Distanceledelse

#1| 0

Hey PN

Der har været mange tråde på PN, hvor folk søger diverse former for hjælp til deres skolerelaterede problemer, så nu prøver jeg også.

Skal til april igang med min kandidatafhandling som vil omhandle distanceledelse, og mere specifikt distant motivation.

Jeg ville derfor hører om der var nogle PN'ere som var kloge indenfor emnet og som kunne linke til noget god akademisk literatur indenfor området (bøger, artikler etc).
Som nævnt er det motivations aspektet, der har størst interesse, men alt god literatur vedrørende distanceledelse, management of remote employees samt e-leadership er relevant.

PN - fyr løs

På forhånd tak

09-02-2012 23:30 #2| 0
Administrator

Ved det er et ret stort tema indenfor bla. stationsledere mv. hos Falck pt. Måske kan du kontakte dem.

Jeg ligger desværre ikke inde med noget materiale

10-02-2012 11:04 #3| 0

Jeg har haft en del om ledelse af spredte teams på kandidatniveau. Dog med fokus på softwareudvikling og dermed særligt i forbindelse med teams hvor distancen omfatter såvel vidensdeling og kulturelle forskelligheder på tværs af landegrænser. Der er elementer som omhandler motivation af medarbejdere herunder. Hvis det har interesse så smid en PM, så ser jeg på om jeg kan grave lidt frem af gemmerne.

10-02-2012 12:23 #4| 0
OP

@lolAI

Takker, hvis du kan finde noget så send gerne et link eller lignende, så kan jeg jo blot selv kigge det igennem og de om det er brugbart for mig.

Generelt omhandler rigtig meget af den eksisterende litteratur de punkter du nævner, jeg vil dog meget gerne afgrænse mig fra inddragelsen af de kulturelle aspekter omkring distanceledelse omend det er en stor del af det, grundet fordelene ved denne salgs ledelse.

10-02-2012 12:40 #5| 0

Bare lige nogle tanker på baggrund af ovenstående...

Jeg er leder og har ledelsesuddannelse på diplom niveau.

Jeg har ikke beskæftiget mig med distanceledelse, og selvom jeg godt kan se der nogle særlige forhold når teamet er spredt, så kan jeg ikke se det skulle afvige synderligt fra almindelig teori omkring eks. motivation (det er jo stadig det samme der motiverer.)

Det er klart at afstanden gør der skal være fokus på nogle teknologier (metoder) til eks. kommunikation.

Altså så er du i min optik mere igang med at skrive en opgave om kommunikationsstrategier (ifht motivation), end du i grunden beskæftiger dig med motivation - er det det du vil?

Hvis du så samtidig afgrænser dig fra én af de vigtigste kommunikationsfaktorer som er 'kulturelle aspekter' (herunder også sprog?), så mener jeg du laver et selvmål!

----

Alternativt kunne du (måske) overveje at skrive en opgave om motivation, hvor du både beskæftiger dig med den klassiske virksomhedsopbygning samt når der er distance mellem de ansatte og ledelsen.


5 cent fra DaBLAM

10-02-2012 14:12 #6| 0
OP

Takker for respons

DaBLAM skrev:
Jeg har ikke beskæftiget mig med distanceledelse, og selvom jeg godt kan se der nogle særlige forhold når teamet er spredt, så kan jeg ikke se det skulle afvige synderligt fra almindelig teori omkring eks. motivation (det er jo stadig det samme der motiverer.)


Ovenstående er ikke korrekt omend du måske føler det således, omfattende studier viser dog at der netop er forskel på hvordan distancerede medarbejdere og co-loacted medarbejdere opfatter forskellige motivationsformer.

Og som du selv nævner er der omfattende problemstillinger vedrørende brugen af teknologi, hvilken teknologi der anvendes og hvornår. Jeg har dog afgrænset mig fra ovenstående helt i tråd med både den virksomhed som jeg skriver for samt min vejleder. Samme gør sig gældende for kulturelle aspekter, hvorom man endda kan sige at de kulturelle forskelligeheder bliver mindsket i lang distance teams i forhold til fysiske teams.

Jeg er rigtig glad for debatten omkring emnet, men jeg er som sådan ikke på udsigt efter diskussion omkring emnet, da jeg allerede har haft denne diskussion med vejleder og virksomhed, som uden at klandre nogen er de vigtigste at nå konsensus med. Det er dog altid rart at blive udfordret og jeg er helt klar over at reality afviger fra bøgerne.
11-02-2012 20:14 #7| 0

Nu har jeg fået kigget lidt af det igennem, og kan se at det hele stort set omhandler kontrol, koordinering og kommunikation. Motivationsaspektet fandt jeg ikke umiddelbart beskrevet i nogle af de artikler jeg har læst, så jeg har åbenbart husket forkert.

Hvis du er bekendt med disse klassiske problemstillinger indenfor spredte teams, så kan jeg ikke rigtig hjælpe dig videre - beklager.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar