Online pokerguide og Danmarks største pokerforum
Profilnavn
Password

 Auto login
Opret en profil
Glemt password?

 

Pokerordbog


Forside | Kategorier | Nyt indlæg | Søgning | Vidensbanken | Ordbog | Regler | FAQ

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å | Vis alle | Søg

Alle ord

+EV

Bruges om elementer i spillet der øger EV.

7CS

Forkortelse for seven card stud poker.

A

Forkortelsen for et es (Ace).

Åbent kort

Kort som alle spillere kan se. På engelsk face-up.

Ace rag

Es med en dårlig kicker.

Advertising

Når en spiller ”advertiser”, spiller han meget synligt på en anden måde end han plejer. En meget tight spiller kan for eksempel advertise ved ikke at mucke sin møghånd, men vise den efter han har tabt. Ofte ser man også loose spillere, der efter et raise viser deres stærke hånd hver gang, de får én, når alle de øvrige spillere har foldet.

A-game

Det spil man spiller, når man spiller bedst.

Aggression factor

Statistisk tal der via PA HUD fortæller om din on-line modstanders aggressionsniveau, både generelt og efter floppet.

All-in

Et bet hvor man raiser med hele stacken.

Når en spiller midt i et spilrunde løber tør for penge, går han automatisk. Han er herefter stadig med, men han kan kun vinde den del af puljen, der var på bordet, da han gik all-in.

Ante

Et fastsat beløb som alle spillere betaler, før spillerunden begynder. Sidder man i BB eller SB betaler man ante oven i blinden. Ante forekommer ofte i stud poker og på de højere levels i nogle MTT’er.

ATC

Forkortelse for "Any two cards".

Back door

En potentiel mulighed for at ende med en ekstra god hånd på river, men det kræver, at man er heldig. For eksempel sidder man med et back door flush draw, hvis man på floppet har en hånd med tre kort i samme kulør.

Bad beat

Hvis en meget god hånd bliver slået af en endnu bedre hånd. Mange kalder det også et bad beat, hvis en rigtig god hånd bliver slået af en rigtig dårlig hånd.

Baghånd

Den spiller som er sidst til at melde i en runde siges at sidde i baghånd. Denne position er den mest favorable ved et pokerbord, idet man kender de andre spilleres meldinger.

Bankroll

Det beløb, man har sat af til at spille poker for, og som typisk står på diverse poker sites konti.

Bankroll management

”Uanset om du er hyggespiller, seriøs hobbyspiller eller professionel pokerspiller, er det altid rart at have en bankroll at spille ud fra. Din bankroll er den "pengekasse" som er øremærket til dit pokerspil, og pointen med spillet er selvfølgelig, at få denne til at vokse sig større over tid.” Dette er et citat fra http://www.pokernet.dk/pokerbonus/pnbb/default.asp , hvor der står flere gode råd om, hvordan man kan pleje sin bankroll.

BB/hr

Står for "Big Bets per hour". Dette er en angivelse af hvor meget overskud, man kan opbygge som funktion af tid.
Eksempel: På $1/$2-borde er Big Bet $2, d.v.s. 3BB/hr er $6 i timen.

BDFD

Forkortelse for "Back door flush draw".

BDSD

Forkortelse for "Back door straight draw".

Bellybuster

To muligheder:

1. Inside straight draw.

2. To inside straight draws. For eksempel med 9, T, J på floppet og 7, K på hånden.

Bet

Pokermelding der betyder, at du vælger at foretage en indsats.

BI

Se: Buy-in

Big Blind

Et tvunget beløb der betales af spilleren to pladser til venstre for kortgiver før, spillerunden begynder. Første gang man sætter sig ved et Flop Poker bord, skal man typisk indskyde et beløb svarende til BB uafhængigt af ens placering. BB anvendes i mange pokervarianter.

Blocking bet

Man laver et lille raise for at lokke en efterfølgende spiller til ikke at lave et større raise, hvis der bliver checket hele vejen hen til ham. Taktikken anvendes for at holde størrelsen på potten nede, så man stadig har en lille smule kontrol med hånden. Blocking bet kan for eksempel anvendes, når man i visse spilsituationer sidder med mellem- eller bundpar på turn.

Bluff

Når en spiller - oftest med en dårlig hånd - forsøger at få de andre spillere til at opgive ved at forhøje kraftigt, kalder man det at bluffe. Efter et bluff kan adrenalinsuset - der ofte følger med - få spilleren til at tilte under de efterfølgende hænder, hvis han ikke er opmærksom på det. Kloge hoveder har ”udregnet”, at der altid er 20% sandsynlighed for, at gennemsnitsmodstanderen bluffer.

BNT

Se: Button

Boblen

Boblen er det tidspunkt i en turnering, hvor alle spillere er meget tæt på at være i pengene.

Breakeven

Indtægter og udgifter går lige op. Se også under ”varians”.

Brick

Et kort på bordet som ikke giver nogen af spillerne en bedre hånd.

Bring-in

Bruges i ofte Stud Poker i første runde som den første indsats udover anten. Bring-in er det halve af den fastsatte minimumsindsats. I mange online-varianter af seven card stud poker er bring-in tvungen og betales af den spiller, der har det laveste åbne kort på 1st street.

Bubble factor

En begreb der i tal beskriver den kendsgerning, at værdien af en chip i en MTT eller SNG er non-lineær og afhængig af flere variable, herunder turneringens struktur og en given modstanders stackstørrelse i forhold til egen stackstørrelse.

Bump

At bumpe tråden til toppen på forum for at få svar på et eller andet.

Button

Er den brik der symboliserer, hvem der er Dealer (kortgiver) og dermed sidder i baghånd.

Buy-in

Betegnelsen for den sum penge du skal starte med for at kunne deltage i spillet (f.eks. 10 gange minimumsindsatsen). I turneringer er buy-in det beløb, det koster at deltage, - altså et slags startgebyr.

Call

Pokermelding der betyder, at spilleren går med på modspillerens raise uden at re-raise.

Calling station

En spiller der meget sjældent raiser eller re-raiser, når han går med.

Cap

Hvis der er en grænse for hvor mange gange, spilleren kan raise i løbet af en kortgivningsrunde, kalder man den sidste mulige raise-melding en cap.

Cardrunners

Et pokersite på internettet hvor man mod betaling kan se videoer med nogle af verdens bedste on-line spillere.

Check

Pokermelding der betyder, at spilleren ikke indskyder penge og samtidig bevarer muligheden for at calle et eventuelt senere raise. Melder alle spillere check, er næste kort gratis.

Check raise

Spilleren sidder med et monster og spiller svag ved at checke for at lokke andre spillere med og håber, at en af dem vil raise. Hvis der bliver raiset, re-raiser spilleren med sin monsterhånd.

Checke bagved

Spilleren checker efter en eller flere spillere allerede har checket.

Chips

De brikker der bruges ved spillebordet i stedet for kontanter.

CL

Chip leader i en turnering.

CO

Se: Cut-off

Committed

Når puljen er blevet så stor, og spilleren har puttet så mange penge i den, at spillerens fornemmelse fortæller ham, at det ikke længere giver mening at folde, siger man, at spilleren er committed. Når man er committed, spiller man hånden til showdown, også selv om det betyder, at man må gå all-in. Man kan ikke bluffe en spiller, der er comitted.

Complete

Bruges i stud poker om det at forhøje et bring-in til minimumsindsatsen.

Computer hand

Den absolutte gennemsnitshånd: Q7 off suit.

Connectors

Betegnelsen for en starthånd hvor de to kort er sammenhængende, f.eks. 10-9 eller Dame-Knægt.

Continuation bet

Spilleren better pre-flop og følger op på dette på floppet: I håb om at modstanderen folder, raiser (c-better) spilleren, selvom han ikke har fanget noget, da han ved, at modstanderen i praksis kun fanger noget en gang ud af tre. De spillere, som ynder at c-bette, gør det ofte ni ud af ti gange og med lidt over halv pot. Bruges mest når spilleren sidder tilbage med en eller to modspillere.

Cooler

En hånd, hvor spilleren er meget sikker på at vinde, men hvor heldet tilsmiler modparten. For eksempel hvis man sidder med et par esser og går all-in pre-flop, og bliver kaldt af en modspiller med et par damer, hvorefter der så dukker en dame op på river.

CPR

Cost per round. Spillerens omkostninger til blinds og eventuelle anter ved at sidde med ved bordet en hel runde fra og med UTG til og med BB.

Crying call

Et call man foretager, selvom man inderst inde godt ved, at man allerede har tabt.

CSI

Chip-status index er lig med din stackstørrelse divideret med CPR. CSI kan sammen med tournament odds anvendes til at fastlægge spilstrategien under en turnering. CSI svarer til ”M” hos HOH.

Cut-off

Spillerpositionen for den spiller der sider lige før dealeren.

Dækket

Modstanderen har spilleren dækket, hvis modstanderens stack er større end spillerens.

Dealer

Kortgiverens position ved bordet, der markeres med en dealer-knap. Denne spillerposition benævnes ofte som ”button” eller ”knappen”. Kortgiver sidder altid i baghånd.

Discard

Betegnelsen for det at fravælge nogle kort og bytte dem til nogle ny. Bruges i Draw Poker.

Donk

Se: Fisk

Donkey

Se: Fisk

Doomswitch

”Knappen til Helvede”, - når den er slået til, så taber man hele tiden hænder, hvor man er langt foran modstanderen til at begynde med.

Downswing

Tabende periode. Se også under ”varians”.

Draw

Man er på draw, når man mangler et kort for at få en god hånd som for eksempel en flush eller straight.

Draw odds

En betegnelse for hvor mange gange man skal trække et kort for at få den ønskede hånd.

Eksempel: Hvis man har et flush drawfloppet i Texas Hold’em, har man 9 outs. Det giver draw odds 2:1 for, at man fanger en flushturn eller på river. Se også under ”Pot odds”.

Draw Poker

Betegnelsen for poker varianter hvor man kan bytte nogle af sine kort med nye. Dette er den oprindelige poker variant. Læs mere om den under i vores regelafsnit.

Drop

Se: Fold

Edge

Fordel. Hvis man kan se, at modstanderne laver fejl, har man en edge, og så skal man blive siddende ved bordet og udnytte deres fejl. Kan man ikke se nogen fejl ved sine modstandere, så er man nok selv bordets fisk, og man bør skifte bord med mindre, det er et turneringsbord, som man jo ikke kan løbe fra.

EP

Early Position. Se under spillerposition.

Equity

Beskriver hvor god spillerens hånd er i forhold til modstanderens hånd eller vifte af mulige hænder. Equity udtrykkes ofte i procent.

Et par

Rangbetegnelsen for en pokerhånd bestående af to kort med ens værdi. Se rangeringen af de enkelte poker hænder i vores afsnit om pokerregler.

Expected value

Expected value: Den forventede værdi af en given pokerhånd i en given pokersituation.

Fælleskort

Kort som kan bruges af alle spillere, og som ligger på midten af bordet.

Fear equity

Den kendsgerning at spillerens hånd klarer sig bedre mod modspillerens hånd, når han ofte raiser eller re-raiser all-in, fordi han med sine ret hyppige all-in formår at gøre modspilleren bange, hvorved sandsynligheden for et fold stiger. Man har ikke nogen fear equity overfor fisk.

Fire ens

Rangbetegnelsen for en pokerhånd bestående af fire kort med ens værdi. Se rangeringen af de enkelte poker hænder i vores regel-afsnit.

Fish

Se: Fisk

Fish and chips

En super heldig fisk der sidder med næsten alle chipsene hen mod afslutningen af en stor MTT. Hvis dette varer ved på FT, kan det godt bringe selv den mest tighte spiller fra koncepterne og på tilt.

Fisk

Skældsord der af hidsige spillere bruges om enhver modstander, der better eller caller mod odds eller ude af position og vinder på trods af dette. Fisk bekymrer sig typisk ikke om pot odds, position eller om, hvad andre spillere kan have på hånden. Hvis de kan lide deres hånd, så spiller de den, så det er nærmest umuligt at bluffe en fisk.

FL

Fixed limit. Se ”Limit poker”.

Floate

Når en spiller kalder på floppet og tager puljen hjem ved at raiseturn.

Flop

Betegnelsen for handlingen i Texas Hold'em poker, hvor de tre første fælles kort vendes på bordet.

Flop poker

Fællesbetegnelsen for de poker varianter, hvor der bruges kort, der er fælles for alle spillere fælleskort. Eksempelvis Texas Hold'em og Omaha.

Flush

Rangbetegnelsen for en pokerhånd bestående af fem kort med samme kulør. Se rangeringen af de enkelte poker hænder i vores regel-afsnit.

Flush draw

Betegnelsen for en hånd med fire kort i samme kulør, hvor der mangler et kort for at give flush.

Fold

Pokermelding der betyder, at man opgiver sin hånd. Kortene muckes, og man er ikke længere med i spillerunden.

Folding equity

Den øgede sandsynlighed, man har for, at modspilleren folder, når man laver et pænt stort raise. Man har dog ikke nogen folding equity over for fisk.

Frisk

Se: Loose

FT

Final table i en MTT.

FTW

Forkortelse for "For the win".

Fuldt hus

Rangbetegnelsen for en pokerhånd bestående af tre ens og et par. Se rangeringen af de enkelte poker hænder i vores regel-afsnit.

Full ring

Borde med plads til stort antal spillere, f.eks. ti spillere ved Texas Hold’em eller otte-ti spillere ved Omaha hilo.

Hand history

En nøjagtig skriftlig gengivelse af en spillet hånd. Når man præsenterer en hand history på PokerNet er det godt at anvende farvekoder: [s], [c], [d] og [h] giver farver for henholdsvis spar, klør, ruder og hjerter.

Hero

Dit nick name i en hand history.

High/Low

Bruges som betegnelsen for en variant af de sædvanlige pokerspil, hvor spilleren med den bedste hånd deler puljen med spilleren med den dårligste hånd. Typisk er der et krav om, at den dårligste hånd ikke må indeholde kort med værdier højere end 8.

Hijack

Spillerpositionen to pladser til højre for button.

HOH

Bøgerne Harrington on Hold em, vol. 1-3.

Hole cards

Betegnelsen for den enkelte spillers egne kort, som kun er kendt af ham eller hende.

House

Betegnelsen for spillets administrator (f.eks. casinoet).

Independent chip model

Independent chip model. Program der for eksempel kan beregne en spillers EV i løbet af en MTT. I en MTT stiger spillerens EV, når en modtsander udgår i løbet af en given spillerunde, også selvom spilleren ikke selv har fået flere chips i løbet af runden.

ICM er kun en model. Den antager for eksempel, at alle spillere har lige gode evner til at spille poker!

Indsatsstruktur

Eksempel: I et spil med en indsatsstruktur på 1$-2$ er 1$ minimumsindsatsen og 2$ maksimumsindsatsen.

Inside straight draw

Betegnelsen for en hånd hvor der mangler et kort "i midten" for at give en straight.
Eksempel: [ 10 , 9 , 7 , 6 , K] hvor en 8'er vil give en straight.

Insta call

”Instant call”, øjeblikkeligt call uden den mindste betænkningstid. Det er normalt et tegn på, at modstanderens hånd ikke er helt i top, - måske et draw.

ITM

In The Money

J

Forkortelsen for en knægt (Jack).

Jam

all-in.

K

Forkortelsen for en konge (King).

Kald

Se: Call

Kicker

Betegnelsen for det højeste kort af de kort, der ikke tæller med i en pokerhånds rang.
Eksempel: En hånd bestående af [10, 10, 7, 4, 3] er et par med en 7'er som kicker, og en pocket hand bestående af [Es, 8] er Es høj med en otter som kicker.

Klik

Et raise med det mindst mulige beløb.

Klik-raise

Et raise med det mindst mulige beløb.

Knappen

Er den brik der symboliserer, hvem der er dealer (kortgiver) og dermed sidder i baghånd.

Koordineret

Når floppet indeholder to-tre kort i samme kulør eller i en mulig straight-rækkefølge, siges bordet at være koordineret.

Koppen

Raken. Blev samlet i en kop i de gode gamle dage.

LAG

Loose aggressiv spillestil.

Limit poker

Betegnelse for varianter af poker, hvor størrelsen af mulige indsatser ved bet-, call- og raise-meldinger er fastlagt på forhånd.

Limit rush

Man spiller på et givent limit indtil, man har vundet nok penge til et buy-in på det limit, der ligger lige over. Man gentager så successen og hopper op limit for limit. Et limit rush kan ende med, at man mister indskuddet eller har lavet en stor skilling.

Limpe

En spiller, der caller big blind pre-flop, siges at limpe.

Loose

Dette er betegnelsen for en spillestil, hvor man spiller flere kort end gennemsnittet.

Lukkede kort

Kort som kun den enkelte spiller selv kan se.

M

Anvendes af HOH til at fastlægge spilstrategien under en turnering. M udregnes på samme måde som CSI.

Maniac

En spiller der går all-in med en meget bred vifte af hænder. Maniacs kan ofte opleves i den første time af rebuy-turneringer.

Meldinger i poker

MeldingHvornårHvorforIndsats
BetDer er ikke nogle før dig der har lavet en Bet-, Raise- eller Call-melding.Du tror på dine kort og vælger at spille på dem ved at lægge et beløb i puljen.Limit: Et nærmere fastlagt beløb udfra regler for bordet.
No-Limit: Ingen beløbsgrænse.
CheckDer er ikke nogle før dig der har lavet en Bet-, Raise- eller Call-melding.Du tror ikke nok på dine kort til at ville lave Bet-melding, men ønsker stadig at være med i spillet.Ingen
CallMindst en spiller før dig har lavet en Bet- eller Raise-melding.Du tror nok på dine kort og vælger at gå med.Et beløb svarende til den højeste Bet- eller Raise-indsats.
RaiseMindst en spiller før dig har lavet en Bet- eller Raise-melding.Du tror så meget på dine kort at du vælger at forhøje indsatsen. Alle tilbageværende spillere skal lægge et tilsvarende beløb i puljen for stadig at være med.Limit: Et nærmere fastlagt beløb udfra regler for bordet.
No-Limit: Ingen beløbsgrænse.
FoldAltid mulig, men bør kun gøres hvis du ikke kan lave en Check-melding.Du mener ikke at dine kort er gode nok til at gå med på en Bet- eller Raise-melding og opgiver. Dine kort udgår fra spillet.Ingen

MHIG

My hand is good.

Møgtyr

En fisk der vinder lidt for mange af ens penge.

Monkey tilt

Slemt tilfælde af tilt.

Monster

Kort på hånden der er så gode, at de i den givne spilsituation kan bære en all-in-melding.

Move

At lave et bluff eller et semi-bluff.

MP

Mid position. Se under spillerposition.

MPN

Magasinet PokerNet. Danmarks bedste pokermagasin, der kan downloades gratis fra pokernet.dk.

MTT

MultiTable Tournament.

Mucke

At smide kort i mucken.

Mucken

Betegnelsen for de kort som er blevet frasorteret af spillerne. Mucken består af byttere og / eller kortene fra de spillere, som har foldet.

Multi-tabling

At spille på flere on-line borde på en gang.

Muppet

Se: Fisk

N1

Nice one.

NH

Nice Hand

No-limit poker

Betegnelsen for varianter af poker, hvor der ikke er nogen grænse for indsatsernes størrelse.

Nuts

Den i spilsituationen bedst tænkelige hånd man kan have.

Off-suited

Kort (typisk starthånd) af forskellig kulør. Dette betegnes med et lille o efter kortenes værdi, - f.eks. betegner KJo en Konge og en Knægt i forskellige kulør.

OP

Original / Oprindelig poster i en tråd på et internet-debatforum.

Open-ended straight draw

Betegnelsen for en hånd med fire på hinanden følgende kort, hvor der mangler et kort "i en af enderne" for at give en straight.
Eksempel: [ J, 10 , 9 , 8 , 3 ] hvor enten en Dame eller en 7'er vil give en straight.

OPK

Ordrup Poker Klub.

OTB

On The Button

Out of position

At sidde således, at man skal melde før end modspilleren.

Outs

Er fællesbetegnelsen for de specifikke kort der formentlig vil kunne gøre din hånd til den bedste! Jo flere outs desto større er din chance for at vinde puljen.

Over bet

Et raise der er højere end standard.

Overkort

Kort der er højere end fælleskortene.

Eksempel: Har du K8 på hånden og floppet viser [T,9,7], så er din K et overkort.

Overpar

Hvis man i Texas Holdem har et par på hånden, hvis værdi er højere end alle fælleskort, så har man et overpar.
Eksempel: KK på hånden og floppen viser [J,9,4].

PA HUD

PokerAce Heads Up Display. Et statistisk databehandlingsprogram der kan anvendes sammen med Poker Tracker og lægge vigtige statistiske oplysninger om modstanderne henover deres plads ved on-line pokerbordet i real time. Default stats er for eksempel: VP$IP, PFR og AF.

Pass

Se: Check

Passe

Checke eller folde.

Peel

"To peel one off", - d.v.s. at få et "gratis kort" ved at kalde i position.

PFR

Pre-Flop Raise. Statistik der via PA HUD fortæller, hvor ofte modstanderen raiser pre-flop. Dette fortæller, om modstanderen er aggressiv eller passiv pre-flop.

Pinball machine

En der spiller hasarderet og aggressivt efter, han har haft et eller flere bad beats.

Play money

”Legepenge”. Betegnelsen for de fiktive penge man spiller for on-line på den del af et poker site, der er forbeholdt spil uden penge. Dette er et godt sted at lære regler for nye poker varianter i praksis, før man spiller om ”real money”.

Play the board

”At spille bordet”. Når ens bedste pokerhånd i Texas Hold'em består af de fem fælleskort.

PM

Private meddelelse.

PN

Forkortelse for PokerNet

Pocket cards

Betegnelsen for den enkelte spillers egne kort, som kun er kendt af ham eller hende.

Poker Tracker

Et statistisk databehandlingsprogram der kan indsamle HH’er fra din harddisk. HH’erne er downloadet fra de steder, hvor man spiller on-line poker. Når datamaterialet er stort nok, kan man finde frem til egne og specifikke modstanderes styrker og svagheder. Man kan også bruge Poker Tracker til datamining, - altså hente data fra borde, hvor man ikke selv spiller med. Dette sker via et program, der hedder idleminer. Se også under ”PA HUD

Du kan læse mere om Poker Tracker på: http://www.pokertracker.com

Position

Den, der skal melde sidst i en spillerunde, siges at sidde i position.

Post

Når spilleren indskyder penge i puljen, siger man, at han poster et bet.
Eksempel: To post the Big Blind.

Pot

Se: Set

Pot limit poker

Betegnelsen for en variant af poker, hvor indsatsens størrelse ikke kan overstige puljens størrelse.

Pot odds

De odds som potten tilbyder. Ligger der $600 chips i potten og skal man betale $100 for at gå med, giver potten odds 6:1. Hvis pot odds er højere end draw odds, så kalder man eller re-raiser afhængigt af spilscenariet. Hvis pot odds er mindre, så folder man eller finder et bluff bet frem. Fisk taber i længden, fordi de ikke rigtig har forstået betydningen af pot odds.

Power poker

Aggressiv spillestil hvor man for eksempel raiser og re-raiser pre-flop. Man følger dette op på floppet med yderligere agressivitet, for eksempel med et all-in, hvis man har et flush draw.

Pulje

De penge, der spilles om i poker. Puljen udgøres af anter, blinds og de øvrige indskud spillerne gør i løbet af spillerunden. I on-line poker trækkes en del af puljen fra til pokersitet som rake.

Push

all-in.

Q

Forkortelsen for en dame (Queen).

Rainbow

Hvis floppet indeholder tre forskellige kulører, kaldes dette et rainbow flop. Efter floppet er det typisk bare angivelsen af, at der ikke kan dannes en Flush.

Raise

Pokermelding der betyder at du vælger at forhøje indsatsen.

Rake

Den del af puljen som spilleadministratoren tager i en slags gebyr for, at man spiller hos ham.

Rake back

Den del af raken, som nogle pokersites betaler tilbage nogle spillere efter særlige indgåede aftaler. Hvis man for eksempel signer up på et poker site gennem PokerNet, kan man i nogle tilfælde få rake back på visse betingelser.

Du kan få din egen rakeback aftale her

Raketterne

Alle pocket pairs og flere af de forskellige kombinationer af hole cards har et kælenavn. Raketterne er det mest anvendte kælenavn, og det hentyder til pocket pair esser.

Range

Den vifte af hænder som en given spiller kalder, raiser, re-raiser eller skubber med i en given spilsituation.

Rank

Engelske ord for et korts numeriske værdi.

Read

Aflæsning af modstanderens styrke ud fra hans spillemåde eller øvrige måde at gebærde sig på.

Real money

Direkte oversat betyder det ”rigtige penge” og er betegnelsen for spil, hvor man kan vinde (og tabe) rigtige menneskepenge i modsætning til play money.

Reklikke

At besvare et klik med klik.

Re-raise

At raise efter modstanderen har raiset.

River

Betegnelsen for den sidste kortgivning. I Texas Hold'em er det det sidste fælleskort, mens det i Stud poker er det sidste pocket card. Se rangeringen af de enkelte poker hænder i vores regel-afsnit.

Rock

Betegnelse for en spiller der meget tight.

ROI

Return Of Investment. Et mål for profitabiliteten i éns spil regnet over en eller flere turneringer.

Turneringspræmier divideret med buy-in x 100 = ROI %

Profitabiliteten for pengeborde udregnes ikke i ROI, men ofte i BB/hr over x antal tusinde hænder.

Rollercoaster

Rutsjebane. Betegnelsen benyttes om spil hvor spillerens stack går drastisk op og ned i løbet af en turnering.

Royal straight flush

Rangbetegnelsen for en pokerhånd bestående af fem kort med værdier i numerisk rækkefølge og med samme kulør og med et es som højeste kort.

Runner-runner

En back door der lykkes.

Semi-bluff

At bluffe når man er på et draw.

Set

Tre ens med et par på hånden

Setup

En spilsituation som de fleste spillere vil have vanskeligt ved at slippe væk fra. For eksempel ved et shorthanded bord hvor to spillere sidder med henholdsvis KK og AA som pocket pair.

Shorthanded

Borde med lille antal spillere, - ofte højst seks.

Showdown

Betegnelsen for det tidspunkt hvor alle resterende spillere efter sidste budrunde viser deres kort, og vinderen findes.

Sklansky dollars

Et udtryk for spillerens statistisk udregnede andel af potten i en all-in-situation. Hvis man taber nogle scenarier, hvor man er favorit, før de sidste kort falder, har man underskud i likvide dollars, men overskud i Sklansky dollars.

Skrub

Have heldet med sig.

Skubbe

all-in.

Slatten

De sidste penge på bordet eller i lommen.

Slow play

Man sidder med nuts eller næsten nuts uden at raise stort i håb om at lokke modspillerne med til næste street, hvor en af dem gerne skulle fange en stærk hånd, som er svagere end ens egen.

Small Blind

Et tvunget beløb, der er det halve af big blind, og som betales af spilleren til venstre for kortgiver før, spillerunden begynder. Anvendes i mange pokervarianter.

Snapping

Betegnelse for at vinde over en hånd, der er meget stærkere end éns egen før floppet.

SNG

Sit and go tournament. Lille turnering med fast deltagerantal.

Spew

At sprøjte med chips og tabe et større beløb.

Spillerposition

Regnet fra positionen til venstre for big blind har spilpositionerne følgende benævnelser ved et 8-mandsbord: UTG, UTG+1, UTG+2, UTG+3, UTG+4, Hijack, CO, Dealer, SB og BB. De tre førstnævnte positioner kaldes ”early position”, de tre næste kaldes ”mid position” og de sidste fire kaldes ”late position”.

Split pot

Når to spilleres hænder har samme rang, ender spillet uafgjort, og puljen deles mellem dem.

Spread limit

Er betegnelsen for indsatsstrukturen.
Eksempel: I et spil med Spread Limit på 1$-2$ er 1$ minimumsindsatsen og 2$ maksimumsindsatsen.

Squeezze

”Lægge pres på”. Hvis SB kalder et raise fra COfloppet, og BB derefter re-raiser kraftigt, bliver CO squeezzet, fordi han ikke ved, om SB vil folde, kalde eller re-raise.

Stack

Er den mængde chips man sidder med ved bordet og dermed har muligheden for at spille med.

Stacke

At vinde en anden spillers stack fra ham.

Stacke af

all-in og tabe.

Stående hånd

En hånd der vælger ikke at bytte i 5-Card Draw.

Stake

Engelske ord for indsats.

Stakes

At lade en anden spiller spille for ens penge mod, at man får en på forhånd aftalt procentdel af en eventuel præmie i tilbagebetaling.

Stakken

Spillerens beholdning af chips, der ligger fremme på bordet og kan komme i spil, men som ikke er i spil lige nu.

Standard

Den almindelige accepterede måde at spille en hånd på.

Steal

Et bluff før floppet, hvor man better så højt, at BB og SB folder, så man derved stjæler deres blinds. Steal udføres typisk fra CO eller hijack.

Steame

Spillerens hjerne er ved at koge over, - for eksempel på grund af utallige bad beats og setups. En spiller, der steamer, har let ved at tilte.

Stokdød

Man går stokdød, når man taber alle sine penge og ikke har nogen umiddelbar mulighed for at skaffe flere.

Straight

Rangbetegnelsen for en pokerhånd bestående af fem kort med værdier i numerisk rækkefølge. Se rangeringen af de enkelte pokerhænder i vores regel-afsnit.

Straight flush

Rangbetegnelsen for en pokerhånd bestående af fem kort med værdier i numerisk rækkefølge og med samme kulør. Se rangeringen af de enkelte poker hænder i vores afsnit om pokerregler.

Street

Kortgivningsrunde

String bet

Hvis en spiller lader som om, han vil calle og raiser i stedet for. For eksempel ved at sige: ”Jeg caller ……. og raiser med 20 kr.” eller ved først at lægge 10 kr. ind på bordet og derefter 20 kr. mere. String bets er ikke tilladt, og de forekommer kun i live spil.

Struktur

Måden en turnering er bygget op på med hensyn til længden af hvert level og størrelsen af SB, BB og eventuel ante på hvert level. Herunder også om der er tale om rebuy- og add on muligheder i forbindelse med første level.

STT

Single table tournament. Lille turnering med fast deltagerantal

Stud poker

Fællesbetegnelsen for de pokervarianter, hvor der ikke er nogle fælleskort.
Eksempel: Seven Card Stud og Five Card Stud.

Suit

Det engelske ord for et korts kulør.

Suited

Kort (typisk om starthånd) af samme kulør. Dette betegnes med et lille s efter kortenes værdi, - f.eks. betegner KJs en Konge og en Knægt i samme kulør.

Super System

”Super System” / ”Super System 2”, - to bøger af pokerlegenden Doyle Brunson.

T

Forkortelsen for en tier (Ten)

TAG

Tight aggressiv spillestil.

Tight

Dette er betegnelsen for en spillestil, hvor der spilles færre kort end gennemsnittet.

Tilt

Alle pokerspillere kender det, - når man begynder at spille uovervejet, bluffe vildt, raise med dårlige kort, så siger man, at man tilter. Følelser duer ikke i pokerspil: Vrede, glæde, hævngerrighed, irritation, angst, forfølgelsesvanvid, frustration, forelskelse, overmod, misundelse eller gavmildhed anvendt ved pokerbordet giver et spil, der ikke er optimalt.

To par

Rangbetegnelsen for en pokerhånd bestående af to gange et par.
Eksempel: [ Dame, Dame , 9 , 9 ,4 ]
Se rangeringen af de enkelte pokerhænder i vores regel-afsnit.

To par med hjælpemotor

Fuldt hus, ofte med to par og en joker.

Top par

Hvis man i Texas Holdem har et lukket kort med samme værdi som det højeste fælleskort, så har man top par.

Tør

Se: Tight

Tournament odds

Pot odds divideret med bubble factor = tournaments odds. Jo mere man nærmer sig boblen eller FT i en turnering, desto vigtigere er det at spille efter tournament odds frem for pot odds, som på dette tidspunkt i turneringen ofte er ganske misvisende. Begrebet er introduceret hos Nelson, Streib & Lee: Kill Everyone (2007).

TPCK

Top Pair Crappy Kicker.

Træk

Se: Draw

Tre ens

Rangbetegnelsen for en pokerhånd bestående af tre kort med ens værdi. Se rangeringen af de enkelte poker hænder i vores afsnit om pokerregler.

Trips

Tre ens hvoraf et par er på bordet.

Turn

Betegnelsen for den næstsidste kortgivning i Texas Hold'em, hvor det fjerde fælleskort vises.

Tyr

En meget talende LAG spiller med tendenser til at spille som en fisk.

UL

UnLuck. Man er uheldig.

Under The Gun

Betegnelse for spillerpositionen til venstre for big blind. Denne position skal foretage den første handling i en spillerunde. Dette er oftest den dårligste position ved et pokerbord.

Value Bet

Et value bet er et bet, hvor man forventer at have den bedste hånd, og størrelsen på bettet giver en forhåbninger om, at modstanderen kalder med sin dårligere hånd. Det er et bet, man typisk laver på turn og river.

For eksempel: Med AA på river hvor bordet har: KQ484, og hvor modstanderen checker river, kan man value bette med halv pot, men der er ingen generel regel for, hvor stort et value bet skal være.

Varians

Pokerspillet er over tid født med en stor variation eller varians i perioder med gevinst, tab (downswing) og uden indtjening (breakeven). Dette betyder, at selv den bedste pokerspiller kommer ud for perioder med store tab. Hvor lang en tabsperiode kan vare, før der ikke længere er tale om det statistiske begreb varians, men i stedet for tale om, at man er inde i en periode, hvor man statistisk betragtet spiller under sin normale standard, kan pokerspillere bruge lang tid på at diskutere indbyrdes. Variansen kan medfører, at man går fallit og må sætte nye penge ind på sin pokerkonto. Den uheldige virkning af varians, kan imødegås ved BRM.

Villain

Din modstanders nick name i en hand history.

VP$IP

Voluntarily Put $ In Pot. Statistik der via PA HUD fortæller, hvor ofte on-line modstanderne frivilligt putter penge i potten ved at calle eller raise pre-flop. Dette fortæller, om modstanderne er loose eller tight pre-flop.

VSIP

Se: VP$IP

Widow poker

En anden betegnelse for flop poker.
Forumstatistik
107 indlæg  
1004 indlæg  
1142 indlæg  
Valuekalender
20:00 - Point-tour
Betsafe Poker
20:00 - Torsdagstour
Fortune Poker
20:00 - Freeroll nye
Betfred Poker
PokerNet på Facebook
Nyhedsbrev
Tilmeld dig PokerNets nyhedsbrev og få de bedste online poker tilbud ca. 1-2 gange månedligt.
Seneste blogindlæg
30-07-2010 01:05
UPayMyDay
Opdatering ..
30-07-2010 00:59
UPayMyDay
Projektstart: Fra NL30 til NL100
27-07-2010 00:20
lykkegården
en dag i +13 $ ikke meget men i plus :)
26-07-2010 22:23
Bridgeking
Bridge protegé søges.....
26-07-2010 15:14
lykkegården
mit Nick:
poker banner

Rakeback | Poker blog | Odds og Spilforslag | Advertising | Contact |