Kæresten mener, at vores husstand har et ekstravagent højt forbrug. Jeg mener omvendt, at vi ligger i den lave ende, hvad angår forbrug i forhold til vores disponible indkomst. Hvordan bruger PN pengene?
Hustandens disponible indkomst (altså efter skat) er ca. 700.000. Heri indgår løn, børnefamilieydelse, salg af aktier.
Jeg har i løbet af det seneste år set på, hvordan vi bruger vores penge og det fordeler sig sådan her:
44,48%: Faste udgifter
Hus (realkredit lån, reperationer, grundskyld), forsikringer, A-kasse, bil (benzin, syn, reperationer), mad, tøj til vores datter, institutionsplads osv.
34,43%: Opsparing
Aktuelt brugt til at afvikle vores boliglån, så vores prioritets-konto nu er i plus i stedet for minus (og vi dermed har råd til at betale for vores bryllup senere på året).
21,09%: Forbrug
Møbler, tøj, restaurant, ferie, junkfood, gaver osv.
Udspecificeret er den sidste post:
Møbler og andre ting til huset: 4,22%
Lommepenge: 10,59%
Junkfood/Slik: 0,37%
Restaurant/Cafe: 0,77%
Gaver: 0,73%
Ferie: 4,41%
Af lommepengene skal man betale for sine egne fritidsaktiviteter, min kæreste kører MTB på eliteplan, så der går en del til det. For mit eget vedkommende bruges en hel del på den årlige rejse (forlænget weekend med gutterne), sæsonkort til Brøndby Stadion (selv pineri), kontingent i bridgeklubben og ellers bare på spew :-)
Hvem har ret?
Forbrug i forhold til disponibel indkomst
Well... Nu regner du i procent... Måske regner hun i beløb...
Så hvor du siger, at I bruger 21% på forbrug, så siger hun, at I bruger over 12.000 kr om måneden til forbrug...
I forhold til indkomsten er 21% måske ikke så meget om måneden, men i forhold til en gennemsnitlig familie kan 12k+ sagtens være det...
I lever ikke ligefrem fattigt i hvert fald ;-)
Ferie/gaver/restaurent/junk er alle MEGET lave efter min mening. Så på den måde er det ret lavt.
70K om året til lommepenge er meget højt. Men ville personligt hvis jeg havde de penge bruge mindst det samme :)
Hvis man bruger 35% på opsparing så tror jeg ens økonomi kører meget godt og man kan nok ikke klandres for ekstravagant forbrug.
Min familie (Da jeg boede hjemme) har ihvertfald aldrig kunne spare op sådan
Er det gevinst ved salg af aktier, som du medtager under disponibel indkomst eller er det selve salgsprisen?
For hvis I har solgt aktier for eksempelvis 300 t.kr. og du har medtaget salgssummen under disponibel indkomst, så har jeres opsparing i året i princippet været negativt.
rickrick skrev:
Kæresten mener, at vores husstand har et ekstravagent højt forbrug. Jeg mener omvendt, at vi ligger i den lave ende, hvad angår forbrug i forhold til vores disponible indkomst. Hvordan bruger PN pengene?
Hustandens disponible indkomst (altså efter skat) er ca. 700.000. Heri indgår løn, børnefamilieydelse, salg af aktier.
Jeg har i løbet af det seneste år set på, hvordan vi bruger vores penge og det fordeler sig sådan her:
44,48%: Faste udgifter
Hus (realkredit lån, reperationer, grundskyld), forsikringer, A-kasse, bil (benzin, syn, reperationer), mad, tøj til vores datter, institutionsplads osv.
34,43%: Opsparing
Aktuelt brugt til at afvikle vores boliglån, så vores prioritets-konto nu er i plus i stedet for minus (og vi dermed har råd til at betale for vores bryllup senere på året).
21,09%: Forbrug
Møbler, tøj, restaurant, ferie, junkfood, gaver osv.
Udspecificeret er den sidste post:
Møbler og andre ting til huset: 4,22%
Lommepenge: 10,59%
Junkfood/Slik: 0,37%
Restaurant/Cafe: 0,77%
Gaver: 0,73%
Ferie: 4,41%
Af lommepengene skal man betale for sine egne fritidsaktiviteter, min kæreste kører MTB på eliteplan, så der går en del til det. For mit eget vedkommende bruges en hel del på den årlige rejse (forlænget weekend med gutterne), sæsonkort til Brøndby Stadion (selv pineri), kontingent i bridgeklubben og ellers bare på spew :-)
Hvem har ret?
Jeg synes at du gør det forkert op. Med andre ord har du simpelthen de forkerte ting i de forkerte bokse.
Faste udgifter er faste udgifter... dvs. ikke ikke mad og tøj.
Ang. opsparing. En prioritet er vel en form for afvikling på gæld, også selvom der ikke er fastsat en fast ydelse. Der indgår jo også renteudgifter i jeres prioritet.
Desuden kan du jo også tage afdrag på realkreditlånet med i opsparingsboksen hvis du medregner al opsparing i jeres ejendom. Jeg ville placere begge dele i faste udgifter.
Jeg vil mene at opsparingsdelen er langt mindre end det du angiver. Samtidig vil de faste udgifter og forbrugsdelen være større.
revisoren skrev:
Er det gevinst ved salg af aktier, som du medtager under disponibel indkomst eller er det selve salgsprisen?
For hvis I har solgt aktier for eksempelvis 300 t.kr. og du har medtaget salgssummen under disponibel indkomst, så har jeres opsparing i året i princippet været negativt.
Vi har nogle medarbejder aktier og medarbejder obligationer, som vi hver for sig har "sparet op" på et tidligere tidspunkt, hvor første af i alt 4 portioner blev frigivet i år. Det drejer sig om 30k-50k/årligt fra og med i år og så de næste 3 år frem.
manonfire skrev:rickrick skrev:
Kæresten mener, at vores husstand har et ekstravagent højt forbrug. Jeg mener omvendt, at vi ligger i den lave ende, hvad angår forbrug i forhold til vores disponible indkomst. Hvordan bruger PN pengene?
Hustandens disponible indkomst (altså efter skat) er ca. 700.000. Heri indgår løn, børnefamilieydelse, salg af aktier.
Jeg har i løbet af det seneste år set på, hvordan vi bruger vores penge og det fordeler sig sådan her:
44,48%: Faste udgifter
Hus (realkredit lån, reperationer, grundskyld), forsikringer, A-kasse, bil (benzin, syn, reperationer), mad, tøj til vores datter, institutionsplads osv.
34,43%: Opsparing
Aktuelt brugt til at afvikle vores boliglån, så vores prioritets-konto nu er i plus i stedet for minus (og vi dermed har råd til at betale for vores bryllup senere på året).
21,09%: Forbrug
Møbler, tøj, restaurant, ferie, junkfood, gaver osv.
Udspecificeret er den sidste post:
Møbler og andre ting til huset: 4,22%
Lommepenge: 10,59%
Junkfood/Slik: 0,37%
Restaurant/Cafe: 0,77%
Gaver: 0,73%
Ferie: 4,41%
Af lommepengene skal man betale for sine egne fritidsaktiviteter, min kæreste kører MTB på eliteplan, så der går en del til det. For mit eget vedkommende bruges en hel del på den årlige rejse (forlænget weekend med gutterne), sæsonkort til Brøndby Stadion (selv pineri), kontingent i bridgeklubben og ellers bare på spew :-)
Hvem har ret?
Jeg synes at du gør det forkert op. Med andre ord har du simpelthen de forkerte ting i de forkerte bokse.
Faste udgifter er faste udgifter... dvs. ikke ikke mad og tøj.
Ang. opsparing. En prioritet er vel en form for afvikling på gæld, også selvom der ikke er fastsat en fast ydelse. Der indgår jo også renteudgifter i jeres prioritet.
Desuden kan du jo også tage afdrag på realkreditlånet med i opsparingsboksen hvis du medregner al opsparing i jeres ejendom. Jeg ville placere begge dele i faste udgifter.
Jeg vil mene at opsparingsdelen er langt mindre end det du angiver. Samtidig vil de faste udgifter og forbrugsdelen være større.
Jeg forstår godt, hvor du vil hen ... jeg har valgt at opdele det på denne måde for at få et overblik over den del af vores forbrug, der går til "ting man kan undvære". Det er det som jeg kalder "Forbrug".
Aktuelt har vi valgt et afdragsfrit F1 realkreditlån for at kunne afvikle hele vores banklån + ombygningslån.
Edit: Der er vist heller ikke enighed om, hvad faste udgifter præcis skal dække over. Jeg har prøvet at søge på nettet og får meget forskellige svar. Jeg ønskede egentlig at finde en gennemsnitlig indkomstfordeling på de forskellige poster (men det er heller ikke lykkedes) for at se om vi skegede ud på et eller flere punkter,
At kunne spare 1/3 af sin disponible indkomst op er noget usædvanligt. Jeg vil tro langt de fleste ligger under 10%
Nej, langt de fleste ligger på 0%
Klaphat skrev:
At kunne spare 1/3 af sin disponible indkomst op er noget usædvanligt. Jeg vil tro langt de fleste ligger under 10%
Opsparing har jo så kun været aktuelt det sidste halve års tid ... indtil da har vi jo afviklet på vores boliglån/byggelån ...
Jeg tror at du skal rense lommepenge for cykling. Det er svært for andre at vurdere om beløbet er højt, når vi ikke kender omkostningerne ved cykling. Jeg gætter på at det løber op i 20k om året?
rickrick skrev:manonfire skrev:rickrick skrev:
Kæresten mener, at vores husstand har et ekstravagent højt forbrug. Jeg mener omvendt, at vi ligger i den lave ende, hvad angår forbrug i forhold til vores disponible indkomst. Hvordan bruger PN pengene?
Hustandens disponible indkomst (altså efter skat) er ca. 700.000. Heri indgår løn, børnefamilieydelse, salg af aktier.
Jeg har i løbet af det seneste år set på, hvordan vi bruger vores penge og det fordeler sig sådan her:
44,48%: Faste udgifter
Hus (realkredit lån, reperationer, grundskyld), forsikringer, A-kasse, bil (benzin, syn, reperationer), mad, tøj til vores datter, institutionsplads osv.
34,43%: Opsparing
Aktuelt brugt til at afvikle vores boliglån, så vores prioritets-konto nu er i plus i stedet for minus (og vi dermed har råd til at betale for vores bryllup senere på året).
21,09%: Forbrug
Møbler, tøj, restaurant, ferie, junkfood, gaver osv.
Udspecificeret er den sidste post:
Møbler og andre ting til huset: 4,22%
Lommepenge: 10,59%
Junkfood/Slik: 0,37%
Restaurant/Cafe: 0,77%
Gaver: 0,73%
Ferie: 4,41%
Af lommepengene skal man betale for sine egne fritidsaktiviteter, min kæreste kører MTB på eliteplan, så der går en del til det. For mit eget vedkommende bruges en hel del på den årlige rejse (forlænget weekend med gutterne), sæsonkort til Brøndby Stadion (selv pineri), kontingent i bridgeklubben og ellers bare på spew :-)
Hvem har ret?
Jeg synes at du gør det forkert op. Med andre ord har du simpelthen de forkerte ting i de forkerte bokse.
Faste udgifter er faste udgifter... dvs. ikke ikke mad og tøj.
Ang. opsparing. En prioritet er vel en form for afvikling på gæld, også selvom der ikke er fastsat en fast ydelse. Der indgår jo også renteudgifter i jeres prioritet.
Desuden kan du jo også tage afdrag på realkreditlånet med i opsparingsboksen hvis du medregner al opsparing i jeres ejendom. Jeg ville placere begge dele i faste udgifter.
Jeg vil mene at opsparingsdelen er langt mindre end det du angiver. Samtidig vil de faste udgifter og forbrugsdelen være større.
Jeg forstår godt, hvor du vil hen ... jeg har valgt at opdele det på denne måde for at få et overblik over den del af vores forbrug, der går til "ting man kan undvære". Det er det som jeg kalder "Forbrug".
Aktuelt har vi valgt et afdragsfrit F1 realkreditlån for at kunne afvikle hele vores banklån + ombygningslån.
Edit: Der er vist heller ikke enighed om, hvad faste udgifter præcis skal dække over. Jeg har prøvet at søge på nettet og får meget forskellige svar. Jeg ønskede egentlig at finde en gennemsnitlig indkomstfordeling på de forskellige poster (men det er heller ikke lykkedes) for at se om vi skegede ud på et eller flere punkter,
Bankerne beregner rådighedsbeløb(til forbrug) ud fra nettoindkomst - faste udgifter. I de faste udgifter indgår... ja, alt der ikke er en fast udgift, også tøj(til datteren) og mad.
Derfor er det svært at sammenligne din beregning med andres.
Men som andre også skriver, så har i en enorm stor opsparingsandel.
Vil mene at normalen ligger på:
50-60% på faste udgifter
0-10% opsparing
30-40 Forbrug.
@rickrick
Det er håbløst at spørge her på et forum om det.
For der er ikke et svar på dit spørgsmål.
Vil du have man skal sammenligne med alm. husstande eller husstande som har så sund og stærk en økonomi som jeres ?
I har en særdeles sund økonomi, og en MEGET høj disponibel indkomst.
Det springende punkt må vel være at kæresten mener i bruger for mange penge på tant og fjas.
Så det vel op til hende at påpege hvor hun mener der kan spares.
Ved ikke helt, hvor du vil hen, når du gør det op i procent og alligevel angiver indkomsten.
Jeres disponible indkomst er ikke gennemsnitlig, og vi taler ikke kun om de ekstra indtægter fra jeres aktiesalg. Hvis indkomsten kan bevares, er der jo ingen ko på isen.
Opsparingen er jo fin og imho en del over sædvanlig, medmindre I er i 50'erne.
Med hensyn til gaverne er I fedtede (eller ikke på gave med særlig mange). Vi kan gange med mindst 2. Ferie er i min optik også i den høje ende, men kan vel dække både sommer- og vinterferie, hvilket ikke alle har råd til. Lommepenge er vel OK almindelige, hvis der er plads i budgettet, men mange har ikke 2x3.000 pr. md. til det.
Udgifter til bolig og bil, herunder vand, el, varme samt transport, mad og noget tøj ligger vel i den høje ende, hvis det dækker landet som helhed men vel på niveau for hovedstadsområdet eller en med stort transportbehov.
Alt i alt har jeg nok ikke i beløb set nogen med så højt forbrug i min tid som "revisor", medmindre de har haft arvet/været millionærer. Hænger jo selvfølgelig sammen med, at man ofte bruger, hvad man har, og der har typisk ikke været til privat opsparing.
Tja hvor ville jeg egentlig hen? Problemet er nok, at kæresten og jeg er MEGET forskellige hvad angår forbrug.
Jeg har førhen været et seriøst forbrugssvin og brugt rub og stub! Kæresten fatter stadig ikke, at jeg ikke havde nogen speciel stor opsparing fra min singletid, hvor jeg boede meget billigt og tjente ret godt :-)
Hun har på den anden side præsteret at spare en ordentlig røvfuld penge op med en noget mindre indkomst og ca. de samme udgifter.
Derfor har der i forholdet (specielt til at starte med) skulle afstemmes forventninger om, hvad man kunne tillade sig at bruge og hvor meget der skulle gå til opsparing. Og vi har efterhåneden opnået et (synes vi begge) rimeligt kompromis.
De sidste par år har vi sat vores lommepenge godt og grundigt ned så vi kunne få afviklet vores bolig/bygge lån. Og nu står vi så tilbage med 80% belåning af vores hus vi har istandsat for et stykke over ½ million) og vi har nærmest ikke noget anden gæld (måske 35.000 i SU lån).
Nu er vi kommet dertil, hvor vi imo. har rigeligt overskud i vores økonomi til at få lavet nogle af de andre ting, der virkelig trænger - bl. a. vores garage og flisebelægningen foran huset. Men hver gang ender det ud i diskutioner om, at vi (i hendes øjne) lever som grever og baroner og bruger penge som ingen andre. Kompromisset mht. garage og flisebelægning blev aktuelt, at vi venter et halvt år, så vi kan betale det hele upfront, hvilket vel egentlig er meget sundt, men stadig ...
Det er bare til tider frustrende at vi har SÅ forskellige opfattelser af, hvor mange penge vi bruger. For jeg synes som sådan ikke vi lever helt vildt ekstravagant ... derfor kunne det være rart med nogle, der så på det med friske øjne og kunne give deres mening til kende, for jeg tror ikke kæresten og jeg kommer videre!
Edit: Det var sådan set også derfor jeg lavede det Excel ark med samtlige vores udgifter for ligesom at få syn for sagen.
Edit2: Vi er hhv. 36 og 29 år ...
Tror sgu, at jeg for en gangs skyld er på kærestens side...
I lever langt bedre end mange andre... At begynde at låne for at lave forbedringer, når I kan spare op meget let og indenfor overskuelig fremtid er direkte åndssvagt... Måske er jeg lidt for meget af den gamle generation på det punkt, men det er nærmest blevet normalt, at man skal låne for at få noget nyt og så betale, når man har pengene... Det er en lorteudvikling og burde være spare op > dernæst købe...
Og da I ikke mangler noget eller har et problem i det, så burde I bestemt gøre det...
I har et meget højt forbrug, men I har råd til det, så fred være med det... Men I bør ikke låne bare for at låne...
Jeg synes Junkfood/Slik er alt, alt for lav.
@rick
Altså kæresten må stoppe med at sammenligne jer med alle andre.
For i tilhøre den 10% del af befolkningen der har flest penge til rådighed.
Derfor er det forkert at hun sammenligner med alle andre..
I HAR råd til at leve som i gør, og kunne sagtens gå mere amok.
Men jo mere gæld i afbetaler jo vildere kan i potentielt leve i fremtiden
Og du skriver jo i har opnået et rimeligt kompromis..
Så er hele sagen vel afgjort, i har begge gået på kompromi, og er vel i bund og grund tilfredse med det..
@panther
Tja vi er vel sådan ca. enige i husstanden, men efter nogle år med fokus på afvikling af gæld bliver det sgu nogle gange lidt tungt, at vi i vores nuværende situation stadig skal diskutere (ikke vildt) hver gang snakken falder på at gå ud og spise eller hvor dyrt hotellet på ferien må være osv.
Mange af vores andre vennepar har sat sig væsentlig dyrere end os, men de er oftere ude og spendere. Og når eksempelvis kæresten ser det på FB så er det tit med en kommentar om, at der er nogen der har råd til det :-) ... til tider virker det som om vi holder igen og sparer bare fordi vi kan :-)
Nå men jeg kan høre på svarene, at vores forbrug - også procentmæssigt - ligger i den høje ende ... det troede jeg bare ikke, men det skyldes nok, at jeg i nogle år har ligget i den urimeligt høje ende - og alt er jo relativt ...
Ud fra den vinkel kunne I selvfølgelig spare på disse poster:
- el, vand, varme
- mad
- lommepenge
- møbler/andet til huset
- ferie
- bil- og eller boligudgifter
arrangeret i den rækkefølge, hvor jeg formoder det gør mindst ondt henholdsvis hvor "overforbruget" formodes at være størst. Om ikke andet fordi man nogen gange kan komme ud for en livsændrende situation, hvor ændringer heri er helt nødvendige. Kunne det ikke være en sjov øvelse? Dermed kan I måske også få råd til de ændringer, I vil lave om måske 3-4 måneder i stedet.
Derudover har jeg set det før. Generelt er mænd vel bedre til at forbruge og dårligere til at spare op, end kvinder, eller tager jeg fejl?
Anyways, er nok på kærestens side her, hvis målet er at spare op/låne til garage/fliser, også uden vurdering af, om jeres forbrug er for stort eller ej.
@rick
Igen du kan ikke definere det ud fra mængden vil jeg mene
Som snit ja jeres forbug er højt hvis vi ser kontra den gennemsnitlige befolkning i DK.
Men i tilhøre Overklassen med den indkomst..
Hvis hun vitterligt siger "der er nok nogen der har råd" næste gang folk poster restaurants besøg eller lignende, så dask hen en og bagefter vis hende jeres lønsedler :)
Det lyder lidt til at i begge kommer fra 2 forskellige verdner
1. der bruger alt de tjener = dig.
1. der helst vil gemme pengene i madressen hvis de fik lov = Hende
Tilsammen burde det jo give et godt kompromi, som vil sikre jer en syg god alderdom..
Men det måske en god ide allerede nu at finde ud af hvad hun vil gøre den dag i er gældfrie ?
Skal pengene så stadig spares op eller må man bruge lidt mere, for man får altså intet ud af pengene når man først er død.
@ohep
Du har nok ret med mænd kvinder hvis vi taler 1-2 generationer tilbage, men nutidens generation tror jeg altså begge køn er lige dårlige til at spare op.
Det lyder som en rigtig sund økonomi imo.
Tror min fordeling ligger som følgende min indkomst er nok som følgende:
Faste udgifter: 40%
Forbrug: 40%
Ferie: 20%
Men jeg er så også ung og dum :)
Spare op ?
Nej, skal ikke have noget med den dag, jeg forlader vor jord.
Faste udgifter: Omkring 100%
Mad: 40%
Andet: 20-100%
Ja det går squ kun ned af bakke som studerende ;-)
Pyha.
Vi har små 300.000 udbetalt. Excl børnefamilieydelse.
Budgetten tager 189.000, det svarer til ca 63%.
Så vi har lige i omegnen af 10.000,- per måned til mad, forbrug, gaver, tøj, mobilregninger, klatgæld og alt det løse.
2 voksne og 2 børn. Og jeg synes faktisk at vi nu har en del flere penge imellem hænderne i forhold til for et år siden.
Det er lidt svært at kommentere så meget på, når det er stillet op som det er.
Hvilket hus og bil har I?
For umiddelbart synes jeg 44,48% lyder af meget, hvis I har F1 afdragsfrit lån. Så må der virkelig gå mange penge til de øvrige faste udgifter.
@krabbefar
Udgifter pr måned i gennemsnit:
2.650 til mad:
2 voksne og 1 barn:
10.500 i faste:
Rengøring (1.000)
2 x Togkort (2x630)
Yousee (TV+Internet)
Licens
2 x A-kasse
2 x Fagforening
Vand
Varme
El
Forsikringer
Grundskyld
Tandlæge
Danmark
Unicef (500/måned)
5.500 til lån:
Vores hus er købt for 3,2 mio og totalrenoveret for ca. 700.000 og finansieres af et F1 uden afdrag på 2,8 mio
SU-lån (900/måned)
Privatlån (1.000/måned)
1.600 til bil:
VW Polo 1,4 fra 2005 (købt kontant),
Forsikring
Grøn Ejer Afgift
Reperationer
Benzin
3.500 Diverse
Ekstra transport
Legetøj/tøj/sko til datteren
Ting til huset
Medicin
Alt det der ikke passer ind andre steder
7.000 Lommepenge
3.500 pr snude
250 til Junkfood/slik pr. måned
500 til restaurant/cafe pr. måned
1.500 til gæster
Heri ligger 12.000 til barnedåb og 26.000 som vi indtil videre har betalt til vores bryllup (senere på året)
500 gaver
Vi er ikke på gaver med så mange - største udgift er de 4.000 kroner omkring jul
3.500 Ferie
Inkluderer sommerferie + bryllupsferie senere på året
De resterende 25.000 er førhen gået til at dække vores bolig/bygge lån, men nu går de bare til opparing (en del af dem skal dog bruges på bryllup senere på året).
Det er et vældigt positivt problem i står med... Mange mennesker i Danmark ville aldrig have mulighed for at få en diskussion, om hvad pengene skal bruges til. :-) Dejligt.
MEN, det er jo et problem, det lader til i er meget forskellige.
Du: Jamen der skal da leves idag, og VI HAR RÅD TIL DET!! Du har ret.
Kæresten: Jamen der er også en dag imorgen-----> om et år. Hun HAR RET!
Istedet for, at tage det fra konkret eksempel til konkret eksempel, hvor du gerne vil at i gør noget, hvor hun ikke vil----> skænderier.
Så få sat jeg ned. Snak om hvad er det vi drømmer om, både nu, men også i fremtiden. Se om i kan forstå hinandens behov, med forståelse kommer de gode kompromiser.
Økonomi er en af de væsentligste grunde til at folk går fra hinanden.
På trods af en super økonomi er det stadig vigtigt at man forventningsafstemmer hinanden til... Hvad skal vi bruge dem til og hvorfor?
Rick
En løsning på jeres forskellige syn på det kunne være at kontakte en uafhængig rådgiver der vil kunne hjælpe jer med at få defineret hvad i egentlig kan få ud af jeres høje indtægt.
Personligt ville jeg sætte turbo på afbetalingen ved at lægge om til et 20-årigt lån til 2 eller 2.5 %.
En der har et løg jeg kan gnide under øjnene?!! Så det da 100 % luksusfælden
Jeg vil anbefale at tage medarbejderobligationer og lignende ud af budgettet da dette er en ekstra ordinær indtægt.
Jeg synes det er super at I bruger så meget på at nedbringe gæld, da man ofte ser det brugt på at sætte forbruget op.
En model til at komme ud over diskussionen er at have en fælleskonto til faste udgifter, og så have egne konti til jeres eget forbrug og her synes jeg at ca 3k er i underkanten pr person med den indtægt i har. Der kan jo bare spares op her hvis man ikke bruger det hele :)
Sad og tænkte jeg ville anbefale at i satte jeres individuelle "lommepenge" op
Markant op.
Men Deluck skrev 100% hvad jeg mener er vejen frem:-)
Jeg er 41 og har set rigtig mange par blive forelskede og gift, for så at dele alt økonomisk.
Det er dejligt hvis det fungerer, men alt alt for mange par får ikke tænkt over at selvom man elsker hinanden, er man også forskellige.
Man har forskellige hobbyer, forskelligt antal venner, forskellig smag, mm.
Det koster forskelligt.
Hvis økonomien er alt for sammenkørt, kan det hurtigt blive lidt høg over høg, og "du bruger også for mange penge på bla bla" eller "jeg må aldrig bruge penge på bla bla"
Et lommepenge beløb hver især, og ingen regler for hvordan de spenderes.
Go go
@Brunen , Det er præcis derfor fruen og jeg har delt det op på den måde. Fruen snolder en masse op hele tiden (min udlægning :) ) hvor jeg sjælden køber noget, men når jeg så gør, så kan det det godt være noget dyrt. Som f.eks. at bygge mig en flippermaskine til ca. 10k.
Så istedet for at brokke sig over hvad den anden bruger penge til, så er det nemmere med egne penge, så skal man heller ikke have dårlig samvittighed over at bruge dem, eller blive irriteret over at den anden bruger dem på noget man synes er spild.
Og som Brunen siger så starter de fleste par nok med fælles økonomi men der kan sagtens komme diskussioner, når fruen synes at hun har brug for en fjerde vinterjakke til 2k, eller herren har brug for et nyt grafikkort til 2k, så det nuværende kan lægges ind i skabet til de andre som der absolut var behov for at skifte gennem de sidste par år :)
Med fællesøkonomi til fasteudgifter, husholdning, ferie o.lign, og så separat lommepenge økonomi, så går det meget nemmere.
Har lige prøvet at regne på vores budget ud fra de kategorier du giver i OP. Vi ender på følgende:
Faste: 38%
Opsparing: 18%
Forbrug: 44%
-Heraf
Ferie: 3%
Lommepenge: 15%
Vi har lavere indtægt end jer, men nærmest identisk hvad vi bruger pengene til i følge din post der udspecificerer på månedsbasis. Så umiddelbart sparer I en del mere op end os og vi fyrer alle vores penge af på useriøse ting =)
Selvom det er sagt flere gange, og OP også har kommenteret på det, synes jeg nu alligevel at f.eks mad er et ret vigtigt punkt ikke bare at have som faste udgifter. Jeg har da set luksusfælden nok til at jeg ved hvor meget nogen kan få fyret af på mad.
Der er jo forskel på at have det man som minimum kan leve for om måneden til en fast udgift eller om man spiser dejlige røde bøffer hver aften osv. Synes nu nok at det ville være fornuftigt af jer at kigge igennem hvor meget i bruger om måneden på mad, med mindre i bare har besluttet jer for "at sådan her spiser vi, og det har vi ikke tænkt os og ændre på anyway".
Så er det obv ligegyldigt :)
Tak for input alle sammen - det gav grobund for en fin lille diskusion herhjemme. Både kæresten og jeg har rykket os en del, så vi er kommet noget nærmere hinanden, hvad angår økonomi/forbrug :-)
Et par enkelte kommentarer:
@DeLuck og Brunen
Herhjemme har vi 4 konti: 1: Fælles forbrugskonto til mad osv. 2. Budget konto, hvor alle faste udgifter bliver betalt fra og alle penge går ind. 3.+4. Seperate lommepenge konti, hvor man helt selv bestemmer hvad pengene bruges til - og vi blander os bestemt ikke i hinandens :-)
@Nitrrrrram
Vi bruger 2650 + 500 (Restaurant/Cafe) + 250 (junk) om måneden. Det har jeg på fornemmelsen er i den lave ende for 2 voksne og 1 barn, men jeg kan da tage fejl!?
@Claus
Vi har overvejet det, men vi synes umiddelbart, at vi har så godt styr på vores økonomi, at vi kan klare os uden. Jeg tror også vi ender ud i et 2,5%/20 år eller 2%/15 år næste gang vi skal refinansiere (det bilver aktuelt til næste år)
Edit: @sinysnip ... det var præcis det vi gjorde :-)
@rickrick
Fedt at høre at i er kommet tættere på enighed omkring et emne som helt sikkert kan være svært at få taget hul på.
Jeg foreslog en rådgiver fordi et neutralt syn udefra kunne være med til give jer en bekræftelse på at i har penge nok og opfører jer fornuftigt med det forbrug i har.
Jeg kan i øvrigt heller ikke rigtig se hvordan i skulle kunne bruge færre penge på mad, snarere det modsatte.
@Perbaad
Vi har begge to en rigtig god madordning på arbejdet, så man får tit skovlet ekstra meget ind der - det har helt sikkert betydning. Og ellers så handler vi nærmest alt i Netto/Fakta.
Nu har vi til gengæld flottet os lidt og forsøger med nogle måltidskasser fra Årstiderne - super fedt, for så skal vi kun handle supplerende ind 1-2 gange om ugen, men det får nok vores budget til at vokse med omkring 1.000 kroner tror jeg.
Typisk spiser vi også bare rugbrød/rester 2 gange om ugen, specielt hvis en af os er alene hjemme (2 gange varm mad om dagen er næsten for meget).
rickrick skrev:
Typisk spiser vi også bare rugbrød/rester 2 gange om ugen, specielt hvis en af os er alene hjemme (2 gange varm mad om dagen er næsten for meget).
Husk lillepigen har formentlig ikke madordning.