Er jeg et utaknemmeligt skarn?

#1| 0

Jeg har været heldig at vinde en større pakke til en landbaseret poker turnering. Super fedt, men alligevel med lidt malurt i bægeret:

Pakken indeholder buy in til mig, samt fly, hotel, og et gavekort til et shoppingcenter i nærheden til 2 personer. Pakken har alt i alt en værdi af ca 65.000kr (hvilket er blevet formidlet meget grundigt via div. reklamer), men den er ikke udspecificeret, så ved kun at buy in er ca. 30.000kr.

Jeg kan dog via google finde ud af at fly og hotel ikke koster mere end 15.000kr for 2, således der er 20.000 kr tilbage til shopping. Det er meget, men i reklamerne er der også lagt op til at fruen skal hygge sig max mens jeg spiller.

For nylig fik jeg så specificeret pakken:
Buy in: 30k
Fly + hotel: 15k
Shopping: 3k

I alt en værdi på 48k....men hvor er de sidste 17k op til værdien på 65k, spørger jeg så?
Svaret er at flybilletter heldigt nok er faldet meget i pris, så firmaet bag præmien sparer nogle penge.

Jeg føler mig lidt snydt, men samtidig glad over præmien.

Hvad er næste skridt? Er man en forkælet møgunge for at føle sig snydt, eller er det std at brokke sig til pakken når den annoncerede værdi?

13-12-2010 18:00 #2| 0

Vel intet i galt med at spørge dem, det syntes jeg da ikke er grådigt, men hold en positiv tone,

13-12-2010 18:01 #3| 0

Ville som dig nok ogs være glad for pakken, men stadig undre mig en del....
Kan du ikk spørge (uden larm og brok) selskabet, hvordan det lige hænger sammen?

13-12-2010 18:03 #4| 0

Tjah, det er måske nok ikke verdens største problem du har dig, men kan godt forstå du føler dig lidt snydt :)

Jeg vil mene næste skridt simpelthen er at kontakte dem du vandt ved, og spørge hvor de sidste 17k er blevet af. Så må du vurdere om deres forklaring er god nok til at du kan acceptere den, eller hvordan derfra.

Jeg har svært ved at forestille mig, at alle 17k ligger i flypriserne i hvert fald. Men måske hvis de priser du selv har fundet er economy, og de sender jer afsted på billionaire-klassen? For så er der nok alligevel en okay forskel (meeeen, 17.000?)

13-12-2010 18:19 #5| 0

Jeg har spurgt, men fik måske ikke skrevet det klart nok:

Jeg skrev til firmaet, at jeg syntes 3k var lidt, da værdien af pakken jo var 65k. Svaret jeg fik var, at flypriser var faldet meget siden de annoncerede præmien, og at de derfor ikke skulle bruge så mange penge på den del (læs: de sparede pengene.

13-12-2010 18:23 #6| 0

Hvor er det lige du skal hen, siden de kan falde så meget lyder meget mærkeligt?

13-12-2010 18:26 #7| 0

Det kan vel ikke være "dit problem" at flybilletterne er faldet i pris. Lyder alligevel også vildt hvis de skulle være faldet med 17k?

Og hvis de har annonceret med at Pakken er 65K værd, skal de selvfølgelig ikke spise dig af med 48k.

13-12-2010 18:42 #8| 0

Synes ikke rigtig det har noget med utaknemmelig, du har vel vundet praemien fair'n'square og fortjener jo bare det du blev lovet.

13-12-2010 18:52 #9| 0

På daværende tidspunkt var pakken vel også $65k værd, men det er den ikke længere. Hvis det er tilfældet, så har du ikke en sag. Hvis pakken derimod aldrig nogensinde har været $65k værd, så har en sag imo.

13-12-2010 19:09 #10| 0

Er det en pakke hvor de 65.000kr. er betalt af buy ins fra en turnering synes jeg helt bestemt du kan tillade dig at brokke dig og bede om at få udspecificeret pakkens værdi.

Er der tale om en promotion eller en added pakke eller lignende ved jeg ikke helt hvad jeg skal mene :)

13-12-2010 21:28 #11| 0

Som Kongsgaard.

Hvis det f.eks. var en $320 tour med en 65.000 kroners førstepræmie, svarer det jo til, at firmaet pludselig har taget 17.000 kr. ekstra i rake, hvilket ikke bare er mærkeligt, men fuldstændig forrykt!

Noget andet er, hvis du vandt pakken gennem en freeroll e.l.. Godt nok kan det have indflydelse på beregninger af forventede timeløn osv., men om du ligefrem kan brokke dig, ved jeg ikke. Jeg ville nok gøre et kort forsøg på at få udbetalt pengene alligevel...

13-12-2010 22:05 #12| 0

Jeg er på linie med Kongsgaard, men det betyder selvfølgelig også at selskabet skulle havde betalt 17k mere hvis priserne var steget. Når det er sagt lyder det dog til at der er lagt lidt rigeligt luft ind på de flybilleter, og så er det helt klart ikke ok.

13-12-2010 22:11 #13| 0

Det er en added pakke, så det er selvsagt mere en gråzone. end hvis jeg havde betalt for at få del i præmien - så havde den været klokkeklar i min optik.

Efter at have læst folks holdninger, føler mig dog stadig til en hvis grad snydt. Jeg deltager i en konkurrence under én forudsætning (lige dele poker/shopping til ham/hende). Under den nye forudsætning der er nu, havde jeg ikke deltaget. Ikke at jeg dermed er ked af at have vundet, men jeg har jo lovet konen shopping, som skal komme et sted fra ;:

Jeg forsøger mig med lidt diplomati, og ser om de er til at hugge i....

Betyder det noget, hvis det havde været 170k til forskel istedet?

13-12-2010 22:21 #14| 0

Indgå et kompromis hvis det er. De kan vel godt se det fra dit synspunkt. Hvis du er villig til at save lidt af (hvem fanden har brug for at konen shopper for 20k anyways?) så er de nok også villige til at gøre dit stykke større end det er nu.

13-12-2010 22:26 #15| 0

Hvis markedsføringen går på en pakke til 65.000, så er du reelt blevet snydt, omend det ikke er årtiets største scam.

Havde de markedsført pakken som buyin, hotel, 3k shopping + fly = cirka 65.000, så kunne du ikke brokke dig.

Problemet her er, at de påstår, at differencen ligger i flypriserne. Men hvor er beviset for det? Når du er lovet en uspecificeret pakke til en specificeret værdi, kan de ikke uden meget klare beviser spise dig af med, at pakken stadig er som forventet. Af hvad vi ved kan det ligeså vel være shoppingdelen de har cuttet ned.

Skriv dog og hør dem ad og forklar, at den opnånede besparelse måske burde deles ligeligt mellem dig og firmaet, da værdien ikke lever op til forventningerne...

13-12-2010 22:33 #16| 0

Forekommer det troværdigt at flybilletterne skulle være faldet 17k?

Umiddelbart synes jeg det lyder som en tvivlsom forklaring, men hvis det viser troværdigt efter en nærmere undersøgelse, synes jeg din sag bliver noget svagere, eftersom det ved en added præmie efter min mening er rimeligt at annoncere en præmies aktuelle værdi.

De ville ikke slippe for at hoste op med flybilletter hvis priserne steg og dermed kan der vel argumenteres for at de ikke nødvendigvis skal hoste op med de penge et prisfald har sparet dem.

Du er dog næppe et utaknemmeligt skarn uanset ... det er meget sundt at forholde sig kritisk.

Tillykke med gevinsten.

13-12-2010 22:40 #17| 0

Spørg forøvrigt hvilket selskab I skal flyve med, samt hvilke type billetter. Disse tager du så og checker hos flyselskabet, og om de tidligere har været så markant dyrere som de siger. Vil ihvertfald give en ide om der er bare lidt sandhed i deres forklaring.

13-12-2010 22:44 #18| 0

De burde bare hoste op med nogen luksus-seats på flyet og noget varten op på hotellet.

Det andet er sku usmageligt ;)

13-12-2010 22:56 #19| 0

IMO er den her lige til højrebenet. De har added en pakke til 65k, så skal de sku ikke slippe afsted med at spise din kones shoppingtur af for 3k !!

Så kan poker sites jo love hvad som helst som promo for at få nye spillere og derefter skære en masse dollars af pakkens værdi.

@bad3xo

(hvem fanden har brug for at konen shopper for 20k anyways?)

tror jeg faktisk at rigtig rigtig mange pokerspillere med en kone har. Ha du en ?

Mikkmakk

13-12-2010 23:14 #20| 0

Tror desværre du står dårligt da værdien er uspecificeret.
Det gør det dog ikke mindre usmageligt synes du er i din gode ret til at brokke dig

13-12-2010 23:31 #21| 0

Forstår godt din utilfredshed.
Fair nok hvis flybilletterne er faldet med nogle tusinde kroner pr. stk., men jeg vil mene de bør give dig noget value så det går lige op.
Om det så skal være shoppinglommepenge til konen eller noget andet, det må så være op til dem at finde ud af.

14-12-2010 00:14 #22| 0

Jeg kan sagtens følge dig 100%

Men vi skal have en ting på plads...

Info via reklamer:

pakkeværdi 65k
indhold BI på 30k + transport og shopping for dig og din partner....

Der er ikke flere info? Det er finanseret ved addede præmie og ikke via bi.

Du har ikke en sag !!

Som sagt forstår jeg dig og du er ikke utaknemlig, men sagens kerne, at de på intet tidspunkt nævner hvad der er, at shoppe for. Om det er flyveren der er faldet i pris er sagen underordnet. De kan i teorien vælge,at sige der er et administrativt gebyr på 17k i pakken..

Nogen vil sige, at det kan man ikke tillade sig... jo man kan, hvis man vil.

D

14-12-2010 17:24 #23| 0

En lille update:
Jeg havde ændret lidt i mit første indlæg, for at ikke at kaste dårligt lys over nogen, hvis vi fandt frem til et kompromis (det gjorde vi ikke). Ligeledes havde jeg ændret det til et pokerscenarie, da det er det jeg (og I) måske bedst forstår.

De sidste par uger har de kørt en konkurrence på Nova Morgen, hvor man kunne vinde en weekend shopping tur for 2 til New York til en værdi af 55k - inklusiv et gavekort til et stormagasin og en CD.

Jeg var så heldig at vinde turen i fredags, og går straks i gang med at planlægge. I denne uge bliver jeg så præsenteret for en pakke fra Universal Music (DK) til en værdi af ca. 25k, (max 30k afhængigt af værdien på nogle CD'er og en rejseforsikring der følger med) - inklusiv et gavekort på 2k til shopping.

Jeg spørger hvor de sidste 25-30k er blevet af, og det er der jeg over mail får forklaringen, at det er pga. prisfald i flybilletter (de 2 flybilletter koster nu i alt 10k).

Ændrer dette forløb noget i jeres optik? Er det anderledes når der bliver beskåret kraftigt i hovedformålet: shopping?

14-12-2010 18:07 #24| 0

Er der ikke regler for hvor meget shopping man kan medbringe fra USA?

Udover shopping er det vel også en kæmpe oplevelse?!?!

Grats anyway =)

14-12-2010 18:12 #25| 0

Jeg mener det er dårlig stil af Universal musik dk.

Juraen i det kan jeg stadig ikke helt gennemskue, men faktum er, at du vinder en rejse for to til NY og shopping.

De skriver værdien er 55k

Der hvor jeg så kommer i tvivl, er om jura fokuserer på beløbet eller det primære mål, og der kan jeg ikke hjælpe dig.

Meeeen som overskriften lyder, om du er utaknemlig, og det mener jeg stadig ikke du er..

ps. vi skal ikke lave direkte paraleller mellem, at spille sig til en pakke i poker, og vinde den i en konkurrence, da der er bi til forskel....

Uanset hvad vil jeg ønske dig og kæresten/konen god tur der over...

14-12-2010 18:48 #26| 0

Jeg synes det er dårlig stil af Universal Music og Nova FM. Jeg har selv siddet bag rattet i morgentimerne og på Nova FM hørt om turen til New York til en værdi af 55.000 kroner - og værdien glemm de ikke at nævne hver gang - så jeg ville sgu også føle mig snydt når pakkens værdi reelt kun er max 30k.

Konkurrencen har jo ikke ligefrem kørt i årevis og flypriserne til USA er ingenlunde faldet drastisk de seneste par uger.

Jeg forstår fuldt ud, at du synes der er malurt i bægeret.

Omvendt er det jo en fed præmie/oplevelse uanset værdi. God tur.

14-12-2010 19:01 #27| 0

Jeg syntes også det er ualmondelig dårlig stil af universal/nova.

Gå videre med sagen, da du på ingen måde er et utaknemmeligt skarn.

14-12-2010 19:07 #28| 0

What does terms and condition says?
Does It states they have right to change the value of the packet?

14-12-2010 19:08 #29| 0

ahh missed it was a competition over radio... then one don't really read T&C... well... i think Simon has quite right in what he says.... sucks but still a free trip and lots of adventure!

Have fun!
:)

15-12-2010 02:55 #30| 0

Den ligger lige højre benet :)))

Vi må finde Onkel Hin_Spage frem fra gemmerne igen :)

BTW, så er du nok røget i kløerne på dem, som har de bedste quizzer i Dk. og som lige er blevet dømt i en anden sag.

www.sbsradio.com/da/index.php?mod=main&top=0&parent=0&id=11

15-12-2010 05:33 #31| 0

Du maa vel true med medierne. Ser jeg som din bedste chance. Den er rigtig grim for dem marketings maessigt.Og godt at se dig paa PN igen.

15-12-2010 08:41 #32| 0

Ja, det kunne godt tyde på, at det er en del af et større svindlersyndikat. Jeg prøvede lige med en lille opdatering på Nova Morgens facebook wall, men den havde kun en levetid på ca. 5 minutter, inden den blev slettet igen. Jeg skrev ellers jeg glædede mig rigtigt meget.....de prøver tydeligvis at tie mig ihjel;-/

15-12-2010 10:36 #33| 0

De flybilleter har ALDRIG kstet 35K kun hvis det var 1 klasse.

Du må bede dem bevise at flybilleterne reelt har kostet den pris, hvilket de ikke kan.

15-12-2010 10:45 #34| 0

Skriv til Forbruger ombudsmanden, det her lugter langt væk af falsk reklame, man har i lang tid kunnet købe flybilletter til NY for under 4k per næse.

15-12-2010 10:56 #35| 0

haha er det de samme som laver røver quizzen på kanal 4 og 5 hver dag, ja så du da kommet til de rigtige krejlere :D gl siger jeg bare

15-12-2010 11:27 #36| 0

Fuck dem, det havde jeg sq ikke accepteret.

Klag og så glem det og tag afsted uden at tænkte på det. Ingen grund til at det skal ødelægge turen.

15-12-2010 11:38 #37| 0
www.forbrugerraadet.dk/nyheder-alle/nyhed319/?ref=2838

tjek om du kan finde råd her
15-12-2010 11:50 #38| 0

Det lyder som svindel/overtrædelse af markedsføringsloven

Som Simon siger kan du kontakte forbrugerrådet, og måske det også kunne være relevant at kontakte pressen hvis du vil opnå noget.

Har du noget på skrift eller på nettet som beskriver konkurrencen ?

15-12-2010 11:51 #39| 0

i mine øjne er det svindel og bedrag.

Skulle man betale overtakserede opkald/sms for at være med???? Hvis ja, er den helt gal.

Det er bevidst gjort fra starten, de er i ond tro (umuligt at bevise btw), men sund fornuft er at det er total standard i det game, selvfølgelig tager de også røven på os, det er et dejligt scam, da folk ikke brokker sig over at have vundet men bare æder den lille præmie for ikke at virke utaknemmelige og uhøflige. Smart.

15-12-2010 11:54 #41| 0

Du kører bare en sag på den der, de kan ikke nægte dig at nappe den lille præmie og klage alligevel.

Pokernet er imod svindlerquizzer.

15-12-2010 11:54 #40| 0

For din og alle andres skyld.

Kør det laaaaaaaaaangt ud.

Lav en mail der forklarer det, og send den så ud til samtlige medier.

15-12-2010 13:38 #42| 0

Du står stærkt hvis du har det på en mail at det er "flyprisen" der er faldet og kan få en mail fra flyselskabet om at dette ikke er tilfældet. Endnu bedre hvis du kan se hvornår biletterne er booket.

De scammmer dig amok og spørgsmålet er om der er nogen der kan stikke de 17k i lommen da der måske er budgetteret med 65k? Det ville jo være sweet hvis du kunne få de 17 k ind på kontoen og samtidig nakke en af de super scammerer.

17-12-2010 20:23 #43| 0

Nogen nyheder i sagen?

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar