, når virksomheder prøver at kører sådan et nummer af, fordi de fleste bliver bange og betaler.

20-12-2009 20:59 #7| 0

@fissehans

Tak for opfordringen, min sag er nu sendt til begge programmer.

20-12-2009 21:06 #8| 0

WP! Håber de gør noget ved det...

20-12-2009 22:20 #9| 0

Så længe I har gjort indsigelse mod deres krav kan de ikke smide jer i RKI, hvis de vælge at prøve den variant med, at alligevel smide jer i RKI, skal I bare tage fat i RKI og oplyse at der er gjort indsigelse - så bliver I slettet med det samme igen.

21-12-2009 12:33 #10| 0

Jeg udlejer mit sommerhus gennem novasol og har ofte konstateret at deres kontrol ikke er specielt grundig og fra gang til gang sagtens kan overse skader, manglende rengøring, manglende indbo osv. Med det mener jeg, hvordan kan de konkludere at det er jer og ikke lejerne inden jer, som er skyld i skaderne? Jeg synes, at de må have en meget svag bevisførelse.

21-12-2009 13:04 #11| 0

Som Comeback siger kan de ikke sende jer i RKI uden at i har accepteret deres krav, de kan heller ikke (lovligt) sende jer til inkasso før i har accepteret deres krav (det fik jeg ihvertfald af vide af en advokat da en håndværker truede mig med inkaso fordi jeg ikke ville betale før han var færdig).

21-12-2009 13:27 #12| 0

Der er gået inflation i at sende sine problemer videre til diverse forbrugerprogrammer.

21-12-2009 16:38 #13| 0

Klart at inkassoprocessen stopper, når kravet bestrides. Novasol skal skaffe sig en dom for at komme videre, og det næste skridt for dem er at udtage stævning.
I en retssag vil taberen komme til at betale omkostninger til vinderen.

Det er ikke umiddelbart klart for mig, om Novasols OK i anden runde fratager dem muligheden for senere mangelsindsigelser, for de vil sikkert hævde, at de kun har sagt OK til rengøringen. Hvis advokaten, du spurgte, havde en stærk mening om dette, har han sikkert ret. Jeg ved ikke nok om praksis her.

Ellers bliver det vigtige lejelovens § 98, stk. 1 og 2.

Novasol har 2 uger til at gøre en mangelsindsigelse gældende, nåede de det?

HVIS de nåede det, bliver det afgørende, om deres mundtlige OK fortolkes som et samlet OK til aflevering af det lejede.

HVIS IKKE de nåede det, er deres krav med sikkerhed som udgangspunkt forældet. De kan dog alligevel gøre det gældende, såfremt:
1) Manglen ikke kan erkendes ved sædvanlig agtpågivenhed. Lyder ikke aktuelt.
2) Lejer har handlet svigagtigt. F.eks. hvis I omhyggeligt har forsøgt at skjule en ødelæggelse, I har lavet, så den ikke blev opdaget.

Jeg tror bestemt, at I kan komme igennem med forældelse, jf. ovenstående, men man skal altid passe lidt på med at vurdere ensidige fremstillinger som denne.

Du skal i hvert fald ikke betale noget nu men afvente en stævning.

21-12-2009 16:47 #14| 0

Tilføjelse: Det er 1) eller 2) mod slutningen af mit indlæg.

22-12-2009 02:30 #15| 0

DanCenter ftw :)

22-12-2009 20:53 #16| 0

Det er sgu træls, men tror ikke det er et fuskerfirma. Jeg tror bare ikke de har styr på sagerne og har fat i den forkerte. Ofte kan det også være tale om en emsig sommerhusejer sommer lægger pres den vej igennem. Problemet er at dette koster og i sidste ende kunden. Ingen "menig" hos Novasol har åbenbart ret til at afvise en ejer som er deres vigtigste resurse(varelager). Så er det bedre at miste en lejer end en ejer på langt sigt(tror de jeg er uenig).

Men det er dem der har bevisbyrden og den er sgu svær. Hvis du har ret kan du være venlig at svare dem, men behøver ikke.
Find eventuel ud af hvem ejeren er - det er ikke sikkert han har et udestående med dig men med bureauet som tørres af på dig.

Dette var blot et bud. Men et formidlingsbureau formidler blot og laver ikke en sag ud af det medmindre der er pres på dem fra anden side og hvis de gjorde eksisterede de ikke.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar