Aktier - Hvordan med skat?

#1| 0

Bliver aktier der et år er steget i værdi beskattet selvom gevinsten ikke er realiseret? Eller betaler man skatten af sin kursgevinst det år man sælger? Also hvilke aktier skal jeg købe?

04-04-2012 06:45 #2| 1

AGF-aktier - hvis du kan lide drama, og er i høj-risiko-klassen...men potentielt stort afkast :D

04-04-2012 06:50 #3| 0

Som udgangspunkt bliver de beskattet når man sælger. Men fx. nogle investeringsforeninger er lagerbeskattede og skal derfor selvangivelse hvert år, som forskel på kursen 1. januar og 31. december.

04-04-2012 07:12 #4| 3

Hvis du spørger her, hvilke aktier, du skal købe, synes jeg du skal finde nogle investeringsforeninger. Alternativt sætte pengene på rouletten i stedet - der er hurtigere feedback og god stemning.

04-04-2012 08:27 #5| 0

Hvis du vil gamble vælger du én lille aktie. Er du til det mere sikre vælger du ca. 5 forskellige aktier. Mener du får afdækket like 80% af risikoen blot ved 5 forskellige. Vil du blot have markedsafkast, skal du vælge investeringsforeninger - dem med laveste omkostninger selvfølgelig. Jeg har selv i flere år haft en forening med Østeuropa og en anden med Østen. Kunne også være IT, miljø eller noget helt tredje.

Du kunne jo også overveje andre investeringer i stedet, fx. billige ejendomme til udlejning.

04-04-2012 09:35 #6| 0

Privatpersoner ved det tidspunkt du realiserer - når der er tale om normale børsnoterede aktier

Mht hvilke aktier så .... Det kræver lidt yderligere omkring risikoprofil, tidshorisont, kapital osv.

Der er rigtig mange der finder et par aktier de kan lide og skyder penge efter dem, ofte ud fra et par knap så velbegrundede tip, men det er en relativ stor risiko og uanset selskaberne er sunde og tjener penge, så er det på kort sigt ikke så vigtigt som hvordan markedsstemningen og konjunkturerne udvikler sig - derfor mener jeg det er mere interessant at skabe en portefølje af aktier og obligationer og med mellemrum tilpasse denne.

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar