Er jeg bare en fuld arrogant idiot?

#1| 0

Jeg havde en lidt irriterende oplevelse på Burger-king (rådhuspladsen) i nat, og ved ikke helt om det bare er mig selv der er et fjols.

Kl. var alt for mange og lidt fuld var man da, men vi skulle jo lige forbi burger-king, som man jo skal. Et par af tøserne skulle på toilettet, og jeg fortæller dem de skal ovenpå... Der stod imidlertid en vagt og sagde der var lukket ovenpå.

Jeg spørger så, om hvilket toilet de havde tænkt sig vi skulle bruge, da jeg er overbevist om, at det er lovpligtigt at have et kundetoilet, hvis man vil serverer mad og drikke.

Der bliver svaret, at det ikke var deres problem... De skulle bare sørge for, at der ikke kom nogen ovenpå.... Fair snak... Jeg beder så om at få at vide hvem man så skal snakke med.

Jeg bliver henvist til 2 der står ved kassen, og uden at forklejne nogen, så kunne de ikke tage stilling til noget som helst andet, end jeg bare var en fuld idiot, der gav dem endnu mere stress end de havde i forvejen. (Hvilket jeg i øvrigt godt forstår, da jeg sikkert ikke er den første der har stået og stillet "dumme" spørgsmål.) Jeg vil mene, at ingen af dem havde kompetence til at træffe nogen som helst beslutninger.

Resultatet blev, at den ene af de 2 (en svensk blond pige) blev ret sur, mens den anden (en høflig dreng af anden etnisk herkomst) stod pænt og nydeligt og lyttede, men ikke kunne/ville gøre andet end at henvise mig til at benytte et toilet et andet sted.

Spørgsmålet er så:
Er jeg for meget, hvis det irriterer mig, at denne Burgerking ikke opretholder loven (hvis jeg altså har ret i det er lovpligtigt), og ikke mindst, at man i peak-hour kl. 4-5 stykker Lørdag nat, hvor det er meget sandsynligt at der vil opstå en eller anden form for problemer, overlader ansvaret udelukkende til nogle ikke specielt kompetente medarbejdere?

Har jeg bare ikke noget liv, hvis det her irriterer mig?
Skal jeg igang med at løse kryds og tværs, strikke og skrive læserbreve, eller er der andre end mig der synes det er for ringe?

MVH Skod

PS. BK>McD any day!

07-03-2009 19:17 #2| 0

[x] Har jeg bare ikke noget liv, hvis det her irriterer mig?

07-03-2009 19:21 #3| 0
OP

Det skal måske også nævnes, at jeg har haft en veninde arbejdende derinde, der brokkede sig meget over arbejdsforholdende generelt, og faktisk gik ned med stress over det og sagde op...

MVH Skod

07-03-2009 19:28 #4| 0

Haha. Bange for du ikke fik ret, og så lige lagde lidt ekstra på, for at gøre dine chancer større? :D Well played.

Stadig [x] Du har ikke noget liv, siden det irriterer dig. :D

07-03-2009 19:36 #5| 0

Hvordan kan det med din veninde er gået ned med stress og at en anden veninde ikke må låne deres toilet sammenlignes?

Bestil en dobbelt whopper cheese med bacon og find et andet toilet imo, selvom det er fladt at din veninde ikke må lægge en dej på deres lokum :)

07-03-2009 19:37 #6| 0

Someone call the care-police!

07-03-2009 19:42 #7| 0
OP

Fair... Noteret. Jeg finder noget andet at irritere mig over...

@ Kentkay
Begge dele handler om ledelsens inkompetence, og om hvordan der ikke skabes tilfredsstillende forhold for kunder og medarbejdere.

Det er IKKE selve det, at de ikke måtte lægge en dej der irriterer mig, men det, at ledelsen lægger et stort ansvar over på unge uerfarne medarbejdere, og generelt ikke giver dem tilfredsstillende forhold ved siden af deres i forvejen usle løn.

MVH Skod

07-03-2009 19:44 #8| 0

Fra fpn.dk/liv/article1287925.ece
Google kundetoilet & lovgivning.... hjælp til selvhjælp ;)

Den besked bekræftes af tilsynsførende Ejvind Holm fra Fødevareregion Nord.

"De butikker, som kun har et personaletoilet, må ikke låne det ud til kunderne. Årsagen er, at kunderne kan have en farlig sygdom, som via toiletbesøget kan smitte virksomhedens ansatte og dermed også de øvrige kunder," fortæller Ejvind Holm.

Reglerne siger, at der skal være et kundetoilet i serveringsvirksomheder, hvor folk kan sidde ned på en måde, der giver anledning til længere ophold. Der skal også være kundetoilet i serveringssteder med spiritusbevilling. Men i supermarkeder, grønthandlere, kiosker, discountbutikker etc., er der intet krav om kundetoilet.

Og så kommer vi videre i livet ;)

07-03-2009 19:44 #9| 0

Hvad havde du forventet af en amerikansk fastfood kæde?

07-03-2009 19:47 #10| 0
OP

@ Ceres

Svært at komme videre, når man åbentlyst ikke har et ;)
Tak for link. Så blev jeg i det mindste så klog.

MVH Skod

07-03-2009 19:49 #11| 0

Hvad kender du til lønforhold hos Burger King. For mig bekendt får de god løn, med gode nattillæg ift. at det er ufaglært arbejde.

07-03-2009 19:55 #12| 0

@skod

Jeg synes også at det er for dårligt,jeg ville være blevet sur over det.

Mvh Simon

07-03-2009 19:56 #13| 0
OP

@Wann

Min venindes løn var i hvert fald ikke imponerende, og da slet ikke nattillægget.
Ufaglært ja. Stressende, og med ledelsesansvar. Ja.
Hvor meget vil du mene en lørdagsvagt fra 21-05 burde give?
Jeg kan ikke huske hvor meget hun fik, kun at det var i den lave ende.

MVH Skod

07-03-2009 19:57 #14| 0

"Reglerne siger, at der skal være et kundetoilet i serveringsvirksomheder, hvor folk kan sidde ned på en måde, der giver anledning til længere ophold. Der skal også være kundetoilet i serveringssteder med spiritusbevilling."

Når de har lukket for 1. salen, så kan man heller ikke sidde ned(Er det ikke sådan? Længe siden jeg har været på burger king), derfor er det vel heller ikke et krav at have et kundetoilet?

07-03-2009 19:59 #15| 0
OP

@ Andlun6

Det tænkte jeg egentlig ikke over...
Mener man kan sidde ned ovre til venstre, men er ikke sikker.

MVH Skod

07-03-2009 20:08 #16| 0

Vi kan vist godt blive enige om at det kan være stressende at håndtere fulde kunder om natten, men ledelseansvar?

Hvis en medarbejder har et problem, skal de henvende sig til en manager som så skal overtage situationen. Og der er altid en manager på arbejde.

Og en manager får en helt anden løn, netop pga. de skal stå med ledelseansvar.

07-03-2009 21:28 #17| 0

"Og en manager får en helt anden løn, netop pga. de skal stå med ledelseansvar."

Ja, det er sq de store klumper guld der bliver givet ud dér!!!! (I R O N I)

07-03-2009 21:38 #18| 0

tag titlen. Byt om på de to første ord, fjern "?",

og du er spot on.

07-03-2009 21:41 #19| 0

Hvis man er stiv så pisser man sgu i en skraldespand eller i sit tøj.

07-03-2009 22:15 #20| 0

Jeg kan faktisk godt forstå dig. :-)

07-03-2009 23:21 #21| 0

@op

Ja!

07-03-2009 23:28 #22| 0

Hvorfor tog du ikke bare din burger og fik din veninde til at gå på McD på Vesterbrogade?

07-03-2009 23:29 #23| 0

Andlun har faktisk ret... Jeg var for nylig også der inde om natten, hvor 1 sal var lukket, og der var ingen sidde pladser på det tidspunkt... så ligestilles den med restaurent fodkold, og skal derfor ikke have toilet forhold....

Men hvorfor ikke bare gå ind på Lurblæseren ved siden af, og låne deres toilet.

07-03-2009 23:40 #24| 0

Ville også være irriteret.

Men McD og Burger King ved Rådhuspladsen og Vesterbrogade er da også de mest tarvelige steder. Altid beskidte og dårlig service.... for ikke at begynde på "maden".

08-03-2009 00:46 #25| 0
OP

@ Wann
Min veninde var manager.
Og de fik rundt regnet 0 kr. mere end de andre ansatte.

MVH Skod

08-03-2009 08:07 #26| 0

Skod: Det passer så ikke. Hvis hun har været manager, så har hun ikke fået samme løn.

08-03-2009 08:41 #27| 0

Udstik på at den svenske tøs på BK på Rådhuspladsen skifter job inden Anders Fogh bliver generalsekretær i Nato. Det er IKKE close.

- TP

08-03-2009 08:53 #28| 0

De er nogle pengegriske hyener, burger king.


ekstrabladet.dk/kup/forbrug/article1084829.ece

08-03-2009 19:31 #29| 0

Det er kæmpe klamt at drive en forretning sådan..

Fedt at de bruger penge på at en vagt skal holde kunderne væk for toiletterne :S

Hvis man serverer mad der er lavet i en microovn og tager 55-70 kr for det, er det mindste man kan gøre sku da at lade folk sidde ned, spise deres mad og lave en kringle hvis det er det der skal til..

WP skod!

08-03-2009 21:14 #30| 0

Nu arbejder jeg sjovt nok på Burger King og jeg brokker mig ikke over min løn som er væsentligt over mange af mine kammeraters. Det skal lige siges at jeg arbejder der deltids (og aldrig kommer til at arbejde der mere end de 10 timer jeg har i ugen pt), og derfor ikke kan sammenlignes med fuldtidsjob.


Hvad mener du med at maden er lavet i en micro? Det må du meget gerne uddybe, for det er en klart forkert opfattelse.

08-03-2009 21:34 #31| 0

[x] Har jeg bare ikke noget liv, hvis det her irriterer mig?

08-03-2009 22:07 #32| 0

Har jeg bare ikke noget liv, hvis det her irriterer mig?
Nej du har ikke noget liv !

08-03-2009 22:17 #33| 0

Jeg vil godt bakke op... jeg ville også blive voldsomt irriteret! Nu kan vi piger jo ikke så godt tisse i en baggård eller i en skraldespand, og når man skal, så skal man...
Her i Aalborg kan man stadig gå på toilettet, selvom 1.salen (hvor toiletterne er) er lukket...
Jeg er simpelthen så meget kværulant, at jeg ville skrive en mail til ledelsen af den omtalte BK, hvis det var mig... om ikke andet, så får du vel en form for forklaring, og så kommer du af med din harme...

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar