2K Puh-bæ post: Circle of improvement TL;DR

#1| 15

Min gode ven Fibonacci forslog for noget tid siden en fast tradition at når man ramte en hvis postcount så kunne man betale tilbage. Det synes jeg er en god idé og vil derfor lave strategipost ITT. Om det danner præcedens eller blot bliver en enlig svale må tiden jo så vise.

Mit udgangspunkt for at skrive denne artikel er at favne bredt. Selvom jeg primært er turneringsspiller så forsøger jeg at skrive en artikel som jeg – i al beskedenhed synes de fleste pokerspillere uanset niveau kan bruge til at forbedre deres spil. Nogle folk har allerede denne proces implementeret i højere eller lavere grad – men vi kan forhåbentlig med denne post sætte nogle tanker i gang omhandlende processen at forbedre sig uanset hvilket område man ønsker.

Jeg beklager hvis du som læser ikke er den store fan af sport – jeg kommer i denne tekst til at trække en del på sammenligningsgrundlag fra sportens verden. Dette gør jeg primært som et resultat af den konkurrencemæssige natur poker har udviklet sig til. Førhen kunne man sætte sig ved et bord og lave profit bare ved at kunne de basale regler. Nu om dage er der stadig penge at tjene – men der er mange flere der gerne vil have en bid af kagen og er klar til at arbejde hårdt for pengene.

Hold fokus på det store billede – men arbejd med detaljen
Som pokerspiller kan du lære utroligt meget fra sportens verden. I sportens verden arbejder de – i sagens natur – utroligt performance orienteret. Som Nikes gamle slogan lød: ”You don’t win silver – You lose gold”

I sportens verden er resultaterne meget nemt målbare – og det er svært at stå og påstå at man har det bedste hold hvis man ligger sidst. Der kan drages visse paralleller til poker selvom grundtesen selvfølgelig er at der er nødt til at være et heldelement i poker – hvis der ikke var gad fiskene ikke at spille.
En af de vigtigste ting at gøre sig klart er at der vil være nogle faktorer man har indflydelse på og nogle man ikke har. Hvor cliche det end lyder så er man nødt til at se bort fra den resultatorienterede tankegang og fokusere på det man faktisk kan påvirke – beslutningerne. På samme måde kan et fodboldhold godt stille med den perfekte trup op til sæsonstart – men få skader på nogle vigtige spillere og derfor spille dårligt.
Når vi kommer til at forbedre sit pokerspil så er det nødvendigt at have styr på det ”basale”. Hvis ikke fundamentet er i orden så er det svært at bygge videre. Det nytter ikke man er verdens bedste pokerspiller hvis man gambler det hele væk på sportsbetting. Derfor er det bydende nødvendig at man i enhver forbedringsproces holder øjnene på det store billede uanset hvilke detaljer man arbejder med at forbedre.
Når alt kommer til alt så er det ”detaljerne” der afgører om du er en storrensende spiller eller blot er marginalt vindende. Derfor vil jeg foreslå at man begynder at bryde sit eget pokerspil ned og kigge på hvilke områder man kan arbejde på at forbedre. I det store billede nytter det ikke noget at man har overall fornuftig spillestil – men ikke forsøger at forbedre de leaks som man har – også selvom man ikke er klar over man har dem.

Til dette program er Holdem Manager fantastisk brugbart da du har tracket en masse af dine hænder og har akkurate informationer på såvel dig som dine modstandere. Det giver dig en gylden mulighed for at kigge for det første på dine egne stats på forskellige positioner og dernæst dine modspilleres mønstre. Opnår du et tilpas stort samplesize så vil du have mulighed for at sammenligne og forhåbentlig være i stand til at ”leakbuste” dig selv. Derfor kan det være relevant for dig at gå ind og kigge på hvad de dygtige spillere gør og reflektere lidt over hvad de gør anderledes end dig og om du har en god grund til at spille på din måde.
Det er en klart nemmere proces at gennemgå frem for at skulle ”leakbuste” sig selv uden at have stats eller gamle hånd eksempler at forholde sig til. Derfor er der ingen tvivl om at programmer som PokerTracker og Holdem Manager er en af de tiltag der har forbedret det generelle niveau i poker mest – da det pludselig bliver betydeligt nemmere at bryde de dygtige spilleres mønstre ned og kopiere denne spillestil.

Hvis vi skal drage en parallel fra sportens verden så er det først i de senere år at almindelig fodbold er begyndt at lære fra amerikansk fodbold. Hvor der førhen primært var en træner til at træne alle spillere og måske en enkelt specialiseret målmandstræner så er det blevet meget mere udbredt med en specialtræner til alle kæder – præcist som vi kender det i amerikansk fodbold.
Dette er en logisk konsekvens af at jo mere og bedre man arbejder med de enkelte delelementer – jo mere vil hele spillet som helhed forbedre sig. For at holde sig lidt i det cliché fyldte farvand – ingen kæde er stærkere end sit svageste led. Fuldstændigt på samme måde vil de små forbedringer du kunne opnå ved ar arbejde med dine detaljer i pokerspillet også i sidste ende betyde flere $ på kontoen ved månedens udgang.

Refleksion – kilden til alt godt!
Lige præcist refleksion er et ufatteligt vigtigt værktøj i forbindelse med en forbedringsproces. Du kan få banket nok så meget teori ind i hovedet – men hvis du ikke forholder dig vurderende og spørgende overfor det du bliver fortalt så vil du aldrig opnå et dybere niveau af forståelse. Jeg kan tage et godt eksempel fra min egen pokerkarriere.
Jeg var en af de privilegerede der hurtigt fandt ud af hvor fantastisk brugbar pokerbøger var til at forbedre sig. Faktisk brugte jeg halvdelen af min første pokergevinst på 300kr til at købe en bog. Dette har altid været en af grundstenene i min udvikling som pokerspiller. Dette var en naturlig proces som virkede utroligt godt for mig. Noget af det første jeg lærte var at spille en TAG spillestil – hvilket på daværende tidspunkt var nok til at have en betydelig edge i de spil jeg spillede. Indtil sommeren 2007 hvor jeg købte Doyle Brunson Super System II – som var lidt en aha-oplevelse i forhold til at spille en meget aggressiv spillestil(lol I know).
Grundtesen var god nok – nemlig at vi skulle spille en mere aggressiv omgang poker og ikke kun raise med vores top 10% hænder men derimod med en bredere range for at vores modspillere ville have sværere ved at gennemskue vores spil. Den fejl jeg lavede var ikke at sætte mig ned og reflektere over hvordan jeg kunne implementere det i mit eget pokerspil. Jeg tænkte bare BET-BET-BET og før jeg så mig om så havde jeg smidt 2 måneders overskud væk fordi jeg ikke forstod at bruge de nye informationer i den korrekte kontekst.
Derfor vil mit bedste råd uanset hvilke redskaber du bruger til at forbedre dig være at forholde dig kristisk og reflekterende til de informationer du får serveret.

Vil det der fik dig til dette trin også få dig til det næste?

Derfor er det vigtigt du laver en udviklingsplan. Ikke kun en kortsigtet – men også en langsigtet udviklings plan hvor du gør op med dig selv hvilke udviklingsværktøjer du har tilgængelige og hvilke der er optimale i forhold til at tage dig til næste trin.
Typisk vil der være nogle fordele og ulemper ved at vælge de forskellige muligheder. Derfor kan det være overkill at få en coach for at slå NL10 – hvor videoer og håndanalyse posts formodentlig vil kunne gøre tricket i langt de fleste tilfælde.
Derimod hvis man rykker op til Mid og High-Stakes så skal man være klar over at ens modstandere formodentlig ser de samme videoer som dig selv og at den edge man har på disse limits formodentlig er så lille at det kan være meget svært at leakbuste da det ofte vil være marginaler der er forskellen på de bedste og de næstbedste.
Med udgangspunkt i dit niveau og eventuelt hvordan du opfatter dine egne leaks kan det være relevant at gøre sig nogle tanker omkring hvilken type coaching du skal have fat i. Hvis du føler at du spiller for tight – så finde en coach der kan hjælpe dig med at udvikle dit aggressive spil. Med det udbud der er af coaches vil du typisk kunne finde en der matcher dit udviklingsområde utroligt godt.
Så derfor find ud af hvad der virker bedst for dig og selvfølgelig hvorledes indkøbet af dette vil påvirke din sammenlagte bankroll og lav en langsigtet plan.

De berømte guldminer
Efter anbefaling på Grandmasters blog læste jeg med stor interesse Rasmus Ankersens Guldminerne – der er et forsøg på at finde ud af hvilke kriterier der gør at visse steder i verden er bedre til at producere elite sportsfolk end andre steder. Hvis man interesserer sig for selvudvikling eller generelt hvordan man når topniveau indenfor sportsgrene så er bogen et must read.
Hvis jeg skal prøve at komme med et bud på hvad der kunne være guldmine træning for pokerspiller der gerne vil stige i graderne så vil mit bud være:

• Læs en masse analyse tråde (Helst fra spillere omkring dit niveau eller lidt over)
• Skriv i en masse analysetråde – men med velbegrundede svar. Det kan godt være spottet virker simpelt – men du kan få en masse tanker i gang ved at skulle forklare det på en måde så en spiller under dit niveau kan forstå det.
• Få dig nogle sparringspartnere som du kan diskutere hænder med.
• Lav en langsigtet plan for dit pokerspil og følg den
• Hvis ikke du allerede arbejder på det – så lav en plan hvor du kan forøge antallet af borde
• Sidst men ikke mindst: SPIL SPIL SPIL
• Repeat until ATM-> Titties

Med håb om forhåbentlig 2K posts mere
Burnz

Btw TL;DR

Redigeret af Burnz d. 12-01-2012 12:34
12-01-2012 12:37 #2| 0

TLDR, but worth it!

wp, rigtig fint skrevet.

- så mangler du bare en under titel ala "pooh-bah".

12-01-2012 14:21 #3| 0

Interessant læsning, bestemt.

Du har bestemt nogle gode pointer, omend jeg måske savner lidt eksemplificering eller konkretisering af dine tanker. Bl.a. med langsigtet plan kontra kortsigtet plan.

12-01-2012 14:38 #5| 0

Fin tradition - wp!

12-01-2012 14:49 #6| 0

Titties :)

God post

12-01-2012 15:09 #7| 0

Dejlig post :)
Har helt bestemt sat lidt tanker i gang :)

12-01-2012 16:23 #8| 0

Rigtig god artikel, Burnz! Jeg tror mange (inkl. mig selv) overser eller glemmer, hvor vigtigt det er at vende tilbage til det hårde arbejde med at "buste sine leaks", lave en plan og vende tilbage til "kedelig" teori, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at slå spillene idag. Godt at blive mindet om det engang imellem :)

Værdigt første kapitel i en ny PN-tradition!

12-01-2012 17:01 #9| 0

fin og velskrevet post. Bestemt en tradition som er værd at bygge videre på.

12-01-2012 17:17 #10| 0

Du får et "ja" fra mig.

8)

12-01-2012 17:58 #11| 0

Ikke specielt innovativ, men det er da en velskrevet post om refleksioner du selv har gjort dig.

12-01-2012 18:34 #12| 0

wp Burnz :)

13-01-2012 06:59 #13| 0

Ser frem til den næste om 5 år :)

13-01-2012 07:50 #14| 0

God post - dog savner jeg at du dykker lidt mere ned i hvordan du har arbejdet i detaljen både med egne leaks og med at lægge mere overordnede planer. Referencerne til sportsverdenen fungerer som appetitvækkere men er svært at omsætte direkte for mig ihvertfald.

GL med de næste 2k!

13-01-2012 08:29 #15| 0
Aspien skrev:
TLDR, but worth it!

wp, rigtig fint skrevet.

- så mangler du bare en under titel ala "pooh-bah".

Hvordan kan du vide om det er fint skrevet, hvis ikke du har læst det?
13-01-2012 08:46 #16| 0

Du er da en hurtig en, er du ikke?

- Too long "DID" read. :-)

13-01-2012 08:51 #17| 0

Gg

← Gå til forumoversigtenGå til toppen ↑
Skriv et svar