www.pokernet.dk/blog/pokernet
Denne blog startede som PokerNet teamets blog, men da jeg ikke længere sidder på chef stolen for PokerNet, så bliver den nu til "DanTheMan's blog". Jeg ved ikke hvor meget jeg vil skrive i den, men der skal nok komme noget eder og sværg samt et par røverhistorier. |
|
|
Indlæg i kategorien: Marathon bettet
24-06-2010 12:26 af
DanTheMan
- Currently 5 /5 Stars.
-
1
- 2
- 3
- 4
- 5
Jeg indrømmer det - jeg har gjort mange åndsvage ting i mit liv og jeg har også foretaget nogle åndsvage bets. Jeg har løbet om kap med en hund, losset sko efter et Ladbrokes skilt, løbet nøgen ned af Rødovres gader og spillet prostitutionsspillet "på arbejde eller ikke på arbejde" for penge.
Men det her bet tager godt nok titlen, som mit mest åndsvage. To af mine venner løn i år Copenhagen Marathon og efter ca. 10-15 genstande i Soho i London står jeg på gaden og praler med, at jeg også sagtens kan løbe et Marathon med lidt træning. Dem der kender mig ved, at jeg i min nuværende form kan trække mig selv igennem 5KM med hiv og slæb og jeg skal virkelig presse mig, hvis jeg skal under 30 minutter. Jeg er en stor dreng og er i hvert fald 25 kg for tung.
Men ikke nok med at jeg skal gennemføre et Marathon løb - jeg skal også gøre det på under 3 timer og 40 minutter for at vinde. Dette bliver i sig selv super svært for jeg er absolut ikke bygget til at løbe. Jeg har været i god form flere gange i mit liv og på trods af dette har jeg aldrig været god til at løbe lange distancer.
Konklusionen er, at jeg skal gøre noget meget drastisk for at vinde dette bet. Planen er:
1) Tab 20 kg inden jul ved primært at spinne (har en spinning cykel i lejligheden), spise sundere og holde drukeskapaderne nede på 1 om måneden (sidstnævnte bliver helt klart sværest!) 1 time på cyklen minimum 6 dage om ugen er kravet.
2) Når de første kilo er tabt vil jeg begynde at løbe startende med 5 km ture i roligt tempo 3 gange ugentligt (stadig kombineret med cyklen).
3) Første halvdel af 2011 skal gå med at tabe yderligere 10 kg og øge løbeindsatsen til 5 gange ugentligt. På dette tidspunkt skal jeg være oppe og løbe 10 km fast på under 50 minutter og der skal løbes en enkelt ugentlig tur på 20 km, hvor der i starten ikke er noget tidskrav.
4) Anden halvdel af 2011 går jeg i gang med den deciderede træning til, at klare løbet på den tid jeg skal. Jeg vil i løbet af min træning forsøge at sætte mig ind i, hvordan man mest effektivt og sundt sætter fart på skoene over lange distancer og følge et meget præcist program.
Jeg vil opdatere denne blog med mellemrum, så jeg selv har overblik over mine fremskidt.
Wish my stupid always betting on something ass luck!
/Strunge